28.03.2024

Trumps lejr blev overrasket, da han vandt valget i 2016, og famlede sig frem i Det Hvide Hus, hvor man ikke engang kunne finde stikkontakterne. Men denne gang er den amerikanske højrefløj klar med en detaljeret og nøje udtænkt masterplan for at institutionalisere trumpismen. Ikke bare i 2025. Men også i 2029, 2033 og 2037.

Af Sara Maria Glanowski

Donald Trump plejer at joke med den udbredte frygt for hans autoritære træk og tilbøjeligheder. På et debatmøde i Iowa i december sagde han eksempelvis til tv-kanalen Fox News, at han kun ville være diktator på “dag 1”, så han kunne få lukket grænsen til Mexico og begynde at “bore, bore, bore” efter olie. „Derefter vil jeg ikke være diktator, okay?” forsikrede han Fox-værten Sean Hannity, mens publikum klappede og hujede. Men gennem længere tid har en indflydelsesrig koalition af konservative tænketanke i Washington ihærdigt arbejdet på at koncentrere så meget magt i hænderne på den næste Republikanske præsident, at USA reelt vil forvandle sig til et autokrati, hvis Trump vinder præsidentvalget i november, og planen bliver gennemført.

Målet med den konservative køreplan er ikke blot at udvide og koncentrere præsidentens magt, men også at udskifte titusindvis af neutrale embedsmænd i centraladministrationen med en hær af loyalister, der vil lystre Trumps mindste vink uden at stille spørgsmålstegn ved, om hans tiltag er ulovlige eller ligefrem forfatningsstridige. En radikal omvæltning af den amerikanske administration, der de seneste måneder har fået eksperter til at advare om, at nationen vil havne i en forfatningsmæssig krise, hvis Trump bliver præsident igen, og at USA ikke længere vil kunne kaldes et demokrati.

Kaos, oprør og forrædere

Donald Trumps første tid som præsident – efter hans valgsejr for snart otte år siden – var så kaotisk, planløs og totalt uforberedt, at man i amerikanske medier kunne læse bizarre beretninger om, hvordan hans administration bogstaveligt famlede sig frem under møder i bælgravende mørke, fordi de ikke engang kunne finde lyskontakterne i Det Hvide Hus. Det grinede hans modstandere meget af i ugerne efter, at Trump rykkede ind på 1600 Pennsylvania Avenue. Ronald Klein, rådgiver for den på det tidspunkt forhenværende vicepræsident Joe Biden, skrev eksempelvis kækt på Twitter: “Kan I huske memerne om, at VP Biden ville efterlade en gåde til Trump? Well, lyskontakten i mødelokalet sad ved døren sidst, jeg så den”.

Kendskabet til de elektriske installationer i Det Hvide Hus var tilsyneladende det mindste problem for Trump-administrationen. Generelt lyder konklusionen – både fra Trumps egen kampagnestab og fra de konservative tænketanke, der lige nu forbereder sig på en potentiel ny magtperiode – at man dengang hverken havde en plan eller den nødvendige erfaring. Men først og fremmest havde man ikke de rigtige folk. Som Steve Bannon, der i 2016 var Trumps kampagnechef og senere fungerede som hans øverste rådgiver og chefideolog under Trumps første tid i Det Hvide Hus, har udtalt til The Economist:

“Vi havde ikke de rigtige folk, fordi ingen troede, at vi ville vinde”. Ifølge Bannon var én af de vigtigste læresætninger, som Trumps støtter udledte fra hans første præsidentperiode, at kontrol er langt vigtigere end politik. Uden total kontrol over statsapparatet, kunne de nemlig ikke implementere deres planer.

