Thilde Asmussen: Hvad Vesten kan lære af Saudi-Arabiens fejlslagne krig mod houthierne
12.02.2024
At houthierne ikke lige er til at komme af med, har Saudi-Arabien lært på den hårde måde med den nu ni år lange krig i Yemen. Spørgsmålet er, om Vesten vil nå til samme erkendelse med den militære operation for at sikre Det Røde Hav.
Thilde Asmussen i RÆSON Opinion
Det skulle have været en ren walkover. Da Saudi-Arabien i 2015 – anført af daværende forsvarsminister Mohammed bin Salman og i spidsen for en international koalition – gik ind i Yemen for at bekæmpe Houthi-bevægelsen og genindsætte den yemenitiske regering var forventningen, at det var spørgsmål om måneder.
Her små ni år senere er Mohammed bin Salman forfremmet til kronprins og de facto leder af Saudi-Arabien, men hvad angår krigen i Yemen er det mere eller mindre status quo, og koalitionens Operation Restoring Hope har nu varet siden april 2015.
Hvor formålet engang handlede om at fjerne houthierne fra hovedstaden Sanaa, handler det i dag for saudierne om at komme ud af Yemen med skindet nogenlunde på næsen og bare lidt af æren i behold. At amerikanerne og briterne nu også har givet sig i kast med luftangreb over Yemen for at bekæmpe de selvsamme houthiere, stikker dog en gevaldig kæp i hjulet for saudiernes exitstrategi.
En opløst koalition
En af årsagerne til, at den Saudi-ledede intervention har slået fejl, skyldes bl.a. problemer på de interne linjer i koalitionen, som indledningsvis bestod af Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater (FAE), Qatar, Bahrain, Kuwait, Egypten, Sudan, Marokko og Jordan.
I 2019 forlod Marokko koalitionen som følge af et tiltagende anspændt forhold til Saudi-Arabien, bl.a. fordi saudierne var kommet med nogle kritiske kommentarerne om Marokkos håndtering af Vestsahara-spørgsmålet. Samme år reducerede Sudan antallet af tropper fra 15.000 til 5.000, og daværende premierminister Abadalla Hamdok udtalte, at der ikke var nogen militær løsning på konflikten i Yemen.
Hvor formålet engang handlede om at fjerne houthierne fra hovedstaden Sanaa, handler det i dag for saudierne om at komme ud af Yemen med skindet nogenlunde på næsen og bare lidt af æren i behold
_______
Værd at bemærke er også fraværet af Oman i koalitionen som den eneste stat i Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC). Udenrigspolitisk har Oman altid ageret neutralt i regionale konflikter, og det var da også med den begrundelse, at man afstod fra at bidrage militært til koalitionen i 2015. Der har dog været gentagne spekulationer om, hvorvidt man i Muscat har tilladt Iran at smugle våben til houthierne gennem Yemen – en anklage, Oman har afvist.
Saudisk strategiskifte
Men det er ikke kun den smuldrende koalition, som gør, at saudierne vil ud af Yemen. Siden krigens begyndelse har Saudi-Arabien oplevet flere angreb fra houthierne på vigtige oliefelter, og de mange missiler fra Yemen har tvunget saudierne til at investere i et dyrt missilforsvar. Dertil kommer regningen for knap ti års krigsførelse, som har været dyr både økonomisk, militært og menneskeligt. FN estimerer, at mere end 150.000 civile er blevet dræbt som følge af kampe, mens mere end 230.000 har mistet livet som følge af hungersnød og manglende medicinsk behandling under krigen.
Derfor har saudiernes krig i Yemen, som har udløst en af verdens værste humanitære kriser for den yemenitiske civilbefolkning, heller ikke gjort noget godt for Saudi-Arabiens internationale image. Tværtimod er det en enorm udfordring for den ‘rebranding’, det saudiske lederskab ønsker, hvor man vil tiltrække udenlandske investorer og gøre Saudi-Arabien til Mellemøstens centrum for kultur og forretninger.
Derfor har saudierne af flere omgange været nødsaget til at indgå aftaler om våbenhvile med houthierne, hvor Saudi-Arabien har givet tilsagn om at indstille deres luftangreb i Yemen mod at houthierne stoppede deres aktiviteter på landjorden. Perioderne med våbenhvile har reduceret antallet af kampe i landet, men de to parter er aldrig lykkedes med at blive enige om en permanent aftale.
Som resultat heraf har Saudi-Arabien derfor den senere tid forsøgt at ændre deres rolle i konflikten. Man ønsker ikke længere at være en aktiv part, men en medierende part på linje med FN, hvorfor man i Riyadh har faciliteret en række samtaler mellem houthierne og repræsentanter fra den yemenitiske regering. Også retorisk forsøger man fra saudisk side nu at distancere sig fra krigen ved at opfordre til ‘dialog mellem yemenitiske parter’, selvom man reelt set også sidder med ved forhandlingsbordet.
At amerikanerne og briterne nu også har givet sig i kast med luftangreb over Yemen for at bekæmpe de selvsamme houthiere, stikker dog en gevaldig kæp i hjulet for saudiernes exitstrategi
_______
Det Røde Hav og kuldsejlede forhandlinger
Houthiernes angreb på den internationale skibstrafik i Det Røde Hav efter Gazakrigens udbrud har selvsagt vakt bekymring i Saudi-Arabien. Amerikanernes og briternes luftangreb i Yemen spolerer nemlig saudiernes forsøg på at opnå en permanent aftale med houthierne.
Derfor har Saudi-Arabien også flere gange opfordret Vesten til at undgå en eskalering af konflikten med houthi-bevægelsen, og den 12. januar udsendte det saudiske udenrigsministerium en pressemeddelelse, hvori man opfordrer parterne til ’selvbeherskelse’.
