Mette Thunø i RÆSONs nye trykte nummer: Kinesisk statsbesøg i Europa uden indrømmelser
05.07.2024
Xi Jinpings besøg i Europa udstillede kun spændingerne mellem EU og Kina – men også de indre spændinger mellem EU-landene i forhold til samarbejdet med Beijing.
Denne artikel indgår i RÆSONs nye sommernummer, “Hvad vil Europa egentlig?”, ude nu. Læs mere her.
Af Mette Thunø
I begyndelsen af maj 2024 tog Kinas præsident, Xi Jinping, på et femdages statsbesøg i Europa for at genoptage dialogen og samarbejdet ikke mindst med EU, der udgør Kinas største handelspartner.
Det var fem år siden hans sidste besøg. I den mellemliggende periode har relationen mellem Kina og EU ændret sig markant – ikke mindst med offentliggørelsen af EU’s officielle Kina-strategi fra 2019, hvori Kina nok blev betegnet som en samarbejdspartner, men samtidig også blev udnævnt til at være både en økonomisk konkurrent og en systemisk rival. På sin side står Kina med store økonomiske udfordringer bl.a. foranlediget af en intens handelskrig indledt af USA og en omfattende krise på ejendomsmarkedet, der begrænser kinesernes lyst til at øge deres forbrug.
For at genvinde økonomisk momentum kunne Beijing måske se fordelen i at styrke Kinas økonomiske bånd til EU, der trods alt har en mere pragmatisk handelspolitisk tilgang til Kina end USA. Nogle observatører forventede derfor, at præsident Xi ville tilbyde økonomiske eller politiske indrømmelser – fx: at distancere sig fra Ruslands invasion af Ukraine og dermed tage hensyn til Europas sikkerhed eller tilbyde bedre muligheder for investeringer i Kina.
Men Xis Europa-besøg, der omfattede Frankrig, Serbien og Ungarn, gav kun meget begrænsede indrømmelser. Set fra et kinesisk perspektiv tjente besøgene et andet formål: at legitimere Xi Jinpings ambitiøse udenrigspolitik over for egne kinesiske borgere og ikke mindst i forhold til de 90 millioner medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti. Her følger et bud på, hvordan denne kinesiske øvelse i at retfærdiggøre Partiets magt hjemme i Kina udfolder sig udenrigspolitisk.
Et topmøde med magre resultater
60-året for de diplomatiske forbindelser mellem Kina og Frankrig gav Beijing en god anledning til at gøre Paris til første stop på Xis Europa-tur, som han gennemførte sammen med sin hustru, Peng Liyuan. At Frankrig blev valgt som første stop, har utvivlsomt meget at gøre med landets centrale betydning for EU-samarbejdet, men særligt på grund af præsident Emmanuel Macrons udtalelser fra 2023 om Europas behov for at stå på egne ben og undgå at blive draget ind i konflikten mellem Kina og USA. Hertil kommer også Macrons seneste opfordring, hvor han i en lang tale på Sorbonne University i Paris den 25. april 2024 understregede, at Europa bør søge ’strategisk autonomi’ inden for både økonomi og militær for ganske enkelt at kunne bestå som kontinent og civilisation. Alt sammen pointer, der harmonerer godt med Kinas ambitioner om at fremme en multipolær verdensorden, der kan medvirke til at svække det transatlantiske samarbejde mellem EU og USA og skabe splittelser inden for EU. Samtidig er Frankrig dog også et af de EU-lande, der anklager Kina for unfair handels- og investeringspraksisser.
Den 6. maj rejste Xi Jinping så til Paris for at forhandle med både præsident Macron og med Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Øverst på dagsordenen stod Ukrainekrigen og ubalancen i handelsrelationerne mellem EU og Kina. Xi blev opfordret til at stoppe eksporten af mikrochips til droner og andet materiel, der kan understøtte Ruslands krigsførelse i Ukraine, og i fredens tjeneste at øve kinesisk indflydelse over for Putin. Men som så mange gange tidligere afviste Xi beskyldningerne om, at Kina bærer et medansvar for ’krisen’ i Ukraine, og advarede i stedet mod at fortolke konflikten som et led i en ny kold krig. Han lovede dog at overvåge eksporten af varer, der vil kunne anvendes militært, selvom lignende løfter tidligere er blevet afgivet uden nogen overbevisende effekt.
