21.06.2024

Stigende polarisering kan observeres overalt i Europa men er særligt slemt i de centraleuropæiske lande. Et accept af denne tendens er det første skridt imod, at vi en dag også kan komme til at opleve fysisk vold eller endda attentat i vores del af Europa. Det seneste angreb på statsminister Mette Frederiksen tyder på, at det desværre ikke er en helt umulig tanke.

Af Ota Tiefenböck

“Regeringskoalitionens vælgere kalder dem forvirrede eller idioter, der burde forbydes stemmeret. De siger, at de skammer sig over deres naboer, som de kalder bonderøve. Alle, undtagen dem selv, er ganske enkelt primitive idioter. På gaden fornærmer de uanstændigt regeringspolitikerne, og jeg venter kun på, hvornår denne frustration, intensivt promoveret af Dennik N, Sme eller Aktuality (tre slovakiske medier), bliver til et mord på en af regeringspolitikerne”.

Sådan sagde Slovakiets premierminister Robert Fico i begyndelsen af april om vælgerne af oppositionspartiet Det Progressive Slovakiet efter præsidentvalget, hvor oppositionskandidaten Ivan Korčok tabte til regeringens kandidat Peter Pellegrini.

Robert Ficos forudsigelse blev realitet knap en måned senere, men paradoksalt med premierministeren selv i hovedrollen. Attentatforsøget er et trist vidnesbyrd om demokratiets tilstand i Slovakiet, hvor en voldsom giftig tone i den politiske magtkamp og i det slovakiske samfund generelt er blevet til hverdag.

Fico overlevede, men attentatforsøget vil formentlig yderligere styrke den hadstemning, der i forvejen gennemsyrer Slovakiet. Attentatforsøget er nemlig en oplagt mulighed for den regerende koalition til at styrke sin egen position og skade sin hovedfjende, oppositionspartiet Det Progressive Slovakiet. Ficos parti Smer-SD beskyldte da også straks oppositionen for attentatet: “Hvor langt nåede det had, der blev spredt af de liberale medier og den progressive opposition? I årevis har de kaldt os tyve, mafia, gangstere og Putins håndlangere. Indtil der pludselig var en, det sagde klik for og brugte en pistol. Robert Fico ville række hånden og fik fire kugler i stedet”, citerer slovakiske aviser parlamentets og Smer-SD’s næstformand, Lubos Blaha. “Smer-SD-politikere bruger mordforsøget til at miskreditere den politiske opposition, medierne, men også alle de mennesker, der deltog ved protesterne, såvel som den million mennesker, som er uenige i regeringens politik og ønsker forandring”, kvitterede oppositionslederen Michael Simecka, som kalder Smer-SD`s kampagne for billig og tarvelig.

Senest, den 5. juni, blev attentatforsøget kommenteret af Fico selv i hans første tale siden mordforsøget. Her opfordrede Fico til forsoning, men betegnede samtidig sin attentatmand som “oppositionens aktivist” og lagde skylden for attentatet på oppositionen og oppositionsmedierne.

 

Fico overlevede, men attentatforsøget vil formentlig yderligere styrke den hadstemning, der i forvejen gennemsyrer Slovakiet
_______

 

Værdier frem for politik

Slovakiet har været præget af et ustabilt og polariseret samfund siden mordet på journalisten Jan Kuciak og hans kæreste i 2018. Mordet udløste en politisk krise, som resulterede i Robert Ficos tredje regerings fald på grund af mistanke om forbindelser mellem premierministerens kreds og den italienske Ndrangheta-mafia, som Kuciak skrev om i en posthumt offentliggjort tekst.

Der gik dog kun fem år, før Robert Fico var tilbage i politik, og hans retur i 2023 har betydet en yderligere polarisering af det slovakiske samfund. Fico lagde allerede inden valget i oktober 2023 ikke skjul på sin anderledes holdning til krigen i Ukraine, indvandring fra især de muslimske lande, kønsspørgsmål og fx forslag om at fjerne vetoret i EU. Alt sammen holdninger som adskiller sig skarpt fra hovedstrømmen i Europa og den proeuropæiske slovakiske opposition, men som appellerer til en overvejende del af den slovakiske befolkning.

