Alexander Holm: Ulvedebatten i Danmark er præget af misinformation – herunder fra vores politikere
10.02.2025
Debatten om ulven i Danmark virker uovervejet. Fra regeringens siden vil man eksempelvis gå utroligt langt for, at den natur, som landbruget har været med til at bringe i knæ, ikke er landbruget til besvær. Men nu er sagen den, at der er ulve i Danmark. De har været her i 13 år, og mange ting peger på muligheder for sameksistens.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Af Alexander Holm
Ulvedebatten kører igen. Sådan plejer det at være. Der er nogen, der ikke vil have, at der er ulve, fordi de har landbrugsdyr og er bange for, at ulven tager dem. Der er også nogen, der frygter, at ulven angriber mennesker. Der er dem, der gerne så, at her var ulve i Danmark, fordi arten er hjemmehørende og en helt naturlig del af dansk natur. Og så er der nok en stor del af danskerne, der er pænt ligeglade med den.
Men der er en kategori mere: De politikere, journalister og lobbyister, der besidder positioner, hvor de kan være meningsdannere, og som taler for eller imod ulve i Danmark.
Der er intet i vejen med at være imod ulve – det er hverken ulovligt eller forbudt at synes, at Danmark ville være et bedre land, hvis ikke ulven var her. Omvendt er det også fuldstændigt okay at være fan af intakt natur. Men der hvor debatten desværre begynder at blive forringet, er, når der smides misinformation i den, eller den begynder at være præget af populisme.
Det er fx, når Asger Christensen (V) påstår, at der har været flere prædatoriske ulveangreb på mennesker, end hvad der er tilfældet. Det er, når Hans-Kristian Skibby (DD) kalder ulven invasiv. Det er, når chefredaktøren fra Landbrugsavisen Christian Friis Hansen påstår, at det er en lille klike af mennesker, der afgør, hvordan vi må behandle ulven i Danmark – som om det er gået ham forbi, at ulven lige har fået sin beskyttelsesstatus nedgraderet, bl.a. takket være pres fra den selvsamme landbrugslobby, der ejer den avis, han arbejder for.
Det er, når det igen og igen påstås, at Danmark er for lille til ulve, om end beviset for det modsatte stirrer os direkte i ansigtet, idet ulvebestanden vokser. Ulvene aner ikke, hvad land de er i – de er bare trisset op på en halvø på 29.778 km2, hvor der er masser af mad, plads og egnet habitat, samt forholdsvist lav befolkningstæthed. Det er et ganske udmærket levested for ulve – så længe vi ikke skyder dem.
Man må synes, hvad man vil, og man må gerne mene, at ulve er træls, men, hvis man bare begynder at finde på ting og deler som om det var legitimt, så er det umuligt at have en fornuftig debat.
Man må synes, hvad man vil, og man må gerne mene, at ulve er træls, men, hvis man bare begynder at finde på ting og deler som om det var legitimt, så er det umuligt at have en fornuftig debat
_______
Der kommer også udmeldinger fra politikere i ulvedebatten, der virker uovervejede. Her tænker jeg fx på Anders Kronborg (S)’s nylige forslag om at flytte ulve fra Jylland til Sjælland og Fyn, så ”plagen” kunne deles rundt i landet.
Personligt, synes jeg, at det ville være spændende med ulve på Sjælland, og i den forstand vil jeg gerne rose Kronborg for at foreslå en berigelse af øens natur. Men der er et par ting, som jeg ikke ved, om han ikke er bekendt med, fordi han ikke har gidet undersøge sagen, før han udtalte sig om den. Eller om han ganske simpelt ignorerer dem, fordi han bare gerne vil have opmærksomhed.
Anders Kronborg foreslår bl.a., at man flytter ulve til Amager Fælled. Men ulve i vores del af verden har typisk et territorium på 50-150 km2, og Fælleden er blot en anelse mere end 2 km2, så den er cirka 25 gange for lille. Som vi kan se på Socialdemokratiets landbrugspolitik, har de ikke noget problem med, at mange dyr skal moses sammen på meget lidt plads, men måske, man kunne undlade at påføre de vilde dyr samme problemer, som man påfører dyrene i landbrugets varetægt.
Desuden er ulven strengt beskyttet, så det er ikke lovligt at indfange, flytte eller skyde den. Og hvis man etablerer en lille og isoleret ulvebestand på en ø som Sjælland eller Fyn, risikerer man, at den bliver indavlet. Til det må man sige, at hvis Kronborg allerede ikke bryder sig om ulve, så vil han nok ikke være fan af dem, hvis de tilmed blev indavlede.
Slutteligt, så virker det sært at ville flytte ulve for, at mennesker skal undgå dem, idet man mener, at de er en ”plage”, for derefter at foreslå, at de flyttes til netop de steder, hvor der er allerflest mennesker. Selvmålet ville tilsyneladende være totalt, hvis Kronborg fik sin vilje.
Nu er sagen den, at der er ulve i Danmark. De har været her i 13 år, og vi har bestemt ikke vænnet os til dem. Der er muligheder for sameksistens, og regeringen har – igen – forbarmet sig overfor landbruget, og tilbyder støtte til ulvesikret hegn i hele Jylland. Der gives støtte til spændingsgivere. Der gives støtte til hegnsalarmer. Der gives kompensation, når ulven tager et dyr. Igen, som altid, betaler danskerne for, at en lille gruppe landmænd kan drive deres forretning. Man vil gå utroligt langt for, at den natur, som landbruget har været med til at bringe i knæ, ikke er landbruget til besvær.
Vi må heller ikke glemme, at der allerede er muligheder for at gøre noget for at holde styr på de ulve, der eventuelt kunne udgøre et problem. Hvis en ulv kan forcere korrekt opsat og vedligeholdt ulvesikret hegn, må man skyde den. Hvis en ulv er til fare for hunde, må man skyde den. Hvis en ulv mister sin skyhed og kommer tæt på mennesker, må man skyde den. Nogen vil dog have lov at skyde de ulve, der ikke er et problem, og det ville, takket være EU-lovgivningen, være det man kalder krybskytteri. Den slags, synes jeg, vi skal se os for gode til i Danmark.
Det er dog en debat, der er kommet for at blive og som med alle andre debatter, fungerer den bedst, hvis man ikke spreder misinformation. Der er heldigvis en overvældende interesse for ulven, og derfor findes der uendeligt meget viden om arten. Der er en masse lande, der har levet med ulven i hundredvis af år, og som kan lære os, hvordan vi gør. Hvis vi vil dygtiggøre os i, som de fleste andre lande at have store rovdyr, som en del af vores fauna – og hvis vi er villige til at gøre noget, vi ikke har tradition for at gøre i Danmark: at give naturen lov til at være her, også selvom den kan være til besvær. ■
Man vil gå utroligt langt for, at den natur, som landbruget har været med til at bringe i knæ, ikke er landbruget til besvær
_______
Alexander Holm (f. 1991) er cand.scient i biologi, med speciale i naturbeskyttelse, fra Københavns Universitet. Han er desuden manden bag mediet og podcasten ’Den Dyriske Time,’ vært på programmet ’Det billige skidt’, medlem af 2030-panelet, foredragsholder, og aktiv debattør – bl.a. som fast klummeskribent hos Politiken, Altinget og Biologiforbundet.
ILLUSTRATION: Ulvehan på Djursland i Skandinavisk Dyrepark [FOTO: Jens Kirkeby/Biofoto/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
