Ota Tiefenböck: Skal Europa i krig? Amerikanske missiler er ukrainernes sidste chance for at eskalere krigen
20.11.2024
Joe Bidens beslutning om at tillade brugen af amerikanske missiler i Rusland vil ikke væsentligt påvirke situationen på slagmarken, men vil derimod skabe en stor risiko for eskalering og inddragelse af NATO i krigen.
Af Ota Tiefenböck
“Grusomheden er voldsom, og Rusland kommer ikke, tror jeg, til at stoppe ved Ukraine.” Sådan siger Danmarks statsminister Mette Frederiksen, som tirsdag besøgte Ukraine, til TV 2. Mette Frederiksen meddelte samtidig, at Danmark donerer en milliard kroner til den ukrainske våbenindustri. Donationen vækker også begejstring hos Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som på det sociale medie X føler sig “stolt af, at Danmark fører an, når det kommer til at støtte Ukraine.”
Danmarks statsministers besøg i Ukraine kommer kort efter, at USAs afgående præsident Joe Biden mandag gav Ukraine lov til at benytte amerikanske ATACMS-missiler dybt inde i Rusland. En mulighed, som Ukraine ifølge internationale medier straks benyttede sig af ved at ramme mål i Rusland. Og beslutningen vækker utvivlsomt også glæde hos NATO’s tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, som i sidste uge sagde til DR: “Jeg tror, det vigtigste, vi kan gøre nu for at skabe fred i Ukraine, er at levere endnu flere våben til Ukraine og fjerne alle restriktioner på de våben, vi giver”.
De danske politikere er ikke ene om deres begejstring. Flere europæiske politikere, diverse eksperter og medier mener, at flere våben, eskalering af krigen og ikke mindst Ruslands nederlag, er den eneste vej til fred i Europa. Ukraine kæmper nemlig for demokrati og vores frihed, får vi at vide, sådan som også Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj aldrig glemmer at understrege, hver gang han taler til europæerne – senest i Europa-Parlamentet tirsdag. Narrativen har de vestlige politikere taget til sig: Hvis Rusland ikke bliver stoppet, vil de baltiske lande og muligvis Polen være Ruslands næste mål. Den amerikanske ophævelse af forbud mod at benytte langtrækkende missiler, bliver således opfattet som det rette skridt på vejen. Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab og en af Danmarks førende eksperter på området, endda et skridt, der “kan blive afgørende.” (Ræson 18.11.)
Det er bemærkelsesværdigt, at Joe Biden træffer beslutningen om at tillade brugen af amerikanske missiler to måneder inden udløb af sit mandat. Især fordi han har haft muligheden for at gøre det i flere måneder i løbet af sin præsidentperiode. Hans pludselige beslutning, som onsdag blev udvidet med leveringen af kontroversielle personelminer (forbudt i 160 verdenslande), tyder på, at han snarere bekymrer sig om sit eftermæle end om selve Ukraine. Biden vil ikke fremstå i historiebøgerne som den amerikanske præsident, der nægtede Ukraine hjælp. Hvorvidt Bidens beslutning betyder andet end at eskalere krigen og i værste fald drage NATO ind i den, inden Donald Trump tager over i USA og formentlig, som proklameret af ham, afslutter den ved fredsforhandlinger, er dog ganske tvivlsomt. Det er ligeledes tvivlsomt, hvor mange af disse missiler ukrainerne overhovedet er i besiddelse af, og hvor meget skade de i det hele taget kan forvolde russerne. Det eneste resultat af denne beslutning ser således at blive, at endnu flere mennesker bliver slået ihjel, og at vi i den kommende tid vil opleve mere brutalitet end hidtil. Russerne bliver nemlig nødt til, sådan som proklameret af dem, at besvare Bidens beslutning og vise seriøsiteten bag deres såkaldte røde linjer. Da russerne formentlig ikke er interesseret i en direkte konfrontation med et langt mere overlegent NATO, vil deres svar blive rettet mod Ukraine og formentlig vil afhænge af de skader, Ukraine forvolder dem med de amerikanske missiler. Alt tyder dog på, at vi i den kommende tid kan forvente stigende antal angreb på begge sider og udover militære tab – også flere civile dødsfald.
Den største fare for yderligere eskalering af krigen – og en mulig inddragelse af NATO – ligger imidlertid paradoksalt nok hos ukrainerne
_______
Den største fare for yderligere eskalering af krigen – og en mulig inddragelse af NATO – ligger imidlertid paradoksalt nok hos ukrainerne. Zelenskyjs regering ved, at der ikke er meget tid at løbe på, inden Donald Trump tager over og muligvis tvinger landet til fredsforhandlinger og dermed følgende territoriale indrømmelser. Den ved også, at det til trods for ind i mellem voldsomme mobiliseringstiltag, bliver sværere og sværere at skaffe nye soldater til krigen. De mange tabte ukrainske liv og den valgte strategi i krigen, betyder desuden, at den ukrainske ledelse naturligvis vil gøre alt for, at krigen ender på en værdig måde for Ukraine og på en eller anden måde kan betegnes som sejr. Den nuværende ledelse skal nemlig efter krigens afslutning stå til ansvar for den valgte strategi, herunder de mange tabte ukrainske menneskeliv og totalt ødelagt Ukraine. Kyiv skal forsvare afvisningen af den fredsaftale, der tegnede sig i 2022 umiddelbart efter russernes invasion. Zelenskyj vil formentlig også søge genvalg i det udskudte præsidentvalg. Det siger sig selv, at en præsident, som i 2019 lovede at afslutte problemerne i det østlige Ukraine, kun kan gøre sig håb om genvalg, hvis krigen slutter værdigt for Ukraine. Og at den afslutning opvejer de mange tabte menneskeliv og tabet af et formentlig større territorium, end der var planen ved Minsk-aftalerne inden krigen. Ukraine vil således gøre alt for at drage NATO ind i konflikten og vil utvivlsomt benytte alle tænkelige metoder for at opnå dette mål. Det er derfor ikke utænkeligt, at vi i den kommende tid fx kommer til at se et “russisk” missil ramme mål i Polen – eller lignende provokationer fra ukrainsk side – hvis formål blive at udvide krigen og trække NATO ind i den.
Det skal hermed tilføjes, at en eskalering af krigen ser ud til at være i strid med ukrainernes ønsker. Den seneste Gallup-måling fra august-oktober 2024 viser nemlig, at ukrainerne efter 1000 dages krig med Rusland, er trætte af krigen. Selvom russerne tilkæmper sig flere og flere meter af deres hjemland, ønsker omkring halvdelen af ukrainerne alligevel, at krigen slutter så hurtigt som muligt: 52 pct. af ukrainerne vil således gerne have, at deres land forhandler om fred hurtigst muligt. For et år siden var det 27 pct. Kun 38 pct. mener, at deres land bør kæmpe indtil den endelige sejr, viser undersøgelsen, som også bemærker, at det i begyndelsen af krigen var 73 procent. I løbet af 2023 er dette tal faldet til 63 procent, og i 2024 er dette tal allerede på 37 procent.
Joe Bidens beslutning kan således vise sig, “at blive afgørende” for krigens udvikling – dog på en lidt anden måde end Mikkel Vedby Rasmussen giver udtryk for. De russiske politikere er dog forhåbentligt i besiddelse af et større niveau af sund fornuft og dømmekraft end de vestlige – og vil holde sig tilbage fra at fortsætte den eskaleringsspiral, der tegner sig i horisonten. Hovedsageligt fordi de ved, at de i en konventionel krig mod NATO ikke har nogen chance.
Imens vi venter på russernes reaktion på ukrainske angreb med amerikanske missiler, ville det være oplagt, at politikerne, medierne og de eksperter, de benytter, belyser for os, hvordan Ukraine – et land, som snart ikke kan mobilisere flere soldater – kan fortsætte og vinde krigen mod Rusland? Hvad venter de, der ville ske, hvis atommagten Rusland, sådan som det erklærede mål, skulle tabe krigen?
Disse spørgsmål – samt påstanden om, at Rusland, i tilfælde af vundet krig i Ukraine, vil angribe andre europæiske lande – mangler vi stadig svar på.
Joe Bidens beslutning kan således vise sig, “at blive afgørende” for krigens udvikling – dog på en lidt anden måde end Mikkel Vedby Rasmussen giver udtryk for
_______
Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er journalist og politisk kommentator med speciale i Øst- og Centraleuropa, Balkan og Kaukasus. Han dækker landene for flere danske medier og er derudover chefredaktør ved nyhedssitet Mr.East.
ILLUSTRATION: ATACMS-missiler affyres ved en amerikansk test [FOTO: John Hamilton/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
