Magnus Lund Nielsen i Bruxelles Briefing 15. maj 2024: EU vil vinde kampen mod desinformation inden afgørende EU-valg

15.05.2024

Med under fire uger til EP-valget er der meget på spil for europæisk demokrati. EU har blæst til kamp mod halve sandheder og fuldtonede løgne, som man mener, at Kreml dygtigt orkestrerer for at underminere det europæiske demokrati. Spørgsmålet er hvordan?

Med RÆSONs europapolitiske nyhedsbrev Bruxelles Briefing får du en analyse af et aktuelt emne – denne gang undersøger vi, hvordan EU tackler et stadigt større problem med desinformation. Dernæst et nyhedsoverblik og til sidst en liste med læseværdigt stof om europæiske anliggender.

Prinsesse Kate, franske væggelus og svenske gløggsorter. Alle har de været mål i formodede russiske desinformationskampagner. Selvom den britiske kongefamilie givetvis kunne have håndteret mediestormen om prinsessens sygdom mere elegant, spekulerer sikkerhedseksperter i, at Rusland havde en finger med i spillet. Som det er set før, havde desinformationskampagnen nemlig afsæt i en historie, der allerede florerer i medierne. Man mener, at Rusland havde held med at sætte strøm til den forvirring om prinsessens sygdom, der allerede fandtes.

Russiske desinformationsgrupper har før haft held med at gøre en lille fjer til fem høns. Det gælder fx sidste efterår, da det sociale medie TikTok fyldtes med billeder fra Paris, hvor gaderne efter sigende flød med kasserede stuemøbler på grund af en påstået væggelus-pandemi. Rigtigt nok oplevede Paris en markant bølge af væggelus, men SoMe-virakken gjorde problemet større end det reelt var. Tilsvarende viste nyheden om, at nye EU-regler ville forbyde visse typer svensk gløgg, heller ikke havde noget på sig.

Med knapt fire uger til verdens største tværnationale valghandling, Europaparlamentsvalget, er der meget på spil for EU og Europa. Både Kommissionen og medlemslandene søsætter i øjeblikket initiativer for at komme mis- og desinformation i forkøbet. Så sent som i går, mandag, stod Kommissionsformand Ursula von der Leyen på scenen i Skuespilhuset til Copenhagen Democracy Summit og talte om skabelsen af et ”Europæisk Demokratiskjold”, der skal rydde op desinformation. Men hvordan forbereder man sig på en krig, som både udkæmpes på avisredaktioner, i kommentarspor og ved kantineborde?

Russiske trolde og typiske troper

Rusland er ansvarlig for 61 pct. af desinformationen i Europa. Tidligere i år annoncerede franske myndigheder, at de havde afdækket knapt 200 hjemmesider, der spredte desinformation; alle med forbindelser til Kreml. Men også kinesiske aktører spiller en stadigt større rolle i den europæiske informationssfære. Fx har EU-Kommissionen registreret, at Kina har anvendt og forstærket russisk desinformation om en påstået amerikansk sponsoreret produktion af hemmelige biovåben i Ukraine.

 

Hvordan forbereder man sig på en krig, som både udkæmpes på avisredaktioner, i kommentarspor og ved kantineborde?
_______

 

Tænketanken European Policy Center har klarlagt, hvordan desinformationskampagnerne typisk gør brug af politiske budskaber, der normalt har adresse på den europæiske højrefløj. Fx forsøger kampagnerne at spille på fremmedgørelse af flygtninge, kritik af EU-landenes støtte til Ukraine eller omstillingen væk fra (russisk) gas og olie mod bæredygtige energikilder.

EUvsDisinfo, en forlængelse af EU’s diplomatiske gren, opridser en række troper, der ofte går igen i russiske desinformationskampagner. For det første bygger fortællingerne typisk på en fremstillet modstilling mellem eliten og folket. Dernæst slår de typisk på tromme for truede (konservative) værdier og tab af (national) suverænitet, som må reddes for at forebygge et nært forestående kollaps af samfundsordenen.