På handelsfronten afviste Xi fuldstændig værternes bekymringer om, at billige, statsstøttede kinesiske varer som elbiler, litiumbatterier og solpaneler oversvømmer det indre europæiske marked. Han understregede i stedet, at disse produkter bidrager til den vigtige globale omstilling til mere bæredygtig energiproduktion.
Rejsen bekræftede Beijings tilgang til Europa: Man fastholder et forsigtigt engagement gennem de mest betydningsfulde EU-land
_______
Der blev under Xis besøg indgået 18 handelsaftaler mellem Kina og Frankrig på områder som landbrug, luftfart og grøn udvikling, der dog kun har begrænset økonomisk betydning. Til gengæld lovede Xi, som et udtryk for goodwill, at der ikke vil blive lagt forebyggende told på importeret cognac, hvilket gav præsident Macron en smule oprejsning og lejlighed til at begave den kinesiske præsident med to gode flasker – selvsagt af fransk aftapning.
Alt i alt udstillede de magre resultater kun spændingerne mellem EU og Kina, men også de indre spændinger mellem EU-landene i forhold til samarbejdet med Kina. Elefanten i rummet var nemlig den fraværende tyske kansler, Olaf Scholz, der havde afvist en invitation fra præsident Macron. Men det er velkendt, at kansleren ikke ønsker højere toldsatser i EU på kinesiske importerede varer som elbiler af hensyn til Tysklands egen handel med Kina. For Beijing var dette en sejr i sig selv.
Rejsen bekræftede Beijings tilgang til Europa: Man fastholder et forsigtigt engagement gennem de mest betydningsfulde EU-lande. Da kansler Scholz besøgte Kina i marts, opnåede han også forbedret markedsadgang for tyske landbrugsprodukter og indgik samarbejder om bæredygtighed og grøn teknologi. Set fra Kina er disse skridt en del af bestræbelserne på at fastholde robuste diplomatiske og økonomiske forbindelser med kerneøkonomier i EU, der kan fungere som modvægt til potentielle geopolitiske udfordringer fra USA.
En modvægt til USA
Xis politiske ærinde blev mest tydeligt under hans besøg i Élysée-palæet. Under mødet mere end antydede Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, muligheden for, at EU pålægger nogle kinesiske produkter (som elbiler) højere toldsatser for at beskytte EU’s interesser.
Xis modsvar var ikke alene blankt at afvise, at kinesiske varer eksporteres på unfair vilkår som med en høj grad af statsstøtte. Han gentog nemlig betydningen af og behovet for, at europæiske lande opnår mere ’strategisk autonomi’. Heri er underforstået politisk autonomi fra USA og amerikansk protektionisme. En sådan verden, lød det fra Xi under mødet, ville skabe mere ægte økonomisk globalisering og fremme en fredelig og vækstorienteret global orden.
I sine officielle taler i Paris refererede Xi Jinping således til historiske figurer som Mao Zedong (1893-76) og Charles de Gaulle (1890-1970) og deres indsats for at trodse blokpolitikken under Den Kolde Krig ved at etablere diplomatiske relationer landene imellem. Hermed italesatte Xi de to lande som pionerer i kampen for globalt diplomati og uafhængighed fra supermagternes indflydelse. Således skal man modvirke en ’ny koldkrigs-konfrontation’ ved at fremme en ’lige og ordentlig multipolær verden’ og en ’inkluderende økonomisk globalisering’.
Disse temaer har længe været hjørnesten i kinesisk udenrigspolitik, men i december 2023 lod Xi dem fremhæve på en vigtig arbejdskonference om udenrigspolitik for Kinas diplomater. Og i en videotale i januar 2024 – på 60-årsdagen for oprettelsen af diplomatiske relationer mellem Kina og Frankrig – fastslog han, at de to lande “vil fortsætte med at bidrage til at sikre verdensfred og stabilitet og reagere på globale udfordringer” for at fremme visionen om en multipolær og globaliseret verden.
En måned senere brugte Kinas udenrigsminister, Wang Yi, en tilsvarende frase på et møde med den spanske premierminister, Pedro Sánchez – hvor han også bemærkede, at “Kina ser EU som en vigtig partner i den multipolære verden”. Det samme understregede Xi, da Scholz besøgte Beijing i april, ligesom Wang Yi gjorde det på den årlige Sikkerhedskonference i München i samme måned. Både Kina og Europa er forpligtet på multilateralisme på vej mod ”en lige og ordentlig multipolær verden, hvor hvert land har sin plads”, lød det her.