Igennem Trumps første valgperiode blev nogle af hans mest ekstreme og udemokratiske ideer bremset af patriotiske embedsmænd og samvittighedsfulde jurister, der svor større troskab til forfatningen end til præsidenten, ligesom Trump havde ansat mange erfarne – og konventionelle – Republikanere i sit kabinet. Folk med imponerende cv’er, der ifølge politiske iagttagere stemte overens med Trumps forestilling om den ideelle embedsmand. Han udnævnte eksempelvis den firestjernede general Jim Mattis til forsvarsminister og udpegede direktøren for investeringsbanken Goldman Sachs, Gary Cohn, til at stå i spidsen for National Economic Council og være hans øverste økonomiske rådgiver. Trump-kritikere omtalte folk som stabschef John Kelly og udenrigsminister Rex Tillerson som “de voksne i rummet”, fordi de trods alt formåede at tøjle Trump en smule og sørge for, at hans mest rabiate indfald landede i papirkurven. Blandt andet hans tanker om at trække USA ud af NATO, skyde missiler ind i Mexico for at få ram på narkokarteller og skyde med skarpt efter Black Lives Matter-demonstranter.

 

Donald Trumps første tid som præsident – efter hans valgsejr for snart otte år siden – var så kaotisk, planløs og totalt uforberedt, at man i amerikanske medier kunne læse bizarre beretninger om, hvordan hans administration bogstaveligt famlede sig frem under møder i bælgravende mørke, fordi de ikke engang kunne finde lyskontakterne i Det Hvide Hus
_______

 

Under overskriften “Jeg er en del af modstanden inde i Trump-administrationen” skrev Miles Taylor i september 2018 en anonym klumme i The New York Times. Dengang var Taylor stabschef i Department of Homeland Security, og som han skrev: “Jeg arbejder for præsidenten, men ligesindede kolleger og jeg har svoret at modarbejde hans agenda og værste tilbøjeligheder.” Ikke fordi de var politisk uenige med Donald Trump, tværtimod mente Taylor, at Trumps politik gavnede både USA’s velstand og nationens sikkerhed, men som han skrev: “Vi mener, at vores troskab først og fremmest gælder nationen, og præsidenten fortsætter med at handle på en måde, der er skadelig for vores republiks sundhed. Det er grunden til, at mange Trump-udnævnte har lovet at gøre, hvad vi kan for at bevare vores demokratiske institutioner, mens vi forpurrer Trumps mere vildledte impulser, indtil han er ude af embedet”.

Trump har siden raset om, at modstanden mod ham inkluderede hans egen stab, ligesom han anser de folk, der blot gjorde deres job – som embedsmænd, advokater og bureaukrater – for at være „forrædere‟, der forhindrede hans mission. Jævnligt truer han med at retsforfølge og smide dem i fængsel, hvis han kommer til magten igen. Han har blandt andet kaldt sin tidligere forsvarschef Mark Milley for en decideret “landsforræder”, der burde henrettes. Og hans tro væbner, ultraloyalisten John McEntee, står klar til at rydde regeringskontorerne for “slanger”.

Denne gang er Trump beredt til tænderne.

Blueprint til en revolution

I en ny regeringsperiode vil Trump have mere eller mindre frit spil. Gennem de senere år har en koalition af indflydelsesrige konservative tænketanke lagt en detaljeret masterplan for, hvordan højrefløjen kan revolutionere det amerikanske regeringsapparat, så det bliver et effektivt instrument i hænderne på Trump. Som Trump har formuleret det: “Enten ødelægger den dybe stat Amerika, eller også ødelægger vi den dybe stat”. Det er ikke bare retorik.

Indflydelsesrige tænketanke bestående af Trump-folk arbejder på flere forskellige planer, men grundtanken i planerne er den samme: At rive den forhindring ned, der hidtil har sikret, at offentligt ansatte sværger troskab til forfatningen frem for regeringslederen, og at forvandle statsapparatet til en nådesløs maskine, hvor personlig loyalitet over for præsidenten er den højeste dyd. Det, der før var et benspænd for Trump – statsapparatets selvforståelse – vil blive hans våben.

Trump-kampagnens egen dagsorden hedder ‘Agenda 47, America First Institute, som blev grundlagt i 2021 af tidligere ansatte i Trump-administrationen, arbejder på en plan, de kalder ‘Pathway to 2025’, mens den mest omfattende masterplan er ‘Project 2025’, en 920 sider lang køreplan for, hvad der skal ske på dag ét, hvis Trump sætter sig bag skrivebordet i det ovale kontor 20. januar 2025. Som man kan læse på ‘Project 2025’s hjemmeside: “Det er ikke nok for konservative at vinde valg. Hvis vi skal redde landet fra den radikale venstrefløjs greb, har vi brug for både en styrende dagsorden og for at have de rigtige mennesker på plads, klar til at gennemføre vores dagsorden på dag ét i den næste konservative administration”.