Hvordan holder man dialogen åben, men lukket for desinformation?

Selvom disse særtræk ved de russiske kampagner er gode at have for øje, bliver man jo ikke femtekolonne eller russisk agent af at føle sig overset af politikere eller have betænkeligheder ved EU’s barselsdirektiv. I sin iver for at beskytte de demokratiske institutioner og bekæmpe desinformation må EU ikke lukke sig om sig selv og stoppe den frie debat. Med andre ord: Den demokratiske samtale må ikke tie politiske stemmer alene på en mistanke om at gengive holdninger, Rusland i øvrigt anvender i desinformationskampagner.

Som det fremgår af ugens nyhedsoverblik herunder, demonstrerer titusindvis i Georgien mod regeringens lov om ’fremmede agenter’, der kræver, at alle organisationer, der modtager mere end 20 pct. af deres finansiering fra udenlandske kilder, lader sig registrere som ”fremmed agent”. Det vil ramme civilsamfundet hårdt. Kritikere mener, at loven blot er et påskud for at udskamme og i sidste ende lukke organisationer, der går regeringen efter i sømmene. EU har fordømt den georgiske regerings handlinger og har understreget, at det udskyder et potentielt georgisk EU-medlemskab, som 80 pct. af georgierne ellers støtter.

Det interessante er, at EU selv er i færd med at udarbejde en lov, der skal bekæmpe skjult udenlandsk indflydelse. De to love har, foruden det overordnede erklærede formål, dog ikke meget tilfælles. EU-loven skeler først og fremmest til, hvad pengene udefra skal bruges til. I tilfældet med den georgiske lov er pengenes udenlandske herkomst i sig selv nok til at erklære modtageren for købt og betalt.

Ikke desto mindre har Kommissionens planer fået en række organisationer til at råbe vagt i gevær. De er bl.a. bange for, at loven kan blive brugt som løftestang til at gøre livet surt for NGO’er i lande, hvor de i forvejen har det svært, fx i Ungarn. Det nuværende lovforslag er ikke videre stærkt i sproget. Det sigter til ”interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af enheder i tredjelande”, men ’interesserepræsentation’ må siges at være et vidt begreb. NGO’erne frygter, at fx den ungarske eller slovakiske regering med loven i hånden kan slå ned på oppositionsorganisationer. For sin del siger Kommissionen, at et stærkt, godt forankret civilsamfund skal vejes op mod hensynet til en gennemsigtig finansiering. „Vi skal ikke være naive,” som en talsmand for Kommissionen sagde.

EU-Direktivet om ”gennemsigtighed i interesserepræsentation” er endnu ikke vedtaget, og eftersom Europa-Parlamentet har haft sin sidste samling, går lovgivningsmaskinen i tomgang, indtil europæerne på ny har valgt 720 medlemmer til at repræsentere dem. EU og europæerne skal på den ene side tage truslerne fra en hybridkrig med Rusland alvorligt. Men strammer man garnet for hårdt, risikerer man at sætte de ting over styr, som EU ellers bryster sig af: Ytringsfrihed og civilsamfund.

 

Den demokratiske samtale ikke må tie politiske stemmer alene på en mistanke om at gengive holdninger, Rusland i øvrigt anvender i desinformationskampagner

_______

 

Andre nyheder:

Demonstrationer i Georgien: Tbilisi og andre store byer i Georgien har den seneste måned lagt gader og stræder til enorme protester mod regeringens lov mod ”fremmede agenter”. Efter først at have trukket forslaget tilbage for et år siden, vedtog regeringen i går tirsdag loven. Landets præsident, Salome Zourabichvili, vil nedlægge veto mod loven, og sende den retur til parlamentet, der kan underkende vetoet med simpelt flertal. Regeringspartiet, Georgiens Drøm, er ellers valgt på et løfte om at knytte stærkere bånd til EU og Vesten. Landet fik kandidatstatus i november sidste år, og 80 pct. af georgierne ønsker et EU-medlemskab for landet. I mandags sendte tolv EU-udenrigsministre et brev til EU’s udenrigschef Josep Borell med ønske om, at EU snarligst vurderer, hvilken betydning loven vil have for Georgiens europæiske aspirationer.