For at understøtte narrativen om en multipolær verden har Beijing kreeret et nyt begreb: det ’amerikanske Vesten’ (mei xifang). Det er dette ’amerikanske Vesten’, der bevidst holder Kina tilbage i sine udviklingsbestræbelser og forhindrer global stabilitet og vækst, fordi Washington har en forkærlighed for at etablere eksklusive ’små kliker’ (læs NATO og G7) med henblik på at opretholde magten i verden. Et bredere Vesten – hvori Europa er centralt placeret – italesættes derimod som en nøglespiller i en ny multipolær verdensorden.
Det er netop dette bredere Vesten, Xi Jinping under statsbesøget søgte at appellere til. På denne måde forsøger han at fremme en multipolær verdensorden, der kan understøtte hans ambition om en mere balanceret global magtfordeling til afløsning for USA’s dominans.
Budapest-lufthavnen, 10. maj 2024: Viktor Orbán tager imod Xi Jinping efter hans besøg i Frankrig og Serbien. På mødet indgik de to lande en aftale om strategisk partnerskab [FOTO: Pm Office/Reuters/Ritzau Scanpix]
Det kinesiske statsbesøg i Serbien og Ungarn
Skulle Beijings hensigter med at foretrække samarbejde med ’strategisk autonome’ lande på det europæiske kontinent ikke stå helt klart efter det kinesiske statsbesøg i Frankrig, så var Xi Jinpings valg af efterfølgende besøgslande et vink med en vognstang. Uagtet Ungarns EU-medlemskab og Serbiens EU-ansøgning plejer de to lande tætte relationer til både Rusland og Kina.
I Beograd og Budapest blev et afslappet og smilende kinesisk præsidentpar pompøst modtaget af jagerfly, folkedansere, militærparader og tusindvis af mobiliserede borgere viftende med kinesiske flag. I Beograd markerede Xi 25-året for NATO’s (dvs. USA’s) fejlbombning af den kinesiske ambassade, hvor tre kinesiske journalister døde. Kina har aldrig accepteret USA’s undskyldning herfor, så Xis tilstedeværelse sendte et utvetydigt signal om, at Kina fortsat betragter hændelsen som et udtryk for amerikansk hykleri. Vurderingen flugter helt med Serbiens opfattelse af USA som en aggressor, der var årsag til Jugoslaviens opsplitning og Serbiens magttab i 1990’erne.
For at understrege de stærke bånd blev der holdt hyldesttaler og indgået en række handelsaftaler. Herpå kvitterede Xi ved at udråbe de to landes venskab som ’beklædt med jern’, og den serbiske præsident, Aleksandar Vučić, underskrev en aftale med Kina om sammen at skabe et “Globalt samfund med en fælles fremtid for en ny æra”. Dette slogan stammer fra en vision, som er hjørnestenen i kinesisk udenrigspolitik, der bl.a. blev fremført af Xi selv til FN’s 70-årsjubilæum i 2015. Vučić skrev sig hermed ind i rækken af lande, som på det seneste formelt har tilsluttet sig Kinas ideer til en ny verdensorden – ligesom en række andre lande som Vietnam, Maldiverne og Ægypten.
I Ungarn fraveg premierminister Victor Orbán EU-Kommissionens officielle, kritiske position, som den blev fastlagt i 2019 i EU-China – A strategic outlook. Han fremhævede, at forholdet mellem Ungarn og Kina aldrig har været bedre og vil kunne modstå enhver storm. Samarbejdet indeholder omfattende kinesiske investeringer – bl.a. Ungarns største udenlandske investeringer nogensinde: Contemporary Amperex Technology Co. Ltd.s produktionsfaciliteter til 100 gigawatt-batterier og en ny bilfabrik fra den kinesiske bilproducent BYD med en forventet kapacitet på 200.000 elbiler om året. Store forhåbninger er også i Ungarn knyttet til, at kinesiske Great Wall Motors Ltd. vil placere en større fabrik for el-SUV’er i landet. Hermed kan kinesiske elbiler og batterier sælges på det europæiske marked uden at blive påvirket af EU’s forhøjede toldsatser, der just er blevet offentliggjort til at ramme importerede kinesiske elbiler fra juli 2024. På denne måde – belønnet af Xi Jinping – bliver Ungarn nu en af EU’s ledende bilproducenter.