Selv hævder houthierne dog, at det, der sker på Det Røde Hav, ikke vil få konsekvenser for deres samtaler med Saudi-Arabien. Fra et houthi-perspektiv er det muligvis en rigtig analyse, men for saudierne betyder konflikten, at de står i et potentielt dilemma: Kan de forhandle med nogen, som vestlige allierede aktivt forsøger at bekæmpe?
At man overhovedet er nødt til at mødes til forhandlinger med houthierne, er unægtelig et slag for den saudiske selvforståelse. De besværliggjorte forhandlinger er samtidig en konstant påmindelse om den lange række af fiaskoer og fejlslagne initiativer, som Saudi-Arabien har mødt i forbindelse med deres intervention i Yemen.
Samtidig afhænger det hele i høj grad også af, hvordan konflikten på Det Røde Hav udspiller sig, og det er dermed også ude af saudiernes egne hænder, selvom de forsøger at mane til besindighed. Samtidig har oprørsbevægelsen vist sig yderst modstandsdygtige, da de efter ti år med massive bombardementer fortsat har appetit for krig, hvilket deres handlinger i Det Røde Hav er et udtryk for.
Spørgsmålet vil derfor også være, hvorvidt Vesten kommer til samme erkendelse som saudierne: At houthierne ikke lige er til at komme af med.
Hvad Vesten kan lære
For blot få år siden ville de vestlige luftangreb, som har fundet sted i Yemen siden årsskiftet, have været værdsat fra saudisk side. USA, Storbritannien og Frankrig har længe støttet Saudi-Arabiens militære kampagne med våben, men ved ikke at være direkte involveret har Riyadh – og de tilbageværende lande i koalitionen – siddet alene tilbage med sorteper.
Præcis ligesom Saudi-Arabien har amerikanerne haft udfordringer med at finde opbakning til deres koalition
_______
Måske var det derfor af bitter erfaring, at Saudi-Arabien afviste at deltage i den amerikansk-ledede koalition, som i starten af januar påbegyndte Operation Prosperity Guardian. For præcis ligesom Saudi-Arabien har amerikanerne haft udfordringer med at finde opbakning til deres koalition. Italien og Frankrig har sendt skibe til Det Røde Hav, men har gentagne gange afvist at tage del i den vestlige koalition. Tyskland har også afvist at deltage. Heller ikke et land som Egypten, der i høj grad mærker de negative økonomiske konsekvenser ved den manglende skibstrafik, har ønsket at deltage. At flere arabiske lande, herunder også FAE, ikke ønsker at bidrage til operationen, skyldes formentlig en kombination af egne erfaringer fra Yemen, men også frygten for at blive set som værende på Israels side.
Et andet spørgsmål, som ser ud til at gentage sig, er operationens tidshorisont. Amerikanske medier citerede i slutningen af januar anonyme embedsmænd for at sige, at den militære kampagne kunne tage flere uger. Spørgsmålet er: Vil det lykkedes med denne kortsigtede strategi eller vil Vesten gøre samme erfaring som Saudi-Arabien, der nu er på snart sit niende år af deres intervention?
Imidlertid har houthierne ikke nogen grund til at indstille deres angreb på den internationale skibstrafik, hvilket de også har understreget den seneste måned, hvor de fortsat har affyret missiler mod skibe i Det Røde Hav. Samtidig kan de udnytte det momentum, Gazakrigen har givet dem, ved at vende folkestemningen mod USA blandt civile yemenitter, hvor støtten til houthierne længe har været nedadgående. Noget så sjældent som protester, så man i den houthi-kontrollerede hovedstad Sanaa tilbage i august, da skolelærere gik på gaden og demonstrerede mod manglende løn.
Endelig kan en åben krig med Vesten også være til houthiernes fordel, når det kommer til deres forhold til Iran. Inden Saudi-Arabiens intervention i 2015 var der allerede en forbindelse mellem Teheran og houthierne, men denne relation er kun blevet stærkere, efter at saudierne indledte operationer i Yemen. Iranerne kom som nogen af de eneste houthierne til undsætning med våben og ekspertise under krigen med saudierne, og de nylige angreb udført af amerikanerne vil formentlig og ligeledes styrke den såkaldte ‘Axis of Resistance’, ledet af Iran.
Med knap ti års krigsførelse i Yemen har Saudi-Arabien høstet en del erfaring, som Vesten kan tage ved lære af, men de er ikke de eneste. For Houthierne har også opnået erfaring med krigsførelse, som bl.a. tæller brug af ballistiske missiler, droner og søminer – angiveligt sponsoreret af Iran.
Selv hvis det lykkes amerikanernes koalition at stoppe deres angreb i Det Røde Hav, tyder intet på, at houthierne har tænkt sig at forsvinde fra det politiske landskab i Yemen. Og dermed er også Saudi-Arabien på mange måder tilbage ved start. ■
Selv hvis det lykkes amerikanernes koalition at stoppe deres angreb i Det Røde Hav, tyder intet på, at houthierne har tænkt sig at forsvinde fra det politiske landskab i Yemen
_______
Thilde Asmussen (f. 1996) er cand.mag. i journalistik med speciale i Golfstaterne. Hun har studeret og arbejdet i Qatar, Oman og Saudi-Arabien og har tidligere været journalist og redaktør for RÆSON.
ILLUSTRATION: Sanaa, 22. september 2019: Houthi-sympatisører danser en traditionel dans i en ceremoni til støtte for Houthi-bevægelsen i den yemenitiske hovedstad [FOTO: Khaled Abdullah/Reuters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
