Peter Lautrup-Larsen: Efter Søren Papes pludselige død må De Konservative overveje et skifte for partiet
04.03.2024
Søren Pape Poulsens alt for tidlige død kommer naturligvis som et chok. Men De Konservative må nu finde ud af, hvem der skal stå i spidsen. Formentlig, mange konservative vælgere og medlemmer vil sige ”forhåbentligt”, sker det uden magtkamp.
Af Peter Lautrup-Larsen
Naturligvis kommer Søren Pape Poulsens alt for tidlige død som et chok. Men Det Konservative Folkeparti må nu finde ud af, hvem der skal stå i spidsen som partiets politiske leder, selv om det givet først bliver ugen efter hans bisættelse fra Viborg Domkirke lørdag, den 9. marts. Hvor barsk det end er i situationen, så går livet videre.
Formentlig, mange konservative vælgere og medlemmer vil sige ”forhåbentligt”, sker det uden magtkamp. De Konservative var i årtier martret af det, man kaldte den konservative borgerkrig. Helt tilbage fra 1970’erne, hvor partiets daværende store politikere, Erik Ninn-Hansen og Erik Haunstrup Clemmensen, kæmpede om at være partiets nummer ét. I en grad så sidstnævntes tilhængere på et landsråd satte en ”clemme” i deres revers for at signalere, hvem de holdt med. Den magtkamp endte med et kompromis i form af den senere statsminister Poul Schlüter, men så heldig har partiet ikke været siden.
Vi har således haft magtkampene mellem Hans Engell mod først Henning Dyremose og siden Per Stig Møller. Pia Christmas-Møller holdt ikke længe, mens Bendt Bendtsen skaffede nogenlunde ro, indtil hans afløsere først Lene Espersen og siden Lars Barfoed også blev vraget både af vælgerne og af partiet. Søren Pape Poulsen sad derpå 10 år på posten som partiformand med blandet succes. Man orkede ikke længere. Partiet var så udmattet af de tidligere magtkampe, at der først efter det seneste katastrofale valgresultat blev rumlet på de indre linjer om at skifte ham ud.
Dertil nåede vi ikke på grund af hans pludselige død. Men mange i partiet og i folketingsgruppen har givet gjort sig tanker om, hvem det så skulle være. Hvor langt de nåede, om det var hver for sig, eller de var ved at samle sig om et enkelt navn, er uklart. Der var næppe den store lyst til kampvalg mod Søren Pape for at tvinge ham af pladsen. Selv om Politiken op til fredagens hovedbestyrelsesmøde kunne citere adskillige kritiske røster i baglandet, så var hovedindtrykket, at spørgsmålet om ny formand i situationen var Papes eget. Han skulle trække sig frivilligt, hvis et formandsskifte kom på tale. Og det lå tilsyneladende ikke i hans kort. Beretningerne om hans kampgejst på hovedbestyrelsesmødet i gennemgangen af forhandlingerne med regeringen på ældreområdet inden den fatale hjerneblødning tyder ikke på det.
Nu sker formandsskiftet så alligevel. Folketingsgruppen er den, som beslutter det. Men reelt afgøres det nok i en samtale under fire øjne
_______
Under fire øjne
Nu sker formandsskiftet så alligevel. Folketingsgruppen er den, som beslutter det. Men reelt afgøres det nok i en samtale under fire øjne. Som dengang i begyndelsen af august 1999, hvor Bendt Bendtsen og Brian Mikkelsen under en privat samtale hjemme hos sidstnævnte aftalte, at det skulle være Bendtsen. Nu er det gruppeformand Mona Juul og den politiske ordfører Mette Abildgaard, som må tale sig til rette. Meget tyder på, at den nye leder bliver Mona Juul. Det er i hvert fald hende, som de fleste – også konservative – nævner som Papes sandsynlige efterfølger.
Under alle omstændigheder taler vi ikke om en statsministerkandidat. Det var Søren Pape heller ikke de første mange år. Det kom først på tale at stille sig til vælgernes rådighed som ny blå regeringschef, da han lokket af gunstige meningsmålinger og Venstres tilsvarende deroute erklærede sin kandidatur før sidste folketingsvalg. Det blev en lang nedtur, da hans privatliv blev endevendt, og han selv fremstod famlende i valgkampen. Noget, han selv erkendte efterfølgende.Nu er blå bloks kandidat derfor endegyldigt Liberal Alliances Alex Vanopslagh. Han har ganske vist endnu ikke erklæret sig som statsministerkandidat, men Søren Papes død betyder også, at presset på ham vokser. Blå blok kan selvfølgelig ikke være uden modkandidat til Mette Frederiksen. Venstres Troels Lund Poulsen eller Moderaternes Lars Løkke Rasmussen bliver det først, hvis de for alvor bryder ud af arbejdsfællesskabet i SVM-regeringen for at vende hjem til de gamle alliancepartnere i blå blok. Og det er i øjeblikket luftsteg og vindfrikadeller.
En ny linje?
Naturligvis er personspørgsmålet kun en del af de diskussioner, Det Konservative Folkeparti skal have med sig selv. Den politiske linje under Pape var i høj grad præget af nationalkonservative holdninger. Hård rets- og udlændingepolitik, forsvar og skat. Alt sammen noget, som man kalder hårde værdier. Naturligvis repræsenterede Søren Pape også et konservativt syn på de bløde områder som familie- og børnepolitik, ældre og sundhed mv. Men det blev bare ikke rigtigt opfattet som partiformandens kernestof.
En opfattelse, som nok ikke alle deler. Søren Pape ophævede eksempelvis som justitsminister forældelsesfristen for seksuelle forbrydelser mod børn, som den politiske kommentator John Wagner gør opmærksom på i sin nekrolog på Altinget.dk. Men det ændrer næppe på, at de fleste husker Pape fra den seneste valgkamp som fortaler for at lette topskatten og ikke meget andet.
En amerikansk politisk strateg, Lee Atwater, talte for årtier siden om, at ”perception is reality”. Vi har ikke helt dækkende ord på dansk, men en oversættelse er vel, at det første indtryk og efterfølgende opfattelse og forståelse af en sag ender som manges virkelighed, selv om den måske ikke helt er det. I hvert fald er det en af de vigtigste tommelfingerregler for alle spindoktorer – også i dansk politik.
Bare tag en helt ny udkommet bog fra Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, selv tidligere politiske reporter og redaktør bl.a. for TV2 på Christiansborg. Hans budskab med bogens manende titel ”Fri os for den værdiløse borgerlighed” er ligeud, at borgerlige værdier har lidt skibbrud i den almindelige partipolitik i Folketinget. For at citere Anders Krabs eget nyhedsbrev: ”Det handler om, at man med troværdighed kan sige, at man vil passe på børnene, de svage eller de ældre. Det gælder om, at man har fornuftige løsninger, når emnet er miljø eller klima. Og det er vigtigt, at man f.eks. kan sætte en dagsorden om familiernes vilkår i Danmark”. Så langt Anders Krab. Han havde næppe bragt sin efterlysning, hvis han havde følt sig dækket ind af et parti i Folketinget.
En borgerlig brugsanvisning
Bogen er derfor næsten en brugsanvisning til en ny konservativ leder. Muligheden for et politikskifte er der i hvert fald – uden at svigte grundlæggende konservative værdier. Og der er givet en niche til det, når Alex Vanopslagh og Liberal Alliance for tiden er i det blå førersæde med deres mere liberale politiske budskaber.
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt slår sig ganske vist op på ældrepolitik med løfter om et højere pensionstillæg til folkepensionisterne, som kommer især de økonomisk svageste til gode. Og Danmarksdemokraternes Inger Støjbergs hovedfokus er at beskytte landbruget mod kommende klimaafgifter og forsikre borgerne i Udkantsdanmark, at hun er til for dem.
Familiepolitik er traditionelt et område med konservativ ophavsret. I en tid, hvor statsminister Mette Frederiksen trods sin egen tidligere betegnelse som ”børnenes statsminister” taler om, at danskerne godt ”kan glemme” at arbejde mindre, ligger det lige for, at en ny konservativ leder markedsfører sig her.
Her og nu er partiet i chok og sorg over Søren Papes død. Det tager tid. Men derefter skal det blive spændende at se, hvordan en ny konservativ leder placerer partiet og ikke mindst prioriterer dets politik. ■
Nu er blå bloks kandidat derfor endegyldigt Liberal Alliances Alex Vanopslagh. Han har ganske vist endnu ikke erklæret sig som statsministerkandidat, men Søren Papes død betyder også, at presset på ham vokser
_______
Peter Lautrup-Larsen har mere en 40 års erfaring på Christiansborg. Han var pressechef i Det Radikale Venstre 1986-90. Derefter skrivende politisk journalist i 10 år, inden han fra 2000 blev ansat på TV2 som reporter og politisk analytiker, hvor han som sin sidste opgave dækkede Rigsretssagen mod Inger Støjberg. Er i dag foredragsholder og klummeskribent.
ILLUSTRATION: Herning, 23. september 2023: Søren Pape Poulsen holder tale ved Landsrådet [FOTO: Claus Fisker/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