Planen består af fire grundpiller. Den første er en omfattende politisk agenda, der blandt andet vil barbere den føderale regering og ministerier som Undervisningsministeriet og Skatteministeriet ned til et minimum for at give mere magt til delstaterne. Derudover vil man skabe det juridiske grundlag for, at Trump kan bruge statsapparatet, ikke mindst Justitsministeriet, til at beskytte sig selv, angribe politiske modstandere og tvinge sin politik igennem uden om Kongressen. Dét skal ske via en juridisk læsning af forfatningen, der er kendt som ‘the unitary executive theory’ og siger, at præsidentens magt ikke kan indskrænkes af Kongressen.

Den anden søjle er en persondatabase, et kartotek af loyale MAGA-krigere, som kan besætte poster på alle niveauer i en potentiel ny Trump-administration, mens den tredje grundsøjle er et træningsprogram, Presidential Administration Academy, der gennem mentorordninger, online videokurser og masterclasses i trumpisme og “conservative governance 101” er i færd med at uddanne den næste generation af loyale, konservative krigere til at implementere Trumps politik. Den fjerde søjle er en decideret drejebog for, hvordan den nye administration i løbet af de første 180 dage kan “bringe hurtig lindring til amerikanere, der lider under venstrefløjens ødelæggende politik”.

I spidsen for ‘Project 2025’ står The Heritage Foundation, den mest magtfulde konservative tænketank, der råder over millioner af dollars og befinder sig tættest på hjertet af Det Republikanske Parti. Men ‘Project 2025’ er støttet af stort set hele den amerikanske højrefløj og har mere end 100 af de mest indflydelsesrige konservative organisationer og institutioner med i sin bestyrelse.

The Heritage Foundation blev grundlagt i 1973 for at bekæmpe det, højrefløjen betragtede som en alt for liberal kultur i Washington og blev især kendt for at formulere tankerne bag Reagan-revolutionen i 1980’erne. Men i de senere år har tænketankens direktør, Kevin Roberts, udtalt, at deres primære opgave er at “institutionalisere trumpismen” og gøre den mere effektiv. Roberts lod sig for nylig interviewe til en opsigtsvækkende artikel i The New York Times Magazine, hvor han ikke lagde skjul på, at han tror på konspirationsteorien om, at den amerikanske centraladministration er infiltreret af kinesiske kommunister – og at han ikke anerkender Bidens valgsejr i 2020. Han mener, at Black Lives Matter-protesterne var “langt værre” end angrebet på Kongressen 6. januar 2021, at abort er ”lejemord” på “forsvarsløse børn”, og at Ungarns despot Viktor Orbán bør hyldes. MAGA-bevægelsen og det konservative etablissement er, som flere politiske iagttagere har bemærket, i den grad smeltet sammen.

I hans forord til ‘Project 2025’, ‘A Promise to America’, kan man læse, at den konservative masterplan er funderet i en desperat fornemmelse af, at Amerika er under belejring af en “totalitær” og “woke” elite af “globalister”, der kræver en regulær modrevolution fra det “sande” Amerika. Som Brooke Rollins, én af stifterne bag en anden Trump-venlig tænketank, America First Policy Institute, har sagt til Politico: ”Det handler ikke bare om 2025. Det handler om 2029 og 2033 og 2037.”

 

Hjertet i den konservative masterplan er den såkaldte Schedule F-klassifikation, en teknisk term for en præsidentiel ordre, der med en enkelt underskrift kan fyre 50.000 offentligt ansatte embedsmænd og erstatte dem med politisk ansatte værdikrigere
_______

 

MAGA-vældet

Hjertet i den konservative masterplan er den såkaldte Schedule F-klassifikation, en teknisk term for en præsidentiel ordre, der med en enkelt underskrift kan fyre 50.000 offentligt ansatte embedsmænd, såsom uafhængige eksperter og lovlydige bureaukrater, og erstatte dem med politisk ansatte værdikrigere, der kan fyres med et fingerknips, hvis de ikke makker ret.‘Schedule F’ vil dermed fjerne de begrænsninger, der hidtil har været på USA’s 46 præsidenter. Det er “drain the swamp”-drømmen på steroider og et totalopgør med den måde, systemet har fungeret på siden vedtagelsen af den såkaldte Civil Service Act i 1883, der etablerede et system med ansættelser baseret på meritter og uafhængige embedsmænd, der ikke kunne fyres efter præsidentens godtbefindende.

