Thea Skjærbæk i reportage: Hvorfor tager Trump til Californien? Fordi noget er ved at ændre sig – selv i det liberale landskab
19.10.2024
Hvorfor bruge en af sine dyrebare kampagnedage på Coachella i den varme ørken – et sted langt fra de traditionelle republikanske bastioner? Trump står stadig til at tabe Californien, men til rallyet var der en følelse af, at noget er ved at ændre sig
Af Thea Skjærbæk, Californien
En kvinde i 50’erne står klemt mellem folk, hendes åndedræt bliver hastigere, mens presset fra menneskemængden vokser omkring hende. “Ikke skub, ikke skub,” råber hun desperat, men presset stopper ikke. Panikken begynder at brede sig som en bølge gennem mængden. Tusindvis af Trump-tilhængere er fanget bag et metalhegn og kæmper for at slippe væk. Folk råber efter lægehjælp, mens en ældre kvinde bæres op til hegnet, og andre forsøger at bane sig vej gennem mængden.
Selvom det ligner kaos, er det ikke en tilfældig festival. Det er et Trump-rally i det sydlige Californien.
13 timer tidligere, før hegnene bliver klatret, og kaosset for alvor begynder, ankommer de første folk til parkeringspladsen. Pladsen åbner allerede kl. 6 om morgenen, og da vi ankommer ved halv tolv, har køen vokset sig til tusindvis af mennesker. Vi står midt i ørkenen i Coachella Valley, hvor temperaturen sniger sig op mod 40 grader midt på dagen.
I ørkenens brændende sol føles ventetiden uendelig. De lange køer strækker sig, en følge af de strammede sikkerhedsforanstaltninger, der blev indført efter det seneste attentatforsøg på Trump. Alle med en billet må parkere deres bil på en plads 10 kilometer væk og vente på at blive fragtet til rallyet. Ældre mennesker får deres rollatorer smidt ind i lastrummet, mens folk ånder lettet op, da de gule skolebusser endelig dukker op for at transportere dem mod pladsen efter flere timers venten.
“De lukkede for adgang, lige inden det var min tur sidste gang,” fortæller Ryan, der måtte gå skuffet hjem, da Trump besøgte Newport Beach i juni. Denne gang er han tilbage, fast besluttet på at se Trump. Hans kone har fundet skygge nogle hundrede meter væk, mens han holder deres plads i køen. Selv efter tre timer i den bagende sol smiler han stadig forventningsfuldt til mig: “Jeg skal opleve vores næste præsident,” erklærer han.
Stemningen i køen fejler intet. I intervaller bryder folk klædt i rødt og hvidt ud i råb: “Trump 2024”, “USA, USA, USA.” En mand iført cowboyhat og med det amerikanske flag om skuldrene løber langs den lange kø, highfiver børn, bedsteforældre og fædre, der er iført t-shirts med Trumps ansigt. De jubler og hujer. Stemningen er elektrisk – en energi, der minder om den, man oplevede sidste gang en præsidentkandidat skabte så stor begejstring i sin kampagne: Barack Obama.
Stemningen er elektrisk – en energi, der minder om den, man oplevede sidste gang en præsidentkandidat skabte så stor begejstring i sin kampagne: Barack Obama
_______
“De har brug for en barbar til at beskytte dem”
Mens stemningen i køen er elektrisk og præget af jubel, lurer der alligevel en underliggende følelse af tab og usikkerhed. Det er ikke kun ønsket om en præsident, der kan skabe politisk forandring, men også en dybere længsel efter at beskytte et USA, som mange af Trumps tilhængere føler, de er ved at miste. For nogle går denne følelse så dybt, at den nærmest antager en religiøs dimension.
Som Tim Alberta, journalist for The Atlantic, beskriver i sin bog om amerikansk kristen nationalkonservatisme, er Trump for mange amerikanere blevet en slags pseudo-Messias. Alberta er selv troende kristen og har i flere år fulgt evangeliske amerikanere, der ser et USA i forfald – et land, de ikke længere kan genkende fra deres ungdom.
Demografien i USA ændrer sig. Både etnisk og religiøst. Ifølge US Census Bureau vil sorte, asiatere, latinamerikanere og etniske minoriteter udgøre et flertal af befolkningen i år 2050. Og selvom kristendom fortsat er den mest udbredte religion i USA, identificerede 90 pct. af amerikanerne sig som kristne i 1990, hvor det i 2020 kun var to ud af tre.
Men det er ikke kun de hvide, kristne amerikanere, som stemmer på Trump. Latinoer er den hurtigst voksende gruppe af amerikanske evangelister, hvor 15 pct. af latinoerne identificerer sig som evangeliske protestanter. Og selvom latino-evangelister traditionelt har støttet demokratiske præsidentkandidater, og fx udtrykte mere støtte til præsident Barack Obama end republikaneren Mitt Romney i 2012, støttede et flertal af latino-evangelister Trump i 2016 og 2020.
“De ser Trump som et uperfekt fartøj for Guds perfekte vilje”, forklarede Alberta i et interview på Real Time With Bill Maher i midten af oktober. Som Alberta siger: “Barbarerne står ved hegnet, så de har brug for en barbar til at beskytte dem” – en rolle, som Trump udfylder. Uanset hvad Trump siger eller gør, ser de ham som den eneste, der kan beskytte dem mod en kultur, de oplever som truende.
For disse kristne vælgere fungerer Trump som en moderne Cyrus-figur fra biblen: en uperfekt kristen – men stadig den eneste, der kan beskytte dem mod en verden, de føler er ved at glide ud af hænderne.
“De ser Trump som et uperfekt fartøj for Guds perfekte vilje”, forklarede Tim Alberta, journalist for The Atlantic
_______
Den fredelige præsident
Med andre ord: Til rallyet ser mange af Trumps tilhængere ham som deres eneste forsvarer. For Ali, en 47-årig kvinde fra Riverside, er Trump præsidenten, der kan skabe fred i verden. Hun fremhæver hans evne til at skabe dialog med statsledere som afgørende for verdens stabilitet. “Der er brug for mere dialog for at løse de nuværende konflikter,” siger hun. Marina, en 42-årig tidligere demokrat fra West Hollywood med amerikansk-russisk baggrund, deler samme synspunkt: “Der har været krige, mens Biden og Harris har siddet der. Det skete ikke under Trump.” Hun stemmer på en præsident, der kan afslutte krige, forklarer hun.
Erika, Sirra og Ali fra Riverside [FOTO: Thea Skjærbæk for RÆSON]
Trump påstod også i et interview på FOX News i januar, at han var den eneste præsident i 72 år, der ikke havde nogle krige på CV’et. Men da Washington Post faktatjekkede hans udtalelse, beskrev de hans hukommelse som selektiv. Under Trumps præsidentskab døde mindst 65 aktive tropper i fjendtlige aktioner, da han bl.a. øgede USA’s tilstedeværelse i Irak og Syrien for at bekæmpe ISIS, samtidig med at han iværksatte luftangreb på Syrien som svar på et kemisk våbenangreb.
“Der har været krige, mens Biden og Harris har siddet der. Det skete ikke under Trump”
_______
Den dybe stat og den dybe historie
Men fakta er ikke det, der flytter stemmer. Ifølge Arlie Russell Hochschild, professor i sociologi på UC Berkeley, er det ikke nødvendigvis de objektive fakta, der former folks politiske holdninger. Det er følelserne; de såkaldte ‘dybe historier’.
Hochschild har forsket i forholdet mellem følelser og politik i årevis og bemærkede, da Trump vandt i 2016, at det ikke er de faktuelle fortællinger, men de emotionelle sandheder, der rammer amerikanerne. Vælgerne ved, at noget har ændret sig ved deres levevilkår, men mange har svært ved at forstå hvorfor og hvordan. Huspriserne er steget, deres fødevarer er blevet dyrere og fremtiden føles usikker. I tider, hvor institutioner som fagforeninger havde større indflydelse, var svarene tydeligere. Arbejdere kunne stole på, at de kunne overlade til, at fagforeninger kæmpede for deres rettigheder. Nu er andelen af amerikanske arbejdere i fagforeninger faldet fra 20 pct. i 1983 til blot 10 pct. i 2023. Dette tab af kollektive institutioner har efterladt mange amerikanere med en følelse af usikkerhed og isolation.
“Noget bliver nødt til at ændre sig,” som Ali siger – og det er netop denne følelse, Trump forstår at kapitalisere på, igen.
Da Trump omkring kl. halv seks træder op på scenen, præsenterer han ikke ligefrem ny politik. Det er mest af alt enkelte one-liners, primært om immigration og ‘The Ho’ – et nedladende øgenavn om Kamala Harris, der får folk til at klappe. Flere gange afbryder publikum den tidligere præsident og råber “USA, USA, USA”, og en enkelt gang bliver Trump nødt til at stoppe sine tilskuers kampråb, fordi han var i gang med en anekdote.
Flere forlod også arrangementet, på trods af at de havde ventet i adskillige timer. Noget, som Harris-kampagnen drillende har fremhævet. Særligt har Harris’ kampagnefolk delt videoer af tilskuere i MAGA-kasketter, der går, imens Trump taler.
For hvorfor forlader tilskuerne et arrangement før tid, når de har kørt ud i en ørken med bagende sol og ventet i over fire timer? Svaret ligger i, at de ikke kommer for at høre på Trumps ord. De er kommet for at være en del af bevægelsen.
Og det er her, Trump måske allerede har vundet. Han har selv været ude at sige, at han ikke stiller op igen til præsidentvalget i 2028, men meget tyder på, at han har en bevægelse bag ham, som er større end ham selv. Og genetikken ved bevægelser er, at de – modsat manden på posten – ikke er udødelige.
Det er her, Trump måske allerede har vundet. Han har selv været ude at sige, at han ikke stiller op igen til præsidentvalget i 2028, men meget tyder på, at han har en bevægelse bag ham, som er større end ham selv
_______
Hvorfor tager Trump til Californien?
Denne følelse af usikkerhed og tab er måske også en af grundene til, at Trump vælger at bruge tid i en stat som Californien – en stat, republikanerne ikke har vundet siden George H.W. Bush. Hvorfor bruge en af sine dyrebare kampagnedage på Coachella i den varme ørken – et sted langt fra de traditionelle republikanske bastioner? Mange undrede sig over dette valg, særligt da det er Kamala Harris’ hjemstat – og endda en by, hvor størstedelen af befolkningen består af immigranter fra Mexico.
Trump står stadig til at tabe staten, men til rallyet var der en følelse af, at noget er ved at ændre sig, selv i Californiens liberale landskab.
En af dem, som har vendt demokraterne ryggen, er 35-årige Brenden. Han har boet i Los Angeles hele sit liv, og stemmer for første gang på Trump: “Harris er svag. Og vi har brug for en stærk leder”, siger han og refererer til hjemløsheden i Californien, som er landets højeste. Guvernøren i Californien, Gavin Newson (D), har kaldt det for en decideret krise.
“Hvis man tager Los Angeles og San Francisco ud af ligningen, ville Californien være knaldrød,” siger Brenden. Selvom hans analyse ikke er helt korrekt, så peger Brenden en udvikling i Californien: Nok vandt Joe Biden med fem millioner stemmer i 2020, hvoraf Los Angeles og San Francisco kun udgjorde omkring halvdelen, men ifølge en meningsmåling fra FiveThirtyEight er Californien mere rød i denne valgkamp end i 2020. Selvom Kamala Harris i oktober fører med 23 procentpoint over Trump i sin hjemstat, førte Biden med 29 procentpoint på samme tidspunkt i valgkampen i 2020.
“Hvis man tager Los Angeles og San Francisco ud af ligningen, ville Californien være knaldrød,” siger Brenden. Selvom hans analyse ikke er helt korrekt, så peger Brenden på en udvikling i Californien
_______
En magtfaktor – også efter 5. november
Men rallyet i Coachella gav også en smagsprøve på en slags kaos, som folk frygter vil opstå efter valget d. 5. november. Efter flere timer i kø, i den brændende sol, begyndte tingene at falde fra hinanden. Busserne, der skulle hente tilskuere efter rallyet, dukkede aldrig op. Tusindvis af mennesker blev fanget bag et højt metalhegn, og desperationen begyndte at sprede sig.
På sociale medier florerer rygter om, at det var Trumps skyld. Nogle mener at have hørt, at han ikke vil have, at det lignede, at folk forlod hans rally før tid. På Reddit delte folk historier om buschauffører, der blev overfaldet af vrede MAGA-fans. En bruger skrev: “De fleste chauffører kom ikke tilbage af frygt for deres sikkerhed.”
Men midt i kaosset var der ingen, der bebrejdede Trump. “Hvem har Trumps nummer?” råbte en kvinde ud i mængden. “Hvis han vidste, hvad der foregik, ville han stoppe det her.” Ifølge Jim, en Uber-chauffør fra Coachella, skyldtes kaosset, at byrådet i Coachella er ledet af demokraterne. “Selvfølgelig ville de gøre det svært for os republikanere at besøge byen,” sagde han med overbevisning. Arrangementet var arrangeret af Trumps kampagneteam, som dog ikke har kommenteret på anklagerne.
Trump har skabt en bevægelse, der klamrer sig til ham uanset, hvad han gør. Og det er netop den urokkelige loyalitet, der gør ham til en magtfaktor – selv hvis han taber den 5. november. ■
Trump har skabt en bevægelse, der klamrer sig til ham uanset, hvad han gør. Og det er netop den urokkelige loyalitet, der gør ham til en magtfaktor – selv hvis han taber den 5. november
_______
Thea Skjærbæk Pedersen (f. 1998) er kandidatstuderende i statskundskab ved Københavns Universitet og på University of California Santa Cruz. Har beskæftiget sig indgående med ekstremistiske klimabevægelser gennem sit studie, hvor hun senest skrev bachelor om økofascisme på højrefløjen. Tidligere student i Public Affairs-bureauet Radius CPH, praktikant på Deadline på DR2 og redaktør på magasinet MED ANDRE ORD. Aktiv debattør om reproduktive rettigheder og rugemødre. Skriver i dag om USA som freelanceskribent med base i Californien.
ILLUSTRATION: Calhoun Ranch, Coachella, 12. oktober 2024: Donald Trump taler til sit rally i Californien [FOTO: Alex Brandon/AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
