Professor Hilmar Mjelde: Der er ren og skær panik i Det Demokratiske Parti. Det var deres værste mareridt, der gik i opfyldelse
28.06.2024
”Det er en fantasi, at Demokraterne kan erstatte ham. Et kandidatskifte kommer ikke til at ske, medmindre Biden selv vælger at træde tilbage, og det er usandsynligt. Partiet hænger på ham.”
Interview med USA-ekspert og professor i statsvidenskab på West Norway University of Applied Sciences, Hilmar Mjelde.
Af Kirstine Eklund
RÆSON: Bare for dem, som ikke så debatten mellem Præsident Biden og Donald Trump: Hvad er de tre vigtigste ting at tage med sig?
MJELDE: For det første var det en katastrofal præstation af præsident Biden. Det var værre, end folk havde frygtet på forhånd. Hans vigtigste opgave var at bevise, at han har udholdenheden, energien og evnerne til at lede et land. Og ingen gik derfra med følelsen af, at han virkelig er klar til fire år mere og at sidde som præsident indtil 2029.
For det andet er der nu fuldstændig panik i Det Demokratiske Parti – de diskuterer åbent muligheden for at udskifte ham. Jeg tror ikke, at det kommer til at ske, men det kan vi vende tilbage til. Før debatten var der ingen, der troede, at det kunne blive så slemt, at det faktisk virkede, om end kun lidt sandsynligt, at han kunne blive udskiftet.
Nummer tre: Vi så en ret disciplineret, behersket og fokuseret Donald Trump, som tydeligvis har lært af tidligere fejltagelser. Han fremstod som en relativt konventionel præsidentkandidat, i det omfang, han nu kan det. Han holdt sig til sit budskab; han blev ved med at vende tilbage til sine argumenter om indvandring, som er et af de stærkeste argumenter, han kan komme med. Og han angreb ikke moderatorerne – han reagerede ikke engang særligt aggressivt på Joe Biden.
Jeg tror, at det også er udtryk for den kampagne, han kører. Trumps kampagne er meget mere strategisk, fokuseret og disciplineret, end dem han kørte i både 2020 og 2016. Han har nogle af de bedste folk i branchen til at arbejde for sig nu. Og det viser sig virkelig.
Omvendt virkede Biden ikke mentalt til stede eller overhovedet kompetent til jobbet. Han havde et tomt blik, næsten som om han kiggede ud i universet – hans øjne flakkede frem og tilbage. Han havde svært ved at afslutte sine sætninger og mistede tråden. Så det forstærkede virkelig det indtryk, som så mange mennesker har af ham som en person, der er hæmmet af sin alder. Han lignede en skygge af sig selv i forhold til, hvor stærkt han stod tilbage i 2012, da han var vicepræsident. Og han er også en anden person, end han var for bare et par år siden.
Bidens opgave var bare at bevise, at han fysisk og kognitivt er klar til jobbet, hvilket han på spektakulær vis mislykkedes med
_______
Hvordan reagerede Trump på Bidens forvirring og mumlen – og virkede det overlagt, som om han var forberedt på, at debatten ville være sådan?
Jeg tror ikke, Trump kunne tro sit eget held, for det er det argument, han har fremført om Joe Biden i så lang tid: At Biden ikke er i stand til at sætte to sætninger sammen. Den kritik har altid virket overdrevet og som en karikatur, men det er præcis, hvad vi så i aften. Biden var ude af stand til at afslutte sine sætninger. Jeg tror ikke, Trump havde forventet, at Biden ville være så dårlig.
Trump behøvede ikke gøre så meget andet end bare at lade Biden gå på afveje. Han kunne bare læne sig tilbage og se Biden kvaje sig. Og det gav faktisk Donald Trump en mulighed for at se mere tilbageholdende ud, hvilket er, hvad så mange mennesker på hans hold har ønsket at se fra ham.
Hvad tror du, Trump-kampagnens strategi er nu? Er det at få Trump til at virke som det mere fornuftige alternativ til en aldrende mand, der er ved at falde fra hinanden?
