26.11.2024

Det vi siger, siger ikke sig selv. Det tager tid at lære, hvad ”citronmåne” betyder, og endnu længere tid at forstå begrebets symbolik. Det er svært at forstå betydningen af en ”kovending” og næsten umuligt at få en klar forståelse af, hvor hunden ligger begravet.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og læs mere

Kommentar af Morten Sodemann

Da jeg for mange år siden som tillidsmand for yngre læger på et større sygehus skulle forhandle tillæg, sagde den lægelige direktør, at han hadede terrorvirksomhed men elskede terriervirksomhed. Vi fik tillægget. Der ér en væsentlig forskel, skulle man synes, men nogle gange bliver irriterende terriere så irriterende, at de bliver kaldt terrorister, for så er det dem, der er problemet.

Indfødsretsudvalget vil nu indkalde visse ansøgere om dansk statsborgerskab til samtaler om sindelag, før udvalget tager stilling til deres ansøgning. Det handler primært om, at ansøgerne skal forklare tidligere opslag på sociale medier. Formentlig opslag, der udfordrer det politiske flertals holdninger og samme flertals forståelse af aktuelle ”danske værdier”.

Ytringsfrihed er sværere, end politikerne gør det til, og de danske værdier er ikke så entydige, som vi bilder os ind. For eksempel blev et kursus for flygtninge om danske værdier opfattet af kvinderne som et kursus i skilsmisse. Ytringsfrihed er noget, man langsomt lærer at bruge uden at komme galt afsted. Enkelte blandt os kæmper hele livet med det uden helt at finde balancen.

Vi har alle sammen skullet lære at begå os på de livsfarlige sociale medier, hvor man, optændt af forargelsens ild, let kan komme til at holde den bedste tale, man aldrig skulle have holdt. Nogle af os har langsomt lært at afholde os fra at kommentere, når vi er for vrede, trætte eller morgensure. Andre af os har lært at tænke to sekunder, før vi trykker send. De fleste af os har lært, at vores sprog ikke er ufarligt i det offentlige rum. Vi har på godt og ondt lært os selv at kende i en ny verden af sociale medier. Det er samme proces, teenagere gennemgår på vejen ind i voksenlivet. I psykoanalysen kalder man det individuation, dvs at lære sig selv at kende som menneske i nye sammenhænge og vokse med det. Det er bare ikke alle teenagere, der kommer lige styrket ud af det, og sådan er det også med os voksne på de sociale medier – og med flygtninge, der kommer til Danmark. Man skal lære tonen, de skjulte værdier og sociale etiketter. For nogle er det en proces der tager nogle år, mens det for andre er en livslang proces, hvor de måske aldrig helt bliver voksne. De kommer til at sige ting, man ikke skal sige; de kommer til at skabe konflikter, de egentlig ikke ønsker, men de klarer sig. Det er egentlig bare blevet for let at sige sin mening, og det går så hurtigt, at man ikke når at tænke klogt, før man har sendt en problematisk kommentar afsted. Det vi siger, siger ikke sig selv. Det tager tid at lære, hvad ”citronmåne” betyder, og endnu længere tid at forstå begrebets symbolik. Det er svært at forstå betydningen af en ”kovending” og næsten umuligt at få en klar forståelse af, hvor hunden ligger begravet. Ord kan blive afsendt fra en stædig terrier, men modtaget som om det kom fra en ondsindet muskelhund, eller en terrorist, hvis man synes budskabet er ubekvemt. Som forfatteren George Bernhard Shaw sagde: ”Det største problem med kommunikation er illusionen om, at den har fundet sted”.

Jeg tror desværre bare ikke, det er de emner, der skal diskuteres til sindelagssamtalerne i udvalget. Det kommer med stor sandsynlighed til at handle om opslag, der kunne tolkes som billigelse af terror i stedet for som et udtryk for irriterende terriervirksomhed.

