Ole Mikkelsen: Først tjente bankerne for lidt. Nu tjener de for meget
04.01.2024
De danske banker styrer direkte mod det største overskud nogensinde i dansk bankhistorie. Men hvor stort må og skal overskuddet være i de danske banker, og hvordan vil bankerne kommunikere det glade budskab uden at juble?
Af Ole Mikkelsen i RÆSON OPINION
Forholdet mellem bankerne og regeringen kan bedst beskrives som et ægteskab, der har stået på i mange år: De skændes en del, men ikke mere end, at de fortsætter med at tale sammen. Bankerne og staten er blevet afhængige af hinanden. Bankernes problemer er samfundets problemer, og samfundets problemer er ligeså bankernes problem.
Bankernes rekordhøje indtjening i 2023 vil næppe forbedre de ægteskabelige relationer mellem bankerne og politikerne på Christiansborg. I årene efter finanskrisen var bankernes indtjening for lav. Sådan er det ikke længere. 2023 er endt med at blive et eventyrligt guldlok-scenarie for de danske banker. Året bød på de højeste renter i mange år, fortsat meget lave tab på udlån og indtjening over middel fra deres beholdning af værdipapirer. De tre ting tilsammen sikrer det største overskud i dansk bankhistorie.
At 2023 har været et ekstraordinært godt år for bankerne understreges af, at Danske Bank allerede nu har nået det mål for indtjeningen, som banken har sat til at blive nået i 2026. Således oplyste Danske Bank i begyndelsen af december, at banken vil komme igennem 2023 med et overskud på mellem 20,5 og 21,5 mia. kr. Det svarer nogenlunde til, at bankens meget store egenkapital på 168 mia. kr. bliver forrentet med 13 pct.
Det kræver kapital at drive bank. Meget kapital har en pris. Prisen er delvis afhængig af det krav til afkast, som de investorer, der har stillet med kapitalen, forventer få igen. Men kan man forvente, at banker, der er gennemregulerede, leverer samme afkast som fx tech-virksomheder, hvor risikoen og gevinstmulighederne er mange gange større?
Finanskrisen, der begyndte i 2008/2009 og udviklede sig til en global økonomisk krise, var en historisk lærestreg for banker, politikere og tilsynsmyndigheder. Resultatet af den lærestreg var, at der blev indført meget hårdere regulering af bankerne, så de i dag for det første skal have omtrent dobbelt så meget kapital som før finanskrisen. For det andet stod det efter finanskrisen også klart, at bankerne havde hensat alt for lidt til mulige tab på udlån, og hensættelserne blev foretaget alt for sent. Nye regnskabsregler har rettet op på det problem. For det tredje er governance-regler skærpet betydeligt. Der er således indført såkaldte ”fit and proper”-krav, der betyder, at ikke alle og enhver kan blive bankdirektør og få ansvar for tusindvis af kunders indeståender.
Med den omfattende regulering kan man fristes til at se på en investering i banker som en sikker investering i statsobligationer.
Men historien viser, at banker kan krakke trods den omfattende regulering, og ved krak mister investorerne alle deres penge. Blandt andet derfor kræver investorerne mere i afkast af bankaktier end statsobligationer.
Bankernes høje indtjening er en torn i øjet på mange politikere, og med udsigten til rekordstore overskud vil konkurrencen eller manglen på samme i banksektoren igen komme i søgelyset. Mange politikere har givet udtryk for, at bankerne tjener for meget, og at det for dyrt for almindelige mennesker at være bankkunde. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) kritiserede således flere gange i 2023 bankerne for at tilbyde for lav rente på indlån i bankerne. Dermed er bankernes priser et anliggende for politikere og myndigheder.
Konkurrencesituationen på bankmarkedet var senest til diskussion i 2022, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde en 143 sider lang rapport. Trods det store arbejde nøjedes den statslige styrelse med at konkludere: Konkurrencen på bankmarkedet kan styrkes. Selvom antallet af banker er faldet betragteligt siden finanskrisen, er der fortsat mange at vælge imellem, men erfaringerne viser, at kun få skifter bank – også selv om de er utilfredse med deres nuværende bankforbindelse. Bankernes rolle i samfundet og infiltrering i det offentlige kan da også gøre det til en udfordring af skifte bank. Tænk blot på hvor mange steder, man har oplyst kontonummer, kortnummer og mange andre oplysninger.
