14.02.2024

Efter længere tids rygter annoncerede Zelenskyj i sidste uge, at han ville fyre den populære hærchef Zalushnyj. Men vil fyringen demoralisere den ukrainske hær?

RÆSONs Ukrainebrief er tilbage og udkommer hver anden uge med et overblik over de vigtigste nyhedsanalyser fra og om krigen i Ukraine.

Zelenskyj udskifter sin hærchef – men hvorfor? I sidste uge annoncerede den ukrainske præsident, at hæren havde brug for en ny ledelse. Men det er ikke hvilken som helst general, som Zelenskyj ønsker at udskifte. Hærchefen Zalushnyj, der har ledt de ukrainske tropper siden invasionens begyndelse, er en yderst populær skikkelse i Ukraine. Faktisk så populær at han ifølge visse meningsmålinger nyder større tillid og anseelse i den ukrainske befolkning end Zelenskyj selv. Opbakningen til Zalushnyj har da også har skabt spekulationer om, hvorvidt den nu forhenværende generalstabschef også har politiske ambitioner. Spørgsmålet er, om Zelenskyjs fyring var en ren politisk manøvre?

Stridigheden mellem Zelenskyj og Zalushnyj har simret siden krigens begyndelse i foråret 2022, men ifølge forskeren Konstantin Skorkin er det den mislykkede modoffensiv i 2023, der intensiverede uenigheden mellem den politiske og militære ledelse. Et spørgsmål om at placere skylden for, at vendepunktet på slagmarken, aldrig kom.

The Guardians forsvarsredaktør, Dan Sabbagh, beskriver, hvordan Syrskyj betragtes som tæt på Zelenskyj, og som en person, der – i modsætning til Zalushnyj – holder lav profil og ikke deler sine militære og politiske synspunkter for krigen i den vestlige presse. Sabbagh er enig i, at Zelenskyjs beslutning i høj grad er politisk motiveret, mens det er mindre klart, hvordan udskiftningen vil påvirke krigens gang. Du kan læse hele artiklen, der dykker ned i de indenrigspolitiske reaktioner, hos The Guardian her.

Vil fyringen af Zalushnyj demoralisere den ukrainske hær? Shaun Walker, Central- og Østeuropa-korrespondent for The Guardian, har i en artikel fra sidste uge talt med den ukrainske oppositionspolitiker Volodymyr Ariev om skiftet i hærledelsen. Ariev kritiserer uklarheden i forløbet og udtaler: “Jeg er virkelig bekymret for, at hæren demoraliseres, hvis vi ikke kan få en ordentlig forklaring for fyringen”. Zelenskyjs rådgiver, Mykhailo Podylak, udtaler dog i et andet interview, at beslutningen blev taget, dels fordi målene med modoffensiven i 2023 ikke blev mødt, og dels fordi regeringen har brug for klarere svar fra hærledelsen, da den ukrainske hær for øjeblikket befinder sig i et dødvande. Du kan læse hele artiklen hos The Guardian her.

Hvem er den nye hærchef? Zalushnyj udskiftes med Olseksandr Syrskyj – eller “sneleoparden” – som han kaldes efter sit modige, forsigtige og snedige lederskab fra krigen i det østlige Ukraine (2014). Det ukrainske medie Euromadian Press har efter Syrskyjs udnævnelse talt med to fremtrædende officerer, der begge giver deres bud på de to generalers styrker og svagheder. Ifølge officererne repræsenterer den nyudnævnte Syrskyj, der er født i Rusland og uddannet i Moskva, en mere hierarkisk og sovjetisk stil, hvor Zalushnyj i højere grad havde en blødere og mere decentral ledelsesstil.

 

Oppositionspolitikeren Volodymyr Ariev kritiserer uklarheden i forløbet og udtaler: “Jeg er virkelig bekymret for, at hæren demoraliseres, hvis vi ikke kan få en ordentlig forklaring for fyringen”
_______

 

Den nye generalstabschef har ifølge artiklen et blandet generalieblad fra krigen: Syrskyj er blevet kritiseret for at tage for let på soldaters liv, særligt efter sit vedholdende forsvar af Bakhmut, der på trods af betragtelige ukrainske tab som bekendt endte i russiske hænder. Samtidig fremhæves det i artiklen, hvordan Syrskyj var manden bag den overraskende og succesfulde modoffensiv i Kharkiv-regionen i sommeren 2022, der i et lynangreb generobrede regionen og jagede russerne ud. Du kan læse hele artiklen her.

