Thilde Asmussen: Krigen i Mellemøsten har tvunget de to ærkerivaler Iran og Saudi-Arabien tættere på hinanden
08.10.2024
Forholdet mellem Saudi-Arabien og Iran har i årtier været præget af rivalisering og stedfortræderkampe. Og selvom den regionale krise det seneste år er intensiveret, forsøger Riyadh at nedtone konflikten med det iranske præstestyre.
Af Thilde Asmussen
RIYADH – Det var historisk, da udenrigsministrene fra Golfstaterne (GCC) og Iran for første gang mødtes til et kollektivt møde på ministerielt niveau i Doha i starten af oktober. På dagsordenen var den aktuelle udvikling i regionen, og på et efterfølgende pressemøde citerede flere medier, Saudi-Arabiens udenrigsminister Faisal bin Farhan for at sige, at saudierne ønsker at afslutte uenighederne med Iran og ”udvikle relationen mellem os som to venner”
At en saudisk udenrigsminister taler om venskab med iranerne, illustrerer den seneste tids udvikling i forholdet mellem to lande, der i årtier oftest har befundet sig på hver sin side af regionale konflikter. Allerede i marts 2023 var der tegn på en tiltagende forbrødring mellem monarkiet i Riyadh og præstestyret i Teheran, da Kina som mægler fik de to lande til at indgå en aftale om at genoptage de diplomatiske forbindelser, der siden 2016 havde været suspenderet.
De saudiske motiver for tilnærmelser til arvefjenden Iran handler i høj grad om sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser, og i lyset af den eskalerende regionale krise siden 7. oktober 2023 lader det til, at den saudiske kalkule er, at man ikke har råd til endnu en konflikt, hvor iranerne står i modsatte ringhjørne.
Det lader det til, at den saudiske kalkule er, at man ikke har råd til endnu en konflikt, hvor iranerne står i modsatte ringhjørne
_______
Modstandsaksen
Som arnested for islam og hjemsted for religions to helligste byer Mekka og Medina, har Saudi-Arabien siden den moderne stats etablering i 1932 anset sig selv som værende leder af den islamiske verden. Denne position blev truet under den islamiske revolution i Iran 1979, hvor man fra Teheran ikke lagde skjul på, at man ønskede at eksportere den teokratiske statsmodel til resten af regionen. Kimen til konflikten mellem Saudi-Arabien og Iran blev således grundlagt: Sunni-islam over for shia-islam, monarki over for teokrati, og det har delt de omkringliggende stater og grupperinger i hver af de to landes lejre.
Saudi-Arabien og Irans årelange kamp for at blive den regionale stormagt har ofte udspillet sig i andre lande i Mellemøsten, hvor Saudi-Arabien som repræsentant for sunni-islam har forsøgt at vinde indflydelse over Iran, der følger den anden af islams hovedretninger, shia-islam, og de to lande har allieret sig med aktører, der har kunnet fungere som stedfortrædere lokalt.
Siden oktober sidste år har der været et fornyet fokus på Irans militære koalition, den såkaldte modstandsakse, der foruden iranerne bl.a. består af Hamas, Hizbollah, Houthi-bevægelsen og den syriske regering. En fællesnævner for alle parter i koalitionen er konfrontationer med Saudi-Arabien, hvor det længe har været de shiitiske aktører, der har trukket det længste strå.
I Syrien har præsident Bashar Al-Assad slået hårdt ned på sunni-islamiske grupper, der har været støttet af Saudi-Arabien. I Yemen har Houthi-bevægelsen ikke blot holdt stand over for Saudi-Arabien i snart ti år, men de er også lykkedes med at angribe saudiske oliefelter, naturgasanlæg, vandværker og civil bebyggelse med droner og missiler, som Iran angiveligt har været leverandør af.
Shia-islamiske Hizbollah har også udgjort en saudisk hovedpine på grund af organisationens markante indflydelse i det politiske landskab i Libanon, hvilket har gjort det sværere for Saudi-Arabien at trække i trådene lokalt. Den nu afdøde Hizbollah-leder Hassan Nasrallah var samtidig en indædt kritiker af Saudi-Arabien, som han beskyldte for at stå bag Islamisk Stat og for at begå terror i regionen. Kort tid efter nyheden om drabet på Nasrallah 27. september begyndte der på beskedtjenesten WhatsApp her i Saudi-Arabien at cirkulere invitationer til privatfester, hvor man ville fejre Hizbollah-lederens død.
