Kristian Sloth: Lars Løkke og Helle Thorning bærer hovedansvaret for de danske farvandes død
15.04.2025
Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning Schmidt bærer mere end nogle andre politikere ansvaret for, at vores hav er stendødt. De var nemlig hovedarkitekter bag de største liberaliseringer af landbruget siden stavnsbåndets ophævelse.
Kommentar af Kristian Sloth
I 1960`erne begyndte en strukturudvikling, der skulle føre til, at det i dag er meget få personer, der ejer den danske landbrugsjord. På det tidspunkt levede over 200.000 danske familier af at drive landbrug, men derfra og frem blev de store bønder blot større, og i dag er tallet nede på godt og vel 3.000. De største og mest afgørende reformer, der banede vejen for denne forandring, blev dog først gennemført i 2010.
Her iværksatte Lars Løkke Rasmussen en række reformer, der i løbet af få år accelererede den strukturudvikling, der havde været i gang siden 1960`erne. Nogle år senere fulgte Socialdemokratiet og Helle Thorning Schmidt trop og gennemførte flere liberaliseringer. Efter Finanskrisen i 2008 hang landbrugets økonomi i laser. Erhvervet var så presset og skyldte så mange penge til bankerne, at der var risiko for en dominoeffekt, hvor krakkede landbrug ville efterlade krakkede banker i sit kølvand.
Bankerne forlangte derfor, at der skulle tilføres betydelig kapital til landbruget. Det var grunden til, at skiftende regeringer i årene efter Finanskrisen gennemførte en række gennemgribende ændringer af landbrugsloven. De ændringer udgør samlet set den største liberalisering af erhvervet siden stavnsbåndets ophævelse i 1788.
Bankerne fik, hvad de ville have. Naturen skulle komme til at betale en meget høj pris.
Lars Løkkes reformer
I 2010 afskaffede Lars Løkke Rasmussens VK-regering reglen om, at en person højst måtte eje 500 hektar jord og fire landbrug. Reformen banede vejen for storbønder, der i dag ejer tusindvis af hektar og opkøber snesevis af mindre landbrug. Reformen betød også, at jordpriserne steg voldsomt, hvilket gjorde det endnu vanskeligere for mindre landbrug at overleve. De mindre brug var lige til at plukke.
I 2010 afskaffede Lars Løkke Rasmussen også reglen om, at en landmand højst måtte eje 500 såkaldte dyreenheder (størrelsen af et landbrugs dyrehold beregnes med måleenheden dyreenheder, og en ko svarer til 1,35 dyreenheder). Denne reform hænger nøje sammen med ophævelsen af grænsen for, hvor meget jord en landmand må eje. Jo mere jord, man ejer, jo flere dyr har man lov til at have. Derfor skulle sluserne åbnes for både mere jord og flere dyr.
Lars Løkke afskaffede også reglen om, at landmanden skulle eje den jord, han spredte gylle på. Kravet om ejerskab havde hidtil begrænset antallet af dyr, fordi svineproducenter højst måtte sprede 140 kilo nitrogen (kvælstof) per hektar. Med reformen behøvede storbønder ikke længere at eje den jord, deres gylle spredes på. Nu kunne de forpagte sig ud af det, og lovændringen har betydet, at cirka 35 pct. af al landbrugsjord i dag er forpagtet.
En af de mest alvorlige konsekvenser af disse liberaliseringer kom med Lars Løkke regeringens landbrugspakke i 2015, hvor svineproducenter fik lov til at sprede 170 kilo nitrogen per hektar. Nu skulle naturen holde til 25 pct. mere kvælstof, og det var det værste, man kunne gøre for vandmiljøet.
Helle Thornings reformer
I 2014 afskaffede Helle Thornings SR-regering reglen om, at ejeren af landbruget skulle bo på og have tilknytning til landbruget. Landmanden skulle indtil da have det grønne bevis på, at han havde gennemført en landbrugsuddannelse og var knyttet til erhvervet. Nu kunne selskaber og investorer pludselig købe landbrugsjord, og dermed forsvandt en stor del af den romantiske fortælling om landmanden som en del af landsbyen.