Paul Dans, der står i spidsen for ‘Project 2025′, har sagt det kort og kontant til Washington Post: “Vi vil have konservative krigere”. Derfor er The Heritage Foundation lige nu i gang med en omfattende headhunting-kampagne for at skabe det, de kalder en „præsidentiel personaledatabase”, et slags LinkedIn for trumpister. Et initiativ, anonyme Trump-støtter ifølge magasinet The Atlantic uden for citat sammenligner med både Stasi i Østtyskland og Gestapo under Nazityskland, fordi John McEntee og folkene i præsidentens personalekontor, altid er på jagt efter fjender i egne rækker.

En sådan plan vil ophøje personligt troskab til Trump som den helt centrale værdi i centraladministrationen, skriver Donald Moynihan, professor i offentlig administration ved Georgetown University, i en klumme i The New York Times: “Nogle gange tænker vi blot på demokrati som det at afgive en stemme. Men regeringens drift er også demokrati, en måleenhed for, hvor godt den sociale kontrakt mellem borgeren og staten bliver overholdt. Når værdier som gennemsigtighed, lovlighed, ærlighed, retfærdig rettergang, kompetencer og overholdelse af forfatningen er truet i regeringskontorerne, er vores demokrati også truet. Og disse demokratiske værdier bliver udryddet, hvis Trump vender tilbage til magten med en armé af loyalister, der anvender nye juridiske teorier og pålægger potentielle modstandere et politisk travshedskodeks”.

Potentielle kandidater til en ny Trump-administration får gennemtrawlet deres sociale medier og bliver screenet gennem et omfattende spørgeskema, som blandt andre The New York Times har lækket. Her skal ansøgerne blandt andet krydse ”enig” eller “uenig” ud for udsagn, der afslører, hvor de står i kulturkrigen. Udsagn som “Politiet i USA er systemisk racistisk”, “Den føderale regering bør kun anerkende to køn, mand og kvinde” og “USA har ret til at udvælge immigranter baseret på deres oprindelsesland”. Desuden bliver ansøgere bedt om at nævne en person, død eller levende, som har påvirket udviklingen af deres politiske filosofi, bøger, der har formet deres politiske tankegang, samt de politiske skikkelser, de beundrer allermest. En tidligere ansat i Trump-administrationen har til mediet Axios forklaret, at spørgsmålene er designet til at teste ansøgernes “MAGA credentials” og afgøre “hvornår du blev red-pilled”.

En “true believer” er ivrig efter at føje en præsident, der to gange har været stillet for en rigsretssag, er tiltalt i fire kriminelle retssager med i alt 91 anklagepunkter, og som allerede én gang har forsøgt at ændre resultatet af et demokratisk valg. Den anonyme kilde udtaler: “De vil se, at du lytter til Tucker, og at du ikke refererer til Reagan-revolutionen eller noget George W. Bush-halløj”. Med andre ord: Ingen “RINOs” – det nedsættende udtryk for ”Republicans In Name Only” næste gang. Ingen “voksne i rummet”.

 

Trumps ekstreme immigrationspolitik vil ifølge eksperter både kunne få den amerikanske økonomi til at kæntre – og krænke basale rettigheder for millioner af immigranter og mennesker, som er født og opvokset i USA
_______

 

Hævn, indoktrinering og massedeportationer

Trump har fremsat en lang række skræmmende forslag, både offentligt og privat. Eksempelvis har han truet med at trække USA ud af NATO og sagt, at han vil afslutte krigen i Ukraine inden for 24 timer, hvilket i princippet vil forære Ukraine til Rusland og styrke Putin. Han vil tilbagerulle det meste af Bidens klimapolitik, som han konsekvent omtaler som en “Green New Scam” og skrue op for oliehanerne: “bor, baby, bor!” Han har ifølge Rolling Stone bedt sine rådgivere om en “kampplan” for at angribe Mexico og få ram på de narkokarteller, der smuggler opioider som fentanyl ind i USA, og han vil indføre handelskrige med voldsomme konsekvenser for den amerikanske økonomi. Han er åben for at indføre et nationalt abortforbud i hele USA, vil vedtage en lov, der udelukkende anerkender to køn og straffer læger og hospitaler, der tilbyder behandling til unge transkønnede, og han er ivrig efter at udvide brugen af dødsstraf radikalt, eksempelvis har han luftet ideen om at henrette enhver, der bliver dømt for at sælge stoffer. Han taler ofte om at anvende den såkaldte Insurrection Act for at kunne sætte den føderale hær ind mod amerikanske borgere, for eksempel i forbindelse med demonstrationer, og sende Nationalgarden ind for at bekæmpe hjemløshed og kriminalitet i byerne. Og så har han sagt, at  han vil benåde dem, der er dømt for stormløbet på Kongressen 6. januar 2021, som noget af det allerførste, hvis han bliver præsident, mens han efter sin valgsejr i Iowa i januar, truede med at tage sendetilladelserne fra MAGA-kritiske, eller “crooked”, tv-stationer som CNN og NBC.

Da Trump i sommeren 2015 steg ned ad den gyldne rulletrappe i Trump Tower og første gang annoncerede sit kandidatur, kaldte han mexicanske immigranter for voldtægtsforbrydere, der bragte stoffer og kriminalitet med sig til USA, og et af hovedbudskaberne i hans første kampagne var at bygge en mur mod Mexico. Denne gang anklager han immigranterne for at “forgifte nationens blod” – en retorik, der er blevet sammenlignet med Hitlers i 1930’erne – mens han lover ekstreme massedeportationer, “de største i amerikansk historie”. Millioner skal udvises årligt – således 11 millioner i løbet af de første år af hans præsidentembede. Til sammenligning deporterede USA 142.000 immigranter i hele 2023.

Trump og hans rådgiver Stephen Miller, en hardliner, der var arkitekten bag hans immigrationspolitik i den første præsidentperiode og angiveligt vil følge med ham ind i Det Hvide Hus igen, vil bruge Nationalgarden til at gennemsøge nationen og ransage arbejdspladser for immigranter uden opholdstilladelse for derefter at indespærre dem i store interneringslejre, inden de skal udvises. Det kan gælde familier, der har levet i USA i årevis – nogle i generationer – og arbejder på restauranter, byggepladser eller som udbringningsbude, og hvis børn er født i USA. Ligeledes vil Trump og Miller afskaffe indfødsretten for børn født i USA af immigranter uden opholdstilladelse og tage visa fra udenlandske studerende, der har deltaget i anti-israelske eller pro-palæstinensiske demonstrationer. Ifølge en undersøgelse fra The New York Times vil Trump beordre amerikanske ambassader rundt omkring i verden til i langt højere grad at screene visa-ansøgere for ideologiske holdninger og afvise ansøgere, som Trump-administrationen mener har “uønskede holdninger”.

Trumps ekstreme immigrationspolitik vil ifølge eksperter både kunne få den amerikanske økonomi til at kæntre – og krænke basale rettigheder for millioner af immigranter og mennesker, som er født og opvokset i USA.

„Trump følger drejebogen for det 20. århundredes diktator om at dehumanisere sårbare grupper for at isolere dem og retfærdiggøre grusom behandling fra statens side,‟ konstaterer Genevieve Nadeau, en tidligere advokat for Department of Homeland Security i en rapport fra organisationen Protect Democracy. “Han bakker sin retorik op ved at true med ekstreme og nye juridiske værktøjer til at gennemføre en dagsorden for umenneskelighed i et omfang, vi ikke har set i generationer. Vi bør forvente, at han følger sine løfter til dørs.‟

Den tidligere stabschef i ICE (U.S. Immigration and Customs Enforcement), Jason Hauser, har kaldt Trumps plan psykotisk. “Du taler om kampklædte betjente, der går ind i lokalsamfund, bliver videofilmet på gaden, sætter børn i autostole, mens de bærer rundt på modermælkserstatning. Hvad gør du så med de familier?” spørger han retorisk i Washington Post. “Skal du gå ind i kvarterer i Philly, New York, Baltimore og begynde at hive folk ud af lokalsamfundene? Det er det, de vil. Det bringer både ordensmagten og lokalsamfundene i fare.”

Kulturkrig i klasseværelserne

Uddannelse er et andet af de helt centrale spørgsmål i Trumps valgkamp, hvor han forsøger at ride på den bølge af vrede, der de senere år har rullet frem og tilbage over nationen med oprørte forældre, der er bekymrede over hvordan man underviser deres børn i identitetspolitiske emner som køn og seksualitet, race og ulighed. Som han sagde på den konservative konference CPAC i fjor: „Vi er nødt til at implementere strenge forbud mod enhver form for undervisning af upassende racemæssigt, seksuelt og politisk materiale til amerikanske skolebørn over hele landet. Og hvis føderale bureaukrater vil gennemtvinge denne radikalisme, bør vi afskaffe Undervisningsministeriet”. Som Trump skriver på sin hjemmeside, er det hans vision at “tage kontrollen tilbage fra de radikale galninge på venstrefløjen, der indoktrinerer vores børn, og i stedet give vores børn den pro-amerikanske uddannelse af høj kvalitet, de fortjener”. Han har eksempelvis svoret at stoppe finansieringen af skoler, der “underviser i kritisk raceteori, kønsideologi eller andet racemæssigt, seksuelt eller politisk upassende indhold til vores børn”. I stedet vil han introducere bøn i skolerne, lære børn at “elske deres land”, “holde mænd ude af kvinders sport”. Og han truer med at bruge justitsministeriet til at undersøge skoler, der ikke indordner sig: „Hvis en lærer eller ansat i skolevæsenet foreslår et barn, at det kan være fanget i den forkerte krop, vil vedkommende blive konfronteret med alvorlige konsekvenser‟.

Og så vil han oprette et organ, der skal godkende skolelærere ud fra kriteriet om, at de skal være “patriotiske”. Trump konkretiserer ikke, hvordan han definerer begrebet patriotisk, men som flere politiske iagttagere har bemærket, så har han eksempelvis kaldt den hob af voldelige stormløbere, der angreb Kongressen 6. januar 2021 for “Great American Patriots”.

 

Trump konkretiserer ikke, hvordan han definerer begrebet patriotisk, men som flere politiske iagttagere har bemærket, så har han eksempelvis kaldt den hob af voldelige stormløbere, der angreb Kongressen 6. januar 2021 for “Great American Patriots”

_______

 

Gengældelseskrigeren

Trumps agenda er dog først og fremmest personlig og handler om hævn og gengældelse. Som han sagde i en tale på den årlige konservative konference CPAC i i fjor: “I 2016 erklærede jeg: ‘Jeg er jeres stemme’, i dag tilføjer jeg: ‘jeg er jeres kriger, jeg er jeres retfærdighed, og for dem, der er blevet forurettet og forrådt, er jeg jeres gengældelse‟. Trump-kritikere omtaler ofte en potentiel ny Trump-periode som “the revenge term” eller “the retribution presidency”, og som den politiske kommentator og tidligere taleskriver for George W. Bush, David Frum, skriver i en leder i magasinet The Atlantic, hvor han også er redaktør: “Hvis Donald Trump vender tilbage til Det Hvide Hus, ville han medbringe en bedre forståelse af systemets sårbarheder, flere villige støtter og en mere fokuseret dagsorden for gengældelse mod hans modstandere”. Trump har blandt andet truet med, at han vil retsforfølge Joe Biden og hans familie, ligesom han ifølge Washington Post har sagt til folk i sin inderkreds, at han vil gå efter nogle af sine tidligere allierede, der ikke blindt føjede ham hele vejen, blandt andre hans tidligere stabschef John Kelly, hans tidligere forsvarschef Mark Milley samt hans tidligere justitsminister William Barr, der nægtede at støtte hans valgløgn.

En stor del af ‘Project 2025’ handler netop om at bane den juridiske vej for, at Trump kan bruge statsapparatet til at beskytte sig selv. The New York Times har afsløret en aggressiv plan for at placere Trump-loyalister i juridiske nøglepositioner, blandt andet for at undgå modstand mod hans ekstremee immigrationspolitik og hans ønske om større personlig kontrol med Justitsministeriet. Der er tale om en ny generation af radikale advokater, der politisk befinder sig langt til højre for det ellers ultrakonservative Federalist Society. “The Federalist Society aner ikke, hvad klokken har slået,” udtaler Russell T. Vought til avisen. Han var tidligere en del af Trump-administrationen, men er i dag præsident for den Trump-venlige tænketank Center for Renewing America, og han mener, at mange af de konservative advokater har vist sig at være for “bange” og “tilbageholdende”.

Selv har Trump kaldt mange af de advokater, der arbejdede i hans administration, for “svage”, og Trumps folk leder lige nu med lys og lygte efter det, de kalder ‘America First’-advokater – jurister, der er villige til at bruge tidligere perifere juridiske teorier for at fremme Trumps sag. Advokater som Jeffrey Clark, der i en juridisk analyse har argumenteret for, at Justitsministeriet ifølge forfatningen ikke er uafhængigt. Som The New York Times skriver i sin undersøgelse, så passer den nye tankegang som fod i hose til Trumps erklæring om, at han fører et “endeligt slag” mod dæmoniske fjender, der befolker en dyb stat i regeringen og er indstillet på at ødelægge Amerika. Et betydeligt mindretal i den amerikanske befolkning bakker op om at tage radikale midler i brug. Omkring 30 procent af amerikanerne mener, at USA har brug for en stærk leder, der bryder både loven og reglerne, mens næsten hver fjerde mener, at vold kan være nødvendigt for at redde nationen.

Trump, der som bekendt er tiltalt i fire kriminalsager, der kan resultere i alt fra bøder til fængsel og undervejs smadre hans forretningsimperium, kan bruge Justitsministeriet både til at forsøge at stoppe retssagerne og til at godkende den benådning, han utvivlsomt vil give sig selv, hvis han bliver straffet. Og her vil regeringens såkaldte ‘America First’-advokater, der vil forsvare Trumps brug af Justitsministeriet som personligt våben, spille en afgørende rolle. “I have the absolute right to PARDON myself,”som Trump  har skrevet med blokbogstaver på sit eget sociale medie, Truth Social.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvor meget Trump reelt kan slippe af sted med? I et hyperpolariseret USA er Kongressen dysfunktionel og handlingslammet, og mange spørgsmål vil utvivlsomt blive udkæmpet i retten og gå hele vejen til Højesteret, hvor det konservative flertal har omfavnet den engang perifere teori, der centrerer magten hos præsidenten. Steven Levitsky, der er professor i offentlig administration på Harvard University og medforfatter til bogen ‘How Democracies Die’, har kaldt Trumps valgkamp for “en af de mest åbenlyst autoritære kampagner, jeg nogensinde har set,” mens den tidligere top-Republikaner Liz Cheney – datter af Dick Cheney – har advaret om, at USA går i søvne mod et diktatur. Det amerikanske demokrati vil med andre ord stå over for sin største tryktest i nyere historie, hvis Trump vinder valget i november. Det er en kamp, der ikke vil gå stille for sig. ■

 

Det amerikanske demokrati vil med andre ord stå over for sin største tryktest i nyere historie, hvis Trump vinder valget i november. Det er en kamp, der ikke vil gå stille for sig
_______

 

Sara Maria Glanowski (f.1980) er journalist og forfatter til den anmelderroste bog ‘Skyggebokser’ om Amerika i kamp og forandring. Hun deler sit liv mellem København, Mexico City og New York, hvor hun i en årrække har dækket USA for både danske og internationale medier, blandt andre Al Jazeera, Vice og The Atlantic. Hun er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har en mastergrad i politisk journalistik og amerikansk politik fra Columbia Journalism School og School of International and Public Affairs på Columbia University. Tidligere har hun været ansat på Politiken, DR og TV2.

ILLUSTRATION: U.S. Capitol i Washington D.C., 4. februar 2020: Daværende præsident Trump holder sin State of the Uniont-tale i House Chamber, Kongressen [FOTO: D. Myles Cullen/Det Hvide Hus] Cullen)

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland