Eva Flyvholm: Her er fire veje til dansk uafhængighed fra USA
18.03.2025
Efter få måneder med Trump tilbage i Det Hvide Hus, må det stå lysende klart, at vi skal gøre os uafhængige af USA. Trump og hans rige bøller tænker kun på sig selv og er farlige for os andre. Her er planen til en mere sikker og selvstændig linje.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kommentar af Eva Flyvholm, tidligere Udenrigs- og forsvarsordfører for Enhedslisten, medlem af Dataetisk Råd
Efter få måneder med Trump tilbage i Det Hvide Hus, må det stå lysende klart, at vi skal gøre os uafhængige af USA. Trump og hans rige bøller tænker kun på sig selv, og de er farlige for os andre. Trusler om invasion af Grønland, militær og økonomisk afpresning af vores allierede og påvirkning af demokratiske valg. Derfor skal der lukkes ned for planerne om amerikanske baser i Danmark. Vi må finde nye venner med bedre værdier. Og vi må komme ud af den skadelige afhængighed af amerikanske våben og tech, der alt for længe har domineret.
At der er behov for en ny kurs i Danmarks relation til USA, er ikke en ny åbenbaring for mig. Det har jeg ment, siden jeg blev politisk aktiv i protest mod, at Anders Fogh Rasmussen trak Danmark ind i Irakkrigen. Men for både landets siddende statsminister, hendes forgængere, og ærlig talt størstedelen af Folketinget, kan jeg forstå, at det er noget af et kulturchok. For ser man på dansk udenrigspolitik de seneste mange år har det til en hver tid dominerende hensyn været at klistre sig så tæt på USA som overhovedet muligt. Nu er der opbrud, og det er på tide at stille sig et mere sikkert sted – nemlig med fødderne solidt plantet i en selvstændig sikkerhedspolitik og i tæt samarbejde med vores nabolande.
1. Luk ned for planen om amerikanske baser i Danmark
Det er uforståeligt, at Regeringen stadig vil tillade amerikanske baser i Danmark. Trump har truet Danmark og Grønland. Og så inviterer man simpelthen manden indenfor med adgang til sine helt egne militærbaser i Jylland. Endda belejligt lige ved vores flyvestationer, som om amerikanerne ikke allerede var sovset mere end rigeligt ind i Danmarks militære infrastruktur. Det er dybt uforsvarligt.
Forslaget om amerikanske baser skal behandles i Folketinget i april. Tanken er ikke ny: En baseaftale blev første gang præsenteret i Folketinget i 2022, da jeg var Udenrigsordfører for Enhedslisten. Vi var imod. Jeg mener grundlæggende, det er forkert at afgive suverænitet til et andet land, og undtage baseområderne fra de love og regler, der ellers gælder i Danmark. Selv for de partier, der støttede dengang, burde det være åbenlyst nu, at det er betændt med Trump ved roret. Konservative har da også foreslået at få udsat beslutningen, men Regeringen kører videre. Fra Enhedslisten er det naturligvis et nej til Trump-baser. Jeg håber, at den generelle folkestemning, hvor flere og flere fx boykotter amerikanske varer, kan påvirke Mette og Løkke. Det er nu befolkningen må træde til, når Regeringen fejler, for det ikke er sikkert at lukke Trump indenfor.
Det er uforståeligt, at Regeringen stadig vil tillade amerikanske baser i Danmark. Trump har truet Danmark og Grønland
_______
2. Nye alliancer og venner med bedre værdier
Danmark og Europa skal have en selvstændig udenrigs- og forsvarspolitik og gøre os uafhængige af USA. Det er vi nogen, der har efterlyst længe – især et styrket samarbejde i Rigsfællesskabet og Norden. Men med Trump står det lysende klart for de fleste, at der skal ske noget helt akut. Det er helt oplagt, at vi må se først og fremmest mod Norden, hvor vi har et fællesskab med vores nabolande både på værdier og placering i verden. Vi må også styrke samarbejdet med andre lande i Europa og fx Canada. Det afgørende grundlag i nye sikkerhedspolitiske alliancer må altid være respekten for international ret og menneskerettighederne.
Et opgør med den USA-dominerede sikkerhedspolitik bør også indeholde et opgør med det ensidige fokus på, hvor mange procent der skal bruges på forsvar og våben, oprindeligt var 2 pct. af BNP et NATO-krav, og i Trumps seneste valgperiode gik han benhårdt efter, at de europæiske lande skulle hæve deres procent til militære indkøb for at skabe indtægter og jobs i den amerikanske våbenindustri. Lad os i stedet se på, hvad der rent faktisk er brug for. Hvordan beskytter vi vores egen infrastruktur, og hvordan sikrer vi overvågning i det arktiske område? Vi skal opbygge vores evne til selvforsvar og styrke sikkerhedsalliancer i Norden og Europa. Men vi bliver ikke automatisk mere sikre af at bruge en bestemt procentsats. Det er også afgørende, hvor pengene skal komme fra. Investeringer i forsvar skal ikke betales af vores velfærd, klimaet eller stifte milliardgæld til vores børn. De rigeste skal betale deres retfærdige del. I Frankrig diskuterer de en ny skat på formuer for at kunne finansiere stigninger til forsvar, men i Danmark forgylder regeringens skattelettelser stadig de allerrigeste – et ellers oplagt sted at finde pengene.