Udebliver støtten fra USA? Washingtons støtte til Ukraine, der i de sidste par måneder er blevet genstand for heftig debat, blev i går stemt igennem i Senatet. Efter at være blevet nedstemt i en pakke, der kombinerede støtten til amerikansk grænsekontrol med støtte til Ukraine, Israel og Taiwan, er en ny Ukrainepakke nu sendt videre til afstemning i Repræsentanters Hus. Ifølge USA-analytiker og RÆSON-skribent Mads Dalgaard Madsen kommer intet dog til afstemning, før den republikanske speaker, Mike Jonhson, sætter det på dagsordenen. Det samme beskriver det amerikanske medie Politico i deres nyhedsbrief, der ligeledes betoner Johnsons egen prioritering af Ukrainestøtten, hvorefter mediet konkluderer, at Ukrainestøtten ikke ryger igennem lige foreløbigt. En pointe, der heller ikke virker til at være gået præsident Biden forbi, der i dag var ude at konkludere, at han ved, at pakken vil blive vedtaget, hvis den ellers bliver sat til afstemning i Repræsentanters Hus. Med andre ord er det ifølge præsidenten nu kun Johnson, der står i vejen.

Mette Frederiksen om ny ammunitionsfabrik: “I krig er ord ikke nok”. I forgårs rejste den danske statsminister Mette Frederiksen til Tyskland for at tage første spadestik til en ny ammunitionsfabrik, der skal bygges af virksomheden Rheinmetall. Ambitionen er, at fra 2025 fabrikken skal producere 200.000 granater om året. “Lad os være tydelige: I krig er ord ikke nok” lød det bl.a. fra statsministeren under besøget, der i slutningen af januar i et fælles indlæg med kansler Olaf Scholz i avisen Financial Times kaldte på en større og mere kollektiv indsats for at hæve ammunitionsproduktionen i Europa. Du kan læse historien her hos DR.

Mareridtsscenariet: Hvis USA’s støtte udebliver. Ifølge Tænketanken Europa, der i forgårs delte denne tråd på X, skal EU opskalere sin produktion betydeligt, hvis de vil følge med russernes – navnlig i fraværet af amerikansk støtte. Sidste år lovede EU således at levere én million artillerigranater til Ukraine, men siden har EU’s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, nedjusteret ambitionerne. Ifølge tænketanken har Ukraine brug for minimum 1,8 mio. artillerigranater i år for at holde Rusland stangen. Pt. forventer ukrainerne dog kun at modtage 1,3 mio. artillerigranater fra EU og USA i løbet af 2024. Derfor kan de ukrainske forsvarsstyrker altså se frem til at mangle en halv million artillerigranater til blot at dække ”minimumsbehovet” for 2024. Det kan dog blive værre endnu: Mareridtsscenariet er, hvis Washingtons leverancer udebliver, hvilket ville efterlade Ukraine med 60 pct. færre artillerigranater, end de har brug for.

Zelenskyjs nye plan. Endelig har Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen her på sitet gennemgået Zelenskyjs punkter for en ny plan for den ukrainske hær. Her konkluderer Struwe bl.a., at nu vil præsidenten sætte “kamperfaringen” i centrum. Men hvad betyder det? Det kan du læse om lige her. ■

 

Det kan dog blive værre endnu: Mareridtsscenariet er, hvis Washingtons leverancer udebliver, hvilket ville efterlade Ukraine med 60 pct. færre artillerigranater, end de har brug for
_______

 

ILLUSTRATION: Kupjansk, 30. november 2023: Zelenskyj – flankeret af den nye hærchef, Oleksandr Syrskyj – besøger en kommandopost i Kharkiv-regionen [FOTO: Handout/AFP/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt