Roger Buch: Ingen kan vide sig sikre i dansk politik. Det er håbet for Socialdemokratiet og Venstre
08.05.2024
Meningsmålingerne er ikke et godt bud på et folketingsvalg, som kan komme om 2,5 år. Ingen kan vide sig sikre på hverken succes eller fiasko i dansk politik.
Af Roger Buch, ph.d., cand.scient.pol., forskningslektor og centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Et kig i meningsmålingerne må være dybt bekymrende for de to største regeringspartier. Siden folketingsvalget i 2022 er Socialdemokratiet gået fra 27,5 til 20,6 pct., og Venstre er gået fra 13,3 til 9,4 pct. Venstre kan oven i tilbagegangen lægge den symbolske ydmygelse, at partiet ikke længere er det næststørste parti i Danmark, men er sunket ned til at være det femtestørste parti! Tilbagegangen siden folketingsvalget er massiv, hvilket formentlig betyder, at regeringen holder sammen, bider tænder sammen og arbejder på en vending i de 2½ år, der er tilbage af valgperioden. Folketingsvalget er altså næppe lige om hjørnet, men der er to andre valg derimod: valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024 og kommunal- og regionsrådsvalgene den 18. november 2025. Og ser man på dem, så er udviklingen frygtindgydende for især Venstre.
At følge med i meningsmålinger uge for uge er langt hen ad vejen spild af tid, medmindre det ses som underholdning. Udsvingene fra måling til måling er som regel så små, at der på grund af den statistiske usikkerhed ikke for alvor kan siges noget om udviklingen. Så hvis der ønskes et overblik over tendenserne, så er det rigeligt én gang om måneden at se på Risbjerg-snittet i Altinget. Det kvalitetsvejede gennemsnit af alle førende meningsmålingsinstitutter blev startet af professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet i 1990’erne og er siden videreført af professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.
Et blik på den lange udvikling i Risbjerg-snittet viser, at Socialdemokratiet og Venstre står meget forskellige forud for de kommende valg. Venstre står til massive tab ved begge valg, mens Socialdemokratiet står til fremgang ved EP-valget og tilbagegang ved kommunalvalget. Alt sammen altså ud fra meningsmålingerne, som de ser ud her i foråret 2024. Årsagerne til at partiernes situation er forskelle er, at der jo IKKE skal ses tilbage til seneste folketingsvalg, men derimod til seneste kommunalvalget i 2021 og seneste EP-valget i 2019. Og dengang stod partierne på en helt anden måde end ved folketingsvalget i 2022.
Et blik på den lange udvikling i Risbjerg-snittet viser, at Socialdemokratiet og Venstre står meget forskellige forud for de kommende valg
_______
EP-valget 2024
Som det ses i tabel 1, har Socialdemokratiet haft langt mindre tilbagegang end Venstre. Siden juni 2019 har Venstre mistet 60 procent af partiets vælgere, mens Socialdemokratiet kun har mistet 23 procent af vælgerne.
Tabel 1. Socialdemokratiet og Venstres landspolitiske styrke på tidspunkterne for EP-valg 2019, samt difference og tilbagegang sammenlignet med landspolitisk styrke i marts 2024.
Juni 2019 | Marts 2024 | Difference | Tilbagegang | |
Socialdemokratiet | 25,9 | 20,6 | ¸ 5,3 | ¸ 22,8% |
Venstre | 23,4 | 9,4 | ¸ 14,0 | ¸ 59,8% |
Kilde: Risbjerg-snittet for Altinget, samt beregninger herudfra.
En styrke på omkring 10 procent ser ud til at kunne give Venstre to mandater i Europa-Parlamentet, hvilket er en halvering af partiet. Det fører Venstre mandatmæssigt tilbage til det store nederlag i 2014, hvor DF var midt i den store vælgermæssige optur og stormede ind i Europa-Parlament med fire mandater, anført af Morten Messerschmidt som fik historiske 465.758 personlige stemmer. Lykkedes det Venstre at holde to mandater vil EP-valget være til at leve med. I en svær tid for Venstre vil det næsten kunne ses som en lille sejr.
Tabel 2. Mandater til Socialdemokratiet og Venstre ved valg til Europa-Parlamentet 1979-2019, samt målinger i 2024
1979 | 1984 | 1989 | 1994 | 1999 | 2004 | 2009 | 2014 | 2019 | Måling 2024 | |
Socialdemokratiet | 3 | 3 | 4 | 3 | 3 | 5 | 4 | 3 | 3 | 4 |
Venstre | 3 | 2 | 3 | 4 | 5 | 3 | 3 | 2 | 4 | 2 |
Kilde: 1979-2019, Danmarks Statistik, diverse udgivelser; Måling 2019.
Valgkampen er endnu ikke for alvor skudt i gang, så hvis Venstres stærke valgmaskine kan løfte partiet til 3 mandater, bliver valgaftenen en stor fest. Men Venstre vil blive hårdt presset af Liberal Alliance og DF, som med ret stærke spidskandidater kan gøre valgkampen svær for Venstre. Moderaterne har haft en noget snublende start på valgkamp, men kan ved en god valgkamp også undergrave Venstre. Socialdemokratiet kan gå ind i valgkampen med langt mere ro i maven, da målingerne i 2024 har vist, at partiet trods tilbagegangen ender med ét mandats fremgang, hvilket kan tilskrives valgforbundet med SF og Alternativet.
Lidt hårdt sat op kan man sige, at det er umuligt for alvor at styre Danmark, hvis et parti ikke er stærkt både på Christiansborg og i kommunerne. Derfor er KV25 langt vigtigere end EP24
_______
Kommunalvalget 2025
Længere ude i horisonten venter KV25, som er et langt vigtigere valg end EP-valget. Kommunerne har næsten 60 procent af de offentligt ansatte, og bruger en tilsvarende del af de offentlige udgifter. Det gør de med stor autonomi, hvilket betyder, at Danmark styres lige så meget af kommunalpolitikerne, som af regeringen og folketingspolitikerne. Kommunerne er med rette blevet beskrevet som det kommunale andetkammer, da folkeskoleloven fører til 98 forskellige måder at drive folkeskole. Ældre og handicappede behandles vidt forskelligt i kommunerne, men inden for den samme lovgivningsmæssig ramme fra Folketinget. Lidt hårdt sat op kan man sige, at det er umuligt for alvor at styre Danmark, hvis et parti ikke er stærkt både på Christiansborg og i kommunerne. Derfor er KV25 langt vigtigere end EP24.
Som det ses i tabel 3, er tilbagegangen for Venstre landspolitisk mindre end ved EP-valget, men til gengæld var kommunalvalget i 2021 det dårligste valg for Venstre siden 1989. Det lykkedes Venstre at løfte den landspolitiske styrke på 16 pct. til et kommunalt valgresultat på 21,2 pct. Venstre formår tit på denne måde, at veksle den landspolitiske styrke til et bedre kommunalvalg. Ved de to seneste kommunalvalg har Venstre klaret sig 25-30 procent bedre kommunalt end de landspolitiske meningsmålinger indikerede. Hvis det gentager sig ved KV2025, vil Venstre med den nuværende landspolitiske styrke, ende med et kommunalt valgresultat på 11-13 pct.
Tabel 3. Socialdemokratiet og Venstres landspolitiske styrke på tidspunkterne for kommunalvalget 2021, samt difference og tilbagegang sammenlignet med landspolitisk styrke i marts 2024.
November 2021 | Marts 2024 | Difference | Tilbagegang | |
Socialdemokratiet | 26,5 | 20,6 | ¸ 5,9 | ¸ 22,3% |
Venstre | 16,0 | 9,4 | ¸ 6,6 | ¸ 41,3% |
Kilde: Risbjerg-snittet for Altinget, samt beregninger herudfra.
Et valgresultat på 11-13 pct. ved KV25 vil, som det ses i tabel 4, være historisk dårligt og langt under de dårligste valg i 1970’erne og 1980’erne, hvor Venstre lå på 15-18 procent ved kommunalvalgene. Valg før 1970 er meningsløse at sammenligne med, da datidens 1.300-1.400 kommuner stort set intet har tilfælles med de moderne kommuner, som kom efter kommunalreformen i 1970.
Også Socialdemokratiet vil stå med det dårligste valg i moderne tid. Socialdemokratiet veksler lige som Venstre den landspolitiske styrke til bedre kommunalvalg. Den landspolitiske styrke på 26,5 pct. blev i 2021 vekslet til et kommunalvalgsresultat på 28,4 pct. Ved tidligere valg har Socialdemokratiet vekslet endnu bedre og lige som Venstre ligget 25-30 pct. over den landspolitiske styrke. Med den nuværende landspolitiske styrke vil Socialdemokratiet i bedste fald ende på 26-27 pct. ved kommunalvalget, hvilket som det ses i tabel 4 også vil være det dårligste resultat i moderne tid for Socialdemokratiet.
