09.04.2024

Eftersom forebyggelse af klimaforandringer er langt billigere for samfundsøkonomien end at betale for konsekvenserne af klimaforandringer, giver det god mening for samfundet at stille nogle rammer op, der gør omstillingen attraktiv. En klimaafgift hjælper på sagen, tilskud til at investere i omstillingen kunne forbedre regnestykket yderligere.

Kommentar af Monika Skadborg & Nadia Gullestrup

Dansk landbrug kan sikre udbyttet af jorden og tjene flere, mere stabile penge. De kan gøre deres egen forretning mere modstandsdygtig i fremtidens forandrede klima, samtidig med at de belaster klima, miljø og biodiversitet langt mindre. Det lyder måske som modsætninger. Men et nyt studie fra Boston Consulting Group viser, at alle de fordele kan opnås ved at tage skridt i retning af regenerativt landbrug.

Begrebet regenerativt landbrug dækker over en lang række praksisser med det formål at bevare muligheden for at dyrke jorden langt ud i fremtiden. Praksisserne sigter imod at bevare jordens næringsindhold og minimere miljøbelastningen. Konkret drejer det sig fx om mindre pløjning samt plantedække året rundt, i form af dækafgrøder og efterafgrøder.

Selv uden en klimaafgift er der penge at hente på omstilling til regenerative praksisser. Det viser et studie, som Boston Consulting Group (BCG) udgav for nylig i samarbejde med fødevareorganisationen Food Nation og Danmarks Naturfredningsforening. Studiet regnede på de 73 pct. af dansk landbrugsareal, som er konventionelt dyrket med de fire mest udbredte afgrøder uden for lavbundsjorde, baseret på data fra landmændenes forskningvirksomhed SEGES.

Ved at implementere regenerative praksisser såsom konstant plantedække og pløjefri dyrkning kan driftsoverskuddet per hektar øges med omkring 40 pct. (ekskl. subsidier). Den forbedrede profit kommer blandt andet fra et lavere behov for brændstof og kunstgødning samt mindre arbejdstid i marken. Derudover vil praksisserne efter fuld implementering medføre et bedre gennemsnitligt årligt udbytte af jorden, dvs. et større plantedække pr. hektar i år med dårligt vejr. Højere udbytte gør os i stand til at brødføde flere mennesker med brug af mindre plads. Og så forbedrer det i øvrigt overskuddet yderligere.

Hvad sker der så, når vi snart får en klimaafgift på landbruget? Ja, så stiger fordelen ved at indføre regenerativt landbrug endnu mere. Afhængigt af afgiftens størrelse og omfang kan afgiftsbesparelser give en fordel i samme størrelsesorden som de direkte besparelser på brændstof, gødning og arbejdstid. Dette uden at antage, at der indføres et skattefradrag for tiltag, som har potentialet til at binde mere kulstof i jorden.

 

Ud over klimaet er regenerativt landbrug godt nyt for biodiversiteten på markerne. Regenerative landbrug fungerer som bedre levesteder for alt fra biller og edderkopper til lærker og viber
_______

 

Øget robusthed overfor ekstremt

Ud over at landbruget bliver mere profitabelt, bliver overskuddet også bedre sikret imod fremtidens ustabile klima. Det er i grunden heldigt, at landmændene ved at indføre praksisser, der mindsker deres belastning af klimaet, samtidig gør deres forretning mere modstandsdygtig over for klimaforandringerne. Uanset hvor høje forhåbninger, man har for fremskridt i de globale klimaforhandlinger, kommer klimaforandringerne nemlig til at gøre ondt på danske landmænd. Selv i et scenarie, hvor vi begrænser opvarmningen til 1,5 grader, bliver tørke og ekstrem regn hyppigere i Danmark. Det er dyrt, fx medførte tørken i 2018, at landmændene fik 23 pct. færre afgrøder ud af deres jord. Regenerativt landbrug er mere modstandsdygtigt overfor ekstremt vejr, bl.a. fordi jorden binder en større mængde organisk kulstof. Det gør jorden bedre i stand til at optage nedbør og fungerer som et naturligt reservoir i perioder med tørke.

