Mød Historien lørdag 7. september 10-17: Stormagternes tid? Bo Lidegaard, Jeanette Varberg, Niels Bjerre-Poulsen, Katrine Stevnhøj, Mikkel Vedby Rasmussen, Lars Struwe, Camilla Tenna Nørup Sørensen m.fl.
01.08.2024
.Lørdag 7. september 10.00-17.00 står magasinerne RÆSON og ÆRA bag den 2. udgave af den halvårlige festival Mød Historien, som vi lancerede i januar.
Arrangementet finder sted i Dagmar Teatret (lige ved Rådhuspladsen, København).
Programmet indledes 10.00 af en samtale med lektor Niels Bjerre-Poulsen om USA’s fremtid i lyset af den igangværende valgkamp og fortsætter med Jeanette Varberg om imperier fra Rom til nu. Efter frokost starter vi med Bo Lidegaard om fremtiden for det internationale system og stormagternes spil, derpå følger ph.d.-studerende Katrine Stevnhøj om Rusland og det post-sovjetiske rum, lektor Camilla Tenna Nørup Sørensen om Kina og lektor Morten Lassen (aktuel med bogen “Historien som våben”). Dagen afsluttes med ph.d. Lars Bangert Struwe og professor Mikkel Vedby Rasmussen, der optager en episode af deres podcast Krisecast. Ifbm. alle oplæg er der god tid til spørgsmål fra salen. Ordstyrer: udgiver af RÆSON og ÆRA, tv-vært mm Clement Kjersgaard.
Billet til hele dagen: 495 kr.
Abonnenter på RÆSON. ÆRA og tilhørere til Vidensfestival 2024/2025 kan købe op til to billetter til rabatpris: 395 kr.
ILLUSTRATION: Gyldendal, Politikens Forlag, RÆSON m.fl.