Magnus Lund Nielsen i Bruxelles Briefing 30. april 2024: EU er bygget på frihandel og tøjlet kapitalisme – nu skal kursen lægges om
30.04.2024
De europæiske økonomier har det vanskeligt for tiden. Samtidigt kan EU’s industri ikke følge med hverken USA eller Kina. Nu får de europæiske ledere ikke bare én, men to opsange i form af rapporter, der spidder europæisk konkurrenceevne og markedsregler.
Med RÆSONs europapolitiske nyhedsbrev Bruxelles Briefing får du en analyse af et aktuelt emne – i denne uge dykker vi ned i europæisk industripolitik og en vaklende konkurrenceevne. Dernæst et nyhedsoverblik og til sidst en liste med læseværdigt stof om europæiske anliggender.
I disse dage bliver EU’s ledere præsenteret for ikke blot én men hele to rapporter udført af tidligere italienske premierministre. Den første rapport om EU’s indre marked blev udarbejdet af Enrico Letta, der var premierminister fra 2013 til 2014. Den anden rapport af Mario Draghi, som udover at have siddet ved bordenden i støvlelandet også har været chef for Den Europæiske Centralbank, forventes at udkomme snart. Den kommer til at handle om, hvordan EU kan forbedre sin konkurrenceevne. Af de to rapporter, som EU-lederne har bestilt, har vi nu Lettas rapport, mens vi allerede kender hovedtrækkene i Draghis. De siger i store træk det samme: EU har ondt i konkurrenceevnen og sit indre marked – og det viser sig på bundlinjen. I 2023 sneg EU sig med en samlet vækst på 0,5 pct. akkurat i plus. I første kvartal af 2024 var tysk økonomi i recession. En analyse foretaget af McKinsey viser, at omsætningsvæksten i amerikanske virksomheder er halvanden gang højere end i Europa. Konklusionen er klar: EU skal oppe sin konkurrenceevne, hvis unionen skal kunne følge med andre globale spillere som Kina og USA.
I denne uges Bruxelles Briefing kigger vi på, hvor det strammer for europæiske virksomheder – og den store opgave EU står overfor.
I Bruxelles har man i mange år gået rundt og grint lidt i skægget over remsen, at USA opfinder, Kina kopierer og EU regulerer. Det viser sig nu at være en dårlig spøg i mere end én forstand
_______
Protektionistisk armlægning
I Bruxelles har man i mange år gået rundt og grint lidt i skægget over remsen, at USA opfinder, Kina kopierer og EU regulerer. Det viser sig nu at være en dårlig spøg i mere end én forstand.
For det første har Kina held med langt mere end blot at kigge efter i amerikanernes blækregning. I sidste uge kunne den kinesiske bilfabrikant CATL fx afsløre et bilbatteri, der giver en rækkevidde på op mod 1000 km – og så er batteriet tilmed mere bæredygtigt at producere end de gængse litium-batterier, der bl.a. sidder i Teslas biler. Samtidig har europæiske bilmærker som Skoda og Peugeot svært ved at slå deres kinesiske konkurrenter på prisen.
Hvad USA angår, har landet vist sig at være sig selv nærmest – også under Biden. Det ramte derfor europæiske virksomheder hårdt, da Biden-administrationen med den storslåede Inflation Reduction Act i 2022 investerede milliarder i bl.a. infrastruktur og grønne amerikanske virksomheder. Europæiske virksomheder, som ellers havde levet højt på liberale amerikanske regler for fx offentligt udbud, var pludselig efterladt på perronen. ”Vi er nødt til at vise styrke nu” sagde en skuffet Macron som reaktion på den amerikanske lovpakke.
EU forsøger nu at give igen af samme mønt. I sidste uge godkendte Europa-Parlamentet Net Zero Industry Act – en grøn industripakke, der bl.a. skal hæve loftet for statsstøtte til grønne teknologier og gøre det nemmere at få dem sendt ud på markedet. Hvis international handelspolitik bliver et protektionistisk kapløb, står EU svagt. For hvor skal pengene komme fra? Lande som Frankrig vil gerne kunne give deres virksomheder et økonomisk rygstød, men det risikerer at skævvride det europæiske marked.
Alternativt kan EU i samlet flok investere i egne europæiske virksomheder – ligesom USA har gjort det med sine. Med EU’s genopretningspakke ovenpå Corona-pandemien stiftede EU-landene for første gang nogensinde fælles gæld til investeringen i europæiske virksomheder. Men her dukker endnu to udfordringer op.
For det første går det sløvt med at få pengene ud at arbejde. 500 milliarder af de oprindelige 723 milliarder euro har endnu til gode at blive udbetalt. Det skyldes både papirnusseri, indenrigspolitik og skidt koordinering mellem medlemslandene og Kommissionen.
For det andet har pengene i genopretningspakken en udløbsdato, og der er ikke stor appetit på at stifte ny fælles gæld. Her stritter blandt andet Tyskland, Nederlandene og Danmark imod.
Og hvis ikke EU kan matche USA’s statsstøtte må markedet selv holde for. Her vanker flere dårlige nyheder.
Hvis international handelspolitik bliver et protektionistisk kapløb, står EU svagt. For hvor skal pengene komme fra?
_______
Virksomheder snubler i eurokratiet
I 2020 navngav den finsk-amerikanske akademiker Anu Bradford en kendt afledt effekt ved Bruxelles’ velsmurte reguleringsmaskine: Bruxelles-effekten. For når EU regulerer, har den europæiske lovgivning det med at skabe præcedens for forretningsførelse og forvaltning andre steder i verden. Et af de mest fortærskede eksempler er, hvordan GDPR-forordningen betød, at Facebook gav alle dets brugere adgangs til deres egne data – både i og uden for EU. For Facebook var det simpelthen nemmere at bruge den europæiske lovgivning globalt end at risikere en balkanisering af internettet, hvor visse dele af Facebook kun var tilgængeligt i visse dele af verden. På samme måde er Reach-forordningen, der regulerer farlige kemikalier, blevet standard i andre dele af verden.
Blandt europæiske virksomheder er man bange for, at denne succeshistorie er ved at stige beslutningstagere i Bruxelles til hovedet. ”Man er en succes i Europa, som politiker og embedsmand, når man laver regler. Man viser sin handlekraft, gør noget ved problemerne, imødekommer bekymringer ved at øge bureaukratiet”, fortæller direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen til Berlingske.
Ifølge kritikerne kommer EU med sin iver efter at lede hele verden per kommissionsdirektiv til at til at bide sig selv i halen. Med de to italienske rapporter får europæiske politikere endnu en opsang om at gøre det lettere at drive virksomhed i EU. ”Europa risikerer at blive et museum”, som den danske topchef for Europas største virksomhed, Novo Nordisk, Lars Fruergaard forleden sagde til Politiken. Selskabet ligger i fejde med Kommissionen om en lempelse af patentregler, som ifølge Fruergaard vil fjerne incitamentet for at investere i dyr forskning.
I sin rapport opfordrer Letta til, at EU skal huse flere store virksomheder – og derfor slække på de konkurrenceregler, som har spændt ben for bl.a. fusionen af de to store tog-producenter Siemens og Alstom. Her satte konkurrencekommissær Margrethe Vestager foden ned – ligesom hun også hurtigt afviste Lettas forslag.
Skabt til en verden af i går
Udsigterne for europæisk økonomi og konkurrenceevne er dystre, og opgaven for den nye kommission og det nye parlament bliver stor. Der lød et gisp fra den kollektive europæiske venstrefløj, da et udkast til EU-Kommissionens politiske prioriteter blev lækket i sidste uge, da hverken klima, bæredygtighed eller miljø står nævnt med én stavelse. Men måske det giver bedre mening i ovenstående kontekst. For hvis EU skal gøre sig forhåbninger om at nå i mål med sine ambitioner om at være et vækstcenter for verdens grønne teknologier, skal skeen i den anden hånd.
EU’s indre marked er skabt på en ordoliberalistisk grundtanke om tøjlet kapitalisme og frihandel. Selvom det har sikret vækst i årtier, skal den europæiske supertanker måske til at lægge kursen radikalt om.
Hvis EU skal gøre sig forhåbninger om at nå i mål med sine ambitioner om at være et vækstcenter for verdens grønne teknologier, skal skeen i den anden hånd
_______
Andre nyheder:
1. Skotland dropper klimamål: Skotsk politik trækker for tiden flere overskrifter end normal. Udover at den skotske førsteminister Humza Yousay trækker stikket efter kun tretten måneder på posten, gjorde skotterne sig også bemærket for et nybrud i klimapolitikken. Den skotske regering har besluttet at skrotte sit klimamål om at beskære udledninger med 75 pct. i 2030. Beslutningen kommer i kølvandet på en voksende erkendelse af, at målet fra 2019 ikke længere synes opnåeligt.
2. Spionsager i Europa-Parlamentet: I sidste udgave af Bruxelles Briefing dækkede vi, hvordan belgiske myndigheder er på sporet af et større indflydelsesnetværk, der blandt andet har betalt europæiske politikere for at sprede russisk misinformation. En af de nærmeste rådgivere til et medlem af Europa-Parlamentet fra tyske AfD er nu blevet arresteret for at have spioneret på vegne af Kina. AfD har siden forsøgt at politikeren til at trække sit kandidatur til det kommende EU-valg – uden held.
3. Sorbonne 2.0 og sværdslag i Maastricht: I torsdags d. 25. april gav Macron sin anden, længeventede Sorbonne-tale, der fulgte op på den tale, som Macron holdt ved samme universitet tilbage i 2017. De journalister, der holdt sig vågen i hele talens time og halvtreds minutter, beretter om en direkte, men bekymret Macron: ”Vores Europa kan dø”, hvis Europa ikke bliver en selvsikker international aktør. Mandag aften d. 29. april mødtes kandidater fra seks af partifamilierne i Europa-Parlamentet til den første paneuropæiske debat. Danske Anders Vistisen, som repræsenterede den yderste højrefløj, var i skudlinjen utallige gange under den to timer lange debat, hvor også EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen var under beskydning fra både politiske venner og fjender. Spurgt om hun ville udelukke at samarbejde med det yderste højre, var von der Leyen opsigtsvækkende vag i mælet: ”Det afhænger i høj grad af parlamentets sammensætning, og hvem der sidder i hvilken gruppe”, sagde formanden.
Læseliste
1. Hvordan vil et Rusland, der taber krigen, se ud? Det spørgsmål blev den amerikanske historiker og forfatter, Timothy Snyder, stillet til et arrangement hos Foreign Policy Association i New York. Snyder argumenterer for, at det faktisk vil være godt for et imperium som det russiske. Du kan læse eller høre hele svaret her.
2. Europæiske partiprogrammer: Når vi skal stemme d. 9. juni, sætter vi ganske vist kryds ved danske politikere, der stiller op for danske partier. Men i Europa-Parlamentet fordeler de danske partier sig igen imellem de syv europæiske partifamilier. Alle grupperne undtagen højrefløjsgruppen ID, hvor Dansk Folkeparti sidder, har udgivet et manifest forud for valget til juni. Tænketanken Europa har samlet og sammenlignet alle seks manifester og deres mærkesager. Det er spændende læsning, hvis man vil have en idé om dagsordnerne, der vil tegne det nye Europa-Parlament.
3. Dosmerhatte til ’Parlamentets værste’: I sidste uge besøgte de 705 Europa-parlamentarikere Strasbourg i dette mandats sidste udgave af det udskældte rejsecirkus mellem Bruxelles og den franske grænseby. Som opsamling på fem tumultariske år har det paneuropæiske medie Politico kigget på tallene og fundet frem til denne årgangs værste parlamentarikere. Du kan bl.a. læse om kammerets største skulker, der er blevet væk fra mere end 60 pct. afstemningerne – fordi han har siddet i fængsel siden 2021 – dømt for at have drevet kriminel virksomhed. Find alle de tvivlsomme prisvindere her.
Magnus Lund Nielsen (f. 1994) er fast skribent og EU-analytiker hos RÆSON. Han er tidligere rådgiver i Europa-Parlamentet og PA- og kommunikationskonsulent og har en dobbeltkandidat mellem Europa-Kollegiet i Warszawa og CBS i europæiske studier og politisk kommunikation med speciale i Ukraine og populisme.
ILLUSTRATION: Nairobi, 5. september 2023: Ursula von Der Leyen deltager i Africa Climate Summit i Kenyas hovedstad [FOTO: Luis Tato/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