Tabel 4. Stemmeandele ved for Socialdemokratiet og Venstre ved kommunalvalg 1970-2021.
1970 | 1974 | 1978 | 1981 | 1985 | 1989 | 1993 | 1997 | 2001 | 2005 | 2009 | 2013 | 2017 | 2021 | |
Socialdemokratiet | 42,6 | 33,0 | 37,3 | 34,0 | 35,2 | 35,7 | 35,1 | 33,8 | 32,4 | 34,3 | 30,6 | 29,5 | 32,4 | 28,4 |
Venstre | 16,3 | 18,2 | 15,6 | 17,1 | 16,5 | 18,0 | 25,7 | 24,6 | 28,3 | 27,5 | 24,8 | 26,6 | 23,1 | 21,2 |
Kilde: Danmarks Statistik, diverse udgivelser.
Som landspolitikken ser ud nu, peger alt på historisk dårlige kommunalvalg for både Socialdemokratiet og Venstre. Venstre vil kommunalt være bombet tilbage langt under de dårligste kommunalvalg i 1970’erne. Og et kommunalvalg på 11-13 procent er altså kun hvis Venstre overpræsterer på samme måde som kommunalvalgene i 2017 og 2021. Dengang var Venstre ikke udfordret af Moderaterne med den tidligere partiformand i spidsen. Eller af Danmarksdemokraterne med en tidligere højprofileret venstrepolitiker i spidsen. Hvor meget mon Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg vil koste Venstre ved KV25?
Er der lys for enden af tunnelen?
EP-valget er så tæt på, at landspolitikken ikke kan rykke sig meget, så her må Venstre forberede sig på et sløjt, med ikke katastrofalt EP-valg. Og med en stærk valgkamp kan EP-valgaftenen den 9. juni faktisk blive en lille fest, hvis Venstre kun taber et eller to mandater. For Socialdemokratiet tyder målingerne faktisk på mandatfremgang trods landspolitisk nedtur. Her kan festen blive rigtig stor. Og begge partier har stadig de stærkeste valgmaskiner sammenlignet med andre partier. Men moderne valgkamp er ikke nær så afhængig af de lokale partisoldater og lokale foreninger. SoMe og stærke partiledere er blevet lige så vigtigt – især ved store nationale valg som folketingsvalg og EP-valg. Så hverken Socialdemokratiet eller Venstre skal vide sig sikre.
Og usikkerhed er nøgleordet for borgmestrene i Socialdemokratiet og Venstre, som er i massiv modvind frem mod KV25. Socialdemokratiet og Venstre har altid domineret kommunalpolitik og haft 70-85 pct. af borgmesterposterne. Siden kommunalreformen i 2007 har Venstre og Socialdemokratiet skiftedes til at være størst borgmesterparti med 44-49 borgmesterposter til det største parti og 31-37 borgmesterposter til det mindste parti. Venstre har dog kun været størst én gang – i 2013 – mens Socialdemokratiet har været størst fire gange. Venstre er blevet lillebror. Og med den landspolitiske modvind kan Venstre blive endnu presset.
Kan den splittede blå blok holde sammen og undgå total rød dominans på borgmesterposterne?
_______
Det afgørende bliver dog, hvor Venstres tabte stemmer ender: hos partier som vil have en blå borgmester, eller nogen som er villig til at støtte en anden borgmester? I det landsdækkende meningsmålinger er der dødt løb mellem de to blokke, hvilket jo typisk giver midterpartierne magten. Hvem mon Moderaterne peger på ude i kommunerne efter valget? Og hvad med Danmarksdemokraterne? Begge partier vil få indvalgt mange helt uerfarne kommunalpolitikere. Og det gælder i lige så høj grad Liberal Alliance. Kan den splittede blå blok holde sammen og undgå total rød dominans på borgmesterposterne?
Både Venstre og Socialdemokratiet kan i det store billede finde mest – og nok det eneste – håb i det selvsamme, som er deres eget problem: landspolitikkens dynamiske karakter. De seneste år har vendt op og ned på landspolitikken. Nye partier myldrer frem og vælgerne flytter sig i samme omfang ved jordskredsvalget 1973. Og bevægelserne kan lynhurtigt vende. De seneste 20 år har vist, SF’s optur og nedtur under Villy Søvndal; DF’s rejse fra lille fløjparti til muligt regerings- og statsministerparti til dødskamp; Alternativets boom-and-bust og nu måske genfødsel; Ny Alliance, der i en periode var over 10 pct. i meningsmålingerne, men kun klarede folketingsvalget i 2007 med 2,8 pct., og året efter med navne- og lederskiftet endte på 0,2 pct. i meningsmålingerne, blev dømt døende eller dødt – i dag Danmarks næststørste parti! Og opløbet til Folketingsvalget i 2022 viste Søren Papes storhed og fald.
Ingen kan vide sig sikre i dansk politik. Hverken på succes eller fiasko. Det er håbet for Socialdemokratiet og Venstre. Og 1½ år er længe til kommunalvalget. Og hele 2½ år til næste folketingsvalg er rigtigt længe. Derfor bider de to største regeringspartier tænderne sammen og arbejder hårdt på en vending. Og så håber de uden tvivl også på problemer for modstanderne – dét er jo ofte vejen til succes i dansk politik. Og hele vejen kan vi alle underholde os med meningsmålingerne. Underholdningen har dog nok i øjeblikket karakter af en horrorfilm for Venstre-folk.
Hvad gør man hvis man er med i en horrorfilm? Man flygter! Så kan det være en løsning for Venstre, at flygte ud af regeringen? Det blev ikke helt udelukket af partiformanden i et interview med Jyllands-Posten den 7. maj, selv om Troels Lund Poulsen er tilfreds med regeringens resultater og reformer: »Vores klare udgangspunkt er, at vi sidder i regering, indtil vi møder vælgerne igen. Vi har ikke nogen plan om, at vi skal forlade regeringen.« … »Jeg tror, at man skal passe på med at give ultimative garantier, for jeg ved ikke, hvad der sker om et halvt år. Men jeg kan i hvert fald bare sige, at vi er glade for det samarbejde, vi har,«
Svaret er ikke en garanti for, at Venstre ikke i næste uge træder ud af regeringen, fordi regerings-exit er noget, som først meddeles i sidste øjeblik. Men der er stærke argumenter imod. Venstre har mistet mange stemmer på regeringsdeltagelsen, men det betyder, at de vælgere, der er tilbage, formentlig har en overvægt af mennesker, som bakker op om regeringsdeltagelsen. En exit vil indeholde en fare for, at Venstre mister nogle af de vælgere, som netop bakker op om Venstres regeringsdeltagelse. Da SF forlod regeringen den 30. januar 2014, skete det efter en lang periode med faldende meningsmålinger, som havde ført SF fra 9,2 pct. ved valget i 2011 til 4,0 pct. Faldet efter SF´s exit varede dog kun en måned, hvorefter SF steg til 6-7 pct. efter at Pia Olesen Dyhr blev formand. Men frem imod valget i 2015 faldt SF igen og endte ved valget på 4,2 pct. altså næsten på decimal det samme som målingerne, da SF forlod regeringen. Så rent vælgermæssigt var SF’s udtræden ikke en succes.
Og måske endnu vigtigere: SF’s exit blev også exit for partiformanden Annette Vilhelmsen! Lige som Troels Lund Poulsen afløste Jakob Ellemann-Jensen, der bragte Venstre ind i regeringen, afløste Annette Vilhelmsen også Villy Søvndal, der som formand førte SF ind i regeringen. Det er jo ingen naturlov, at Venstre skal have en ny formand, hvis partiet forlader regeringen, men Troels Lund Poulsen bliver yderligere svækket, og mon han har råd til det – og tør han det? Det bedste bud er: Nej. Så Venstre holder fast, og som det allerede ses, skærper Venstre den politiske profil, kommer med særmeldinger og vil stille større krav til regeringspartnerne. Så Socialdemokratiet og Moderaterne kan se frem til en langt mere besværlig samarbejdspartner.
Selv om meningsmålinger er underholdning, har de alligevel reelle effekter på dansk politik. Men meningsmålingerne er ikke et godt bud på et folketingsvalg, som kan komme om 2½ år. Ingen kan vide sig sikre på hverken succes eller fiasko i dansk politik. Det er håbet for Socialdemokratiet og Venstre. For Venstre nok især et håb om, at Liberal Alliance løber ind i modvind, lige som Det konservative Folkeparti gjorde op imod folketingsvalget i 2022. ■
Socialdemokratiet og Moderaterne kan se frem til en langt mere besværlig samarbejdspartner
_______
Roger Buch (f.1967) er ph.d., cand.scient.pol. og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
ILLUSTRATION: Marienborg, 22. februar 2024: Statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister og vicestatsminister Troels Lund Poulsen holder pressemøde om krigen i Ukraine [FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix]