Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

08.04.2025

Trumps økonomiske uafhængighedsdag kan hurtigt blive et spektakulært politisk selvmål.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Jens Ladefoged Mortensen, Statskundskab, Københavns Universitet

USA har – tilsyneladende – fået en ny uafhængighedsdag, ikke den 4. juli men den 2. april. Denne ’befrielsens dag’ er etableret gennem et dekret, som præsident Trump har skrevet under på.Deketet undtager ham godkendelse af de to kamre af den amerikansk kongres. Nu er USA sat i økonomisk undtagelsestilstand, og den økonomiske og politiske logik er uforståelig og svært gennemskueligt. Præsidentens toldsatser sigter dybt og rammer bredt.

En regulær krigserklæring

Toldsatserne rammer næsten alle samhandelspartnere. Gengældelsestold blev varslet, og de kom prompte. Flere lande afsøger en diplomatisk løsning, men er gået den anden vej: 34 pct. told på alt amerikansk import. De har iværksat skrappere eksportkontrol på sjældne jordarter og en række produkter fx magneter, som er produceret af disse mineraler. Det er ressourcer, som er essentielle for hele den digitale økonomi, forsvarsindustrien, bilproduktionen og grøn teknologi. Eksportkontrollen rammer ikke kun USA. Under normale omstændigheder ville det have affødt et ramaskrig af globale proportioner, men intet er normalt lige for tiden. Kina har brugt muligheden til en magtdemonstration.

EU varsler gengældelse. De kan komme allerede denne uge. Listerne over mulige modtræk har cirkuleret rundt i Europa, hos firmaer, organisationer og regeringer. Her over weekenden har der været topmøde mellem regeringer, som er ramt af Trumps handelskrigserklæring, og det kan samle en strategisk modalliance, en slags ny ’coalition of the Willing’, hvor resterne af Vesten forsøger at koordinere de respektive modtræk overfor Trump. Det vækker minder om sanktionspolitikken, blot med modsat fortegn.

Markedsreaktionerne kom prompte. Som the Economist skrev; ’Befrielsens dag blev til ’ødelæggelsens dag’. Den 5. april kan gå ned i historien som et nyt ’Wall Street crash’, næsten 95 år efter voldsomme kursfald i 1929, som skabte grobund for hvad man kunne kalde ’den 1. verdenshandelskrig’, den berygtede ’Smoot-Hawley Act’, en begivenhed med et sort medansvar for 1930ernes Store Depression.

Aktieindekser er faldet i et omfang, vi ikke har set siden pandemien eller finanskrisen. Financial Times vurderer at det nye aktie-krak er mindst lige så voldsomt som i 1929. Sikkert er det, at toldsatserne er ved ramme niveauet fra de tidligere 1930ere. Usikkerhed og nervøsitet har forplantet sig som frygt for global recession. Det aktie-boom, som kom i månederne efter Trumps valgsejr, er nu mere end forsvundet. Troen på den ’nye gyldne tidsalder’, der blev båret frem med løfter om afbureaukratisering og skattelettelser, er afløst af fortvivlelse. Trods beroligende ord fra Trump-lejren over weekenden, ser finansmarkederne en dyster fremtid forude. Virkeligheden har ramt Det Hvide Hus.  

 

Trods beroligende ord fra Trump-lejren over weekenden, ser finansmarkederne en dyster fremtid forude. Virkeligheden har ramt Det Hvide Hus
_______

 

Washingtons vrøvl

Trump forklarede, at den skæve handelsbalance ikke blot var uretfærdig, men en national sikkerhedstrussel. Han kunne derfor igen aktivere de ekstraordinære præsidentielle magtbeføjelser, som forfatningen giver Det Hvide Hus. Derfor kan der ske et strategisk skifte i amerikansk udenrigs- og handelspolitik udenom Kongressen. Målet er ’økonomisk uafhængighed’ fra resten af verden.

Af denne grund vil vi se en generel told som minimum 10 pct. på al vareimport fra resten af verden. Derudover bliver USA’s største samhandelspartner, venner som fjender, der har et handelsoverskud på varehandlen med USA, ramt af ekstratold med trusler om yderligere, hvis Trump er utilfreds med handelspartnernes modreaktioner. De toldsatser varierer. For Danmark bliver hans 20 pct. told på EU’s vareeksport til USA mærkbar. Noter venligst at medicinal eksport er undtaget, i hvert fald indtil videre. Vurderingen er nok den, at det vil bekymre den almindelige amerikaner, og derfor kunne bruges imod Trumps politik.

Kina bliver ramt af 34 pct. told, og generelt rammes de asiatiske vækstøkonomier hårdt.  Lande, som er tæt integreret i globale produktionskæder, og som har været brugt af Kina til at undgå tidligere restriktioner, som Vietnam, Cambodia og Indonesien, er i Washingtons sigtekorn. Indien, som ellers er blevet set som en potentiel allieret af Vesten overfor Kina, er ramt af høje toldsatser. Selv USA’s økonomiske og geostrategiske partnere, Japan og Sydkorea, bliver ramt. Trump har efterfølgende meldt ud, at mere end 50 lande har kontaktet til Washington for at undgå tolden og i stedet finde diplomatiske løsninger.

