Tim Whyte: Danmark har historisk støttet retsopgør med verdens krigsforbrydere – og det bør også gælde Israel
09.01.2024
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
For skiftende danske regeringer har det i årtier været en udenrigspolitisk mærkesag at støtte retsopgør med denne verdens krigsforbrydere. Nu gælder det Sydafrikas søgsmål mod Israel for folkedrab i Gaza, og også her bør Danmark bakke op.
Kommentar af Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
Begår Israel folkedrab i Gaza?
Juryen er stadig ude, men læser man det 84 sider lange søgsmål, som danner grundlag for Sydafrikas stævning af Israel ved den internationale domstol i Haag (ICJ), peger pilen kraftigt på et ja: Israels krigsførelse, der på bare tre måneder har dræbt henved 23,000 palæstinensere, og dermed slår rekord som en af verdenshistoriens voldsomste, krænker FN’s folkedrabskonvention.
Sagen er en af de vigtigste folkeretssager i nyere tid og kan have konkret betydning for krigens udvikling, fordi retten i Haag har mulighed for at pålægge Israel at indstille krigshandlinger, mens den undersøger, om der bliver begået folkemord.
Et af de vigtigste spørgsmål bliver, hvorvidt Israel har til hensigt at begå et folkedrab. Her har Sydafrika samlet en række citater fra en række repræsentanter for den israelske regering og hæren, som indikerer en hensigt om at begå folkedrab på befolkningen i Gaza. Netanyahus gentagende offentlige henvisninger til Amalek, den bibelske opfordring til totalødelæggelse og drab af ”mænd og kvinder, børn og spædbørn” samt præsident Herzog offentlige udtalelser om, at hele nationen i Gaza skal holdes ansvarlig for Hamas handlinger.
Øvrige ministre har bl.a. udtalt, at ingen civile ”skal have en dråbe vand, før de forlader livet”, og at det er smukt syn at se ”alt sprængt i luften og jævnet med jorden” i Gaza. Lignede udtalelser kommer fra hærens ledelse, rådgivere og talspersoner. Generalmajor og rådgiver til forsvarsministeren Giora Eiland har fx sagt, at Israel skal gøre Gaza ubeboelig fra palæstinensere og anbefalet at udløse alvorlige epidemier blandt civile i Gaza for at ”bringe sejren i hus”.
Hæren har mobiliseret en veteran fra den oprindelige Nakba (fordrivelsen af 750,000 palæstinensere ved Israels oprettelse, red.) i 1948 til at holde taler for soldater og på sociale medier før invasionen. Her opfordrer han til at dræbe alle palæstinensere, ”at udviske dem, deres familier, mødre og børn.”
Folkedrabskonventionen forpligter stater til at stoppe offentlige opfordringer til at begå folkemord. Det lykkes Israel ikke særlig godt med for tiden
_______
Folkedrabskonventionen forpligter stater til at stoppe offentlige opfordringer til at begå folkemord. Det lykkes Israel ikke særlig godt med for tiden. I medier og på sociale medier er der talrige eksempler på opfordringer til totalødelæggelse af Gaza, drab af civile og folkemord, der får lov at stå uimodsagt fra myndighederne. Siddende medlemmer af Knesset har bl.a. udtalt ”at alle i Gaza skal have en dødsdom” og at ”børnene i Gaza selv er ude om det.”
Når man sammenholder de opfordringer til at begå folkemord med de militære aktioner på jorden, der ifølge FN har gjort Gaza ubeboelig, ødelagt hospitalssystemet, og skabt en eksplosion af sygdomme og den værste sultkatastrofe i verden, hvor 40 pct. af befolkning nu er på kanten af akut hungersnød, så er der er flere gode grunde til, at Danmark bør tilslutte sig den sydafrikanske stævning, som en række andre lande har gjort.
Helt overordnet har skiftende danske regeringer i årtier både politisk og økonomisk bakket op om det internationale samfunds bestræbelser på at retsforfølge personer, der begår krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden – lige fra etableringen af de særlige tribunaler for det tidligere Jugoslavien i 1993 (ICTY) og for Rwanda i 1994 (ICTR) samt ved etableringen af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i 1998.
