Mikkel Vedby: Måske Ukraine er den vigtigste svingstat i det amerikanske valg
21.10.2024
Ukraines præsident stiller Vesten over for et skæbnesvangert valg: Atomvåben eller NATO-medlemskab. Og hvis Trump trækker den institutionelle beskyttelse tilbage, så vil proppen igen være af atomflasken.
IGENNEM KRIGENS TÅGE er et nyt artikelformat fra Mikkel Vedby Rasmussen, der løbende opdateres med aktuelle analyser og perspektiver på krigens gang i Ukraine. Du kan læse tidligere indlæg fra Igennem Krigens Tåge nederst.
21. oktober. Af Mikkel Vedby Rasmussen
Måske er Ukraine den vigtigste svingstat i det amerikanske valg.
Ikke fordi ukrainerne kan stemme på Trump eller Harris, men fordi stillingen ved fronten påvirker stillingen ved valget. Ukraine har ikke selv været til præsidentvalg – det er udskudt pga. krigen. Men når amerikanerne vælger præsident, så vælger de også strategi for krigen. Præsident Zelenskyj har prøvet at påvirke den amerikanske tro på krigen med sin invasion af russisk territorium og sin ’sejrsplan’. Invasionen af Kursk var på mange måder den eneste mulighed, som Ukraine havde for at skabe nye strategiske muligheder. Men efterhånden som de russiske styrker rykker frem i Kursk, mens udsigten til at Trump vinder, må Zelenskyj fokusere på plan B:at afskrække Rusland fra at erobre mere af Ukraine.
Enten udvikler vi atomvåben eller også bliver vi medlemmer af NATO. Det var det valg, som Zelenskyj satte op overfor NATO’s forsvarsministre og de europæiske regeringsledere, som holdt møde andet steds i Bruxelles. Ifølge Kyiv Independent opstillede Zelenskyj det samme valg for Trump på deres møde i New York.
Ukraine har en avanceret våbenindustri og atomkraftværker. Uran fra værkerne skal beriges og formes til sprænghoveder. Det er ikke nogen simpel operation. I så fald havde Iran allerede atomvåben. Men Ukraine er ikke Iran og vil formentlig i løbet af en overskuelig årrække kunne udvikle atomvåben. Det vil kræve et brud på ikke-spredningstraktaten, som Ukraine tiltrådte i 1994; men hvis regeringen i Kyiv er villig til det, så kan den gå i gang. Rusland vil sikkert gøre sit bedste for at forhindre produktionen af en bombe, men den egentlige faktor vil være om Vesten forsøger at forhindre udviklingen af et ukrainsk atomvåben ved fx at nægte støtte til Ukraine, hvis Kyiv går i gang med et program.
Hvis Vesten prøver at stoppe programmet, så kan Ukraine med en vis ret forlange andre sikkerhedsgarantier, og så er vi tilbage til Zelenskyjs ønske om at blive optaget i alliancen. Ukraine ønsker den institutionelle sikkerhedsgaranti i form af NATO-medlemskab, som andre østeuropæiske lande fik efter Den Kolde Krig, i stedet for at skulle forlig sig på sin egen evne til militær afskrækkelse, fx i form af atomvåben.
Trump kunne lige så godt tilbyde Zelenskyj et medlemskab til af en af sine golfklubber, for et NATO-medlemskab vil næppe være meget mere værd
_______
Problemet for Ukraine er, at den institutionelle garanti ikke er, hvad den var i 1990’erne. Hvis Trump bliver valgt, så vil det sætte spørgsmålstegn ved hvilken garanti, som medlemskab præcist giver. Det er bestemt ikke umuligt, at Trump vil tilbyde Ukraine NATO-medlemskab, som en del af den handel om en afslutning på krigen, som den republikanske præsidentkandidat har lovet både sin vælgere og, må man formode, Vladimir Putin. Men Trump kunne lige så godt tilbyde Zelenskyj et medlemskab til af en af sine golfklubber, for et NATO-medlemskab vil næppe være meget mere værd. Uanset om Ukraine er medlem af NATO eller ej, vil Trump ikke komme Kyiv til undsætning, hvis Rusland måtte genoptage sine erobringsforsøg.
NATO-medlemskabet vil også være mindre værd for europæerne, og derfor vil de i tilfælde af Trumps valgsejr også skulle investere mere i deres eget forsvar. De vil hurtigt stå i den situation, hvor de må vælge mellem at sende materiel til Ukraine og selv udstyre deres væbnede styrker med det. Derfor er det ikke et reelt alternativ, at europæerne overtager den amerikanske støtte til Ukraine, også selvom USA måtte give ukrainerne lov til fortsat at anvende amerikanske våben ved fronten.
Atomvåben er faktisk en mere sikker afskrækkelse end den institutionelle afskrækkelse, som NATO kan tilbyde. Det gælder også, hvis Kamala Harris vinder. For hvis éns sikkerhedsgaranti skal genforhandles hvert fjerde år, så er det ikke en garanti, men svarer mere til at sætte alle sine sparepenge i bitcoins.
I 1960’erne forventede alle, at mange lande ville afskaffe atomvåben. Selv pæne mennesker som svenskerne havde et atomprogram. Men USA og Sovjetunionen overtalte sine allierede til at afslutte deres atomprogrammer – svenskerne opgav deres i 1972. Til gengæld fik de den institutionelle beskyttelse i form af en supermagtsalliance. Efter Den Kolde Krig var det kun USA, som gav denne beskyttelse, og til gengæld prøvede at stoppe andre lande i at få våben. Hvis Trump trækker den institutionelle beskyttelse tilbage, så vil proppen igen være af atomflasken. Mon ikke Taiwan fortryder, at man lod sig overtale af USA til at droppe sit atomprogram i 1980’erne? ■
Atomvåben er faktisk en mere sikker afskrækkelse end den institutionelle afskrækkelse, som NATO kan tilbyde. Det gælder også, hvis Kamala Harris vinder
_______
IGENNEM KRIGENS TÅGE er et nyt artikelformat fra Mikkel Vedby Rasmussen, der løbende opdateres med aktuelle analyser og perspektiver på krigens gang i Ukraine. Du kan læse hovedartiklen (13. september) og de tidligere bidrag nedenfor:
3: Var Kursk en fejl? (15. oktober, 2024)
2: Er den russiske offensiv kulmineret? (25. september, 2024)
1: Med sin invasion af Kursk har Ukraine skabt andre veje til freden (13. september, 2024)
Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab på Københavns Universitet. Han er forfatter til bl.a. Krisesamfundet (2021) og Tilbage til krigen. Danmark i den nye verdensorden (2022). Vedby er tidligere dekan på Københavns Universitet og tidligere leder af center for militære studier. Han har arbejdet som udviklingschef i Forsvarsministeriet. Sammen med Lars Bangert Struwe udgiver Mikkel Vedby desuden Ræsons ugentlige podcast Geopol samt Krisecast.
ILLUSTRATION: Trump Tower i New York, 27. september 2024: Zelenskyj taler med pressen efter sit møde med præsidentkandidat Donald Trump [FOTO: Abaca/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