DF’s spidskandidat ekskluderet fra EU-debat: „Vi kan se, at der udøves censur fra European Brodcasting Union‟. Sådan lød kritikken fra Anders Vistisen, DF’s spidskandidat til EU-valget for DF, da den anden og formodentligt sidste paneuropæiske valgdebat forud for Europa-Parlamentsvalget, arrangeret af EBU, bliver uden panelister fra de to partifamilier på den yderste højrefløj. EBU henviser til, at kun kandidater, der er udnævnt spidskandidater af deres respektive partifamilier (den såkaldte ‚Spitzenkandidat-proces) kan deltage. Hverken DF’s ID-gruppe eller Danmarksdemokraternes ECR-gruppe anerkender den uformelle spidskandidatproces, hvor de forskellige grupper opstiller kandidater til kommissionsformandsposten, og har derfor ikke udråbt én.

Xi på Europa-turné: Den kinesiske leder Xi Jinping var i sidste uge på besøg i Europa. Først i Paris, hvor han mødtes med præsident Macron, kommissionsformand von der Leyen og forbundskansler Scholz. Sidenhen besøgte Jinping også Budapest og Beograd. Besøget i Paris havde mange dagsordner. Selvom Kina har skuffet europæerne i spørgsmålet om Ruslands krig i Ukraine, og selvom kinesisk protektionisme truer europæisk industri, har kineserne alligevel behov for at holde døren til det europæiske marked åben.

Catalonske separatister taber terræn til lokalvalg: For første gang i nyere tid blev et separationsvenligt parti ikke det største til regionalvalget i Catalonien i søndags d. 12. maj. Det nuværende regeringsparti ECR gik 7,5 pct tilbage og mistede 13 mandater i 135 sæder store regionale parlament. Det regionale socialdemokrati, der er allieret med den spanske premierminister Sanchez’ parti, blev valgets vinder med 28 pct af stemmerne. Foran sig har socialdemokraterne nu en stor opgave med at opbygge en koalition i det meget politisk diverse parlament, som søndages valghandling sammensatte.

Læseliste:

Med kurs mod føderationen? Hvis man er indehaver af et abonnement på Information, skal man læse forsideartiklen begået af Mathias Sindberg med hjælp fra Tænketanken Europas Ditte Brasso Sørensen. Artiklens hovedbudskab er: Midt i al den storpolitiske tumult, der har kendetegnet de sidste fem års europæisk politik, har landene i EU ifølge Brasso Sørensen flyttet sig markant tættere sammen. Læs her.

Splitter Xi Europa eller overspiller han sine kort? I sidste uges udgave af RÆSONs nye podcast, Geopol, dissekerer professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe den kinesiske generalsekretær Xi Jinpings nylige Europa-turné. Var det i virkeligheden smart af Xi kun at besøge Frankrig, for sidenhen at lægge vejen forbi den europæiske paria Viktor Orbán i Budapest og den kontroversielle serbiske præsident, Aleksandar Vučić? Lyt med her, eller hvor du ellers lytter til podcasts.

Drømmen om catalansk selvstændighed lider et knæk: Dyk ned i implikationerne af det catalonske nyvalg i denne analyse fra Politico. Sanchez vandt, men det samme gjorde højrefløjen. Og hvem skal i grunden lede? Læs her.

Magnus Lund Nielsen (f. 1994) er fast skribent og EU-analytiker hos RÆSON. Han er tidligere rådgiver i Europa-Parlamentet og PA- og kommunikationskonsulent og har en dobbeltkandidat mellem Europa-Kollegiet i Warszawa og CBS i europæiske studier og politisk kommunikation med speciale i Ukraine og populisme.

ILLUSTRATION: Skuespilhuset i København, 14. maj 2024: Ursula von der Leyen taler ved den årlige Copenhagen Democracy Summit
[FOTO: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne