Niels Bjerre-Poulsen: Kan Trump omstille sig?
13.08.2024
„Trump har helt sikkert en kampagnestab, der beder ham om at fokusere på bestemte politiske emner, mens han mere og mere fokuserer på andre ting. Og det er et problem for ham. At der ikke er fokus på Bidens alder, men på Trumps, associeres med hans manglende evne til at omstille sig. Han forsøger sig med forskellige måder at føre valgkamp på, som falder tilbage til hans instinkter‟.
Nyhedsinterview af Christian Bach
RÆSON: Sidst vi talte sammen, var det netop blevet offentliggjort, at Tim Walz bliver Kamala Harris’ vicepræsidentkandidat. Her nævnte du bl.a., at han, qua sin tid før politik, appellerede til ‘the average guy’. NY Times’ seneste poll fra i dag viser, at Harris/Walz fører i bl.a. Wisconsin og Michigan – en stor kontrast til hvordan det så ud under Biden, hvor Trump lå mere lunt i svinget. Er det overraskende, at de er kommet så godt fra start?
På sin vis, ja. Der hvor de fleste – mig selv inklusiv – tog fejl, var, at man regnede med, at Kamala Harris ville stå svagere, hvis det fremstod som om, at hun bare var blevet prikket på ryggen. Der var også mange, der så på hendes målinger, mens hun var vicepræsident, og derfor ikke mente at hun var det stærkeste kort for Demokraterne.
Alligevel er der dog flere ting, der har sørget for fremdrift for Demokraterne. Der hersker en form for lettelse, efter Joe Biden besluttede sig for at trække sig – og at han samtidig helhjertet viste sin støtte til Kamala Harris. Det var en form for opdæmmet energi, der blev sluppet fri. Og så tror jeg også at de fleste har undervurderet, hvor stærk en kandidat hun er blevet, i forhold til da hun stillede op i 2020.
Valget af en vicepræsidentkandidat er den første vigtige beslutning som en præsidentkandidat skal tage. Og jeg tror, at hun har truffet en god beslutning ved at vælge Tim Walz. Alle de overstående ting har hjulpet. Men jeg tror alligevel at de er overrasket over hvor godt det er gået, og hvor mange mennesker der møder op til deres rallys.
Da det stadigvæk var Biden mod Trump, sagde man, at hvis valgkampen handlede om Trump, så ville Biden vinde, og omvendt. Det Biden blev nødt til at føre valgkamp på, var frygten for, hvad der ville vende tilbage, og frygten for demokratiet. Og Harris og Walz har fået valgkampen til mere at handle om fremtiden, og hvad der vil ske hvis de bliver valgt. De har bragt et element af glæde ind i valgkampen.
Det kan lyde underligt, at der både bliver talt om frygten for Trump, og glæden ved samme valgkamp. De har fået lanceret sig selv som ‘happy warriors’, hvilket står i skarp kontrast til Trump, der bliver mere og mere indædt over den opmærksomhed han ikke har fået i medierne.
I nat blev Donald Trump interviewet af Elon Musk på mediet X. Vi har set, at både Musk og Trump har haft en skarp retorik i den seneste periode. Kan konsekvensen af det være, at midtervælgerne i højere grad søger over mod Demokraterne, hvis de oplever en for stor polarisering? Vi må vel antage, at Trump ikke skal være bange for at miste sine trofaste vælgere.
„Trump har helt sikkert en kampagnestab, der beder ham om at fokusere på bestemte politiske emner, mens han mere og mere fokuserer på andre ting. Og det er et problem for ham. At der ikke er fokus på Bidens alder, men på Trumps, associeres med hans manglende evne til at omstille sig. Han forsøger sig med forskellige måder at føre valgkamp på, som falder tilbage til hans instinkter, hvilket er at angribe Harris og forsøge at give hende et øgenavn, der holder ved, og påpege at “hun ikke ved om hun er sort eller asiat”.
Han fører ikke valgkamp ved at angribe på politikken — selvom hans rådgivere sikkert fortæller ham, at han skal fokusere på hendes immigrationspolitik, eller hvad hun har haft ansvaret for i hendes tid som vicepræsident. Andre Republikanske politikere, der optræder i medierne, kalder det allerede for ’Harris-regeringen’, selvom det er Joe Biden, der er præsident. De vil gerne finde ting i den nuværende politik hun kan stilles til ansvar for.
Tim Walz’ brug af begrebet ‘weird’ har også vendt op og ned på tingene. Pludselig er det sværere at male et billede af Kamala Harris, der står udenfor den politiske hovedstrøm, fordi Trump er i defensiven, nu hvor det er ham der bliver klandret for at være gammel og mærkelig. Og uheldigvis for ham er han selv medvirkende til at bekræfte det billede ved at udsende mærkelige tweets, hvor han bl.a. argumenterer for, at billedet fra Harris’ rally i lufthavnen i Detroit er AI-genereret.
Hvordan er opbakningen til Trump – både blandt vælgerne, men også i Det Republikanske Parti?
Der er ingen tvivl om, at Trump har en stor og solid vælgerbase. Og skal vi tro på, hvad vi har set de forgangne år, så er der stort set ingenting, der kan skræmme den væk. Men der er en del regulære Republikanske vælgere, og det vi kalder uafhængige vælgere, som godt kunne blive skræmt væk. Vi har set, at Harris/Walz har mobiliseret Demokratiske vælgere, som overvejede at stemme Republikansk eller på en tredje partikandidat. Deres bekymringer over at skulle stemme på Biden er forsvundet. Kigger man på ‘double haters’ i meningsmålingerne, ligner det, at det er dem, der ligger mest til at vælge Harris fremfor Trump.
Der har naturligvis været et stort fokus på Kamala Harris, Walz, og fremtiden for Demokraterne. Men hvad med Joe Biden? Hvor vil hans fokus ligge i den sidste tid frem mod valget?
Det er svært at sige, for det er jo et strategisk valg. Jeg tror, at han kommer til at hjælpe hende på partikonventet den 19. august. Det hjalp hende gevaldigt, og sparede partiet for en magtkamp, at han støttede hende med det samme. Forbitrelsen over de dårlige meningsmålinger blev i stedet forvandlet til form for taknemmelighed. Man glemte at der havde været et kollegialt pres på ham – fra eksempelvis Nancy Pelosi, – for at få ham til at trække sig. Det der stod tilbage var, at det var hans egen beslutning, hvilket gjorde folk taknemmelige. Og det giver ham noget kredit, som han kan bruge til at styrke Kamala Harris.
I øjeblikket er der flere situationer, der kræver USA’s udenrigspolitiske opmærksomhed – eksempelvis krigen i Ukraine og situationen i Mellemøsten. Det er derfor noget, der også kommer til at fylde i valgkampen. Tror du, at vi vil se en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk kurs efter det kommende præsidentvalg, afhængig af hvem der ender med at vinde?
Hvis det er Trump, der vinder, så kommer vi til at se en markant anderledes udenrigspolitisk kurs. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Det virker som om, at der er konsensus hos Demokraterne om, at det er vigtigt at have allierede. I forrige uge havde man den store udveksling af gidsler med Rusland. Det, der blev lagt vægt på fra Biden-regeringen, var, at det havde været en umulighed uden allierede. Det var Tyskland, der var nødsaget til at frigive en russisk lejemorder, og det var Slovenien, der måtte frigive en spion-familie. De udlagde det som et bevis på, at samarbejdet med allierede er helt afgørende for USA’s nationale sikkerhed. Og jeg tror at det er den samme linje vi kommer til at se, hvis Harris vinder. ■
Der er en del regulære Republikanske vælgere, og det vi kalder uafhængige vælgere, som godt kunne blive skræmt væk
_______
ILLUSTRATION: Donald Trump online med Elon Musk, under deres timlenage konversation på det sociale medie X, natten til idag (12/8) [foto: Margo Martin via X/REUTERS/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