Mindre CO2 og mere biodiversitet

Hvad med fordelene for samfundet? Analysens basisscenarie for omlægning til regenerativt landbrug kan reducere klimaaftrykket med op til 4 megaton CO2-ækvivalenter om året inden for de næste 10-15 år. Det svarer til at tage 2 mio. biler af vejene, plante 180 mio. træer, eller lukke 30 pct. af landbruget. Det svarer til ca. halvdelen af det mål for reduktion af landbrugets drivhusgasudslip, som en bred kreds af politiske partier aftalte i 2021, at de skal have opnået i 2030. Klimabesparelsen drives af blandt andet af mindre forbrug af brændstof og gødning. Scenariet antager ikke, at alle landmænd implementerer alle regenerative praksisser, men fx at antallet, der planter bælgfrugter i rotation mellem deres andre afgrøder, stiger fra 2 pct. til 15 pct.. Scenariet antager heller ikke en fuld effekt af øget kulstofbinding i jorden. Kulstofbindingen opnås nemlig gradvist over op til 20 år afhængigt af jordtypen, og permanensen er afhængig af, at det enkelte landbrug forbliver regenerativt. Det kan tage den enkelte landmand op til 6 år at gennemføre en omlægning, så vi må hellere gå i gang i dag

Ud over klimaet er regenerativt landbrug godt nyt for biodiversiteten på markerne. Regenerative landbrug fungerer som bedre levesteder for alt fra biller og edderkopper til lærker og viber. Artsmangfoldighed er en god ting i sig selv og har den positive bivirkning, at det øger den naturlige beskyttelse mod skadedyr i marken. Under jorden er effekten på biodiversitet også markant. Selvom vi ikke kan se dem med det blotte øje, gør regnormene og de tusindvis af mikrober i jorden et stort arbejde for den funktionelle biodiversitet. De har rigtig godt af det øgede indhold af planterester, som efterlades, når man undlader at pløje.

Eftersom forebyggelse af klimaforandringer er langt billigere for samfundsøkonomien end at betale for konsekvenserne af klimaforandringer, giver det god mening for samfundet at stille nogle rammer op, der gør omstillingen attraktiv. En klimaafgift hjælper på sagen, tilskud til at investere i omstillingen kunne forbedre regnestykket yderligere

En stærk business case

Når det nu er så god en forretning, hvorfor har alle landmænd så ikke allerede omstillet til regenerativt landbrug? Dels er det nyt, at man kan kvantificere baseret på dansk landbrugs egne data, hvor god en forretning omstillingen er. Dels er danske landmænd stærkt forgældede. Det kan være svært at ændre praksis, når man først skal spørge banken om lov. Med den kommende klimaafgift kan landmændene gå til deres bank med en stærk business case for at investere i omstilling til regenerativt landbrug. Efter investeringen i at omlægge til regenerativt landbrug, opnår landmanden både en direkte besparelse gennem mindre forbrug af brændstof og gødning, samt en indirekte besparelse ved at nedbringe deres udledninger. Ligesom der findes særlige lån til energirenoveringer og elbiler, fordi de på sigt er billigere end mindre miljøvenlige alternativer, kan man derfor forestille sig særlige udlån til omstilling af landbrug. Og i bankens øjne må det være ren win-win at låne penge til et landbrug, der både giver mere overskud og har mindre risiko for et dårligt år, når tørke eller ekstrem regn rammer

Når banken skal overbevises om at låne landmanden penge til at investere i regenerativt landbrug, er den kommende klimaafgift fantastisk nyt. For det, der er godt for vores klima og miljø, bliver nu i endnu højere grad en god forretning. ■

 

Når banken skal overbevises om at låne landmanden penge til at investere i regenerativt landbrug, er den kommende klimaafgift fantastisk nyt
_______

 

Monika Skadborg er klimaekspert hos Ingeniørforeningen IDA og civilingeniør i miljøteknologi

Nadia Gullestrup er forperson for Ungeklimarådet og miljøøkonom

ILLUSTRATION: Tamkvæg på mark nær Hald ved Skive [FOTO: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?