Samtidig er prisen for at være kunde i en bank svært gennemskuelig, og mange har derfor mere end vanskeligt ved at finde ud af, hvor stor en besparelse, der kan opnås ved at skifte bankforbindelse. Konkurrencemyndighedernes rapport konkluderer endvidere, at bankerne leverede lavt afkast til deres ejere under finanskrisen, mens egenkapitalforrentningen i årene efter 2015 har været højere end normalt.
De største danske banker og realkreditinstitutter fik i første halvår af 2023 et samlet overskud efter skat på 26,2 mia. kr. Ifølge Finans Danmark er de danske bankers indtjening nu på niveau med andre virksomheders, men set over en længere periode har bankernes indtjening dog haltet mærkbart efter det øvrige erhvervslivs. Det gode spørgsmål er, om banker skal have samme høje indtjening som andre virksomheder, når bankernes rolle på nogle områder minder om en offentlig myndighed.
Medicinalkoncernen Novo Nordisk havde i årets første seks måneder i 2023 et overskud på 39 mia. kr. Den succesrige virksomhed møder sjældent samme kritik som bankerne. Tværtimod. Virksomhedens topchef Lars Fruergaard Jørgensen er til gengæld blevet valgt til “Årets Person” af Financial Times. Han kommer dermed i selskab med navne som Volodymyr Zelenskyj, Elon Musk og Angela Merkel. Ingen kan forestille sig, at den ære kommer til at overgå en dansk bankmand.
Bankernes høje indtjening er en torn i øjet på mange politikere, og med udsigten til rekordstore overskud vil konkurrencen eller manglen på samme i banksektoren igen komme i søgelyset
_______
Bankerne har en særlig forpligtelse
Den forrige regering pålagde bankerne at betale en ekstraskat, der skulle finansiere den såkaldte Arne-pension, som Socialdemokratiet under valgkampen havde lovet at indføre. Der var ikke på noget tidspunkt tvivl om, at det var bankerne – ikke medicinalindustrien, detailhandlen eller fx klimabelastende virksomheder – der skulle betale udgiften til valgløftet. Bankerne måtte til lommerne.
Prisen for det valgløfte løber op i et par milliarder kroner om året. Regningen sendes videre til bankkunderne, og bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, har beregnet, at det vil medføre en ekstraregning for en almindelig familie på 1.400 kr. om året. Det blev dog ikke kommenteret af politikerne, der vedtog loven.
Finanssektoren fik heller ikke gavn af selskabsskattenedsættelsen fra 25 til 22 procent i 2013, som resten af dansk erhvervsliv fik, da lønsumsafgiften blev sat tilsvarende op for finanssektoren. Man fristes til at sige: lev med det. Og det forsøger bankerne at gøre.
“Vi skal ikke kun tjene penge – vi skal også tjene samfundet,” sagde Carsten Egeriis, der er topchef i Danske Bank på Finans Danmarks årsmøde i december. Balancen mellem at tjene mest muligt til ejerne og samtidig ikke gøre politikerne vrede er hårfin, men hvordan er bankerne havnet i den rolle?
Bankerne har siden 1970’erne overtaget et stigende antal opgaver fra det offentlige, og derfor opfatter danskerne ofte bankerne som en slags offentlige institutioner. Det hele begyndte med indførelsen af en moms på 10 pct. og den såkaldte kildeskat. Som navnet antyder skulle den nye skat opkræves af kilden – det vil sige arbejdsgiveren, som så sender den videre til skattevæsenet.
Bankerne gik sammen og etablerede Multidata, som tilbød at håndtere virksomhedernes lønudbetalinger til deres medarbejdere og indbetaling af kildeskat til statskassen. De gjorde det naturligvis ikke for nogens blå øjnes skyld. Med indførelsen af kildeskat blev det interessant for bankerne at have almindelige danskere som kunder. Det var en ganske fin forretning for bankerne at modtage lønninger fra virksomheder den ene dag og sætte dem ind på kundernes lønkonto den efterfølgende dag.