Hans holdninger har således umiddelbart efter valgsejren udløst voldsom kritik ikke blot hos den proeuropæiske opposition, men også overalt i Europa, hvor Fico, også i danske medier, blev betegnet som prorussisk. Hvorvidt hans holdning til krigen i Ukraine – hans beslutning om ikke at støtte Ukraine med våben, men kun med humanitærhjælp, og et ønske om forhandlinger med Rusland om krigens afslutning – kan betegnes som prorussiske, er dog tvivlsomt. Det er snarere et resultat af den manglende demokratiske debat end et bevis for Ficos prorussiske retning. En undersøgelse lavet af analysevirksomheden Sanep viste desuden, at 70,6 pct. af slovakkerne ikke ønsker, at Slovakiet fortsætter med at levere våben til Ukraine, og at hele 80,1 pct. af slovakkerne ønsker, at deres regering støtter fredsforhandlinger. Ficos holdninger må således betegnes som i overensstemmelse med hovedparten af slovakkerne. 

Det polariserede Centraleuropa

Attentatet på premierminister Robert Fico vil yderligere fragmentere og polarisere det i forvejen voldsomt polariserede slovakiske samfund. Men en stigende polarisering ses over alt i Europa. I Slovakiets nabolande i Centraleuropa er den dog særligt udtalt, givetvis på grund af en vis demokratisk umodenhed.

I Polen er det den evige kamp mellem de liberale værdier og nationalkonservative synspunkter repræsenteret af henholdsvis partiet Borgerplatformen og Donald Tusk og det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed og Jaroslaw Kaczynski. Borgerplatformen har efter valgsejren i oktober sidste år indført en politisk udrensning af mere eller mindre hele statsapparatet. Sådan en politisk udrensning finder sted efter et hvert polsk valg, uanset hvem der vinder det, og er således en sikker vej mod endnu mere splittelse. For udover politisk ideologi handler det også om en eksistentiel kamp for overlevelse, noget vi heldigvis fortsat ikke kender i Vesteuropa.

Mere eller mindre samme situation ses i Tjekkiet, som p.t. regeres af en koalition bestående af fem partier fra højre til et progressivt venstre, hvis eneste samarbejdsformål ved det seneste valg var at vælte nuværende oppositionsleder Andrej Babis. Der er valg i Tjekkiet til næste år, og nuværende meningsmålinger tyder på, at Babis vil genvinde magten, og rollerne derfor bliver byttet om.

Fjendtlighederne er ikke mindre i Ungarn, hvor den nye oppositionsleder Peter Magyar sætter alle sejl ind på at vælte Viktor Orbán. Hertil bruger han bl.a. optagelser af sin nu ekskone, Orbáns tidligere justitsminister Judit Varga, som han hemmeligt optog, mens de var gift, med det formål at kunne miskreditere Orbáns regeringsparti Fidesz og skabe en politisk karriere for sig selv. “Péter Magyar lavede en hemmelig lydoptagelse af sin ekskone, mig, i vores fælles hus, og nu bruger han den til politiske formål. Sådan en person fortjener ikke nogen tillid”, skrev Varga på Facebook, hvor hun betegnede det som fuldstændig vanvid at optage sin egen kone. Hvorvidt hans taktik skaffer ham politiske tilhængere, må tiden vise. At den er moralsk forkastelig er der formentlig ikke nogen tvivl om.

 

En politisk udrensning finder sted efter et hvert polsk valg, uanset hvem der vinder det, og er således en sikker vej mod endnu mere splittelse
_______

 

I alle de centraleuropæiske lande er det politiske miljø voldsomt forpestet, og ordvalget i den politiske magtkamp er hårdt og præget af mangel på interesse for politisk debat eller accept af modstanderens holdninger. Kilden til denne aggressivitet er frygten for at miste magten og et ønske om at eliminere politiske alternativer, der betragtes som farlige. Efter mordet på Fico opfordrede fx tjekkiske politikere til at nedtone udtrykkene i den politiske kommunikation, men ved valgmøder og på sociale medier fortsætter de med at bruge ord som løgner, bedrager eller nyttig idiot. Tjekkiske eksperter betegner ordvalget som en leg med ilden, og advarer, at verbalt had meget nemt kan blive til fysisk had, sådan som vi så det i Slovakiet.

Sin del af skylden for den stigende polarisering i Centraleuropa må dog også tillægges EU, som langtfra lægger skjul på, hvilken regering man ønsker i de enkelte centraleuropæiske lande. Et godt eksempel er situationen i Polen, som havde fået indefrosset bevillinger fra EU-fonde under den tidligere nationalkonservative regering på grund af problemerne på retsområdet. Disse midler er blevet frigivet siden Donald Tusk har overtaget embedet, mens der foreløbigt kun er givet løfter om ændringer på retsområdet. EU imødekommer altså regeringer, der deler dets europæiske ideologi, mens de sætter nationalkonservative regeringer under pres Hvorvidt sådan en fremgangsmåde skaber mindre polarisering og mere stabilitet i de berørte lande, er mildt sagt tvivlsomt.

Demokratiet under pres

Attentatforsøget på Robert Fico kan ikke forstås anderledes end som et angreb på demokratiet. Det er samtidig et trist vidnesbyrd om, at den demokratiske debat og et ønske om forhandling præget af kompromisløsninger og respekt for andres holdninger, er blevet afløst af en sort-hvid værdikamp mellem det gode på den ene side og det onde på den anden. I sådan en situation er det indlysende, at en sejr kan medføre en hysterisk reaktion hos den tabende part, uanset om det er den ene eller den anden side af den politiske skala, der vinder. Det er formentlig indlysende, at sådan en situation ikke kan føre til andet end polarisering af samfundet.

Manglende anerkendelse af modstanderens synspunkter og reducering af politik til kamp mellem det gode og det onde ses mere eller mindre udtalt over alt i Europa, hvor blot et ønske om fredsforhandlinger i Ukraine udløser stempler som prorussisk putinist, støtte til Israel et stempel som støtter af folkemord, modstand mod migration et stempel som racist eller anderledes holdninger i kønsdebatten et stempel som homofob.

Attentatforsøget på Robert Fico, og den udtalte mangel på respekt for andres holdninger, burde få alle klokker til at ringe. Ikke kun i Slovakiet, men i hele Europa. I hvert fald hvis vi ønsker fortsat at kalde os for det frie demokratiske Europa. En forudsætning for at demokratiet kan fungere er nemlig respekten for, at andre kan have en anden mening end én selv. Fysiske angreb, sådan som det skete nu i Slovakiet og i januar 2019 i Polen, da Gdansks borgmester Pawel Adamowicz døde som følge af et knivoverfald, er det foreløbige resultat af de voldsomt polariserede samfund i Centraleuropa. Dæmonisering og verbale angreb på andre med en anden holdning er vi dog også begyndt at observere i de såkaldt veludviklede vesteuropæiske demokratiske samfund. Et accept af denne tendens er det første skridt imod, at vi en dag også kan komme til at opleve fysisk vold eller endda attentat i vores del af Europa. Det seneste angreb på statsminister Mette Frederiksen tyder på, at det desværre ikke er en helt umulig tanke. ■

 

Sin del af skylden for den stigende polarisering i Centraleuropa må dog også tillægges EU, som langtfra lægger skjul på, hvilken regering man ønsker i de enkelte centraleuropæiske lande
_______

 

Ota Tiefenböck (f. 1957) er født i Prag, Tjekkiet, og er journalist og politisk kommentator med speciale i Øst- og Centraleuropa, Balkan og Kaukasus. Han dækker landene for flere danske medier og er derudover chefredaktør ved nyhedssitet Mr.East.

ILLUSTRATION: Fico under et pressemøde i Salzburg, Østrig [FOTO: Robert Fico Via Facebook/Reuters/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Lars Erslev Andersen: Trumps hybris vil blive Vestens nemesis

Vidensfestival 2025 finder sted lørdag 22. marts – bestil dine billetter allerede idag (der er udsolgt hvert år)

Stephen Walt: Når tingene går galt, vil folk begynde at opdage, hvor godt de havde det under Biden – og beskylde Trump

Lars Struwe om regeringens nye Arktis-pakke: Den helt rigtige aftale – i 2014

Adam Nordlund: Kan EU stå distancen, når big tech svinger mod højre?

Niels Thygesen om Trumps økonomiske politik: Han lytter til ældre, tågede og undertiden vilde idéer fra for længst afdøde økonomer