Ulv Hansson: Det vil være livsfarligt for Europa blindt at følge USA i Taiwan
14.01.2024
NATO vil gerne have en højere tilstedeværelse i Østasien, men det er et åbent spørgsmål, om det vil gavne NATO-landenes egne geopolitiske interesser. Sådan mener en norsk forsker i Tokyo, der peger på, at NATO’s opdukken på den østasiatiske scene hovedsageligt er et resultat af pres fra USA.
Interviewartikel af Asger Røjle Christensen. Ulv Hanssen er lektor på Soka University i Japan, hvor han forsker i japansk sikkerhedspolitik og internationale relationer.
Det er ikke nogen god ide at øge NATO’s aktivitet og tilstedeværelse i Østasien, sådan som der ellers er flere tegn på, at NATO-ledelsen godt kunne tænke sig.
Det mener den norske lektor i international politik ved Soka-universitetet i Tokyo, Ulv Hanssen, der sammen med Linus Hagström fra det svenske forsvarsakademi har skrevet en artikel med titlen ”The errors of NATO’s East Asia engagement”, udsendt i august 2023 på webmediet East Asia Forum.
”Jeg tror, at der er tale om en længerevarende tendens. Men Ukraine-krigen har fungeret vældigt effektivt som et påskud for at intensive denne tendens”, fortæller han.
”Ønsket om en højere NATO-profil i Østasien har været der længe fra Japans side, og jeg tror også, at der har været en interesse i Europa for i det hele taget at udvide NATO’s operationsområde, så alliancen ikke bare har sit virke i Europa, men for alvor bliver global”.
Intet Ukraine uden Taiwan?
Ifølge Ulv Hanssen har vi siden starten på Ukraine-krigen hørt det samme refræn igen og igen fra både japansk og europæisk side:
”Det, som sker i Europa, kan ikke ses isoleret fra det, der sker i Asien. De to sikkerhedsområder er forbundne med hinanden.”
Det siger Japans premierminister Fumio Kishida jævnligt, og det siger NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg med næsten de samme ord.
”Det er bekymrende, at de aldrig begrunder denne påstand. Man må være konkret og specifik, når man kommer med så banebrydende en påstand som, at netop Ukraine-krigen på en eller anden måde skulle gøre det nødvendigt for NATO at have en styrket tilstedeværelse i Asien”, lyder det med undren fra Ulv Hanssen.
”Det er jo helt åbenbart, at det er Taiwan-krisen, der tænkes på, når det siges, at sikkerheden i Europa ikke kan adskilles fra sikkerheden i Asien. Argumentet bliver aldrig eksplicit formuleret, men tankegangen er vel, at hvis Rusland får held med sine krigsoperationer i Ukraine, så vil det sende et signal til Kina om, at de vil kunne gøre det samme i Taiwan. Det må vi forhindre, og på den måde så er de to ting forbundne.”
Ulv Hanssen peger på, at Kina nu pludselig i modsætning til tidligere åbent i officielle NATO-dokumenter beskrives som ”en udfordring mod vores interesser, sikkerhed og værdier”.
Intet NATO-land vil have råd til et større operationsområde, end de allerede har i Europa. Økonomisk set er det ikke muligt at have faste styrker af betydning i Østasien
_______
NATO i Østasien er et luftkastel
Det spørgsmål, som man burde stille sig selv, mener han, er, hvad en NATO-tilstedeværelse overhovedet vil kunne stille op. Det handler jo ikke om at gøre østasiatiske lande til nye NATO-lande med samme forpligtelser over for hinanden, som andre NATO-lande har. Det er der ingen, der foreslår. Men alligevel ønsker mange i NATO-toppen på en eller anden måde at forstærke deres tilstedeværelse i regionen.
”Intet NATO-land vil have råd til et større operationsområde, end de allerede har i Europa. Økonomisk set er det ikke muligt at have faste styrker af betydning i Østasien. De, som mener, at en sådan begrænset tilstedeværelse vil have en afskrækkende effekt på Kina, har efter vores opfattelse misforstået situationen”, siger Ulv Hanssen.
”Jeg frygter faktisk, at en NATO-tilstedeværelse i regionen kan have den stik modsatte effekt end den ønskede. Hvis Kina føler, at USA og dets allierede får en stærkere tilstedeværelse i Østasien, så må Kina opfatte det som, at muligheden for en genforening med Taiwan bliver mindre og mindre. Man lægger næsten pres på Kina for at få det gjort, før det bliver for sent. Det kan vise sig at have en helt kontraproduktiv effekt.”
”Hvis man blindt følger USA’s og Japans omringningsstrategi over for Kina og isolerer Kina på den måde, risikerer man ligefrem at bringe Kina og Rusland tættere på hinanden. Det er, som om Ukraine-krigen har gjort mange europæere blinde for de farlige konsekvenser ved at udvide NATO’s geografiske engagement.”
Japan har været langt det mest udfarende land i denne udvikling, og det kan egentlig godt undre. Japan ligger selv i regionen og må sikkert have blik for det farlige ved den valgte strategi.
”Men man ser hele tiden i den japanske sikkerhedspolitiske debat konturerne af den amerikanske sikkerhedspolitiske debat”, forklarer Ulv Hanssen, som i årevis hat fulgt debatten i Japan meget tæt, og forsætter:
”For USA handler det kun om en ting, nemlig rivaliseringen med Kina. Så sker det samme i Japan. Der er sket en stor forvandling af fremstillingen af Kina i japanske sikkerhedspolitiske dokumenter i løbet af de sidste fem eller ti år. For tyve år siden blev Kina altid fremstillet som et mulighedernes land, retorikken var altid vældigt forsoningsvillig.”
Sidenhen er der ifølge Ulv Hanssen sket et ”retorisk skifte”, og særligt i perioden mens Shinzo Abe var premierminister (2012-2020).
”Kina fremstilles nu næsten som en eksistentiel trussel mod Japan. Det, at Japan ønsker en NATO-tilstedeværelse, er udtryk for den samme tendens. Den tidligere stærke Kina-venlige fløj i japansk udenrigspolitik forsvandt mere eller mindre i løbet af Abe-perioden. Man kan stadig finde enkelte moderate røster, Kishidas stil er åbenlyst langt mere diplomatisk, end Abes stil var. Men retorikken er ikke så vældigt anderledes.”
Industriens stemme er afgørende
I Japan – i endnu højere grad end i Europa – vejer det til gengæld som altid tungt, hvad man mener i erhvervslivets top, og her er man alt andet end begejstret for ethvert skridt i retning af en hårdere og mere udfordrende linje over for Kina.
De europæiske lande har i EU’s gældende strategi over for Kina opfundet begrebet ”de-risk” (at minimere risikoen) til erstatning af en fuldkommen ”de-coupling” (afkobling) af de europæiske landes økonomier fra Kinas økonomi. Og Japan har gjort dette begreb til sit eget.
”Erhvervslivet i Japan er, måske undtaget rustningsindustrien, meget imod at skabe et fjendtligt forhold til Kina. Det er så afhængigt af Kina som både produktionssted og marked, at enhver sanktion, enhver optrapning af den fjendtlige retorik, har negativ indvirkning på deres mulighed for at tjene penge i Kina. Det japanske industriråd, Keidanren, er kontinuerligt i kontakt med den japanske regering om den førte politik, og beskeden til politikerne er: ”Ja, vi forstår, at visse sikkerhedspolitiske tiltag er nødvendige, men vi ønsker, at sanktioner over for Kina udformes, så de får minimale konsekvenser for os’.”
Også i Europa er det Ulv Hanssens indtryk, at det generelt ”er umuligt for de europæiske lande at føre en decoupling-politik og fuldkommen at bryde alle relationer med KinaSå økonomisk afhængig af handel med Kina er Europa blevet i de foregående årtier.
Men ikke kun erhvervslivet i Europa er skeptisk ved NATO-toppens planer i Asien. Der er heller ikke nogen stærk folkelig opbakning. Ulv Hanssen påpeger, at en nylig undersøgelse har vist, at hvis der udbryder konflikt mellem Kina og USA om Taiwan, så mener 62 pct. af befolkningen i tolv europæiske lande, at Europa bør ”forblive neutralt.”
Det vil være livsfarligt for Europa blindt at følge USA. Livsfarligt i bogstaveligste forstand for europæiske soldater. Og livsfarligt for Europa som region, hvis vi bliver bragt ind i en krig om Taiwan, som vi ikke har geopolitisk interesse i
_______
Presset fra USA
Når flere europæiske regeringer og NATO-toppen ikke desto mindre ønsker en styrket NATO-tilstedeværelse i Østasien, er grunden ifølge Ulv Hanssen slet og ret, at ”de ønsker at vise, at Europa fortsat er relevant for USA. Man frygter, at USA gradvist vil miste interessen for Europa.”