I en fælles optræden for pressen fremhævede Orbán i tilgift, at Ungarn bakker op om Kinas politik både i forhold til Taiwan og de kinesiske bestræbelser på at skabe fred i Ukraine samt indsatserne for at bygge “en lige og ordentlig multipolær verden samt en universel og inklusiv økonomisk globalisering”. På baggrund af Orbáns fulde støtte til Beijings ambitioner om en alternativ verdensorden erklærede Xi, at han ser frem til, at Ungarn kommer til at spille en større rolle i EU-samarbejdet. Og netop 1. juli overtog Ungarn EU’s roterende formandskab, som Orbán varetager året ud.
Partiet frem for alt
Det er fristende at affeje Xi Jinpings officielle udtalelser og slogans som ren propaganda, men indsigt i de politiske narrativer – og hvordan de former Kinas forståelse af global regeringsførelse – er vigtigt for at forstå, hvad der er geopolitisk på spil i de kommende år.
Xis Europa-tur skulle bryde den tiltagende konsensus i Europa om at betragte Kina mere som en systemisk rival end en samarbejdspartner. De tre destinationer – Frankrig, Serbien og Ungarn – var blevet udvalgt på baggrund af deres modtagelighed for Beijings budskab om, at verden har brug for flere uafhængige magtcentre, større multipolaritet og som et resultat heraf: mindre magt og indflydelse til USA. I Frankrig lykkedes dette geostrategiske projekt for Xi Jinping i mindre grad, da straftold på import af kinesiske varer som udvalgte elbiler efterfølgende er blevet varslet fra EU-Kommissionens side. En handelskrig med EU lurer om hjørnet.
Men for Xi Jinping drejer det hele sig i sidste ende om Kinas Kommunistiske Parti. Xi brugte nemlig besøget til at retfærdiggøre både Kinas udenrigspolitik, sin egen politiske position og Kommunististpartiets mandat. De statsstyrede kinesiske medier italesatte for den almene kineser og partimedlemmerne, hvordan Xi Jinping blev beæret med en heltemodtagelse i Europa, og understregede interessen for at lære kinesisk sprog og kultur, overalt hvor præsident-ægteparret nåede frem. Framingen af besøget lagde særligt vægt på, hvordan Xi Jinpings besøg i en landsby i Pyrenæerne, som den franske præsident er familiært tilknyttet, var et tydeligt tegn på det nære venskab og den dybe tillid mellem de to præsidenter. Respekten for Kina og den kinesiske præsident i Europa fremhævedes og går igen gennem forsidehistorierne i de kinesiske medier.
Hermed kunne de dominerende kinesiske statsmedier bekræfte den kinesiske befolkning i, at selvom Kina er et offer for USA’s dominans i verden, så er der andre steder i Vesten, hvor Kinas præsident bliver modtaget som en ven af familien – og hvor kinesisk højteknologi og investeringer værdsættes. I de kinesiske medier blev Xis Europa-besøg beviset på, at der er politiske ledere i Europa, der ligesom Kinas Kommunistiske Partis ledelse stræber efter en verdensorden mindre styret af USA’s interesser.
I et europæisk perspektiv er det dog værd at erindre, at Xi Jinpings visioner for en multipolær verden adskiller sig afgørende fra den europæiske fortolkning af formålet med global regeringsførelse. Mens EU forfølger internationalt samarbejde både af egen interesse og for at håndtere transnationale udfordringer, bygger visionen for Kinas multipolære verden på andre rationaler: Skabelsen af en ny multipolær verdensorden vil understøtte Kinas udvikling med henblik på at holde Kinas Kommunistiske Parti ved magten. ■
Xis Europa-tur skulle bryde den tiltagende konsensus i Europa om at betragte Kina mere som en systemisk rival end en samarbejdspartner. De tre destinationer – Frankrig, Serbien og Ungarn – var blevet udvalgt på baggrund af deres modtagelighed for Beijings budskab
_______
Mette Thunø (f. 1963) er lektor, ph.d., Kina-studier, Aarhus Universitet. Forsker i Kinas globale integration med vægten på de seneste 25 år. Herunder kinesisk udenrigspolitik med særligt henblik på kinesisk diplomatisk diskurs og på Beijings politik over for den kinesiske diaspora generelt og særligt i Europa.
ILLUSTRATION: Tarbes-lufthavnen, 7. maj 2024: De to præsidentpar overværer en traditionel lokal dans [FOTO: Sebastien Ortola/Sébastien Ortola/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