Samtidig hævede alle bankens kunder ikke deres løn med det samme, hvorfor bankerne dermed havde gode muligheder for at tjene på de såkaldte rentedage. Allerede i 1970 havde 1.000 virksomheder bedt deres medarbejdere om at oprette en lønkonto i en bank og lade bankernes nye lønsystem-virksomhed stå for håndteringen. I dag er det nærmest umuligt at få udbetalt løn for arbejde uden en konto i en bank.
Kildeskat blev nøglen til den rolle, som bankerne lige siden på godt og ondt har spillet i det danske samfund. Kildeskatten og lønkonti var samtidig starten på bankernes tætte parløb med det offentlige. Senere har bankerne, pensionsselskaberne, forsikringsselskaberne og realkreditinstitutterne løst en stribe opgaver, som i andre lande klares af offentlige myndigheder.
Der er næppe noget sted i verden, hvor man ser banker i så tæt interaktion med offentlige myndigheder som i Danmark. Bankerne indberetter deres kunders privatøkonomiske forhold til staten. Det gælder fx renteudgifter og afkast på investeringer i aktier osv. Den sammenblanding af privatøkonomi, bank og stat ses ikke noget andet sted i verden. Og der er uden tvivl mange samfundsmæssige fordele ved det tætte samarbejde, men det giver til gengæld også problemer, fordi bankerne selvfølgelig også drives som private virksomheder, der skal tjene så mange penge som muligt til deres ejere.
Carsten Egeriis lagde i sin tale på bankernes årsmøde ikke skjul på bankernes rolle i samfundet, men han mindede også om, at der er tale om kommercielle virksomheder, der stiller kapital til rådighed. Blandt tilhørerne var økonomiminister Stephanie Lose og nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen.
Det glade budskab uden jubel
Det er svært at blive populær på “at låne penge ud og kradse dem ind igen”, som den tidligere direktør i Danske Bank, Peter Straarup, yndede at sige. Værst går det selvfølgelig, når de, der har lånt penge, ikke er i stand til at betale dem tilbage. “Det bliver aldrig populært at minde folk om deres fiaskoer, og hvis man samtidig gør krav på penge som i låntagers mentale bogholderi ligger i en anden kasse, så er vejen til upopularitet banet med alt, hvad det indebærer af beskyldninger om urimelighed, griskhed og så videre,” sagde Straarup også.
Bankerne er allerede i gang med at gøre regnskabet for 2023 op, og alt tyder på, at de vil komme igennem året med de største overskud i historien. Det er på mange måder en fantastisk god nyhed. Det er nemlig positivt med solide banker, der kan låne ud til borgere og virksomheder, der ønsker at realisere drømme eller sætte nye aktiviteter i gang.
Men der er mange indikationer på, at den gode nyhed om rekordindtjening ikke helt er så god, som man tror. Tværtimod er der en betydelig risiko for, at bankerne og sparekasserne både bliver smidt under bussen af politikere og udsat for shitstorm på de sociale medier på grund af de store overskud. Bankerne bør derfor allerede nu begynde at overveje, hvordan de vil kommunikere det glade budskab uden jubel, når regnskaberne skal offentliggøres i begyndelsen af det nye år.
Det bliver ikke en nem opgave. Ingen elsker bankerne – hverken i nedgangstider eller i opgangstider.
Ingen elsker bankerne – hverken i nedgangstider eller i opgangstider
_______
Ole Mikkelsen (f, 1962) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Har bl.a. arbejdet 11 år for nyhedsbureauet Reuters og 7 år for Nationalbanken. Arbejder i dag som strategisk rådgiver for Corporate Matters. Forfatter til bogen ”Straarup”, der er et portræt af Danske Banks tidligere topchef Peter Straarup.
ILLUSTRATION: Danske Banks hovedkvarter på Kongens Nytorv i København [FOTO: Torben Åndahl/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
