Ukrainebrief 26. april: USA’s våbenpakke skaber nyt håb i Ukraine, men vil det vende krigslykken?

26.04.2024

Den amerikanske våbenpakke, der siden februar har været strandet i Repræsentanternes Hus, ser ud til langt om længe at kunne komme ukrainerne til gode. Men med fortsat mangel på effektive luftforsvarssystemer, en forestående russisk landoffensiv og usikkerhed om Vestens linje efter valgene i EU og USA, er alle Zelenskyjs problemer langt fra løst.

RÆSONs Ukrainebrief udkommer hver anden uge med et overblik over de vigtigste nyhedsanalyser fra og om krigen i Ukraine.

Enorm våbenpakke godkendt og på vej til Ukraine. Lørdag godkendte Repræsentanternes Hus endelig den omdiskuterede våbenhjælp til Ukraine på omkring 61 mia. dollars (420 milliarder kroner). Godkendelsen har været længe undervejs, siden en lignende våbenpakke i februar blev stemt igennem i Senatet, fordi den Republikanske formand for Huset, Mike Johnson, hidtil har afvist at sætte bevillingen til afstemning. Bistandspakken på i alt 95 mia. dollars, som udover de 61 mia. til Ukraine også kommer bl.a. Israel og Taiwan til gode, blev stemt igennem med et overvældende flertal på 311 for og 112 – udelukkende Republikanere – imod. Kort efter stemte et stort flertal ligeledes for i Senatet, og bevillingen blev endeligt underskrevet af Biden onsdag, der ifølge præsidenten dermed blev ”en god dag for Amerika, en god dag for Ukraine og en god dag for verdensfreden”.

Ukraine presset i defensiven. Udsigten til genoptagelsen af amerikanske våbenleverancer kommer på et afgørende tidspunkt for ukrainerne, der, som tidligere beskrevet her i Ukrainebriefen, har været tvunget i defensiven de seneste måneder – ikke mindst som følge af mangel på ammunition. Russerne har ifølge The Guardian de sidste par måneder kunnet affyre mellem fem og ti gange så mange granater som den ukrainske hær, som ligeledes har efterladt civilbefolkningen udsat pga. utilstrækkelige luft- og missilforsvar. Det er derfor helt afgørende, at pakken hurtigt bliver godkendt i senatet, så våbnene kan gøre gavn ved fronten, hvor russerne både gør fremskridt vest for Avdijivka og intensiverer luftangrebene mod Kharkiv. Ifølge Institute for the Study of War vil ukrainerne, såfremt USA’s støtte kommer inden for kort tid, både kunne stoppe gennembrydningen af de ukrainske linjer ved Avdijivka og modstå en eventuel russisk landoffensiv mod Kharkiv.

Vil støtten vende krigslykken? Ifølge to eksperter, som The Guardian har talt med, vil den amerikanske våbenhjælp dog ikke kunne vende krigslykken 180 grader til Ukraines fordel, men vil alene kunne stabilisere situationen – ikke mindst fordi Rusland ligeledes opruster og har i løbet af krigen transformeret sig til en effektiv krigsøkonomi, hvor 7,5 pct. af BNP bruges på militær. Du kan læse artiklen af Dan Sabbagh, The Guardians forsvars- og sikkerhedsredaktør, her. Samme vurdering kan du finde hos Financial Times’ korrespondent i Kyiv, Christopher Miller, i podcasten The Rachman Review. Han vurderer, at støtten ikke nødvendigvis vil bane vej for en ny ukrainsk offensiv, men at den først og fremmest vil holde russerne stangen ved fronten. Den kan du lytte til lige her. Spørger man den britiske professor Michael Clarke fra den sikkerhedspolitiske tænketank RUSI, vil den amerikanske støtte modarbejde Ruslands militære strategi. Det udtaler han i et interview til The Times, da Kreml havde baseret hele deres strategiske planer på, at støtten ikke vil gå igennem i Kongressen. Lyt til interviewet lige her.

Rusland: Vi vil ramme våbencentrene i det vestlige Ukraine. Rusland har i sin første respons den amerikanske våbenleverance truet med at intensivere deres angreb på logistik og våbencentre i den vestlige del af Ukraine. ”Vi har allerede afsløret myten om vestlige våbens overlegenhed”, udtalte den russiske forsvarsminister Sergej Shoigu således og påpegede, at Rusland villle øge sin krigsproduktion, og at den russiske hær ville gennemtrænge de ukrainske forsvarslinjer. Det kan du læse om i denne artikel fra Financial Times, mens du ligeledes kan se denne video fra BBC, der gennemgår, hvordan den amerikanske våbenleverance diskuteres i den russiske presse.