Den seneste eskalering af krigen i Mellemøsten med intensiverede israelske angreb i Libanon er gået hårdt ud over særligt Hizbollah, og modstandsaksen synes svækket, hvilket på papiret er til Saudi-Arabiens fordel. Men selvom regimet i Riyadh formentlig græd tørre tårer over tabet af Nasrallah, var han ikke nævnt ved navn i den officielle udmelding efter angrebet, hvor det blot lød, at man fulgte udviklingen i Libanon med stor bekymring og endnu en gang opfordrede til en deeskalering. Få dage efter fulgte udenrigsministermødet i Doha, hvor Saudi-Arabien og de øvrige Golfstater forsikrede repræsentanter fra Teheran om, at de vil forblive neutrale i konflikten mellem Iran og Israel.
Hvis man vil forstå, hvorfor Saudi-Arabien ikke udnytter situationen over for Iran, men i stedet forsøger at nedtone rivaliseringen, kan man kigge nærmere saudiernes skiftende strategi, når det kommer til regionale alliancer.
Hvis man vil forstå, hvorfor Saudi-Arabien ikke udnytter situationen over for Iran, men i stedet forsøger at nedtone rivaliseringen, kan man kigge nærmere saudiernes skiftende strategi, når det kommer til regionale alliancer
_______
Riyadhs balancegang
Indtil for nyligt var det ikke de saudiske tilnærmelser til Iran, men derimod til Israel, der trak overskrifter. Da USA’s præsident Joe Biden i sommeren 2022 besøgte Riyadh, var det med et erklæret mål om at opnå en normaliseringsaftale mellem Saudi-Arabien og Israel, og i et opsigtsvækkende interview i september 2023 lød det fra den saudiske kronprins Mohammed bin Salman, at parterne nærmede sig hinanden. Med en aftale ville Saudi-Arabien følge i nabolandene De Forenede Arabiske Emirater og Bahrains fodspor, der tilbage i 2020 indgik i de såkaldte Abraham-aftaler med Israel. Med aftalerne anerkendte de to lande Israels suverænitet, og dermed etablerede man diplomatiske forbindelser landene imellem.
Hamas’ angreb på Israel blot få uger efter kronprinsens interview betød dog, at man i Riyadh var nødt til at rekalibrere tilgangen til Israel. En aftale med israelerne ville unægteligt skade Saudi-Arabiens status i den arabiske verden, hvor fokus i høj grad er rettet mod palæstinensernes lidelser i særligt Gaza, ligesom der i den saudiske befolkning også er stor sympati for den palæstinensiske sag. I forbindelse med fejringen af Eid al-Adha i sommer udtalte kronprinsen, at Saudi-Arabien ønsker en etablering af Palæstina, ligesom man fra Riyadh flere gange det seneste år har slået fast, at en aftale med Israel ikke kan komme på tale, så længe der ikke er en selvstændig palæstinensisk stat. I et indlæg i Financial Times 2. oktober gentog udenrigsminister Faisal bin Farhan, at en etablering af en palæstinensisk stat er det eneste middel til at opnå regional stabilitet, og at etableringen er en ultimativ betingelse, hvis Saudi-Arabien skal have diplomatiske forbindelser med Israel.
Dette har også betydet, at Riyadh ikke har haft mulighed for direkte at fordømme eller forhindre modstandsaksens handlinger i regionen, da det ultimativt ville blive opfattet som et forræderi af palæstinenserne – og en billigelse af Israel. Et eksempel på dette var tidligere i år, hvor medier rapporterede, at Saudi-Arabien havde nedskudt iranske missiler med retning mod Israel, men dette blev afvist at være tilfældet fra saudisk side – man ønskede med andre ord ikke at blive anset som en part, der hjalp Israel.
Også i forhold til Houthi-bevægelsen i Yemen, som Saudi-Arabien har ligget i åben krig med siden 2015, har tonen udviklet sig til at være mindre konfrontatorisk. Saudierne har i årenes løb udført massive luftangreb i Yemen, og en amerikansk intervention over for houthierne havde været velkommen indtil for nylig. Men da houthierne, ansporet af krigen i Gaza, begyndte at angribe den internationale skibstrafik i Det Røde Hav, var saudierne hurtigt ude og mane til amerikansk besindighed samt understrege, at man skulle undgå at optrappe konflikten.
Riyadh har ikke haft mulighed for direkte at fordømme eller forhindre modstandsaksens handlinger i regionen, da det ultimativt ville blive opfattet som et forræderi af palæstinenserne – og en billigelse af Israel
_______
Saudiske motiver for forsoning
Saudi-Arabiens ønske om deeskalering mellem krigens parter og den mere forsonende tone over for Iran og dets allierede skyldes saudiernes nationale interesser. Først og fremmest ønsker man ikke at fremprovokere en reaktion, som kan betyde angreb på saudisk jord. Vælger Israel at angribe iranske oliefaciliteter, som modsvar på de igangværende kamphandlinger, er frygten, at iranerne vil svare igen med angreb på lignende installationer: Som verdens største eksportør af råolie vil Saudi-Arabien være et oplagt mål, hvis man fra Iran ønsker at ramme den globale økonomi. Saudiernes frygt er ikke ubegrundet, da det lykkedes houthierne at ramme saudiske oliefaciliteter i 2019. Konkret betød det, at anlæggene, som står for godt halvdelen af landets olieproduktion, måtte lukke i flere uger, hvilket både ramte den saudiske økonomi og de globale oliepriser. Derudover udstillede det også, at Saudi-Arabien var sårbar over for angreb på vital infrastruktur, og det gav tyngde bag houthiernes fortsatte trusler mod nabolandet.
At undgå angreb på saudisk jord var også en af motivationerne for, at Saudi-Arabien sidste år valgte at genoptage de diplomatiske forbindelser til Iran. Håbet var, at iranerne kunne bruge deres indflydelse og gøre houthierne mere medgørlige ved forhandlingsbordet, hvilket til en vis grad lykkedes.
Også i et større perspektiv har Saudi-Arabien grund til at ville undgå, at en større regional konflikt bryder ud mellem Iran og Israel. Med reformprogrammet ’Saudi Vision 2030’ ønsker landet at diversificere økonomien, så man på sigt bliver mindre afhængig af olieindtægter, og en hjørnesten i planen er at tiltrække udenlandske investeringer. Det kan blive svært at overbevise investorer om at lægge deres penge i Saudi-Arabien, hvis der ikke er en vis grad af stabilitet i regionen, og Saudi-Arabien vurderer tilsyneladende, at et tættere forhold til Iran kan være med til at opnå dette.
Derfor har man siden 2023 set landene genåbne deres ambassader i henholdsvis Riyadh og Teheran, ligesom man mellem landene har genetableret import og eksport. Retorikken fra officielt hold er også blødt op, og ved sommerens præsidentvalg i Iran var både den saudiske konge og kronprins ude og lykønske Masoud Pezeshkian med valgsejren. I den mere kulørte ende er fodboldklubber fra Saudi-Arabien og Iran også begyndt at spille mod hinanden på klubbernes respektive hjemmebaner frem for på neutral grund. De diplomatiske landvindinger forgrener sig også til andre lande: Kort tid efter Saudi-Arabien og Iran etablerede diplomatiske forbindelser, valgte Saudi-Arabien ligeledes at gøre det samme med Syrien efter at Bashar Al-Assads regering ellers havde været lagt på is i Riyadh i knap ti år og lukkede dermed det iransk-støttede regime tilbage i varmen.
Hvorvidt tilnærmelserne mellem de to lande fortsætter, er dog for tidligt at spå om, og ligesom den igangværende regionale krig har bragt parterne tættere, kan det også slå en kile mellem dem. Forhandlinger om en amerikansk-saudisk forsvarsalliance er for nuværende sat på pause, da USA stiller en normaliseringsaftale med Israel som krav til saudierne. Selv hvis man skulle ende med en aftale, der ikke indebærer Israel, vil forsvarssamarbejde mellem USA og Saudi-Arabien uden tvivl blive opfattet negativt i Teheran. Samtidig er man i Riyadh skeptiske over hvor god kontrol, iranerne reelt set har over houthierne, som stadig med jævne mellemrum truer med at angribe Saudi-Arabien.
Meget kan som bekendt ske på et år, men ikke desto mindre tyder det på, at pragmatisme i dag præger forholdet mellem to af Mellemøstens historisk største ærkerivaler. ■
Meget kan som bekendt ske på et år, men ikke desto mindre tyder det på, at pragmatisme i dag præger forholdet mellem to af Mellemøstens historisk største ærkerivaler
_______
Thilde Asmussen (f. 1996) er cand.mag. i journalistik med speciale i Golfstaterne og for øjeblikket bosat i Riyadh, Saudi-Arabien. Hun har studeret og arbejdet i Qatar, Oman og Saudi-Arabien og har tidligere været journalist og redaktør for RÆSON.
ILLUSTRATION: Riyadh, 11. november 2023: Den iranske præsident, Ebrahim Raisi, der døde under et helikopterstyrt 19. maj 2024, og Saudi-Arabiens kronprins Mohmmed bin Salman mødes i den saudiske hovedstad for at diskutere krigen i Gaza [FOTO: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