Bidens opgave var bare at bevise, at han fysisk og kognitivt er klar til jobbet, hvilket han på spektakulær vis mislykkedes med. Trumps opgave var at se mere nedtonet, mildere og mere afdæmpet ud end i 2020, hvor han var alt for aggressiv og bombastisk. Og så skulle han køre sine pointer om økonomien og indvandring hjem, som er de to emner, vælgerne går mest op i. Han var i stand til at angribe Biden effektivt på de områder. Og Biden var heller ikke rigtig i stand til at svare på Trumps substantielle angreb på ham.
Så Trump havde både succes med selve substansen og med at se mere præsidentiel ud. Biden nævnte næsten ikke engang abort, som angiveligt er den eneste store ting, som Republikanerne virkelig er sårbare over for. Han var ikke i stand til at forfølge den vigtigste sag.
Diskussionen om Bidens alder har stået på længe, men hvad har ændret sig efter debatten? Hvordan har reaktionerne været i det politiske establishment og især blandt Demokraterne?
Der er ren og skær panik i Det Demokratiske Parti, for det var deres værste mareridt, der gik i opfyldelse. Det var en meget lav barre, som Biden skulle komme over for at bestå, men det kunne han ikke. Bidens alder er en slags multiplikator, den forstærker og forværrer hans andre svagheder, og det er præcis, hvad han endnu engang opnåede i duellen.
Problemet er, at der er ikke rigtig nogen i partiet, der kan tvinge ham ud eller få ham til at træde tilbage. For den måde, amerikanske partier vælger deres kandidater på nu, er gennem primærvalgene. Sådan har det været siden begyndelsen af 1970’erne. Så det er en fantasi, at de kan erstatte ham. Et kandidatskifte kommer ikke til at ske, medmindre Biden selv vælger at træde tilbage, og det er usandsynligt. Partiet hænger på ham.
Et kandidatskifte kommer ikke til at ske, medmindre Biden selv vælger at træde tilbage, og det er usandsynligt. Partiet hænger på ham
_______
Mange har diskuteret eller måske forventet, at Biden skulle være en overgangsfigur, hvorefter vicepræsidenten, Kamala Harris, skulle erstatte ham. Hvor står Kamala Harris i alt det her?
Jeg har aldrig rigtig troet på ideen om, at han ville træde tilbage efter en periode, for det gør præsidenter normalt ikke. Det er en meget stærk norm og forventning i dag, at præsidenten stiller op til genvalg. Det er der tre hovedårsager til. Den første er, at man får udrettet mere, hvis man får to perioder – præsidenter har en større politisk dagsorden, som de gerne vil gennemføre. Nummer to handler om deres eftermæle; man bliver husket som en mere succesfuld præsident, hvis man bliver genvalgt.
Nummer tre handler mere om folkene omkring ham. Efter fire år i embedet er der en hel stab omkring præsidenten, som har en egeninteresse i, at han stiller op til genvalg. For hvis der kommer en ny person, fx hvis vicepræsidenten skulle tage over, vil de selv blive udskiftet. Derfor har præsidenter en tendens til at stille op til genvalg.
Problemet med Kamala Harris er, at hun er overvurderet. At være vicepræsident er et meget vanskeligt job, fordi man ikke har nogen specifikke pligter eller opgaver. Der er forfatningsmæssigt meget få opgaver, der er tildelt vicepræsidenten. Man er dybest set et reservehjul, og man gør, hvad præsidenten beder en om. Man er der bare i tilfælde af, at der sker noget med præsidenten. Det er ikke meningen, at man skal stjæle rampelyset fra præsidenten.
Inden for disse begrænsninger har Harris ikke været i stand til at manøvrere effektivt. Hun har ikke været i stand til at gøre ret meget med det lille spillerum, hun har. Jeg mener, man kunne forvente, at hun ville være i stand til at skille sig positivt ud på en eller anden måde. Måske er der nogle fordomme på grund af hendes race og køn, men i sidste ende er det stadig op til hende at handle og øge hendes politiske kapital. Det har hun ikke været i stand til.
Det lyder hårdt, men der er mange andre fremtrædende kvindelige Demokrater, som er meget bedre kandidater end Kamala Harris: Guvernør Gretchen Whitmer i Michigan og Amy Klobuchar i Minnesota.
Normalt er debatter ikke afgørende for valgets udfald. Så derfor tror jeg, at vi er for langt fremme i skoene, hvis vi siger, at valget nu stort set er afgjort
_______
Du nævnte tidligere, at du ikke tror, at Biden vil blive erstattet. Så vidt jeg har forstået, er der ingen mekanisme, hvormed andre partiledere kan smide ham af listen. Hvis nogen i partiet ønsker at erstatte ham, er det gennem en åben nomineringsproces på konventets gulv i august, når de skal til Democratic National Convention (DNC). Kan du fortælle lidt om, hvilke muligheder der er?
Det må være op til nationalkonventet, fordi Biden har vundet de delegerede til nationalkonventet gennem primærvalgene. Jeg tror endda, at det varierer fra stat til stat, men generelt er disse delegerede forpligtet til at støtte den pågældende kandidat på konventet. De delegerede ville være nødt til at indgå en eller anden form for aftale for at frigive andre potentielle delegerede, hvilket ville være et hidtil uset skridt.
Disse regler blev indført efter konventet i 1968, hvor nogle af partiets ældste ud af det blå opstillede Hubert Humphrey, som ikke havde deltaget i nogen primærvalg. Så på grund af den gamle kultur i partiet, du ved, røgfyldte lokaler og alt det der, nominerede man bare ud af det blå Hubert Humphrey. Og det var uacceptabelt i demokratisk forstand. Så efter det konvent blev det besluttet, at man er nødt til at vinde vælgernes støtte gennem primærvalgene. Så når Biden har vundet det, skal han frivilligt frigive disse delegerede eller selv træde tilbage, hvilket ville åbne en proces for en ny kandidat.
Men selv da forekommer det mig meget usandsynligt, at de ikke ville vælge den første kvindelige vicepræsident med minoritetsbaggrund. Så selv hvis Biden skulle træde tilbage, tror jeg, vi må gå ud fra, at Kamala Harris ville blive nomineret. Man ser også andre navne blive nævnt, men det er kun, hvis Biden beslutter sig for at træde tilbage, og det tror jeg ikke, han gør.
Og så er der er to historiske paralleller, vi bør huske. Den ene er i 2012, hvor Obama underpræsterede i sin første tv-duel. Ikke så slemt som Biden, men der var stadig enighed om, at Obama tabte den første debat til Romney. Der var også en masse klynkeri, og jeg tror endda godt, man kan sige panik i partiet over, at Obama muligvis havde forpurret sit genvalg. Men han vandt. Historien viser, at med undtagelse af Bill Clinton i 1996 har alle præsidenter i de sidste 40 år underpræsteret – de har faktisk kvajet sig – i den første debat. Det er faktisk sådan, det plejer at gå.
Sidste gang nogen lykkedes med at få en præsident i eget parti til at træde tilbage, var ved Watergate-skandalen i 1974
_______
Normalt er debatter ikke afgørende for valgets udfald. Så derfor tror jeg, at vi er for langt fremme i skoene, hvis vi siger, at valget nu stort set er afgjort. Det synes jeg ikke, at historien viser. Et andet eksempel er i 2016, da Access Hollywood-båndet med Trump kom ud [Den optagelse, hvor Trump siger ”Grab them by the pussy” om kvinder, red.]. Det var en meget lignende situation, hvor der opstod panik. Og husk, det var kun en måned før valget. Alle de samme partifolk sagde, at nu kunne han ikke vinde, og han var nødt til at træde tilbage. Men vi så, at for det første kunne ingen få ham til at træde tilbage, og for det andet vandt han valget.
Du ved, alle disse mediekommentatorer siger, at Biden skal træde tilbage. Og i virkeligheden er det eneste, som Demokraterne kan forsøge at gøre, er at presse ham ud.
Det var selvfølgelig lidt anderledes, for dengang var det Republikanske konvent overstået, modsat nu. Så det ville være den republikanske nationalkomité, der skulle erstatte ham, hvis han havde indvilliget i det. Men på det tidspunkt var det stadig muligt at udskifte ham, hvis han var gået med til det. På den måde minder denne situation mig om det, vi ser nu.
Sidste gang nogen lykkedes med at få en præsident i eget parti til at træde tilbage, var ved Watergate-skandalen i 1974. Det var George H. W. Bush, som dengang var leder af Den Republikanske Nationale Komité, som selv ville blive præsident 16 år senere. Han og andre, Bob Dole, gik til Nixon og sagde: Du har mistet støtten fra dit parti, du skal træde tilbage. Det er sidste gang, at et parti har været i stand til at presse deres kandidat ud.
Hvorfor tror du, det er så usandsynligt nu? Vi hører fra partimedlemmer – endda Demokratiske senatorer, der anonymt lækker til medierne – at de vil have ham til at træde tilbage. Den her situation virker ikke til at have et historisk fortilfælde?
Det er bare ikke sådan, tingene foregår længere. Siden 1968 har det været sådan, at partiet ikke selv har kunnet bestemme, hvem deres kandidater skal være. Nu er det helt op til vælgerne. Kandidater bliver nomineret og valgt gennem primærvalg, og det er allerede sket. Og Joe Biden vil ikke vil træde tilbage. Han er en meget stædig fyr, der har ønsket at være præsident hele sit liv. Og han tænker på sit eftermæle.
Hvad Biden beslutter, må partiet følge, fordi det er sådan, de amerikanske partier fungerer
_______
Der er virkelig intet organ inden for partiet, der formelt har evnen til at fjerne ham. I modsætning til i et parlamentarisk system som i Danmark og Norge, kunne du have et nationalt partimøde, der ville tvinge ham ud via afstemning. Men der er ikke noget tilsvarende i USA. De amerikanske partier er lederløse og decentraliserede partier. Præsidenten fungerer bare som en de facto leder i embedet, og uden for embedet har de ikke rigtig nogen national leder.
Der er ingen tradition eller skik for at gå imod præsidenten. Hvis det er det, præsidenten vil, er det virkelig det, præsidenten får. Hvad Biden beslutter, må partiet følge, fordi det er sådan, de amerikanske partier fungerer.
Hvad tror du, at Demokraterne skal gøre nu for at redde valget for Biden, hvis du ikke tror, de kan eller bør forsøge at vælge en anden kandidat?
Jeg tror, Demokraterne bare skal køle ned og lade det blæse over af sig selv. Der er ofte en uoverensstemmelse mellem, hvad de elitære mediekommentatorer i Washington mener, og hvad vælgerne faktisk går op i. Ofte trækker vælgerne bare på skuldrene.
Der er stadig fem måneder til valget, og andre ting vil uundgåeligt ske. Forskellige begivenheder, der sker i en kampagne, har en tendens til at udligne hinanden. Kampagner har gode og dårlige dage. Jeg forventer ikke, at meningsmålingerne vil ændre sig meget nu.
Med den polarisering, der er i USA, er det utænkeligt for de fleste vælgere at gå over til modkandidaten. Så jeg tror, vi ser en overreaktion nu, selvom det var, efter historiske standarder, en usædvanlig dårlig præstation af Biden.
Hvis det her valg er så vigtigt for Demokraterne, at de opfatter det som et skæbnevalg om amerikansk demokrati, og det viser sig, at Biden unægteligt får meningsmålingerne til at styrtdykke, er det så ikke magtpåliggende for partiet at handle på det?
Som sagt: Biden skal selv vælge at trække sig. Der er ingen garanti for, at en erstatning ville fungere bedre. Med undtagelse af den upopulære Kamala Harris ville en potentiel ny kandidat være et ukendt navn for vælgerne og mangle erfaring. En ny kandidat ville også mangle det store valgkampsmaskineri, som Biden-kampagnen har på plads.
I 1968 skiftede Demokraterne den siddende præsident Lyndon B. Johnson ud og nominerede Hubert Humphrey. Og tabte valget til Nixon. At skifte Biden ud ville være lige så risikabelt som at lade ham forsætte. ■
At skifte Biden ud ville være lige så risikabelt som at lade ham forsætte
_______
Hilmar Mjelde er USA-ekspert og professor i statsvidenskab på West Norway University.
ILLUSTRATION: Atlanta, 27. juni 2024: Joe Biden taler til et Demokratisk arrangement efter den første præsidentdebat [FOTO: Elizabeth Frantz/Reuters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