Med Udenrigsministeriets egne ord: ”Danmark har siden ICC’s etablering i 1998 været en af domstolens stærkeste i form af politisk, økonomisk og praktisk bistand. Kampen for at forhindre straffrihed for de alvorligste internationale forbrydelser er en central udenrigspolitisk målsætning for Danmark.”
Senest har Danmark lanceret et globalt initiativ i FN-regi for at sikre retsforfølgelse for formodede forbrydelser i Ukraine. I forbindelse med den aktuelle krig i Gaza har statsminister Mette Frederiksen i flere medier udtalt, at det ikke er op til hende eller den danske regering at afgøre, om Israel eller andre lande lever op til krigens love: ”Det har vi et internationalt system, som holder øje med, monitorerer og konkluderer på«, fastslår statsministeren.”
Noteret. Og derfor skal Danmark støtte, at den international domstol nu skal tage stilling til, om Israels ansvarlige politikere og landets militær efterlever krigens love eller gør sig skyldige i folkedrab.
Faktisk har Danmark i en anden af denne verdens blodige konflikter valgt at engagere sig direkte – nemlig i Gambias søgsmål mod Myanmar ved den internationale domstol. Gambia vil have domstolens ord for, at militærdiktaturet i Myanmar begik folkemord, da det fordrev landets rohingya-mindretal til nabolandet Bangladesh.
I denne sag intervenerede Danmark sammen med Frankrig, Tyskland, Holland og Storbritannien i november sidste år og fremførte en række argumenter for at klargøre, hvad der er folkemord. Det har relevans for situationen i Gaza, for i sagen om Myanmar mente Danmark, at handlinger kunne betegnes som folkemord, hvis de systematisk fordriver civile fra deres hjem, afskærer dem fra medicinsk behandling og begrænser deres fødevareadgang til et subsistensniveau. Alle forhold gør sig gældende i Gaza.
Derudover fremførte man et argument om, at der var en lavere tærskel for folkemord, når ofrene er børn. Hvilke også i høj grad gør sig gældende i Gaza, hvor over 10.000 børn og spædbørn er blevet dræbt på rekordtid og mange flere nu lider under diaré, fejlernæring og andre sygdomme.
Nu kalder en anden sag – desværre – ved domstolen i Haag. Og som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i slutningen af december konkluderede i et svar til Folketinget, som ville vide, hvordan Danmark politisk og økonomisk vil bidrage til, at de ansvarlige – både i Hamas og Israel – bliver stillet til ansvar:
”Den danske regering bakker op om, at der sker dokumentation af beviser for internationale forbrydelser, hvor end de måtte være begået, og at eventuelle gerningspersoner retsforfølges.”
Netop universalitet er et vigtigt princip at holde fast i nu. ”Aldrig igen” må gælde for alle. Hvis vi selv vælger og vrager i, hvornår vi synes anklager om folkemord skal undersøges, alt afhængig af hvem der begår forbrydelserne, vil hele systemet miste sin legitimitet. Og Danmark vil fremover have væsentligt svære ved at påberåbe sig vigtigheden af folkeretten og menneskerettigheder.
Hvis vi selv vælger og vrager i, hvornår vi synes anklager om folkemord skal undersøges, alt afhængig af hvem der begår forbrydelserne, vil hele systemet miste sin legitimitet
_______
Tim Whyte (f. 1974) er generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke og tidligere vicedirektør for Save the Children, Bangladesh og chefrådgiver i International Labour Organisation i Nepal. Han har en grad i kolonihistorie fra Wesleyan University i USA og er uddannet fagjournalist fra Danmarks Journalisthøjskole.
ILLUSTRATION: Gazastriben, 1. november 2023: Bombarderede boligblokke fra israelske luftangreb ses fra det sydlige Israel [FOTO: Yuri Cortez/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