 

Støtten vil ikke nødvendigvis vil bane vej for en ny ukrainsk offensiv, men skal først og fremmest holde russerne stangen
_______

 

USA har i al hemmelighed sendt langtrækkende missiler til Ukraine. Mens den amerikanske støtte går gennem Kongressen og finder vej til præsident Bidens bord og underskrift, kan amerikanske embedsmænd afsløret, at de langtrækkende missiler ved navn ATACMS, som Kyiv har efterspurgt i måneder, allerede – og i smug – er sendt til Ukraine. POLITICO rapporterer desuden, at ikke nok med det, så har de ukrainske styrker anvendt missilet to gange for at ramme dybt bag de russiske linjer i Ukraine. ATACMS har været omdiskusteret længe, da USA frygter, at det langtrækkende missil vil blive brugt inde i Rusland og medføre til eskalation af krigen. Spørgsmålet er nu, om USA’s nye position indikerer, at Washington bevæger sig længere væk fra eskalationsfrygten – og om leveringen af ATACMs kan få betydning for Berlins stærke forbehold for leveringen af det tyske langtrækkende missil Taurus.

Nyheden om ATACMS har da også ramt Kreml. I Moskva har man tidligere i krigen advaret, at Rusland øjeblikket vil reagere med et modsvar, skulle Kyiv modtage missilerne. Og foreløbigt har den Kreml-loyale belarussiske præsident, Alexander Lukasjenko, kaldt leveringen af ATACMS for meget farlig og eskalerende, mens Kreml har udtalt, at leveringen af ATACMS kan betyde, at Rusland bliver nødt til at skubbe ukrainske styrker tilbage og udvide deres “bufferzone”.

Ukraines udenrigsminister: ”EU kan ikke læne sig tilbage”. Selvom de amerikanske militærleverancer kommer til at betyde en væsentlig styrkelse af det ukrainske forsvar, kan Ukraines allierede altså endnu ikke ånde lettet op. Beskeden fra den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, er klar: Den amerikanske militærhjælp betyder på ingen måde, at man i Europa og især EU kan læne sig tilbage. ”Vi hilser alle beslutningen fra Repræsentanters Hus’ velkommen, men vi europæere kan ikke læne os tilbage”, udtalte Dmytro i et videoopkald med en række udenrigsministre fra EU i mandags ifølge Politico. Dels mangler Ukraine fortsat effektive luftforsvarssystemer, som flere EU-lande besidder, og dels påpeger eksperter, at den amerikanske våbenhjælp meget vel kan have en slutdato, hvis Donald Trump vender tilbage til Det Hvide Hus i 2025 og fornemmer, at Europa ”freerider” på USA. Læs artiklen fra POLITICO her. Læs også sidste weekends analyse fra seniorforsker Rasmus Sinding Sørensen, der også har den vurdering, at vi i fremtiden skal forvente et mere forbeholden USA, når det kommer til Ukraine-støtte.

USA’s udenrigsminister rejser til Kina: Vi vil sanktionere kinesiske virksomheder for støtte til Rusland. Mens den amerikanske støtte ser ud til at finde vej til Kyiv, er USA’s udenrigsminister rejst til Kina for at besøge den kinesiske udenrigsminister Wang Xi. Som vi før har beskrevet her i RÆSON, er der sket en form for diplomatisk tøbrud mellem Washington og Beijing, men nu er et nyt centralt punkt, der kan skabe splid, røget på dagsordenen: Kinas støtte til den russiske militærindustri og produktion. USA truer med at sanktionere kinesiske virksomheder, der fx sender højteknologiske halvledere til den russiske krigsproduktion af fx missiler, hvis Beijing ikke selv handler på spørgsmålet. Det kan du læse om her i Reuters. Ifølge den kinesiske udenrigsminister Wang Yi kan USA’s nye ”forstyrrelser” i deres relation sende forholdet mellem Kina og USA i ”en nedadgående spiral”. Endelig kvitterede NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, også for USA’s position og udtalte, at Kina ikke kan ”have it both ways”: Ønsker Kina en god relation med Vesten, må Beijing stoppe sin støtte til Rusland. Vi vil her i Ukrainebrief følge den diplomatiske skærmydsel mellem Kina og USA nøje.

 

Den amerikanske våbenhjælp kan meget vel have en slutdato, hvis Donald Trump vender tilbage til Det Hvide Hus i 2025 og fornemmer, at Europa ”freerider” på USA
_______

 

Af Niels Koch-Rasmussen og Gustav Thyrri.

For at læse hele artiklen kan du købe adgang her.

Login