Schwartz og Overgaard: Det er et fattigt samfund, som vil beskære græsk og latin
14.10.2024
Det er svært at forstå, at nogen i alvor kan mene, at vi som nation skal afskære os selv fra enhver adgang til dette uvurderlige arvegods – men det er den ubønhørlige konsekvens af fagenes uddøen i gymnasiet.
Denne artikel bringes i RÆSONs serie om dannelse, uddannelse og demokrati. Se overblikket over artiklerne her.
Kronik af Adam Schwartz, lektor Saxo-Instituttet, og Niels Overgaard, forfatter
Det er forstemmende at konstatere, at der i et ‘sagsnotat’ vedhæftet regeringens finanslovsforslag for 2025, med en i forvejen vidtrækkende ensretning af gymnasieundervisningen for et trecifret millionbeløb, befinder sig en veritabel bombe: Man vil sløjfe tilskuddet til den studieretning, der hidtil har muliggjort undervisning i græsk og latin på et mindre antal gymnasier, dvs. den klassisksproglige linje. Holdene er ofte små og derfor vanskeligt rentable efter taxameterordningen, og det er denne påtvungne bundlinjetænkning, der gør, at vel højst en 10-12 gymnasier på landsplan i dag, af i alt 178, udbyder den klassisksproglige linje – og er fuldstændig afhængige af tilskuddet for at kunne det. Disse få gymnasier med klassisksproglige linjer gør, at økosystemet så nogenlunde kan fungere: Det er ikke nødvendigt, at alle kan græsk og latin; måske ikke engang, at særlig mange kan det. Men der skal være nogen, der kan. Tilskuddet, som andrager ca. 6,2 mio. kr., blev vedtaget kort efter gymnasiereformen i 2004, med det udtrykkelige formål at beskytte – ikke ‘forkæle’ – de klassiske fag. Heraf følger to ting: For det første anså man fra politisk hold fagene for vigtige og bevarelsesværdige, og for det andet havde man erkendt, at deres eksistens ellers ville være truet.
Den samme logik gælder selvsagt nu som i 2004: Når rektorer på gymnasier, der ellers sætter en ære i at tilbyde en klassikerlinje, melder åbent ud – som vi har viden om i flere tilfælde – over for deres ansatte, at de ikke vil have råd til at opretholde linjen fremover, så er det ikke noget, man skal tage let på. Der er ikke nogen tvivl om, at kendskabet til de to antikke sprog, og derigennem hele den kultur, de udgør indgangsportalen til, vil stå uhyggelig svækket i Danmark.
“Og hvad så?” lader logikken til at være: Flere gange over de seneste uger er det synspunkt fremført, at græsk og latin vel ikke skal særbehandles frem for andre sprog som fx kinesisk eller russisk. Men sprogene og den dermed forbundne kultur er netop unikke i graden af deres integration i og betydning for Danmark, såvel i et historisk som et kulturelt perspektiv. Det er træffende blevet sagt, at ethvert moderne, europæisk samfund består af tre grundlæggende kulturelementer: et ‘lokalt’, som i sagens natur varierer, samt et jødisk-kristent og et græsk-romersk, som er fælles arvegods for os alle. De tres betydning kan næppe overvurderes.
På skuldrene af solidt etablerede græsk-romerske forbilleder hviler også vores æstetiske præferencer, såvel på det skulpturelle og arkitektoniske som det litterære område
_______
Ulykken er imidlertid – paradoksalt nok – at det græsk-romerske islæt er så nært indvævet i vores dna, at vi meget let overser det, ganske som man normalt ikke bemærker, at man trækker vejret. Det gælder således selv det danske sprog: Mængden af græsk-latinske låneord i dansk udgør ifølge lex.dk 4-8 pct. af det samlede ordforråd. Til sammenligning udgør fransk ca. 2-4 pct. og engelsk “næppe over 1 pct.”. Dertil kommer, at disse låneord er strukturbærende elementer i sproget, der er vitale for at kunne udtrykke ikke blot mere komplekse og abstrakte ideer: data, traume, rationel, aksiom, kreativ, dialog, etik – men også nogle overraskende hverdagsagtige: maskine, kirke, helikopter, plastik, type, energi, alibi og ekstra.
Men endnu vigtigere er også vores begreber formet af de muligheder, de to sprog gav antikkens mennesker: Begreber som potentiel/aktuel, væsentlig/tilfældig, kvalitet, kategori, menneskelighed, empiri, evidens, analyse og mange flere tænker de færreste nok over som noget, der ikke altid har eksisteret naturligt på ethvert sprog. Men realiteten er, at de udelukkende findes på dansk (og andre europæiske sprog), fordi Aristoteles og Cicero skabte dem. Tilsvarende knæsatte antikke filosoffer, med sproget som fikspunkt, de første regler for formel logik og dermed evnen til at etablere en logisk gyldig slutning (og tilsvarende til at genkende snyd på vægten) – at argumentere og formulere os på bestemte, rigtige måder. Den moderne videnskabelige metode hviler i sidste ende på det fundament, som blev støbt dengang.
Men påvirkningen er også foregået meget mere direkte: Den enorme beundring for antikken lige siden dens afslutning, sideløbende med kirkens brug af latin som sit officielle sprog, gør, at latinens betydning og brug i Europa, og altså også i Danmark, næppe kan overvurderes. Siden den tidlige middelalder var latin rigets og kirkens administrationssprog, men også det naturlige meddelelses- og udtryksmiddel for litteratur og videnskab: 65 pct. af Danmarks Riges breve fra den tidlige middelalder – siden 1932 omkring 18.000 udgivne tekster, der udgives løbende, med tusindvis endnu upublicerede – er på latin. Jura som fag er som bekendt spækket med latinske fraser, hvilket ikke er overraskende i betragtning af, at love og restpraksis i Danmark som i alle andre vestlige lande er modelleret efter romersk ret og lov.
Saxo skrev sin Danmarkshistorie på slebent verdensmandslatin; Tycho Brahe og senere Ole Rømer korresponderede og publicerede deres forskningsresultater på samme sprog, og når Holberg ønskede adgang til et internationalt publikum i 1700-tallet, skrev han naturligt nok på latin. I 1820 publicerede Ørsted sin opdagelse af elektromagnetismen i et lille skrift på latin. Det danske riges historie og litteratur er for en ikke liden dels vedkommende på latin. Det er svært at forstå, at nogen i alvor kan mene, at vi som nation skal afskære os selv fra enhver adgang til dette uvurderlige arvegods – men det er den ubønhørlige konsekvens af fagenes uddøen i gymnasiet.
På skuldrene af solidt etablerede græsk-romerske forbilleder hviler også vores æstetiske præferencer, såvel på det skulpturelle og arkitektoniske – gå blot en tur i det indre København og se op på facaderne – som det litterære område: det frugtbare intellektuelle miljø i antikkens samfund var også rugekasse for en lang række litterære nyskabelser, der er vedblevet og stadig vedbliver at tale direkte til os: drama, lyrik, satire, myte, biografi, historieskrivning, krigsreportage, roman, for nu bare at nævne nogle. Ikke alene læses disse udødelige værker – klassikere – stadig i egen ret for deres fascinationskraft, visdom og skønhed, de har også lige siden været inspirationskilde for forfattere, komponister, tænkere, malere, billedhuggere og andre i et væld af tilsvarende og andre genrer.
I europæisk kontekst opstod også filosofien i antikkens Grækenland, og navnlig den gren af filosofien, der beskæftiger sig med etik og menneskets vilkår, har siden sidst i 400-tallet f.Kr. hjulpet mennesker med at tage livtag med de vigtige og vanskelige spørgsmål i tilværelsen. Faktisk er livsfilosofien den direkte årsag til, at skribenterne bag dette indlæg kender hinanden. For mens Adam har klassikerbaggrund fra den akademiske verden og har beskæftiget sig med emnet fagligt, er Niels på området en halvstuderet røver, der som ganske almindeligt søgende menneske har søgt til filosofien for vejledning til livet. Når en journalistuddannet i en livskrise i det hele taget har haft mulighed for at støde på de gamle tekster og opleve, at de åbner sig for ham og tilbyder nye perspektiver på tilværelsens store og små spørgsmål, er det jo kun, fordi teksterne foreligger i tidssvarende oversættelser. Og når han så vælger at forsøge sig udi at praktisere filosofien i livet og oplever, at det rent faktisk virker, og at han derfor ønsker at udbrede tankerne til flere – så har det jo vist sig, at efterspørgslen på den gamle visdom er ganske overvældende. Tusindvis af helt almindelige og filosofisk forudsætningsløse danskere – alt fra teenagere til 90-årige, fra langtidssygemeldte håndværkere til succesrige topchefer i erhvervslivet – har som han haft glæde af filosofien. De har købt bøger og er strømmet til foredrag om emnet.
Det var på den baggrund, at vi mødtes og samarbejdede om udgivelsen af en mundret og tilgængelig nyoversættelse af Epiktets 2000 år gamle håndbog for livet og siden fortsatte i en separat bog om kardinaldyderne. Begge har ligget på bestsellerlisterne.
Det er velbeskrevet, at vi lever i en tid, hvor teknologien muliggør indtagelsen af tomme åndelige kalorier på en hidtil uset skala, og det er sandsynliggjort, at det trækker et blodigt spor af mistrivsel efter sig. Det er relevant at komme i hu også i denne sammenhæng.
For i en tid, hvor en gymnasieelev på landsdækkende tv refererer til Epiktets dikotomi om kontrol som et konkret værktøj, der forbedrer kvaliteten af hendes liv, og en anden ung kvinde fortæller om, hvordan den skarpe etiske fordring i den antikke filosofi informerer hendes livsvalg og værdier, virker det i særklasse tonedøvt at skære den stamme over, som har muliggjort, at de i det hele taget mødte filosofien. Specielt når besparelsen er på niveau med en decimalregnefejl (hov, hvor er det, vi har ordet ‘decimal’ fra?) i et Excel-ark i Finansministeriet.
Det er et glædesløst og meget fattigt samfund, som træffer sådanne beslutninger. Der er derfor al mulig grund til at gøre den om, for ikke at sige i stedet øge bevillingen til den klassiske linje på gymnasierne, så forbindelsen til vores idé- og kulturarv kan styrkes i en flagrende tid. ■
Det er et glædesløst og meget fattigt samfund, som træffer sådanne beslutninger
_______
Adam Schwartz (f. 1973), cand.mag. i græsk og latin (2002), ph.d. i græsk (2005), lektor ved afd. for Græsk og Latin, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. S.m. David Bloch oversæt-ter af Epiktets Stoiske leveregler (People’s 2022).
Niels Overgaard (f. 1981), journalist fra Syddansk Universitet (2009), forfatter til bøgerne Det hele handler ikke om dig (2020) og Mere er aldrig nok (2024) og foredragsholder om antik filosofi for moderne mennesker.
ILLUSTRATION: Erechteion i Akropolis, Athen [FOTO: CC BY-SA 3.0]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
