Peter Lautrup-Larsen: Naturligvis må det ende med, at Alex Vanopslagh melder sig som blå statsministerkandidat
11.04.2024
Alex Vanopslagh som statsministerkandidat er ikke et spørgsmål om – men hvornår.
Af Peter Lautrup-Larsen
Facit kender vi. Naturligvis må det ende med, at Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, melder sig som blå statsministerkandidat. Det forekommer utænkeligt, at en politiker i spidsen af et parti, som i meningsmålingerne med tilslutning fra hver syvende vælger med afstand, og som tegner til at blive det største i den borgerlige-liberale blok, ikke påtager sig rollen som førsteudfordrer til Mette Frederiksen. Ellers forsvinder vælgerne igen sammen med den magt, der er inden for rækkevidde. Spørgsmålet er således ikke om – men hvornår?
Lige nu snakker både han selv og partifællerne uden om og lader spørgsmålet om statsministerposten stå åbent. Det bliver til forblommede sætninger om, at nok kan han og partiet se sig selv have et ”bærende regeringsansvar” i en kommende blå regering, men ikke nødvendigvis med ham som nummer ét. Det holder bare ikke, hvis man meget klart er største parti.
Kun et håndfuld politikere og rådgivere lige omkring Vanopslagh ved formentlig, hvad han vil. Måske er beslutningen ikke truffet endeligt endnu. Måske man afventer, om tilslutningen i meningsmålingerne kun er en forbigående tendens. Men de må tale om det og overveje. Ikke meget slipper ud, og medierne mangler de sædvanlige anonyme kilder, der bidrager til festen. Erfaringen tilsiger, at den slags fravær tegner et billede af opbakning uden magtkamp og fælles opfattelse af, at formanden kører løbet. Politiske kommentatorer og analytikere må læse mellem linjerne.
Muligheden for at trække i den blå førertrøje ligger ellers lige for, når Alex Vanopslagh møder partifællerne på Liberal Alliances landsmøde på lørdag den 13. april i Tivoli Congress Center i Københavns centrum. Men her og nu kunne det godt se ud som om, at de må gå hjem med uforrettet sag. Ingen behøver dog være i tvivl om, hvad de tænker. Alle medier vil stille det samme spørgsmål til dem igen og igen før, under og efter landsmødet. Og svaret vil være mere eller mindre enslydende: nemlig at Vanopslag er deres mand på statsministerposten.
Presset vokser
Samtidig vokser presset udefra. Utålmodigheden er ved at briste, når chefredaktøren Tom Jensen i det største blå talerør, Berlingske, i sin leder torsdag 11. april under den manende overskrift ”Du kan godt, Vanopslagh” opfordrer ham til at melde sin kandidatur som Danmarks nye statsminister.
Opfordringen er givet velment, men den er formuleret forkert. Det er næppe, fordi Vanopslagh ikke tør. En politiker, der på kanten af spærregrænsen vandt magtkampen i sit eget parti efter valget i 2019 og Liberal Alliances katastrofale deltagelse i VLAK-regeringen og siden har fået historisk vælgerfremgang med ikonisk status hos især yngre mænd, mangler naturligvis ikke mod og mandshjerte. Han er givet klar over, at han godt kan.
Naturligvis skræmmer sporene fra sidste valgkamp og nu afdøde konservative Søren Pape Poulsens deroute som partiets statsministerkandidat
_______
Naturligvis skræmmer sporene fra sidste valgkamp og nu afdøde konservative Søren Pape Poulsens deroute som partiets statsministerkandidat. Han fik sit privatliv endevendt og sin politik latterliggjort. Men analysen i Liberal Alliance synes at være, at Papes nedtur hos vælgerne først og fremmest skyldtes, at han kom til at fremstå som en undskyldning for sig selv. I stedet for at stå fast på sit valgløfte om tage fat på at afskaffe topskatten som en førsteprioritet endte Pape med et ”engang i fremtiden”.
Set i det lys ligner det endnu en byggesten i opbygningen af en statsministerkandidatur, at Liberal Alliance nu lader det være fremtidssnak at fjerne topskatten fuldstændig senest i 2035, som det fremgår af partiets plan med samme årstal i overskriften. I stedet vil partiet først og fremmest gå til valg på, hvad Alex Vanopslagh og Co. vil de næste fire år. Her skal topskatten kun halveres ligesom sparekravet til den offentlige sektor, der i 2035-planen nærmer sig et trecifret milliardbeløb, er betydeligt lavere i det fireårige perspektiv.
Salgstale
Vanopslaghs egen salgstale efter et interview med Jyllands-Posten 10. april for at promovere den nye plan indeholder ord som ”at speede op” og ”halvvejs i mål” i forhold til det langsigtede politiske grundlag. Det er derfor til at forstå, at han efterfølgende er gået i rette med avisen, der analytisk har tolket den nye plan som et ryk mod midten. Tværtimod må vi forstå på ham, at den er endnu mere Liberal Alliance.
Men én ting er det politiske budskab, der givet vil udløse klapsalver på lørdagens landsmøde, der kan måles i minutter. Noget andet er, hvordan det opfattes. Her har Jyllands-Posten fat i den lange ende, og det ved Vanopslagh naturligvis godt. Den nye plan glider lettere ned hos dem, der stadig ser skattelettelser som en modsætning til mere velfærd. Når han møder vælgerne næste gang, vil det ikke være med et understreget krav om at fjerne topskatten helt og en ambition om at bundvende den offentlige sektor med sparekrav, der kan udløse en socialdemokratisk skræmmekampagne som den, der fik Søren Pape til at vakle. Samtidig vil det givet gøre det lettere for Danmarksdemokraternes Inger Støjberg eller Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt at pege på Vanopslagh som deres blå regeringschef.
Det, der i 2016 var et ultimativt krav med et billede af Liberal Alliance højt oppe i træet uden mulighed og lyst til at kravle ned, er nu endt i et spørgsmål om tempo og forhandling. Besværligt, men håndterbart og forskrækker derfor næppe de øvrige blå partier på forhånd.
Langt til Hjort-doktrinen
Der er dog stadig langt til den såkaldte Hjort-doktrin opkaldt efter Venstres store politiske strateg i årtier, Claus Hjort Frederiksen. Det var med den som brugsanvisning, at hans partiformand, Anders Fogh Rasmussen, i 1999 gemte al snak om minimalstaten væk til fordel for et skattestop, der på socialdemokratisk vis garanterede socialstaten med kontraktpolitik mod forringelser i velfærd og overførselsindkomster. To år senere var Fogh statsminister efter en jordskredssejr ved valget i 2001. Magten var vigtigere end partiets grundlæggende holdninger. Der er Vanopslagh trods alt ikke endnu.
Det, der i 2016 var et ultimativt krav med et billede af Liberal Alliance højt oppe i træet uden mulighed og lyst til at kravle ned, er nu endt i et spørgsmål om tempo og forhandling
_______
Derfor er det naturligvis mere end blot interessant at læse, hvordan selvsamme Claus Hjort udlægger teksten i dagens politik, som det skete i et interview med Berlingske 7. april. Nok er han ude af politik, men hans ord har stadig vægt. På Christiansborg og især i Venstre.
Interviewet var til at tage og føle på. Venstre er i krise. Den nye formand Troels Lund Poulsen bør om ikke forlade SVM-regeringen, så gå til valg på en blå og vende tilbage til et mere liberalt udgangspunkt. Alt sammen som konsekvens af, at Hjort ser Vanopslagh og ikke sin egen partiformand som den næste statsminister.
Interviewet kunne tages for pålydende som en undsigelse af Venstres ledelse og deres politiske linje. Men tag ikke fejl. Claus Hjort Frederiksen kunne ikke drømme om at være illoyal over for sit parti og dets placering i dansk politik. Han omfavner ikke Alex Vanopslagh for at gøre ham en tjeneste. Tværtimod.
Den aldrende Venstre-strateg ser dybere i stillingen. Alex Vaopslaghs og Liberal Alliances øjeblikkelige medvind sker først og fremmest på Venstres bekostning. Naturligvis samler andre partier end kun Liberal Alliance frafaldne Venstre-vælgere op. Men den egentlige trussel mod Troels Lund og Co. er ikke så meget en i Claus Hjorts øjne forhåbentlig forbigående nedtur hos vælgerne, men langt mere, at Liberal Alliance med Vanopslagh i front overtager rollen som det naturlige statsministerbærende parti i blå blok. Venstre må tilbage og slås om at bevare sin førstefødselsret til at være det.
Derfor er det også alt andet end at kaste håndklædet i ringen, når Claus Hjort peger på Vanopslagh. TIMING er alfa og omega i politik og hvor Liberal Alliances formand stadig må overveje om, hvornår og hvordan så har Venstre en klar interesse i, at han spiller tidligt ud.
Et nyt fokus
En melding her og nu fra Vanopslagh om, at han vil være statsminister, vil med et slag ændre fokus i dansk politik. Spændingsfeltet vil flytte sig væk fra Venstre og partiets besværligheder med at tackle en kommende CO2-afgift på landbruget, når Inger Støjberg, Morten Messerschmidt og Konservatives Mona Juul bliver bombarderet med spørgsmål om deres krav for at støtte Vanopslagh som statsminister.
Med formentlig mindst to år til næste valg er der alle muligheder for, at den diskussion når at blive en gammel nyhed, inden Mette Frederiksen bimler med valgklokken. I politik gælder i nok så høj grad det gamle mundheld ”en krukke kan gå så længe til havs, at den kommer hankeløs hjem”. Man skal ikke toppe for tidligt. Alt det har Claus Hjort selvfølgelig set. At han samtidig vil have Venstre et andet sted end i dag, er en del af samme sag.
Nøgternt vurderet vil det være klogt af Vanopslagh at vente med den indlysende melding. Det er ikke nok at erklære sig som statsministerkandidat. Man skal også kunne blive det. Der halter det endnu. Troels Lund Poulsen forlader trods Claus Hjorts anbefalinger næppe den nuværende regering for, at Venstre bliver et parti blandt mange i blå blok, der støtter Vanopslagh som statsminister. Så hellere pege på sig selv, uanset han lige nu melder pas. Og Lars Løkke Rasmussen og hans Moderaterne gør det slet ikke.
Uanset hvad er Vanopslagh nødt til at prøve, om det kan bære. Blå blok skal nok få sin statsministerkandidat. ■
Uanset hvad er Vanopslagh nødt til at prøve, om det kan bære. Blå blok skal nok få sin statsministerkandidat
_______
Peter Lautrup-Larsen har mere en 40 års erfaring på Christiansborg. Han var pressechef i Det Radikale Venstre 1986-90. Derefter skrivende politisk journalist i 10 år, inden han fra 2000 blev ansat på TV2 som reporter og politisk analytiker. Han gik ved årsskiftet på pension efter som sidste opgave at have dækket Rigsretssagen mod Inger Støjberg. Peter Lautrup-Larsen er i dag en flittig foredragsholder og klummeskriver om de 40 år og aktuel politik.
ILLUSTRATION: Alex Vanopslagh til showet „Alex og Ansvaret‟ i Herning [FOTO: Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
