Katarina Juselius: Trump skubber verdensøkonomien væk fra USA – og i armene på Kina og BRIKS
08.02.2025
Måske skulle nogen hviske Trump i øret, at dette ikke er et godt tidspunkt til at skubbe sine allierede væk?
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Af Katarina Juselius
Trump elsker tariffer. Og han bruger dem både som et værktøj til at eliminere handelsunderskud og som et magtmiddel til at true eksportlande til at makke ret.
Det lykkedes således for Trump at tvinge Colombia at tage imod udviste colombianske immigranter tilbage ved at true med at lægge tariffer på landets eksport til USA. Colombia gav efter og accepterede at tage imod udviste immigranter.
Mexico og Canada var de næste lande i rækken, der blev truet med tariffer på 25 pct. og Kina med 10 pct. på (stort set) hele deres eksport af varer til USA. Både Mexico og Canada har frihandelsaftaler med USA underskrevet af Trump selv i hans første siddende periode.
For Mexico handler det nu om, at landet skal forhindre indsmugling af fentanyl til USA, men også om at mindske Mexicos handelsoverskud med USA. Mexico eksporterer store mængder jordbrugsprodukter, og 70 pct. af deres eksport går til USA. Som svar på Trumps trusler, erklærede Mexico, at de ville pålægge tilsvarende mængde tariffer på USA’s eksport til Mexico. I sidste minut blev handelskrigen således udskudt med en måned.
Hvad Canada angår, handler det også om indsmugling af opioider til USA over Canadas grænse, selvom denne del ikke er særligt stor, og grænsen mellem Canada og USA er en af de mest velbevogtede grænser i verden. Så det må altså være noget andet, Trump har i sinde, som fx hans ønske om at udvide territorium og forvandle Canada til endnu en amerikansk stat?
Når det er sagt, har Canada også et ganske stort handelsoverskud med USA, bl.a. som følge af en stor eksport af energi. Fx kommer en stor del af New Yorks elektricitet fra Canada forklarer Canadas regering. Her blev handelskrigen også udskudt i sidste minut.
For Kina bliver den nu realiserede 10 pct. tarif lagt til tidligere tariffer, som stadig er i kraft. Kina er i gang med at rapportere sagen til WTO som et brud på internationale handelsaftaler.
Toldsatser og handelsbalance
Ifølge Trumps indføres tariffer, fordi lande med handelsoverskud udnytter USA. De er “nasty” og bør derfor straffes. Men hvordan ser en økonom på et handelsoverskud/underskud?
I sin mest rendyrkede form er der hovedsagelig tre faktorer som er afgørende for eksporten/importen mellem to lande:
1. De relative produktionsomkostninger mellem landene, især relative lønomkostninger.
2. De relative produktivitetsforskelle mellem landene, for fx brug af arbejdssparende teknologier såsom robotter, smarte IT-løsninger, m.m.
3. Valutakursens udvikling.
De to første faktorers betydning for handelsunderskuddet mellem USA og Canada/EU er ikke nødvendigvis afgørende, men det er valutakursens udvikling til gengæld. Det er den, fordi forskelle i vareprisen, som skyldes de to første faktorer, i princippet kan elimineres ved hjælp af valutakursen. Hvis valutakursen følger loven for den så kaldte købekraftsparitet, medvirker det til, at et land med højere omkostninger/lavere produktivitet stadig kan sælge sine varer til et land med lavere omkostninger/højere produktivitet.
Problemet er bare, at valutakursdannelsen ikke kun reagerer på forskelle i varepriserne mellem de to lande – den påvirkes også i høj grad af spekulative transaktioner i valutamarkedet. Op til 90-95 pct. af alle transaktioner på dollar-markedet kan klassificeres som spekulative. Hvis de finansielle aktørers forventninger til valutakursens udvikling korrekt spejlede udviklingen af de relative varepriser, ville der ikke være et problem for import- og eksporthandel, da det finansielle markeds ageren i så fald bare ville sikre, at købekraftspariteten blev opfyldt. Men virkeligheden ser ikke sådan ud. Finansiel spekulation tenderer ofte at drive valutakursen væk fra sin købekraftsparitet over perioder, som godt kan strække sig over mange år. For virksomhederne betyder det, at de aldrig kan vide på forhånd, om valutakursen udvikles på en for dem fordelagtig måde eller ikke. Derfor må de prøve at tilpasse sine omkostninger så godt de kan, og i perioder affinde sig med at ikke kunne eksportere sine varer.
At Trump forstår fordelene ved dollaren som reservevaluta fremgår bl.a. af hans vrede reaktion på nyheden om at BRIKS-landene vil prøve at gå sammen om at skabe en ny reservevaluta
_______
USA’s økonomiske styrke er aftagende
Disse betingelser er dog fælles både for USA og dens handelspartner.
Men der er en faktor som særligt adskiller USA fra andre lande: Dollaren er verdens reservevaluta. Konkret betyder det, at resten af verden er villig at købe den amerikanske dollar til en relativt høj pris. Dermed kan USA tiltrække kapital uden at betale den fulde pris, hvilket er en kæmpe fordel, som vanskeligt kan overvurderes. Til gengæld betyder det også, at de relative priser mellem USA og dets handelspartner i gennemsnit vil være lidt mere fordelagtige for sidstnævnte. Det er nok en af de mest afgørende grunde til at USA over lang tid mere eller mindre systematisk har akkumuleret et handelsunderskud.
Dollarens rolle som reservevaluta er dog ved at blive mere og mere udfordret i dagens verden. For ikke alt for længe siden udgjorde dollaren 80 pct. af alle varetransaktioner i fremmed valuta – i dag er andelen faldet til 40 pct. At Trump forstår fordelene ved dollaren som reservevaluta fremgår bl.a. af hans vrede reaktion på nyheden om at BRIKS-landene vil prøve at gå sammen om at skabe en ny reservevaluta.
Der er også en anden økonomisk teori, som kan forklare handelsunderskud/overskud – nemlig loven om komparative fordele: Et land skal producere det, den er bedst til – dvs. som kan produceres billigere/bedre end sine udenlandske konkurrenter. Det betyder, at et land kan have både handelsoverskud og underskud i forhold til sine udenlandske handelspartnere, uden at det i totalt set nødvendigvis resulterer i en ubalance i handelen.
Et handelsunderskud/overskud kan også opstå, hvis et land ejer noget, som resten af verden desperat har behov for: fx sjældne metaller, eller et helt unikt produkt som fx WEGOVY udviklet af Novo Nordisk herhjemme. I sådan et tilfælde kan man stort set selv bestemme, hvor høj pris man vil kræve.
I Trumps verden er alle transaktioner et nulsummespil: Enten vinder du (+), og din modstander taber (-). Eller så taber du (-), og din modstander vinder (+). I virkeligheds verden er de fleste handelstransaktioner (+/+). Men det, Trump opnår ved at påføre handelspartnere straftold, er i værste fald (-/-).
En typisk illustration af disse komparative fordele er tekstilindustrien, som i stor udstrækning er flyttet fra rige industrialiserede lande til fattige lande med billig arbejdskraft. For USA med et højt lønniveau er en meget stor del af fremstillingsindustrien flyttet ud af landet og tidligere gode industrijobs er erstattet med mindre attraktive jobs i serviceindustrien. I de politisk vigtige rustbæltestater er det her et stort problem, som Trump har haft held med at udnytte til sin politiske fordel. Biden prøvede at imødegå denne udvikling med sin ”Inflation Reduction Act”-reform, men fik aldrig tilstrækkelig anerkendelse for den.
Kina har spillet og spiller stadig en afgørende rolle for nedgangen i den amerikanske produktionssektor. Kineserne har vist sig være usædvanlig dygtige til at producere varer, maskiner, elektriske biler, solpaneler, mm, til konkurrencedygtige priser. Da Kina stadig har kontrol over kapitalbevægelserne ud af landet, og heller ikke tillader sin egen valuta at flyde frit overfor dollaren, er det lykkedes dem at undgå en del af de problemer, som globaliseringsbølgen også har medført i andre lande med frie kapitalbevægelser og flydende valutakurser. Det betyder specifikt, at den kinesiske finansindustri ikke samme magt at påvirke kapitalstrømmene og kan derfor undgå de uhensigtsmæssige udsving i valutakursen overfor dollaren, som er typisk for mange vestlige lande.
Trump skubber verdensøkonomien væk fra USA
Det, som er så skræmmende i dagens situation, er at Trump med sine bøllemetoder kun reagerer på symptomerne på USA’s økonomiske problemer, men ikke på deres årsager. USA’s handelsunderskud skyldes ikke at dets nærmeste venner og allierede er “nasty”, men snarere de frie markedskræfters tvingende logik, som yderligere forstærkes af, at den amerikanske dollar ofte er overvurderet, da den er verdens reservevaluta.
Skal vi så bare stilletiende se på, mens Trump slår omkring sig med sin store hammer?
Selvom USA er et mægtigt land, er det ikke lige så mægtigt, som det var en gang. For eksempel udgør produktionen af varer og tjenester i USA, sammen med sine allierede i G7, 27 pct. af verdens totale produktion. I sammenligning udgør BRIKS-landenes andel 36 pct.. Og denne andel stiger hele tiden. Derudover har lande som Tyrkiet og Serbien for nylig vist interesse for at tilslutte sig BRIKS.
Måske skulle nogen hviske Trump i øret, at det her ikke er det rigtige tidspunkt til at skubbe sine venner og allierede væk? Risikoen ved Trumps store hammer er, at dem, som potentielt ville have ønsket knytte handelsforbindelser til USA, nu begynder at se efter andre muligheder – som fx Kina og BRIKS. ■
Risikoen ved Trumps store hammer er, at dem, som potentielt ville have ønsket knytte handelsforbindelser til USA, nu begynder at se efter andre muligheder – som fx Kina og BRIKS
_______
Katarina Juselius (f. 1943) er finsk statsborger og flyttede til Danmark i 1985. Hun er professor Emerita i økonomi ved Københavns Universitet. Sammen med sin mand, professor Søren Johansen, har hun udviklet en metode til empirisk at undersøge økonomiske strukturer, og hvordan de forandrer sig over tid. I halvfemserne rangerede hun nr. 8 blandt de mest citerede økonomer i verden. I 2012 blev hun tildelt ridderkorset. Hun er medlem af Videnskabernes Selskab
ILLUSTRATION: Der handles i New York Stock Exchange, 21. januar 2025 [FOTO: Seth Wenig/AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
