Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik
23.04.2024
Investering i Trumps sociale platform Truth Social er næppe profitabelt, men det er også lige meget: Det er investeringen i den politiske identitetsmarkør, der tæller. Det kan stadig være økonomisk såvel som politisk profitabelt for Trump på længere sigt, selv hvis det efterlader de politiske kreditorer, dvs. hans vælgere, tilbage med et såvel økonomisk som politisk tab.
Kronik af Mikkel Møller-Sørensen og Vincent F. Hendricks
Kunne det være fristende med en håndfuld aktier i et yderligtgående og højrepopulistisk socialt medie, der i regnskabsåret 2023 omsatte for 4,1 mio. dollars og realiserede et tab på 58 mio. dollars? Et socialt medie, hvis antal brugere ikke vokser, men på trods heraf handles op på børsen til at være 5 mia. værd den ene dag og 9 mia. dollars den anden. I tillæg har formanden for bestyrelsen, der ejer knap 60 pct. af selskabet, fire straffesager samt to civilsager på halsen, og hvorfor han har alvorligt brug for likvide midler til at betale advokater, bøder og godtgørelse. Og som til trods for at være kendt skyldig i civilsagerne ikke agter at råde bod. Mediets succes er i øvrigt udelukkende afhængigt af formandens succes ved det forestående præsidentvalg.
Det fremstår ikke ligefrem som et investeringsværdigt foretagende, den rationelle investor ville kaste opsparingen efter. Tværtimod får det Danske Spils ”oddset” nede i døgneren på hjørnet, til at ligne en både hæderlig og god forretning for brugeren. Ovenstående beskrivelse angår Trump Media & Technology Corp., der ejer det sociale medie Truth Social og har Trump som formand. Trump Media synes som et digitalt håndværkertilbud, der hverken har et finansielt fundament eller udsigt til nogensinde at kunne stå selv. Det er næppe 9 mia. dollars – 66 dollars pr. aktie – værd, som det gjorde sig gældende ved Truth Socials børsnotering i marts 2024.
Man fristes til at spørge, hvem der ved sine fulde finansielle fem kunne finde på at sende så meget som en dollar i retning af et sådan foretagende. Men ved platformen Nordnet alene – langt fra det amerikanske fastland – har 722 investorer ind til videre valgt at kaste midler efter Trumps nyeste forretningseventyr.
Opholder man sig ved Trump Medias case, kan det udregnes, at ved bare en pris på 50 USD pr. aktie, er selskabet rundt regnet 6,84 mia. USD værd. Med en omsætning på blot 4,1 mio. dollars – og angiveligt aktiver for i alt 311 mio. dollars – kan det ved simpel matematik og fundamentalanalyse beregnes, at price-to-sales (P/S) lander på vanvittige 1668, og price-to-book (P/B) giver skyhøje 22. P/S er et syntetisk nøgletal, der viser, hvor meget en investor betaler for én USD i omsætning. P/B viser, hvor meget en investor betaler for én USD bogført værdi. Dvs. at en investor betaler 1668 USD for 1 USD i omsætning og 22 USD for 1 USD bogført værdi. Price-to-earning, altså hvad der er udsigt til indtjening givet pris, er negativ og ikke specielt meningsfuldt. Desværre ser det ligeledes sort ud for price-earnings-growth, eftersom brugerbasen i Truth Social heller ikke kan ventes at vokse. For et socialt medie er kritisk masse af afgørende kommerciel betydning, og for indeværende er der kun 5 mio. månedlige brugere, hvilket er en ubetydelig brøkdel i forhold til eksempelvis Facebooks 2,9 mia. Sammenlignes brugertal og nøgletallene med Meta, Reddit og X, er Trump Media & Technology en elendighed. Sammenligner man på tværs af brancher, får det relativt dyre aktier som amerikanske Nvidia og danske Novo Nordisk til at ligne røverkøb. Børsnoteringen af Trump Media & Technology fik ordene ”Stay away from it” med på vejen af Matthew Tuttle fra Tuttle Capital Management.