3. Vi skal ud af den skadelige afhængighed af amerikanske våben
Danmarks afhængighed af USA og amerikanske våben har efterladt os i en farlig situation. De nye F-35 kampfly, vi fik i 2023, kan ikke flyve uden opdateringer fra USA. Det er jo katastrofalt i en situation, hvor Trump direkte har truet Grønland og Danmark med annektering og militær og økonomisk afpresning. Det advarede jeg mod, allerede da kampflyene blev købt, fordi det allerede dengang stod fuldstændig klart, at amerikanerne havde fuld kontrol over alt software, kommunikationssystemer, opdateringer og reparationer. Og det er bekymrede både i forhold til prisen og vores evne til at kunne agere som selvstændig stat. Dengang var svaret, at USA var Danmarks bedste allierede, så der var ingen problemer. Det håber jeg, man har lært af nu. Vi skal selv have kontrol over våben, der skal håndhæve vores suverænitet.
Danmark har alt for længe været storforbrugere af amerikanske våben. Der er brugt milliarder på at pleje alliancen til USA. De nye F-35 kampfly er produceret af USA’s største våbenproducent Lockheed Martin, og der var aldrig nogen tvivl om, at de var favorit til milliardhandlen. Faktisk trak svenskerne deres kampfly SAAB Gripen kampfly ud af konkurrencen – fordi alle vidste, at det ikke handlede om at finde det bedste fly, men om at pleje den storpolitiske alliance med amerikanerne, hvorfor det var afgjort på forhånd.
Dengang blev man grinet af, hvis man foreslog at orientere sig mod vores nordiske naboer. Nu har Danmark netop købt nye norske missiler fra forsvarsvirksomheden Kongsberg til fregatterne, mens Forsvarsministeren til pressen har erklæret, hvor vigtigt det er at styrke den nordiske alliance og sikkerhedssamarbejde. Det er nye tider. Og selvom Trumps tilbagevenden er et trist bagtæppe, så kan det omsider blive anledningen til at styrke sikkerhedssamarbejdet især i Norden og gøre os mere uafhængige af USA.
4. Et opgør med tech-giganters angreb på demokratiet
Vores it-systemer og sociale medier er den måske allerstørste udfordring. I den fysiske verden kan vi købe os uden om, når vi boykotter USA med Coca-Cola, men digitalt er det stort set umuligt at finde alternativer og undgå de store monopoler. . Om det er vores sociale medier på smartphonen, vores skriveprogram på arbejdet eller en tablet i vores børns skoletaske, så er det hele amerikansk, ejet af nogle af verdens rigeste mænd. Trump har med techmogulen Elon Musk indtaget tronen, og deres makkerskab eksponerer en rå og skruppelløs sammenblanding af magt og penge. Det er en udfordring for vores demokrati og rettigheder på mange planer.
Når Elon Musk får lov til fx at lænse den offentlige sektor og udviklingsprogrammer som USAID, har det store konsekvenser for millioner af menneskers liv – folk er blevet fyret fra den ene dag til den anden; andre er blevet afskåret fra livsvigtig hjælp som mad og medicin. Når han påvirker valg og politiske dagsordner som fx det netop overståede valg i Tyskland, undergraver det demokratiet ikke bare i USA men også i andre lande. Det skal der dæmmes op for, så vi ikke på samme måde kan se Musk eller andre købe sig til politisk magt i Danmark. Lars Boje fra Borgernes Parti har endda skrevet til Elon Musk for økonomisk støtte – det er dybt underminerende for vores demokrati og viser, at det haster at få vedtaget Enhedslistens forslag om et forbud mod store donationer til politiske partier.
Når tech-giganterne samtidig har droppet censur og rettigheder på deres sociale medier, så er der åbenlyst brug for at udvikle alternativer, der bygger på dataetiske principper og beskyttelse af os brugere. Derfor må vi i Europa satse mere på udviklingen af ansvarlige sociale medier, platforme og it-systemer. Vores offentlige IT er fuldstændig monopoliseret af store amerikanske firmaer. Det udgør både sikkerhedsmæssige, demokratiske og økonomiske risici.
Det bliver en tung affære at få gjort op med resultatet af mere end 20 års politisk forsømmelse og manglende regulering. Men for hver dag vi ikke gør noget, bliver problemet større. Det er, i mine øjne, ikke en mulighed at fortsætte med amerikanske tech-giganters monopolisering af vores digitale infrastruktur og kommunikation, hvis vi skal bevare et sikkert og demokratisk samfund. ■
Det er, i mine øjne, ikke en mulighed at fortsætte med amerikanske tech-giganters monopolisering af vores digitale infrastruktur og kommunikation, hvis vi skal bevare et sikkert og demokratisk samfund
_______
Eva Flyvholm (f. 1981) er tidligere MF og udenrigs- forsvars og IT ordfører for Enhedslisten. Medlem af Dataetisk Råd og samfundsdebattør. Hun er uddannet fra Roskilde Universitet i Offentlig Administration og Internationale Udviklingsstudier.
Artiklen er opdateret efter udgivelse.
ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen (S) besøger Forsvarsministeriets Material- og Indkøbsstyrelse i Ballerup, 28. februar 2025 [FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
