Magnus Lund Nielsen i Bruxelles Briefing d. 11. juni: Midten holder stand i Bruxelles – og kollapser i Berlin og Paris
11.06.2024
Søndagens valg lader til at få større konsekvenser i hovedstæderne rundt omkring på kontinentet, end noget EU-valg har fået før. Denne gang er noget anderledes.
I den allerførste udgave af Bruxelles Briefing stillede vi spørgsmålet: Venter der en anden virkelighed i Europa-Parlamentet efter juni? Nu, 4 måneder og 10 briefinger senere forsøger vi at give svaret. Europæerne har stemt, og selvom der var lagt i kakkelovnen til en spændende aften, kommer d. 9. juni 2024 til at gå over i historien af andre grunde, end nogen havde spået.
Det er tirsdag, og Europas nye politiske virkelighed har kun nået at se solen stå op for anden gang.
Meningsmålinger på meningsmålinger havde spået jordskredssejr og gavebod for EU’s højrefløj. Men det materialiserede sig aldrig. Faktisk videreførte søndagens valg blot en tendens, vi har set de sidste mange Europa-parlamentsvalg: Partierne til højre for EPP tager en lidt større bid af kagen valg efter valg. Det er ikke længere end 15 år siden, at den store kristenkonservative gruppe EPP var ideologisk bagstopper på den europæiske højrefløj. Selvom der også dengang fandtes partier til højre for EPP, var deres indflydelse til at overse. Sådan er det ikke længere.
For højrefløjen vandt terræn søndag. Men den nationalkonservative tsunami, som blev spået ville skylle over Unionen, blev højst et skvulp. Faktisk kan ECR- og ID-gruppernes fremgang hovedsageligt tilskrives midterpartiers kollaps i Frankrig og Tyskland. I lande som Nederlandene, Portugal, Finland og Ungarn gik nationalkonservative kræfter enten tilbage eller viste sig på valgaftenen at være stærkt overtippede.
Den nationalkonservative tsunami, som blev spået ville skylle over Unionen, blev højst et skvulp
_______
100 ubekendte
Valgets store vinder blev Kommissionsformand von der Leyens egen kristenkonservative gruppe, EPP. Mens EPP med 188 sæder går en smule frem, får særligt den grønne gruppe stryg, på trods af fine resultater i Nordeuropa. Det er særligt tyske De Grønnes tilbagegang, der sender gruppen på skrump. På den anden side af midten ser det ud til, at de to højrefløjsgrupper ECR og ID skal se sig om efter nogle større gruppeværelser.
Valgmatematikken er dog stadig ikke lige til. For i det nye Europa-Parlament sidder omkring 100 medlemmer, som endnu ikke har tilsluttet sig nogen partifamilie. Og blandt dem hører mange til på det yderste højre – herunder tyske AfD.
Men selv hvis man forestiller sig ultimativ nationalkonservativ forsoning, er det stadig svært at få øje på et alternativ til det flertal, der har tegnet Europa-Parlamentet de sidste fem år.
Von der Leyens parti som både konge og kongemager
Med søndagens valg udbygger EPP sin føring som parlamentets største gruppe. Det betyder formodentligt, at gruppen kan få lov at være både konge og kongemager. Efter valget i 2019 var det den liberale Renew-gruppe, der var tungen på vægtskålen. Denne gang kan EPP højst sandsynligt selv få lov til at vælge, hvem de vil lege med.
Ursula von der Leyen, der er gruppens spidskandidat, lader da også til at være optaget af at fortsætte samarbejdet med de partier, hun indtil nu har bygget sit mandat på. ”Under hele min valgkampagne har jeg arbejdet hårdt på at opbygge et bredt og effektivt flertal for et stærkt Europa. Derfor tager vi nu kontakt til de store politiske familier, som også arbejdede godt sammen med os i den sidste valgperiode,” sagde hun i Berlin mandag.
Dele af den grønne gruppe kunne måske godt føle sig inspireret til at stemme for von der Leyen. For det første er der risiko for, at kommissionspræsidenten bliver endnu mere konservativ, skulle Rådet tvinges til at hive en ny kandidat op af hatten og udskifte von der Leyen. For det andet risikerer gruppen at havne udenfor døren og indflydelse, hvis ikke de melder sig under von der Leyens faner.
Konstitueringen i det nye Europa-Parlament kommer derfor formodentlig til at ligne noget, vi har set før. Ifølge generalsekretær i EPP Thanasis Bakolas, skal den italienske premierminister Georgia Meloni (ECR) dog være velkommen til at stemme for von der Leyen, ”men jeg kan ikke se nogen institutionel eller mere formaliseret (aftale) ud over det,” siger han. Budskabet synes at være: Højrefløjen får ikke lov til at sætte en fod i døren.
Europæisk højresving mærkes mest i hovedstæderne
EU-valg er historisk blevet kritiseret for kun at spejle det politiske klima i de respektive medlemslande, snarere end vælgernes dom af de politiske sværdslag i Bruxelles. Men denne gang er noget anderledes. Godt nok var valget fortsat en slags midtvejsvalg over hjemlige regeringer, men nu går udviklingen også den anden vej. For dette EU-valg lader til at få større konsekvenser i hovedstæderne rundt omkring på kontinentet, end noget EU-valg har fået før. I Frankrig tog Macron hurtigt konsekvensen af et elendigt resultat og traf den drastiske beslutning at udskrive nyvalg til nationalforsamling i det franske parlament. I Tyskland presses Scholz til at følge fransk eksempel, men afstår indtil videre.
Selvom Danmark ikke var ramt af samme jordskredssejr til højrefløjen, lader valgets udfald også til at have store konsekvenser for de indenrigspolitiske dynamikker. Ovenpå et valgresultat, som kun Venstre kunne være sig selv bekendt, gik Danmarks politiske ledelse i flyverskjul i knapt to døgn. Måske er der større rokeringer på vej, selvom regeringspartierne næppe føler sig kaldet til at udskrive valg med denne søndag i mente.
EU-valg er historisk blevet kritiseret for kun at spejle det politiske klima i de respektive medlemslande, snarere end vælgernes dom af de politiske sværdslag i Bruxelles. Men denne gang er noget anderledes
_______
Hvem bestemmer i EU de næste fem år?
De indenrigspolitiske skærmydsler i de store EU-lande kommer til at cementere magtforskydningen mod øst. For når Macron kommer til at have travlt med at vinde valg, er der ikke politisk kapital at spendere på kongekabalen i Bruxelles. Så selvom den franske præsident forsøgte at klæde den tidligere italienske premierminister Mario Draghi på til at gøre von der Leyen rangen stridig, er den plan nu droppet. Samtidig har hverken politiske mod- eller medspillere meget til overs for de betingelser, de liberale i den tyske regeringer har sat for fortsat von der Leyen-vælde. Lykke Friis sagde til Børsen tirsdag, at ”den fransk-tyske motor må køres på værksted. Der er jo ikke nogen af de to, der vil være i stand til at sætte fart på samarbejdet i Europa lige foreløbig.”
I den anden ende af Unionen har liberale kræfter nydt et godt valg. For første gang i ti år blev polske PiS ikke det største parti, overhalet af premierminister Donald Tusks Borgerplatform. I Tjekkiet gik både ECR- og ID-partier tilbage, mens EPP- og Renew-partier gik frem. Som Politikens Michael Jarlner skrev dagen derpå: Rollerne mellem blokkene er byttet om.
Så hvad sker der nu? De 15 danske udvalgte parlamentarikere er for langt de flestes vedkommende allerede at finde i Bruxelles, hvor der er lagt i ovnen til rævekager, når alt fra udvalg til formandsposter skal fordeles mellem de 720 nyvalgte. Hvad angår EU’s tre topposter; kommissionsformand, rådsformand og udenrigsrepræsentant, så mødes regeringslederne mandag d. 17. til en uformel middag, hvor studehandlerne begynder.
Mens Scholz og Macron fumler med at holde sammen på deres regeringer, ligner det, at von der Leyen har fået politisk mandat til at sætte sig i stolen fem år endnu.
Andre nyheder:
– Orbáns Fidesz får dårligste valg i 20 år: Den ungarske premierminister Viktor Orbán havde med EU-valget som erklæret mål, at ”besætte Bruxelles”. Men med søndagens valghandling fik hans eget parti det dårligste resultat i 20 år, 44,6 pct af stemmerne og gik fra 13 til 11 af Ungarns 21 sæder i parlamentet. Den ungarske regering har det seneste stykke tid været martret af skandaler, der bl.a. indebar benådning af en bostedbestyrer, der havde dækket over børnemishandling. Et nyt centrum højreparti under ledelse af tidligere Orbán allieret, Péter Magyar, fik knap 30 pct af stemmerne og 7 mandater.
– Storbritannien med kurs mod Labour-dominans: Den britiske premierminister Rishi Sunak har ikke fået den start på valgkampen, han drømte om. De konservatives udgangspunkt var skidt – og nu ser det næsten umuligt ud for historiske parti at holde sig til magten. Labour står til at rydde bordet med op mod 422 af de 650 sæder i det britiske underhus.
– Fico går frem, men slovakiske progressive overhaler Smer indenom: Efter at Robert Fico overlevede et attentatforsøg midt i maj var forventningerne høje til hans venstre-populistiske regeringsparti, Smer. Men selvom partiet gik frem og nu kan sende fem kolleger til Bruxelles, blev det progressive oppositionsparti Progressivt Slovakia valgets store vinder med knapt 29 pct af stemmerne. Det sætter sig på 6 mod Smers 5 af Slovakiets i alt 15 sæder i det europæiske underkammer.
Læseliste
– Det Ny Europa sikrede midten sejren: Folk med tyskkundskaber (eller et Google-translate plugin) kan nyde denne velskrevne analyse fra Der Spiegel. Var det ikke for de tidligere østbloklande, som EU optog under udvidelsen i 2004, havde det nye Europa-Parlament set helt anderledes og mere konservativt ud. Læs med her
– Hvad sker med EU’s grønne dagsorden? European Council on Foreign Relations finder i denne analyse frem til, at selvom det kommende mandats fokus kommer til at være industri og økonomi, kan det måske alligevel arbejde til klimakampens fordel. Læs med her.
– Ukraine-støtte bag lås og slå med nyt EP: Kyiv kan ånde lettet op ovenpå søndagens valg. Det mener i hvert fald Anton Fililppov fra European Pravda med udsigt til at langt de fleste EU-europæiske partier valgt til det nye parlament støtter op om fortsat støtte til Ukraine. Læs med her.
Mens Scholz og Macron fumler med at holde sammen på deres regeringer, ligner det, at von der Leyen har fået politisk mandat til at sætte sig i stolen fem år endnu
_______
Magnus Lund Nielsen (f. 1994) er fast skribent og EU-analytiker hos RÆSON. Han er tidligere rådgiver i Europa-Parlamentet og PA- og kommunikationskonsulent og har en dobbeltkandidat mellem Europa-Kollegiet i Warszawa og CBS i europæiske studier og politisk kommunikation med speciale i Ukraine og populisme.
ILLUSTRATION: Potsdam nær Berlin, 6. juni 2023: Kansler Scholz og præsident Macron fotograferes som led i et diplomatisk besøg i den tyske hovedstad [FOTO: Michael Kappeler/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