I de seneste 15 år er det ene dødsstød efter det andet sat ind mod naturen
_______
I 2014 afskaffede Helle Thorning også reglen om, at naboer havde fortrinsstilling og forkøbsret til jord, der blev til salg. Naboer er i dag sat ud på sidelinjen, når storbønder og investorer uhindret køber jord hvor som helst, uden at de har tilknytning til stedet.
Endelig afskaffede Helle Thorning i 2015 reglen om, at udlændinge ikke kunne købe jord i Danmark. Dermed var vejen banet for ikke blot danske men også udenlandske investorer. I 2022 ejede udlændinge 5,9 pct. (61.315 hektar) af al dansk landbrugsjord. Det svarer til arealet af Bogø, Orø, Sejerø, Fejø, Fur, Jegindø, Livø, Venø og Askø. I dag er tallet for udlændinges ejerskab af dansk landbrugsjord stigende.
Et af de selskaber, der opkøber dansk landbrugsjord, er Farming Group, hvor en engelsk milliardær og tidligere oliehandler ejer aktiemajoriteten. Farming Group ejer seks landbrug i Sønderjylland og markedsfører Danmark som et af de bedste lande i Europa at opkøbe landbrugsjord i. Desuden kan udenlandske investorer nu købe dansk jord via en stråmand, så det ikke umiddelbart fremgår, hvem den reelle ejer er. Denne uigennemsigtighed medfører, at al dansk landbrugsjord i princippet kan være ejet af investorer eller selskaber, som ingen ved, hvem er.
Løkkes erkendelse
Forskere og eksperter har i årtier advaret mod konsekvenserne af Danmarks monstrøse kødproduktion: Livet i vandmiljøet dør. Drikkevandet bliver forgiftet. Biodiversiteten forringes. Landskabet bliver endnu mere ørkenlignende. Livet i landsbyerne dør.
Igen og igen er vi blevet advaret mod konsekvenserne. I takt med, at strukturudviklingen for alvor tog fart i 70`erne og 80`erne, blev eksperternes advarsler stadig tydeligere, men ingen politikere gjorde for alvor noget ved problemet. Og i de seneste 15 år er det ene dødsstød efter det andet sat ind mod naturen. De mest afgørende stød blev som sagt leveret af Lars Løkke og Helle Thorning, og nu erkender Lars Løkke sit ansvar for, at landbrugspakken i 2015 var stærkt medvirkende til, at havet døde. Løkke lyttede mere til landbrugstoppen på Axelborg end til forskerne. Nu indrømmer og erkender han sin fejltagelse. Det er både ynkeligt og patetisk.
Løkke og Thorning skulle have lyttet til forskere, der livet igennem ikke har lavet andet end at dygtiggøre sig indenfor forurening af natur og miljø.
Det varer årtier at rette op
Resultatet af Løkkes og Thornings svigt viser sig nu i form af døde indre farvande. Forskere fremhæver, at selv om al tilførsel af kvælstof til vandmiljøet ophører, så vil det vare årtier at få livet tilbage.
Politikernes seneste påfund er den grønne trepartsaftale, der på sigt ikke vil bringe livet tilbage i fjorde og søer. Aftalen går nemlig uden om elefanten i rummet – det kolossale antal af landbrugsdyr. Kvælstoffet kommer fra dyrenes gylle, så kun en markant reduktion af antallet af dyr kan mindske belastningen af vandmiljøet. Det nævnes ikke med et eneste ord i aftalen.
Det er ligesom rækken af katastrofale liberaliseringer i den grad en ommer. Det er ikke godt nok først at skide i nælderne og undskylde bagefter. ■
Forskere fremhæver, at selv om al tilførsel af kvælstof til vandmiljøet ophører, så vil det vare årtier at få livet tilbage
_______
Kristian Sloth (f. 1956) er prisvindende journalist med særligt fokus på klima, miljø og biodiversitet. Han arbejdede i 25 år som undersøgende journalist i DR Nyheder. Han er medskaber af en række dokumentarfilm, og de seneste tre år og frem til april 2021 var han Lead Campaigner for Greenpeace Danmarks landbrugskampagne. Nu holder Kristian Sloth foredrag om undersøgende journalistik.
ILLUSTRATION: Odense Fjord 2021 [foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