Så, vi må i stedet tage ja-hatten på og få det bedste ud af samtalerne. Jeg foreslår derfor, at samtalerne transmitteres live, så vi alle sammen kan få indblik i, hvad det er, vi ikke må sige, hvilke værdier der er på mode for tiden, og hvilke holdninger der er politisk flertal for. For det er jo klart, at udvalget er politisk sammensat og derfor afspejler Folketingets sammensætning, der skifter hvert fjerde år, eller når tilstrækkeligt mange folkevalgte har skiftet parti. Værdier er sociale og politiske konstruktioner, der afspejler magtforhold, opportunisme og politiske behov. Det vil derfor være demokratisk og transparent overfor danskerne, at de løbende opdateres på værdimarkedet.

I England besøger politiet i disse uger borgere, der har udtrykt sig bemærkelsesværdigt på sociale medier – dét kan vi måske undgå i Danmark, hvis politikerne som en service til borgerne ville give os nogle pejlemærker. I USA var der i 2004 et meget populært TV-show, hvor især latino-immigranter deltog i de bizarre prøvelser, hvor vinderen angiveligt (det var snyd) ville få et green card til USA. De skulle spise burgere med levende orme, hoppe ud af lastbiler i høj fart eller pudse vinduer i højhuse Det er næppe en demokratisk eller kulturelt acceptabel vej til dansk statsborgerskab. Så hellere opbyggelige sindelagssamtaler i stil med Højlunds forsamlingshus. Det vil i øvrigt være lærerigt at se den lovgivende magt spille den dømmende magt, og hvordan de mavefornemmelser politikere betjener sig af, gør sig for åben skærm.

Jeg underviser i tværkulturelle kompetencer for sundhedspersonale og andre ansatte i velfærdssamfundets frontlinje-institutioner. Derfor er jeg altid på jagt efter illustrative eksempler på tværkulturelle samtaler og de faldgruber, der er i dem. Det er altid interessant, når to meget forskellige kulturer møder hinanden. Det er en stresstest, der afslører de svage svejsninger i ethvert samfund: fordomme, dialog, motivation og konflikthåndtering.

Vi kan alle sammen lære af sindelagssamtaler. Netflix havde rettighederne til d. 16. november at vise en besynderlig boksekamp mellem en 27-årig YouTube-figur og halvtidsbokser og en 58-årig pensioneret sværvægtsbokser. Måske Netflix kunne være interesseret i et lige så umage opgør og købe konceptet med sindelagssamtaler, så er der en stensikker business case. Det er en ren win-win, og jeg kan næsten ikke vente. Jeg har købt popcorn. ■

 

Ytringsfrihed er sværere, end politikerne gør det til, og de danske værdier er ikke så entydige, som vi bilder os ind
_______

 

Morten Sodemann (f. 1959) er professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet. Overlæge, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital. Næstformand i Selskab for Indvandrersundhed. Forskning og forskeruddannelse i flere afrikansk lande. Forfatter til bogen: ”Sårbar? – det kan du selv være”. Bogen ’Pandemiernes pariaer’ udkom d. 25. april på forlaget Samfundslitteratur.

ILLUSTRATION: Morten Sodemann [FOTO: Lars Skaaning]

Apropos denne artikel:

Thea Skjærbæk: Hvordan kommer Demokraterne videre efter nederlaget til Trump?

Mikkel Bjørn (DF): Hvad Trumps vælgere ser – og vi overser

Stil dit spørgsmål til RÆSONs podcast Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe

Rasmus Hardt i RÆSON SØNDAG: Trump vil fryse frontlinjen i Ukraine. Efterlader det Georgien og Moldova til Putin?

Peter Viggo Jakobsen: Det mest sandsynlige er et sammenbrud i Trumps fredsforhandlinger – Ukrainekrigen vil fortsætte

Ukrainebrief 23. november: Nu sænker Rusland tærsklen for brug af atomvåben. Hvor alvorligt skal man tage Putins trusler?