Tim Whyte: Det er tid til at inddrage Netanyahus fripas

20.05.2024

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Netanyahus hovedargumenter over for de israelske vælgere har været, at han kan ”håndtere” USA og de vestlige allierede. At han kan sikre, at Israel fortsat nyder en straffrihed for at krænke international lov. Og man må sige, at han har ret.

Kommentar af Tim Whyte, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke

Hvad er forskellen på lande som Rusland, Belarus, Iran, Myanmar og Nordkorea på den ene side og Israel på den anden? Svaret er blandt mange andre forskelle, at Israel i årtier er sluppet for og stadig i dag slipper for internationale sanktioner.

Sanktioner er et magtmiddel, der fra tid til anden tages i brug over for stater, der ikke efterlever de internationale spilleregler, krænker konventioner eller gentagne gange blæser på resolutioner vedtaget i FN. Og det har Israel under skiftende regeringer gjort igen og igen og igen i årtier. Men i Israels tilfælde har det aldrig haft nogen reelle konsekvenser.

USA og EU’s politikere har i årtier gentaget tomme fordømmelser af besættelsen af Vestbredden, blokaden mod Gaza og de ulovlige bosættelser, mens Israel fortsatte besættelsen og blokaden og udvidede bosættelserne år for år. Faktisk har et af Netanyahus hovedargumenter over for de israelske vælgere været, at han kan ”håndtere” USA og de vestlige allierede. Altså at han kan sikre, at Israel fortsat nyder en straffrihed for at krænke international lov. Og man må sige, at han har ret. I realiteten har Vestens politikere tilladt, at Israel har flyttet 750,000 af sine egne borgere ind i de besatte områder og dermed umuliggjort den to-statsløsning, Vesten bliver ved med at tale om.

 

Joe Bidens advarsler lyder desværre lidt som dengang i 2012, hvor præsident Obama præsenterede det som en rød linje, hvis Syriens diktator anvendte kemiske våben
_______

 

I den aktuelle krig i Gaza har denne straffrihed givet Netanyahu det indtryk, at han kan ignorere Genevekonventionerne og ordrerne fra den internationale domstol, fløjte på resolutioner fra FN’s sikkerhedsråd og lukke ørerne for krav fra hans tætteste allierede i USA og EU om at sikre humanitær hjælp til Gazas befolkning. Omverdenen har set med stigende rædsel og magtesløshed på Gazas totale ødelæggelse og sultkatastrofe, der betyder, at børn i skrivende stund sulter ihjel, mens lastbiler med mad bliver tilbageholdt få kilometer fra dem. Men Vestens magtesløshed er selvpålagt.

Det er på høje tid, at omverdenen anført af Israels allierede, herunder ikke mindst USA, men også Danmark og en lang række andre EU-lande, lægger denne særbehandling af de ansvarlige i Israel til side. Nøjagtig som det er sket med den anden part i konflikten, Hamas, hvis krigsforbrydelser længe er blevet straffet med sanktioner. Og det haster: I skrivende stund er Netanyahu i fuld gang med de sidste forberedelser af sin længe bebudede offensiv mod byen Rafah. Der er stor risiko for et blodbad med et massivt antal dræbte civile, og Israels allierede har længe advaret Netanyahu mod at gå ind i Rafah. Men Joe Bidens advarsler lyder desværre lidt som dengang i 2012, hvor præsident Obama præsenterede det som en rød linje, hvis Syriens diktator anvendte kemiske våben. Det gjorde præsident Assad som bekendt et års tid efter – uden umiddelbare konsekvenser.

Fra dansk side afviser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen dansk enegang. Skal sanktioner batte noget, skal det ske i EU-regi. ”Det er sådan, at vi forfølger et europæisk spor,” fastslog udenrigsministeren for nylig fra Folketingets talerstol.

Ja, men det haster, hvis de civile lidelser i Gaza, men også i stigende grad på Vestbredden, ikke skal eskalere yderligere. Og heldigvis er der allerede et par initiativer i EU, som den danske regering kan bakke op om:

Som omtalt i Dagbladet Information har Belgiens vicepremierminister, Petra De Sutter, i flere omgange advokeret for EU-sanktioner mod Israel, herunder en omgående indefrysning af associeringsaftalen mellem EU og Israel. Og både den spanske og den irske premierminister har anmodet EU-Kommissionen om at tage forberedende skridt til sanktioner.

Det bør den danske regering støtte. For at redde palæstinensiske liv her og nu. Men også for at redde Danmarks troværdighed. I sit oplæg til, hvad Danmark vil arbejde for under sit kommende kandidatur til FN’s sikkerhedsråd, ophøjer udenrigsministeriet det ligefrem til en tværgående prioritet at ”forsvare folkeretten, herunder den internationale humanitære folkeret”. ”Respekten for de fælles spilleregler er under pres i disse år. Som medlem af Sikkerhedsrådet vil Danmark stå vagt om den internationale retsorden, der er så afgørende for international fred og sikkerhed – og i særdeleshed små landes sikkerhed. Uden folkeretten ser vi ind i en verden, hvor det er de stærkeste, der bestemmer,” fastslår Udenrigsministeriet.

Jeg kunne ikke være mere enig. Og det kan ikke gøres uden et opgør med den konsekvensløshed, der i årtier har hersket omkring Israels overtrædelser af Folkeretten. Sagen er den, at landene i det såkaldt globale syd ligesom mange på vore breddegrader har svært ved at forstå og acceptere hykleriet i EU og USA, når det handler om, hvem der skal overholde reglerne og hvem der har fripas. Tiden er kommet til at inddrage Netanyahus fripas. Til at vise, at det har konsekvenser – for alle – at overtræde de fælles spilleregler. ■

 

Tiden er kommet til at inddrage Netanyahus fripas. Til at vise, at det har konsekvenser – for alle – at overtræde de fælles spilleregler
_______

 

Tim Whyte (f. 1974) er generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke og tidligere vicedirektør for Save the Children, Bangladesh og chefrådgiver i International Labour Organisation i Nepal. Han har en grad i kolonihistorie fra Wesleyan University i USA og er uddannet fagjournalist fra Danmarks Journalisthøjskole.

ILLUSTRATION: New York City, 20. september 2023: Joe Biden og Benjamin Netanyahu under et bilateralt møde [FOTO: Cameron Smith/Det Hvide Hus]

Apropos denne artikel:

Signe Vedersø Keldorff (DFU): SVM fastholder myten om, at Danmark har en hård asylpolitik. Men ude i Europa er oprøret begyndt – og det er på vej hertil

Ole Aabenhus: Macron er kendt for at tage chancer. Så hvad gør han nu?

Niels Byrjalsen i RÆSONs nye trykte nummer: Norden rykker sammen i NATO, men hvor langt vil Danmark gå?

Mickey Gjerris: Den grønne trepart er greenwashing, der blot skal skjule sandheden: Politikerne redder hverken klima eller biodiversitet

Hans Henrik Fafner: Eskalationen, der udebliver. Israels militærledelse ønsker ikke en krig mod Hizbollah nu

Johansen & Rynning i RÆSONs nye trykte nummer: Ukraines fejlslagne neutralitet har en høj pris