15.03.2024

Med et lækket telefonopkald om Taurus-missiler og offentlig uenighed mellem Paris og Berlin om vestlige tropper i Ukraine er Tysklands kansler Scholz‛ linje i krigen igen blevet genstand for stor diskussion. Men er hele forvirringen egentlig en kalkuleret strategi fra Berlin?

RÆSONs Ukrainebrief udkommer hver anden uge med et overblik over de vigtigste nyhedsanalyser fra og om krigen i Ukraine.

Et lækket telefonopkald. Som vi berettede om i sidste Ukrainebrief, har de seneste uger været præget af diskussion og uenighed om den europæiske linje i forsvarspolitikken. Særligt er uenighederne mellem Frankrig og Tyskland, der længe har luret under overfladen, blevet tydeligere efter Macrons udtalelser om, at Vesten ikke bør udelukke at stationere tropper i Ukraine – hvilket Scholz på det kraftigste har afvist.

I sidste uge kom fortsættelsen så, da det statskontrollerede russiske medie RT lækkede et opkald mellem flere højtstående tyske forsvarsgeneraler. I optagelsen diskuterer generalerne den potentielle levering af de langtrækkende Taurus-missiler til Ukraine og kommer i den forbindelse ind på tilstedeværelsen af britiske tropper i Ukraine.

Ifølge The Guardians forsvarsredaktør, Dan Sabbagh, er sagen særdeles pinlig for Tyskland. Dels er der tale om en uhørt brist på sikkerhedsprotokoller, men nok så vigtigt river erkendelsen af britiske troppers tilstedeværelse for alvor op i diskussionen om det vestlige engagement i Ukraine – aktuelt og i fremtiden. Du kan læse hele artiklen her.

Generelt er fortællingen, at situationen er pinlig for Tyskland – hvordan kunne en sådan læk ske med den tyske gründlichkeit? Andre påpeger, hvordan det udgør endnu en sejr for Putin, der igen lykkes med at splitte Europa, og hvordan lækken endnu engang udstiller Scholz’ inkompetence og ubeslutsomhed.

Tysk svar på tiltale. Ifølge professor Mikkel Vedby Rasmussen kan lækken dog ikke forklares med inkompetence. I en kommentar i Weekendavisen vurderer han derimod, at der er tale om et stykke bevidst kommunikation fra Berlin, der skal give modspil til den føromtalte udmelding fra Macron, om, at hvis tyskerne ikke sender Taurus-missiler nu, risikerer de at sende tyske soldater på et senere tidspunkt. Scholz’ udtalelser om – eller bekræftelse af – at der allerede befinder sig vestlige soldater i Ukraine og nu lækken af de tyske officerers diskussion af samme, skal således ses som et modsvar fra Scholz til Macron. Med Vedbys ord: ”At sende missiler er også at sende soldater, så det kan du selv være, Emmanuel”.

 

Den tyske kansler agerer i overensstemmelse med det tyske vælgerhav, hvor næsten 60 pct. af befolkningen fx er imod leveringen af Taurus-missilerne, som Scholz kategorisk har afvist at donere
_______

 

Scholz ønsker altså at understrege, at det ikke er så ligetil at levere de langtrækkende Taurus-missiler, da det sandsynligvis også vil medføre udstationering af tyske soldater til at bistå ukrainerne med betjeningen af missilerne – og dermed vil Tyskland blive mere direkte involveret i krigen, end de ønsker.

Er den tyske forvirring en strategi? Ifølge en artikel i Politico fra sidste uge er det, der kan fremstå som en usammenhængende tysk position omkring Ukraine, i virkeligheden en kalkuleret strategi fra Berlin. Tilbageholdenheden skyldes en dybdegående frygt – en “urangst” – for Rusland, der trækker tråde til historiske krige på europæisk jord. Men ikke nok med det: Den tyske kansler agerer i overensstemmelse med det tyske vælgerhav, hvor næsten 60 pct. af befolkningen fx er imod leveringen af Taurus-missilerne, som Scholz kategorisk har afvist at donere. Og hvis lækken med de tyske officerer understreger Scholz’ linje, er det også i kanslerens interesse, at det kommer ud.

Artiklen pointerer også, at nok donerer Tyskland anden mest i militær støtte efter USA, men er kun på en 11. plads relativt til landets BNP. Med andre ord kunne Berlin gøre meget mere, hvis den politiske vilje ellers var der. Og selvom den mere prorussiske stemning nok kan reduceres til vælgergrupper i det tidligere DDR i Østtyskland, så er der ifølge artiklen en udbredt forståelse i hele Tyskland om, at diplomati og fredsforhandlinger grundlæggende er vejen frem. Endelig pointerer artiklen, at Scholz har øjnene rettet mod det næste valg i Tyskland, hvor han portrætteres – bl.a. af partikolleger – som en “Friedenskanzler”. Ligesom den tidligere og populære kansler Willy Brandt gjorde det. Du kan læse hele artiklen her.

EU lancerer ny forsvarsstrategi. Budskabet i den nye EU-strategi er overordnet, at med Ruslands overfald på Ukraine må Unionen investere meget mere i forsvar – og, som EU’s udenrigschef Josep Borrell sagde i sidste uge i forbindelse med præsentationen af planen: ”We need to do it better and together”. Ledende næstformand for Kommissionen Margrethe Vestager indrømmer, at de 1,5 mia. euro, der følger med planen, ikke er meget – men alligevel er den langsigtede strategi ifølge hende en ”milepæl” for et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde, udtaler hun til Politico. Bl.a. skal EU i langt højere grad være selvforsynende med våben og særligt skrue ned for indkøb af våben fra USA. Derudover skal Ukraine behandles som et ‘kvasi-medlem’ af EU, når det kommer til forsvar, og den ukrainske forsvarsindustri skal derfor integreres med EU-medlemslandenes. Dog er det klart, at finansieringen er planens ømme tå: De 1,5 mia. euro, der er sat af, er langtfra nok til at følge alle ideerne til dørs, og der er eksempelvis lang vej til etableringen af den forsvarsfond på 100 mia. euro, som den franske kommissær Thierry Breton tidligere har advokeret for.

Ideerne er der altså, men pengene følger ikke nødvendigvis med. Det er dog ikke utænkeligt, at det vil være muligt at tilvejebringe flere penge til en fælles plan for forsvar inden for en overskuelig fremtid – i hvert fald viser en nylig meningsmåling fra Eupinions en overvældende opbakning til etableringen af en fælles forsvarspolitik i EU. Ifølge meningsmålingen mener 87 pct. af alle EU-borgere på tværs af lande, at EU bør have en fælles politik på forsvarsområdet.

Russiske indefrosne midler til våbenkøb? EU ventes i den kommende uge at tage et betydeligt skridt i retning af at konfiskere op mod 27 milliarder euro af russiske indefrosne midler for at levere våbenstøtte til Kyiv eller genopbygning af Ukraine efter krigen. Europa-Kommissionen forventes at fremlægge, hvad de kalder et “juridisk robust” forslag til medlemslandene forud for et møde i Bruxelles næste torsdag. Diskussionen pågår dog stadig om, hvorvidt EU med konfiskeringen af russiske midler vil underminere tilliden til vestlige finansielle institutioner, ligesom flere politikere har frygtet, hvordan Kreml vil svare tilbage. Du kan læse hele artiklen hos The Guardian her, men også her på sitet kan du læse en ny artikel fra Peter Meedom om, hvorfor konfiskeringen af russiske midler burde være vejen frem for EU.

Hvad venter der efter Putins genvalg? I dag, 15. marts, skydes det russiske præsidentvalg officielt i gang, og over de næste dage stemmer russerne om, hvem der skal lede landet frem til 2030. Med Aleksej Navalnyjs død og oppositionspolitikeren Boris Nadezjdins udelukkelse fra at stille op til valget er der ingen seriøse alternativer til Putin i det, der på ingen måde kan betragtes som et frit og fair valg. Putin står ikke overraskende til en jordskredssejr og kan derfor se frem til en femte periode og dermed seks år mere i Kreml. Mindst.

Men hvad venter der Rusland, når Putin for femte gang har konsolideret sin magt? AP News har i denne artikel talt med forskellige eksperter om, hvad Putin kan finde på efter sit genvalg. Artiklen beskriver, hvordan Putin har en historik for at udskyde ubehagelige beslutninger, til valgene er overståede. Og ifølge Alexandra Vacroux, direktør ved Davis Center for Russian and Eurasian Studies ved Harvard University, kunne et af de scenarier blive et russisk forsøg på at udfordre NATOs Artikel 5. ■

 

Diskussionen pågår dog stadig om, hvorvidt EU med konfiskeringen af russiske midler vil underminere tilliden til vestlige finansielle institutioner, ligesom flere politikere har frygtet, hvordan Kreml vil svare tilbage
_______

 

Af Niels Koch-Rasmussen og Gustav Thyrri. Artiklen er opdateret siden udgivelse.

ILLUSTRATION: Camp Adrian Rohn, Litauen, 7. juni 2022: Kansler Scholz besøger nogle af de i alt 1.000 udstationerede tyske bundeswehr-soldater i landet [FOTO: Michael Kappeler/DPA/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt