Mikkel Bjørn (DF): Hvad Trumps vælgere ser – og vi overser
26.11.2024
Trump har forstået, at kulturpolitikken er en konkret kamp om identitet, værdighed og fremtid. I stedet for at lefle for elitens værdier og dagsordener har han gjort det til sin mission at stå på flertallets side i en tid, hvor de føler sig marginaliseret og hånet.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og læs mere
Kommentar af Mikkel Bjørn, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti
Donald Trump er uden tvivl en af de mest kontroversielle figurer i moderne politik. Han vækker stærke følelser – og hans uortodokse tilgang til det politiske liv skiller sig markant ud fra, hvad vi i Europa opfatter som normer for statsmandsskab. For mange europæere fremstår han som brovten, arrogant og selvsmagende – en mand, der med sin retorik og brud med diplomatiske konventioner synes næsten umulig at forstå eller acceptere.
Og ja, Trump er uden sproglig elegance, brovten og ofte selvsmagende. Hans personlighed appellerer ikke til os europæere, der værdsætter diplomati og poleret retorik. Men det er netop hans afvigelse fra det konventionelle, der gør ham til en magnet for millioner af amerikanere. I stedet for at forkaste ham som en politisk kuriositet bør vi tage os tid til at forstå, hvad han repræsenterer, og hvorfor så mange finder ham værdig til at lede verdens mest magtfulde nation.
Et Amerika i krise
For mange amerikanere har de seneste årtier været præget af økonomisk og kulturel usikkerhed. Industribyer, som tidligere summede af aktivitet, står i dag tilbage som spøgelsesbyer, mens fabrikker er rykket til Kina og Mexico. Globaliseringen, som det politiske system har hyldet, har efterladt negative spor for mange mennesker, der føler, at de har mistet deres levebrød og værdighed.
Men Trumps vælgere er ikke alene ofre for globaliseringens skyggesider; de er også mennesker, der ønsker at genopbygge en følelse af selvrespekt. Trumps popularitet udspringer af en dyb frustration over en elite, der ofte synes at foragte den nation, de påstår at repræsentere.
Historien under angreb
Den venstreorienterede elite har de seneste år gjort historien til en skammens arena. Statuer væltes, og helte som George Washington og Abraham Lincoln reduceres til fodnoter i en fortælling, hvor fokus ensidigt ligger på fortidens synder.
Skoler og universiteter er i USA blevet platforme for en ideologisk ensretning, hvor elever undervises i at se deres egen nation som undertrykkende og forkastelig
_______
Det er ikke længere tilladt at være stolt af nationens bedrifter – uanset om det er frihedens spredning, sejren over fascismen eller den teknologiske innovation, der har formet verden. I stedet er fortællingen blevet erstattet af en endeløs strøm af skyld og undskyldninger.
Skoler og universiteter er i USA blevet platforme for en ideologisk ensretning, hvor elever undervises i at se deres egen nation som undertrykkende og forkastelig. Projekter som The 1619 Project, som hævder, at Amerika ikke er grundlagt på frihed, men på slaveri, bliver promoveret som sandhed – selv når det historisk set er dybt misvisende.
For almindelige amerikanere føles dette som en kulturel udslettelse, ikke blot af deres historie, men også af deres ret til at være stolte af deres land. Når Trump forsvarer disse værdier og modarbejder bevægelser, der forsøger at omskrive historien, er det ikke populisme – det er en nødvendighed for at beskytte nationens sjæl.
Indvandring som eksistentiel kamp
Et andet centralt tema i Trumps politiske projekt er spørgsmålet om illegal indvandring. For mange amerikanere er det ikke kun et spørgsmål om arbejdsmarkedet, men også om kultur og sikkerhed. Med over to millioner illegale grænseovergange i de seneste år står USA over for kæmpe udfordringer, der kommer til at forandre USA helt grundlæggende.
Trump har italesat disse problemer med en klarhed, som mange har savnet hos hans politiske modstandere, der alene taler om indvandring som en positiv gevinst.
Hans løfte om at bygge en mur mod Mexico kan for mange danskere virke som et skørt forslag – men var en vigtig symbolsk markering af ønsket om at genvinde kontrollen over grænserne.
Mange amerikanere oplever den politiske situation som en eksistentiel kamp – en kamp for at bevare den amerikanske identitet og for at skabe tryghed i deres eget hjemland.
Polariseringen som brændstof
Trumps vælgere oplever en elite, der aktivt dekonstruerer den nationale identitet, underminerer historien og promoverer en værdipolitik, der ikke alene ignorerer flertallet, men også håner det. Eliten promoverer værdier som globalisme, individualisme og en universel humanisme, der ofte fremhæver abstrakte idealer frem for konkrete fællesskaber. For mange af Trumps vælgere opleves dette som en afstandstagen fra de værdier, de bygger deres liv på: patriotisme, tro, familien og lokalsamfundet.
Trump har forstået, at kulturpolitikken ikke er en abstrakt debat, men en konkret kamp om identitet, værdighed og fremtid. I stedet for at lefle for elitens værdier og dagsordener har han gjort det til sin mission at stå på flertallets side i en tid, hvor de føler sig marginaliseret og hånet.
I stedet for at afvise Trump som en karikatur, bør vi forstå, hvorfor så mange amerikanere ser ham som en nødvendighed i en tid med stor usikkerhed. ■
Trumps vælgere er ikke alene ofre for globaliseringens skyggesider; de er også mennesker, der ønsker at genopbygge en følelse af selvrespekt.
_______
Mikkel Bjørn (f. 1995) er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.
ILLUSTRATION: USA’s kommende præsident Donald Trump gestikulerer under et rally i Arizona, USA, 23. august 2024 [FOTO: Allison Dinner/EPA/Ritzau Scanpix]