Jonatan Søgaard (KU): Danske borgerlige må sige fra overfor USA. For Trump er ikke konservativ

09.04.2025

Danske borgerlige bør se Trump som en af de største trusler, vi står overfor. Han og hans MAGA-kult står for en undergravning af Danmarks suverænitet og en forråelse konservatismen som helhed.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Jonatan Søgaard, medlem af Konservativ Ungdom

I disse dage kan et overvældende flertal af danskere nok blive enige om, at Trump er en mand, som man bør frygte og foragte. Der er dog et segment på højrefløjen, der ser Trump som et nødvendigt onde – og i nogle tilfælde slet ikke et onde. For dem er han en af de sidste og eneste, der har styrken til at bekæmpe det, mange konservative ser som venstrefløjens identitetspolitiske kulturfordærv. Men de tager fejl. Trump er ikke konservativ, men radikal. Og mens han måske er nationalt orienteret, så er det ikke den danske nation, han kæmper for. Hans anden præsidentperiode kun lige begyndt, og fundamentet under den vestlige civilisation slår allerede revner.

Hvis vi først kigger på udenrigspolitikken, så ville det letteste argument for faren ved Trump nok være hans interesse i at overtage Grønland og dermed hans konkrete trusler imod Danmark og Rigsfællesskabet. Men hans vilde offensiv er også rettet imod stort set alle andre vestlige lande samt den ”regelbaserede verdensorden” som sådan. Nogle nationalkonservative vil betragte dette som en triumf, idet de foragter den kosmopolitiske liberalisme, som de anser som grundlaget for det internationale samarbejde, FN og dens konventioner, og som ifølge dem begrænser den nationale suverænitet. I januar fastslog Rune og Eva Selsing fx i Berlingske, at ”Grønland ikke er Danmark”. De betragter den demokratiske verden som en tabt sag og retsstaten som en anomali, som vi i Vesten må have for os selv, mens verdens despoter frit kan udfolde sig på bekostning af deres befolkninger. Dette gælder ikke mindst for krigen i Ukraine, som blot ses som regional uoverensstemmelse, som vi ingen part har i. Denne tankegang er endda trængt ind på Christiansborg, hvor Morten Messerschmidt nu ser sig som en udenrigspolitisk ”realist”, der på ukrainernes vegne opgiver deres land til Putin.

Men den etablerede internationale retsorden og de sikkerhedspolitiske garantier, som den indbefatter, er grundlaget for Danmarks sikkerhed. Der var en tid før denne orden. Dengang var småstater blot trædesten på vejen til nye territorier, som stormagterne stillede deres umættelige sult med. Danmark, som i løbet af et par århundreder havde mistet en stor del af sit territorie, var truet på sin eksistens, og danskerne måtte med ængstelige øjne skue imod syd i frygt for prøjsernes krigsmaskine. Efter nederlaget i 1864 satte man sin lid til en neutralitetspolitik – en strategi, der blev afmonteret på mindre end fire timer, da Hitlers styrker besatte landet. Først da Danmark lagde sig ind under den amerikanske atomparaply, var Kongerigets sikkerhed garanteret. Danmark og resten af Europa befinder sig nu igen i sigtekornet for en militær magt, men denne gang er det tilsyneladende uden amerikansk støtte. I en verden, hvor den stærkes ret på ny dikterer verdens gang, er vores lille nation dømt til tragedie.

 

Trump er ikke konservativ, men radikal. Og mens han måske er nationalt orienteret, så er det ikke den danske nation, han kæmper for
_______

 

Vaklende indenrigspolitik

Her vil nogle nationalkonservative trumpister dog indskyde, at der muligvis kan være betænkeligheder ved dele af Trumps udenrigspolitik, men at hans indenrigsdagsorden er bundsolid. At han repræsenterer den eneste ægte konservatisme, der har eksisteret i Vesten i lang tid. Argumentet for dette består dels i hans meget konsekvente udlændingepolitik og hans bastante modstand imod venstrefløjens identitetspolitik.

Trump og hans følgere har rigtigt nok øje på nogle problemer, som Demokraterne enten negligerer eller endda selv bidrager til, men konservatismen er mere en blot ”anti-wokisme”. Konservatismen bunder i en grundlæggende respekt for det overleverede. En respekt for vores kultur, værdier, institutioner og normer, og deraf et ønske om at bevare disse.

Det største problem med Trump er, at han dybest set ikke har respekt for noget i denne verden på nær ham selv. Han er gang på gang gået til angreb på de demokratiske institutioner, bl.a. ved hans forsøg på at omgøre 2020-valget og hans tendens til at fyre ansatte i det amerikanske retsvæsen, der vover at undersøge ham eller hans allierede. De republikanske kongresmedlemmer lader til at mene, at det århundredgamle parlament blot er til for at give præsidentens politik et gummistempel, og overalt forsøger den nye regering at fjerne de checks and balances, der forhindrer, at for meget magt samles på ét sted. En sådan erodering af fundamentet for det amerikanske samfund er netop, hvad konservative bør kæmpe imod.

Også som menneske er Trump antitesen til konservative og kristne værdier. Han har ikke blot være gennem to skilsmisser og utallige affærer (endda mens hans kone var højgravid). I 2023 måtte han sågar betale 5 millioner dollars i erstatning efter at have tabt en retssag om et seksuelt overgreb, som han begik i 1996. Ser nationalkonservative virkelig denne mand som deres fyrtårn for traditionelle familieværdier?

Hans MAGA-bevægelse er ikke bare ligeglade med normer for anstændig opførsel – for dem er vulgær uforskammethed en dyd, men den traditionelle moral ses som et venstreorienteret komplot. Vi så det bl.a. tydeligt, da MAGA-kommentatorer under valgkampen i 2020 gjorde nar af Tim Walz’ psykisk sårbare søn, efter at han havde grædt til det demokratiske partikonvent.. På alle måder står han og hans kult for en markant forråelse af den amerikanske politiske kultur.

Engang var Republikanerne et konservativt parti, der arbejdede for bevarelsen af det amerikanske samfund, dets institutioner, forfatning og den vestlige verden som helhed. Man foragtede venstrefløjens uromagere, der ville undergrave det bestående samfund og i nogle tilfælde endda sympatiserede med Amerikas fjender. I dag er det under Trumps lederskab den degenererede amerikanske højrefløj, der i en revolutionær iver forsøger at brænde verden ned til grunden for derefter at bygge den op fra bunden i eget billede. Medmindre man ønsker at se Danmark forgå i samme ild, bør man betragte Trumps autoritære oprør som en af de største trusler, som vi og vores allierede står overfor. ■

 

I dag er det under Trumps lederskab den degenererede amerikanske højrefløj, der i en revolutionær iver forsøger at brænde verden ned til grunden for derefter at bygge den op fra bunden i eget billede
_______

 

Jonatan Juhl Søgaard (f. 1999) studerer Politik og Økonomi på Aarhus Universitet og er medlem af Konservativ Ungdom.

ILLUSTRATION: Washington D.C., 28. marts 2025: Donald Trump taler i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus – i baggrunden ses et portræt af USA’s 40. præsident Ronald Reagan [FOTO: Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi

Jesper Olsen: Hvordan skal vi reagere på korruptionsdommen mod Le Pen?

Trine Flockhart i RÆSONs nye trykte nummer: Vesten er splittet i to