Ud over de generelle toldsatser (10 pct.) og den ekstratold, som skal rette op på skæve handelsbalancer, er Trump i gang med en række helt specifikke toldkrige. Der er stål og aluminiumstolden overfor EU, Canada og Mexico, og en særskilt biltold på 25 pct. Told på al bilimport. Den vil specielt gøre ondt på tyskerne og japanerne, da hver tredje Porsche sælges i USA, mens Toyota sælger over en million biler til amerikanerne om året.

Amerikansk varehandelstold når dermed et niveau, der ikke er set siden 1930’erne. 80 års liberal-motiveret amerikansk lederskab af en åben verdensøkonomi er nu lagt i gaven. Det begynder at ligne et grundlæggende strategisk paradigmeskifte i amerikansk tilgang til verdensøkonomi.

Hvorfor præcist 20 pct. told på EU? Eller 34% told på Kina? Med nogle græske bogstaver i en formel og et par referencer har Trumps såkaldte Økonomisk Råd kommet frem til en matematisk formel for, hvordan ’økonomisk uretfærdighed’ kan udtrykkes i et tal. Det lyder kompliceret, men det er det langt fra. Tilsyneladende har Det Hvide Hus taget et lands totale eksport og delt det med dets handelsoverskud overfor USA.

Som Trump forklarede i Rosenhaven udenfor Det Hvide Hus, er USA ’så flink’ overfor deres handelspartnere, at han ’kun’ vil tage halvdelen tilbage i form at told. Derfor får EU en importtold på 20 pct. smidt i hovedet. Som den fremtræden økonomisk journalist og forfatter, James Surowiecki, udbrød på nettet: ”Sikke en ekstraordinær omgang vrøvl”. Fuldstændigt korrekt, det er ganske enkelt noget vrøvl. Det er begrundede spekulationer om, at de faktisk er kunstig intelligent, som har ’udregnet’ hvad tolden skal være. Fx er flere ubeboede øer tæt på Antarktis pålagt told.

Et spektakulært selvmål

Selvom Trumps enetale i Rosenhaven i torsdags var fyldt til randen med nonsens, misinformation og tvivlsomme retfærdiggørelser, må man stille spørgsmålet: Er det galt eller genialt? Har Trump mon en strategi med handelskrigen? Følger Trump i virkeligheden masterplanen fra Mar-del-Largo; en plan om en international aftale om nedskrivning af dollaren, en forlængelse af løbetiden på amerikanske statsobligationer og dermed medfinansiering og en genindustrialisering af USA, så ’den gyldne epoke’ kan begynde. Verden udenfor ser derimod handelskrigen som rendyrket merkantilisme, geopolitisk hasardspil og kortsigtet populisme. Det har skabt frygt om en 2. verdenshandelskrig med tilsvarende katastrofale konsekvenser som den i 1930, der ledte til Depressionen.

Dog er tyngdepunktet i verdenshandlen ved at flyttet sig væk fra ’Vesten’. FN’s Handels- og Udviklingsorganisation UNCTAD har i deres seneste analyse peget på, at væksten i verdenshandlen nu er drevet af Kina, Indien og de østasiatiske vækstøkonomier – hvorimod væksten er gået i stå i USA og Europa.

Risikoen for en regulær ’verdenshandelskrig’ var indtil for en uge siden et skrækscenarie. Nu ligner det virkelighed. Men det kan vise sig, at Trump har overspillet sine kort. Han har lagt sig ud med omtrent 2/3 af verdensøkonomien. Han har skubbet tidligere venner tættere på, hvad der engang var de største fjender. Europa, Japan og Canada er chokerede, men har tænkt sig at tage til genmæle. Taiwan har rakt en udstrakt hånd til Trump. De østasiatiske lande er tavse. Trump selv praler nærmest med at over 50 lande ønsker forhandlinger med USA. Langt de fleste protesterer højlydt, men opfordre stærkt USA til at komme tilbage til forhandlingsbordet.

Trumps tiltro til amerikansk magt over verdensøkonomien kan med andre ord vise sig overvurderet. Og måske vigtigst at alt så spidser det alvorligt til i hans bagland. Ikke bare er der demonstrationer overalt i USA, men techgiganterne og den almindelige pensionsopsparer har tabt milliarder og milliarder af dollars. Selv Elon Musk har forslået en nul-told på tværs af Atlanten, et tilbud som hurtigt blev afvist af Trumps handelspolitiske rådgiver, Peter Navarro. Selv ultraliberale millionærer på den republikanske højrefløj, fx Charles Koch, truer nu med at trække Trump i retten for at misbruge hans dekretmagt.

Trumps økonomiske uafhængighedsdag kan hurtigt blive et spektakulært politisk selvmål. ■

 

Amerikansk varehandelstold når et niveau, der ikke er set siden 1930’erne. 80 års liberal-motiveret amerikansk lederskab af en åben verdensøkonomi er nu lagt i gaven
_______

 

Jens Ladefoged Mortensen (f. 1968) er lektor i International Politik på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Cand. Scient. Pol fra Aarhus Universitet, MA (Econ) fra University of Manchester, og Phd fra det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze.

I en tidligere udgave fremgik det, at Ed Koch truede Trump med en retssag mod misbrug af dekretmagt. Der er tale om Charles Koch, og fejlen er nu rettet.

ILLUSTRATION: Santos i Brasilien, 1. april 2025: Et containerskib sejler mod byens havn [FOTO: Andre Penner/AP/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi

Jesper Olsen: Hvordan skal vi reagere på korruptionsdommen mod Le Pen?

Trine Flockhart i RÆSONs nye trykte nummer: Vesten er splittet i to