”Det er en farlig dynamik, for USA er i øjeblikket i en ustabil og dysfunktionel tilstand. Det er ikke usandsynligt, at Donald Trump vender tilbage som præsident. Så hvis Europa skal følge et polariseret og nærmest paranoidt USA i at tolke alle Kinas skridt og gardere sig mod dem alle, så føler jeg, at NATO hurtigt kan blive suget ind i en større rolle i Østasien, end man egentlig ønsker i Europa fra begyndelsen af. Udelukkende for at stille USA tilfreds.”
Debatten har hidtil mest handlet om den mulige etablering af et officielt NATO-kontor i Tokyo. En ide, som er opgivet lige nu, fordi Frankrigs præsident kaldte det ”en stor fejltagelse” og dermed stoppede de planer.
”Men den ide kommer op igen”, spår Ulv Hanssen. ”Måske kommer der et kontor, når Macron ikke længere er præsident, og det er ikke i sig selv så farligt. Men det vil bare være et konkret skridt, som underbygger en bekymrende tendens. Næste gang kommer det at handle om en lidt større tropptilstedeværelse og lidt mere aktiv deltagelse i øvelser. Vi vil påbegynde en trend, som vil være i USA’s interesse, fordi det vil aflaste USA i forhold til Kina. Det er det afgørende i USA’s udenrigspolitik i øjeblikket. I den situation vil det være livsfarligt for Europa blindt at følge USA. Livsfarligt i bogstaveligste forstand for europæiske soldater. Og livsfarligt for Europa som region, hvis vi bliver bragt ind i en krig om Taiwan, som vi ikke har geopolitisk interesse i.”
Kan Europas demokratier indfinde sig i en ny verdensorden?
Nogle i den europæiske debat vil mene, at det handler om værdipolitik – om at demokratier bør stå sammen over for autokratiske regimer. Dette argument med de ”fælles værdier” høres også konstant i den japanske debat.
”Jo, men anvendelsen af disse begreber, autokratier over for demokratier, er jo altid vældigt selektiv”, vurderer Ulv Hanssen. ”For mig at se er disse argumenter fra alle sider mest af alt en måde at legitimere sine underliggende geopolitiske argumenter.”
Når Europa nu ikke har en stor geopolitisk interesse i at blive blandet ind i Østasien – og slet ikke i en Taiwan-konflikt – men alligevel er på vej til at blive det, så skyldes det ifølge Ulv Hanssen ikke værdipolitiske argumenter. Hovedårsagen til, at Jens Stoltenberg siger, at Europas sikkerhed ikke kan ses isoleret fra Asiens sikkerhed, at forholdet til Østasien står højt på dagsordenen, og at Japans premierminister pludselig er til stede ved et NATO-topmøde, det er med hans ord ”et resultat af pres fra USA.”
”Og det er farligt for de europæiske lande blindt at følge USA’s Kina-politik. USA ser Kina som en trussel mod sit eget globale hegemoni og har på det område en række egeninteresser, som ikke altid er de samme interesser, som Europa har. Det er blindt at følge USA i en kamp om globalt hegemoni og på den måde forvandle Kina fra en konkurrent til en fjende og lade sig trække ud i en geopolitisk farlig situation.”
”For Europa er såkaldt strategisk autonomi en forståelig strategi. Spørgsmålet er bare, om de europæiske stater allerede er ved at gøre sig så afhængige af USA, at de ikke vil magte at gennemføre en sådan strategi i praksis.” ■
Det er, som om Ukraine-krigen har gjort mange europæere blinde for de farlige konsekvenser ved at udvide NATO’s geografiske engagement
_______
Ulv Hanssen er lektor på Soka University i Japan, hvor han forsker i japansk sikkerhedspolitik og internationale relationer.
Asger Røjle Christensen (f. 1956) er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har fulgt udviklingen i Japan og Østasien i næsten fyrre år for en række skandinaviske nyhedsmedier. I årene 1989-1995 og igen 2013-2021 var han korrespondent i Tokyo for Politiken, Orientering på P1, Kristeligt Dagblad og Weekendavisen. Han har i mellemtiden haft redaktørjobs hos Aktuelt, Ritzau og DR Nyheder. Han er forfatter til flere bøger om Japan og Østasien.
ILLUSTRATION: G7-møde i Hiroshima, 18. maj 2023 (fra højre til venstre): Japans premierminister, Fumio Kishida, Canadas premierminister, Justin Trudeau, USAs præsident, Joe Biden, Storbritanniens premierminister, formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, Italiens premierminister, Giorgia Meloni og Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak tager et fælleds foto ved Itsukushima-monumentet. Lige bagved ses Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel [FOTO: Simon Dawson/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
