Simon Klinzing Nielsen: Er Tyskland ved at miste sin globale industrimagt?
23.02.2024
Tysklands førerposition som global industrimagt er truet. Og der er særligt fem årsager til, at den tyske industri har svært ved at komme op i gear.
Af Simon Klinzing Nielsen
2023 blev ikke nogen økonomisk fest med høje vækstrater i Europa. I gennemsnit voksede den europæiske økonomi med 1 procent. Der er dog betydelig forskel på, hvordan de enkelte europæiske lande klarede sig gennem et hektisk år med høj inflation og krig i Ukraine. Blandt de helt store tabere er Europas industrimotor Tyskland, som oplevede et fald i BNP på 0,5 procent. Kun Sverige og Estland oplevede et større fald i BNP på henholdsvis 0,7 procent og 2,3 procent, imens Danmark klarede sig bedre end EU-gennemsnittet med en vækst i BNP på 1,7 procent. Til sammenligning steg Kinas og USA’s BNP med henholdsvis 5 procent og 2,1 procent.
Kaster man et nærmere blik på tallene fra vores nabo mod syd, tegner der sig et tydeligt billede af, at Tysklands klassiske styrkepositioner inden for bilindustrien, maskinteknik og den kemiske industri har det svært for tiden. Produktionen inden for alle tre industrier ligger på et mærkbart lavere niveau end tilbage i 2015, hvilket skyldes flere strukturelle udfordringer, som jeg kommer ind på i næste afsnit. Situationen har ført til dybe panderynker hos tyske arbejdsgiverorganisationer, politikere og økonomer, som er bekymrede for Tysklands position som global industrination. ”Tyske virksomhedsledere fortæller mig meget troværdigt, at de snart har mistet tålmodigheden med Tyskland”, udtalte bl.a. præsidenten for de tyske arbejdsgiverorganisationer i industrien Siegfried Russwurm. Og senest har både finansminister Christian Lindner og økonomiminister Robert Habeck udtalt, at den tyske økonomi ikke længere er konkurrencedygtig. Det er regeringen dog delvist selv skyld i, lyder det fra både oppositionen og førende økonomer.
Dette år ser heller ikke for lovende ud for den tyske økonomi generelt. Blandt de 30 største og vigtigste økonomier er det kun Argentina, der er plaget af tårnhøj inflation på mere end 250 procent, som kommer til at have en lavere vækst end Tyskland i 2024. Sådan lyder en prognose fra Den Internationale Valutafond, og prognosen ser ud til at blive til virkelighed, da den tyske forbundsregering allerede har sænket sine forventninger til væksten i 2024 markant. Tidligere forventede regeringen en vækst i BNP på 1,3 procent, men det er nu blevet nedjusteret til sølle 0,2 procent. Ved præsentationen af nedjusteringen kaldte økonomiminister Robert Habeck udviklingen for ’dramatisk dårlig’ og gjorde det samtidig klart, at udviklingen ikke kan fortsætte på denne måde. Finansminister Christian Lindner kommenterede den dystre udvikling endnu skarpere: ”Jeg finder det pinligt og med hensyn til det sociale farligt”.
Men hvorfor er Tysklands økonomi hårdere ramt end mange andre lande i Europa? Og er Tyskland ved at miste gode industrivirksomheder og -arbejdspladser til lande som Kina og USA?
Denne protektionistiske udvikling har ramt tysk økonomi hårdt, da den tyske industri i høj grad lever af frihandel, eksport og åbne markeder
_______
En energikrise blev til økonomisk krise
Der er særligt fem årsager til, at den tyske industri har svært ved at komme op i gear. Ruslands angrebskrig mod Ukraine er naturligvis en af de væsentlige. Naturgas udgjorde hele 27 procent af Tysklands energimix i 2021, hvoraf mere end halvdelen, før krigens start, blev importeret fra Rusland. Med sanktionerne mod Rusland blev Tyskland nødt til at anskaffe sig dyrere energi ad andre veje. Det har ført til, at den tyske industri nu betaler næsten tre gange så meget per MWh som USA og Canada. Energien for den tyske industri er dog ikke dyrere end EU-gennemsnittet, hvor industrien i lande som Danmark og Italien faktisk betaler mere end i Tyskland.
Men udfordringen kommer ved de store tyske virksomheder inden for særdeles energiintensive sektorer som kemi- og metalindustrien, der i sagens natur er meget udsat for høje energipriser. Derfor har mange tyske industrivirksomheder reageret ved at skrue ned for produktionen. Det gælder særligt for kemiindustrien, hvor produktionen i december 2023 faldt med 7,6 procent sammenlignet med måneden før. Dermed ligger produktionen i den kemiske industri på det laveste niveau siden 1995. Den dyre energi i Europa har samtidig pustet til inflationen, hvilket har tvunget Den Europæiske Centralbank til at hæve renterne. De høje renter er endnu en faktor, der har lagt en betydelig dæmper på væksten og investeringslysten i Tyskland.
En anden betydningsfuld årsag er, at der i stigende grad blæser protektionistiske vinde over hele kloden. Kig bare på Kina, som længe har givet massiv statsstøtte til hjemlige industrier som elbiler, vedvarende energi, stål og værfter, eller på USA, der med den såkaldte Inflation Reduction Act, giver store skatterabatter til virksomheder, der producerer grønne industriprodukter i Nordamerika. Kort fortalt forsøger store lande i stigende grad at beskytte deres egne industrier – dels for at beskytte hjemlige arbejdspladser mod konkurrence fra udlandet og dels for at blive mindre afhængige af andre lande. Denne protektionistiske udvikling har ramt tysk økonomi hårdt, da den tyske industri i høj grad lever af frihandel, eksport og åbne markeder.
Her er det vigtigt at huske, at Tyskland er verdens tredjestørste eksportnation efter USA og Kina. Cirka hver fjerde arbejdsplads i Tyskland er afhængig af eksporten, og derfor er den tyske økonomi også meget afhængig af international handel. De vigtigste eksportvarer er køretøjer, maskiner og kemiske produkter, og i 2021 eksporterede Tyskland køretøjer for svimlende 210 mia. dollar, maskiner for 196 mia. dollar og kemiske produkter for 137 mia. dollar. Disse tre produktgrupper udgør næsten halvdelen af Tysklands samlede eksport, og derfor gør de høje energipriser og de protektionistiske vinde også ekstra ondt på den tyske industri og økonomi.
En industri under pres
Bilindustrien er et helt centralt område, hvor særligt asiatiske konkurrenter har vundet andele fra Tyskland. En brancheanalyse viser, at de tyske bilproducenter siden 2019 har mistet 2,7 procentpoint af deres andele på verdensmarkedet. Samtidig er Kina enormt langt fremme, når det kommer til produktionen af elbiler og faktisk i en sådan grad, at EU har indledt en undersøgelse af, hvorvidt den kinesiske statsstøtte til produktionen af elbiler skader den europæiske industri. Tal fra Europa-Parlamentet viser, at den europæiske import af kinesiske elbiler er steget med 361 procent siden 2021. ”Nu bliver globale markeder oversvømmet af billigere kinesiske elbiler”, udtalte formanden for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen da også i sin State of the Union tale 2023.
Her skal det dog nævnes, at de tyske bilproducenters salg af elbiler også er steget på globalt plan – i 2023 steg således det tyske salg af elbiler med hele 47 procent. Til gengæld stiger antallet af elbiler i Tyskland langsommere, end man politisk havde håbet på – i 2023 steg antallet af elbiler med 11,4 procent sammenlignet med 2022, imens stigningen fra 2021 til 2022 var på hele 30 procent. En af grundende er bl.a., at den tyske regering har fjernet et miljøtilskud ved køb af en elbil, hvilket skyldes en afgørende domstolsafgørelse, som jeg kommer ind på i næste afsnit. Brancheeksperten Stefan Bratzel mener, at den tyske bilindustri står overfor usikre tider, hvilket særligt skyldes omstillingen til elbiler: ”Når elektromobilitetens betydning på markedet vokser, så får det konsekvenser for arbejdspladser i hele branchen”. Bratzel forventer således, at omstillingen fra benzin- og dieselbiler til elbiler kan føre til tab af 160.000 arbejdspladser.
Kina er enormt langt fremme, når det kommer til produktionen af elbiler og faktisk i en sådan grad, at EU har indledt en undersøgelse af, hvorvidt den kinesiske statsstøtte til produktionen af elbiler skader den europæiske industri
_______
Her er den tyske bilindustri presset af Kina, hvis elbiler ofte er teknologisk længere fremme end de europæiske. Det skyldes, at de kinesiske bilproducenter gennem flere år har satset på teknologisk innovation, men også at de kinesiske forbrugere i højere grad efterspørger ny teknologi i bilerne. Afgørende er det også, at de kinesiske elbiler ifølge Europa-Kommissionen typisk er 20 procent billigere end de europæiske elbiler – hvilket bl.a. skyldes den kinesiske statsstøtte. Det medfører naturligvis, at de kinesiske elbiler er attraktive og kan komme ud til et bredere marked.
Et endnu mere slående eksempel er solcelleindustrien. Her var Tyskland for 12 år siden verdensførende med mere end 130.000 beskæftigede i industrien. Den daværende tyske regering valgte dog at skrue gevaldigt ned for støtten til industrien, da statsstøtten simpelthen blev for dyr. Sidenhen er mere end 100.000 arbejdspladser inden for solcelleindustrien flyttet til Kina – bl.a pga. den billigere kinesiske arbejdskraft. På den måde kunne Kina producere billigere og vinde markedsandele fra Tyskland, og resultatet er, at omkring 90 procent af alle solcellemoduler nu bliver produceret i Kina. Som dystert bevis på den tyske deroute inden for solcelleindustrien er det i dag netop blevet offentliggjort, at Tysklands sidste fabrik med produktion af solcellemoduler lukker i marts – og flytter til USA.
De protektionistiske vinde, der præger den globale økonomi, blæser dog ikke kun over Kina og USA. Både Tyskland, Danmark og andre europæiske lande gør i stigende grad brug af statsstøtte for at fremme egne industrier og arbejdspladser. Den tyske regering har bl.a. kastet skattekroner efter nye fabrikker til produktion af mikrochips. I Sachsen-Anhalt vil Intel bygge en ny mikrochipfabrik, som den tyske regering vil støtte med op til 10 milliarder euro, og virksomheden TSMC fra Taiwan, der er ledende inden for teknologien, planlægger at bygge en ny mikrochipfabrik i Sachsen med støtte på op til fem milliarder euro fra den tyske regering. Den tyske regering har derudover sænket skatten på strøm til EU’s minimum for at hjælpe de energiintensive virksomheder.
Tysklands indskrænkede råderum
Den tyske regerings evne til at sætte gang i den tyske vækst er dog blevet gevaldigt indskrænket efter en skelsættende afgørelse fra den tyske forfatningsdomstol. Og dét er den tredje årsag til, at den tyske industrimotor har svært ved at komme op i omdrejninger. Med afgørelsen blev den tyske finanslov for 2023 og udkastet til en finanslov for 2024 erklæret i strid med den såkaldte tyske gældsbremse og dermed den tyske forfatning. Det har tvunget regeringen til at vedtage en ny finanslov, hvor der i langt højere grad skal spares. Afgørelsen betyder nemlig, at den tyske regering har betydeligt færre penge at gøre godt med, hvilket blandt andet er gået ud over de tyske landmænd med store protester som følge. Den tyske regering har nu – som følge af domstolsafgørelsen – skruet gevaldigt ned for forventningerne til væksten i 2024 fra vækst i BNP på 1,3 procent til 0,2 procent. Helt konkret har afgørelsen fx ført til, at regeringens prisbremse for energi måtte udløbe før tid, hvorfor de tyske borgere har færre penge at handle for.
Paradoksalt er en fjerde årsag til den manglende tyske vækst, at Tyskland mangler arbejdskraft. Ifølge Institut for tysk økonomi var der i sommeren 2023 mere end en halv million ledige stillinger, som ikke kunne besættes i Tyskland. Manglen på arbejdskraft gælder særligt inden for de sociale- og håndværksfagene, men også inden for andre sektorer som STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics) er der stor mangel på arbejdskraft. Det medfører, at virksomheder bliver nødt til at takke nej til ordrer, hvilket lægger en dæmper på væksten. Derfor har den tyske regering også lavet flere aftaler med tredjelande om at hente arbejdskraft til Tyskland. Blandt andet ønsker den tyske regering at hente 250.000 arbejdere fra Kenya og generelt at gøre det nemmere og mere attraktivt for international arbejdskraft at komme til Tyskland.
Endeligt er manglende digitalisering en vigtig del af svaret på, hvorfor det ikke går bedre for tysk økonomi. Hvert år laver Europa-Kommissionen en analyse og rangering af, hvor digitaliserede EU’s medlemslande er. Analysen fra 2022 viser, at Tyskland ligger meget tæt på EU-gennemsnittet, imens de nordiske lande ligger helt i top sammen med Nederlandene. Tyskland klarer sig særligt dårligt inden for digitaliseringen af den offentlige sektor, hvilket betyder at både borgere og virksomheder skal bruge flere kræfter på bureaukratiske processer. Det fik jeg selv lov at mærke, da jeg for nylig flyttede til Berlin og skulle melde min adresse til myndighederne. Hvor man i Danmark kan klare det nemt og hurtigt via borger.dk, er man i Berlin nødt til at møde fysisk op hos myndighederne. Den manglende digitalisering betyder altså, at tid og ressourcer bliver spildt på unødigt bureaukrati. Samtidig er den manglende digitalisering et problem for virksomhederne, da teknologisk udvikling er helt afgørende for, at virksomheder og arbejdskraften kan øge produktiviteten og konkurrere på globalt plan.
Tysklands industri står altså overfor flere strukturelle udfordringer, og flere af dem er vanskelige at løse. Derfor må den tyske industri indstille sig på nogle magre år, og det kan medføre, at andre store industrinationer som USA og Kina kan overtage markedsandele blandt andet inden for bilindustrien. I hele Europa frygter man, at det kan føre til en deindustrialisering af Europas økonomiske motor, Tyskland. Det kan få store konsekvenser for hele kontinentet. ■
I hele Europa frygter man, at det kan føre til en deindustrialisering af Europas økonomiske motor, Tyskland. Det kan få store konsekvenser for hele kontinentet
_______
Simon Klinzing Nielsen (f. 1998) har en kandidat i statskundskab og har tidligere arbejdet for Dansk Metal og den danske ambassade i Berlin.
ILLUSTRATION: München, 22. oktober 2021: Robotter producerer BMW-biler på en fabrik i Bayern [FOTO: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