Markedsanalytikeren fra Barron’s, Paul La Monica, udtaler til CNN, at værdiansættelsen af Trump Media & Technology er afkoblet fra virkeligheden, dvs. den er vokset sig til en boble. Bobler på de finansielle markeder forekommer, når for mange penge jagter for få aktiver, som genererer for små sorte tal på bundlinjen. Derved bliver et aktiv pustet op til en værdiansættelse, som aktivet reelt set ikke kan bære. Nogle bobler siver ud, mens andre brister. Man kan dog med sikkerhed foregribe, at bobler ikke forbliver i skyerne. Om luften siver ud af Trump Media & Technology inden valget i november, eller om boblen brister umiddelbart efter, ved ingen.
Professor i finansiering og ekspert i IPO’s, Jay Ritter, ved University of Florida’s Warrington College of Business forventer at aktiekursen vil falde 95% før eller siden. Han kan umiddelbart efter børsnoteringen ikke regne aktien hjem til mere end 2 USD pr. aktie, hvilket svarer til lidt mindre end de 300 mio. USD, der blev tilført siden børsnoteringen. Læg dertil, at Trump har en farverig og lang liste af konkurser bag sig. For Trump er ikke bare en spekulerende dividenderytter, han er også en konkursrytter. Sidst Trump børsnoterede et selskab – Trump Hotels & Casino Resorts –tabte selskabet penge hvert eneste år efter dets børsintroduktion og gik rabundus efter bare 9 år på børsen.
Trods konkursen tjente Trump en net sum: Først ved IPO’en og sidenhen ved som formand at udbetale generøse honorarer til sig selv. Han lod sig også kompensere ganske rundhåndet for at lease og udleje sit eget private jetfly og ophold på egne golfbaner til selskabet . Trump agerede herved både formand, køber og sælger i samme åndedrag. Denne kreative forretningspraksis beløb sig til 39 mio. USD ned i Trumps lomme. Magen til dårlig forvaltning er sjældent set, og det kan undre, at det overhovedet var lovligt. Hotel- og kasinovirksomheden var en ”pump and dump” og Trump må have grinet hele vejen til banken. Gælden i selskabet måtte kreditorerne hænge på.
Dårlige nøgletal og prognoser, professionelle som anbefaler at holde sig væk samt en majoritetsejer og formand, der ikke kærer sig nævneværdigt om aktionærernes interesser udover egne: Trump Media & Technology fremstår fundamentalt set som en elendig investering. Derfor synes det tvingende at besvare spørgsmålet om, hvad der får så mange til at smide dollars efter et så håbløst privat foretagende. Før et sådan presserende spørgsmål kan besvares, må markedskræfterne og disses forhold til individers rationalitet først rundes.
Efficiente markeder og (ir)rationelle individer
Et gængs ordsprog i finansverdenen lyder, at når taxachaufføren begynder at give aktieråd, er det på tide at sælge ud af porteføljen. Som sådan er der intet der foreskriver, at en taxachauffør ikke kan have forstand på finansielle markeder. Ej heller er det et faktum, at kun finans- og økonomiuddannede er duelige i økonomiens kunst. Finans- og økonomistanden har gjort sig folkeligt upopulær ved flere lejligheder og navnlig i kølvandet på finanskrisen i 2008. På de finansielle markeder er det en kendsgerning, at intet er sikkert, at ”risikofri” er et nonsens-ord. Der er altid en risiko, så alle deltagere i pengeøkonomien, dvs. enhver med kapital eller evner, der kan udlejes i tidsenheder, bør forholde sig til hvilken og hvor meget risiko, den enkelte ønsker at løbe.
Ovenstående ordsprog er også udtryk for, at når finansmarkederne i betydelig grad præges af irrationelle investorer, er markedet for højt prissat og vil sidenhen korrigere nedad. Dette kan imidlertid kun være en realitet, såfremt markedet til hver en tid er efficient, og prisen på hvert et handlet aktiv er den fundamentalt set rette i realtid. Sådan er det bare ikke fat.
Dermed ikke sagt, at mennesket er et viljeløst og komplet irrationelt væsen, der som en burhøne alene drives af instinkt og lyst. Menneskets rationelle formåen skal findes et sted imellem den fuldkomne rationalitet og den komplette irrationalitet – den begrænsede rationalitet. Og selv med en begrænset rationalitet er det muligt at karakterisere en fundamentalt set god og en fundamentalt set dårlig investering i et givent aktiv. Her er der ingen tvivl om, at Trump Media & Technology er en dårlig investering. Hvad får så alligevel så mange til at sende aktien op mod skyerne?
Det er fortrinsvist små fisk, der handler aktien, og ikke professionelle eller kapitalfonde. Antageligvis er professionelle børshajer i kapitalfonde også bundet af en begrænset rationalitet, men de synes dog at være mere velinformerede og i de fleste tilfælde mere vidende om aktiver handlet på markedet end både Hr. og Fr. Jensen og Mr. and Mrs. Smith. Det simple svar, på hvem og hvorfor aktien handles til boblepriser, er, at det er irrationelle aktører, der i øvrigt følger samme mønster som de famøse meme-aktier som eksempelvis GameStop-affæren. Dette går an, så længe man kan sende aben videre til en højere pris, men fornøjelsen kan slutte brat. Udover at handlen i høj grad foretages af irrationelle børshandlende, findes der en anden forklaring, og de to er ikke gensidigt udelukkende.
Køb af aktier i Trumps medie er altså ikke bare et signal om støtte til Trump og hans kandidatur. Det er også en accept og en cementering af det direkte forhold mellem Trump som informationsafsender og det amerikanske folk som modtagere
_______
Politiske aktier i opmærksomhedsøkonomien
USA kunne ikke umiddelbart få øje på det, men børsnoteringen af Trump Media & Technology udgjorde et ekstra primærvalg – ikke i en delstat, men på børsen. Dette valg med Trump som eneste deltager og dermed indehaver af fri taletid, er fundet sted sideløbende med de ordinære primærvalg i delstaterne. Stemmerne blev afgivet i valutaen USD, og Trump både sejrede og blev forgyldt.
”Get yourself a piece of #DJT stock if you are a true MAGA supporter.” skriver en bruger på Truth Social. En aktionær i aktien går langt for Trump, og har derved økonomisk parallelle interesser. Det kan være rationelt, for en høj aktiekurs er sandelig gavnligt for Trump. At beskrive denne tanke og handling som rationel er dog betinget af, at disse MAGA-aktionærer er afklaret med, at de nok ikke ser pengene igen. Nogle tror måske, at Trump investerer. Men Trump investerer ikke – han spekulerer, og hans gøren og laden afhænger alene af dividenden.
Der tegner sig dog et mere interessant forhold: Såfremt Trump vinder valget, vil Truth Social formentlig blive anvendt som den primære platform for kommunikation mellem Trump-administrationen og offentligheden, frem for kutymen med at møde pressen i og udenfor det Hvide Hus. Trump vil derved styrke den direkte og ufiltrerede adgang til informationsmodtagerne i markedet underlagt opmærksomhedsøkonomien. Dette lover Trump på forsiden af Trump Medias hjemmeside, hvor det lyder: ”A Uniting Force For Freedom of Expression. No Political Discrimination, Canceling Cancel Culture, [and] Standing Up to Big Tech.”
Den negative omtale af ”Big Tech”, hvilket altså primært er rettet mod de sociale medier, er udtryk for Trumps opfattelse af selvsamme medier som fjender af hans kandidatur, navnlig Metas platforme og Twitter. I hvert fald Twiiter inden det blev opkøbt og overtaget af Elon Musk, der omdøbte tech-mastodonten til X. I Trumps univers skiftede X herefter side og Trump har da også for ganske nyligt bejlet til TikTok, da hans holdning har foretaget en u-vending i den verserende sag om det kinesiske selskab Bytedances ejerskab af appen. Kort forinden udtalte Trump, at han havde udbedret sit forhold til den kontroversielle milliardær, Jeff Yass, der har aktier for 33 mia. USD i Bytedance – som i øvrigt er en stor donor til det Republikanske parti. Derved vil der potentielt blive trukket en skarp streg op mellem Metas platforme på den ene side, og X, Tiktok og Truth Social på den anden side, hvor sidstnævnte ville kunne udgøre en bred platform, hvorfra Trump kan levere sine mærkesager.
Køb af aktier i Trumps medie er altså ikke bare et signal om støtte til Trump og hans kandidatur. Det er også en accept og en cementering af det direkte bånd og forhold mellem Trump som informationsafsender og det amerikanske folk som modtagere. Det er en kommunikation renset for den etablerede presses filter og kritik. Man accepterer og støtter både økonomisk og politisk et grundlæggende forandret og forvansket informationsmarked delvist initieret af Trump, hvor pressen forvises og fratages rollen som fjerde statsmagt – medmindre de taler MAGA-sagen.
Aktier i Trump Media & Technology ikke bare ejerandele i et selskab, men også politiske aktier i informationsmarkedet. Et spørgsmål der trænger sig på er, om ikke der også lurer en politisk boble grundet den politiske bias, framing og cherry-picking af information, der finder sted digitalt på Truth Social. Som til enhver anden bevægelse skal der lægges de socialpsykologiske effekter, der florerer og spreder sig som ringe i vandet givet gruppetænkning og informationsselektion, hvilket leder til forstærkning af forhåndsindtagede synspunkter, der fører til polarisering, hvor jeg ikke kan lide dig, fordi du indtager et andet standpunkt end mit. Sociale platforme kan være med til at stimulere en sådan denne udvikling.
Trump har formået at skabe sammenfald mellem sine økonomiske og politiske interesser i opmærksomhedsøkonomien, og det ene ben får også det andet til at bevæge sig. Manøvren er snedig og åbner for nogle muligheder, der vil give Trump både økonomisk og politisk medvind – og det er endda næsten uanset udfaldet i begge henseende: Hvis Trump vinder valget, bliver Truth Social den primære megafon. Hvis Trump taber, har han allerede etableret en platform, som han kan anvende til at gentage og fremme narrativet om, at også 2024-valget blev ham stjålet, og at han er offer for politisk forfølgelse. Hvad end der er tale om et finansielt aktiv på markedet eller et politisk aktiv på informations- og meningsmarkedet, vælger Trump at spekulere sig fri af moralske skrupler og distinktionen mellem sandt og falsk. Angående regningen for grænsemuren mod Mexico, gik Trump kort og ”shortede”. Det samme gør han i migrationskrisen og både Bidens og kongressens forsøg på at adressere problemet. Denne gang, med Trump Media & Technology, går han lang, om end han stadig spekulerer. For Trump er en dividenderytter, der til syvende og sidst og alle dagene kærer sig om profitmaksimering på både det finansielle marked og på informationsmarkedet. styret af opmærksomhedsøkonomien. Trump Media & Technology er ingen undtagelse, og han kvitterer med salgstalen, at Trump Media er ”the ultimate belief stock”.
En væsentlig risiko for både Trump og Truth Social er, at Trump bliver idømt en fængselsstraf. Trump vil i det tilfælde påstå, at han er udsat for politisk forfølgelse, og at det i virkeligheden er ham, der er den forurettede part. Et tabt præsidentvalg kan gå hen og blive et nådesstød til Truth Social, der potentielt kan få tildelt skæbnen at visne og forgå, ligesom det også er gået med andre af Trumps børseventyr. Hvad et sådant scenarium ellers vil føre med sig af konsekvenser, er endnu uvist. Er Trumpismen større end Trump? Vil den overleve sin ophavsmand, eller vil hans vælgere som både finansielle såvel som politiske investorer, ende som netop de kreditorer, der sidder tilbage med regningen og både det økonomiske som politiske tab? ■
Trump har formået at skabe sammenfald mellem sine økonomiske og politiske interesser i opmærksomhedsøkonomien, og det ene ben får også det andet til at bevæge sig
_______
Disclaimer: Forfatterne ejer ikke aktier i Trump Media & Technology Corp. Ovenstående er en analyse indeholdt i en klumme og således hverken en købs- eller salgsanbefaling.
Mikkel Møller-Sørensen (f. 1994) BA i filosofi fra Københavns Universitet.
Vincent F. Hendricks (f.1970) dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet. Han er forfatter til en række bøger, herunder bl.a. Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Vend Verden, Sandhedsministeriet og NOK OM MIG og er en afholdt foredragsholder.
ILLUSTRATION: Den tidligere præsident og Republikanske præsidentkandidat Donald Trump taler under et rally, 9. marts 2024 [FOTO: Mike Stewart/AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
