Magnus Lund Nielsen i Bruxelles Briefing 1. april: Kan Ursula von der Leyen samle europæerne om den grønne dagsorden?
01.04.2024
De europæiske landmænd har blæst til kamp om EU’s grønne dagsorden. Spørgsmålet er nu, hvad der må vige, og hvad der må bestå i Europas fremtidige klimapolitik.
Med RÆSONs europapolitiske nyhedsbrev Bruxelles Briefing får du en analyse af et aktuelt emne – i denne uge tager vi temperaturen på unionens klima- og miljøpolitik. Dernæst et nyhedsoverblik og til sidst en læseliste med gode skriv om europæiske anliggender.
Analyse: Den grønne dagsorden på valg
I sidste uge d. 26. april indtog belgiske landmænd endnu engang Bruxelles’ gader. I dramatiske scener blev strålen fra en gyllespreder mødt af kaskader af vand fra politiets vandkanoner – ganske tæt på Justus Lipsius-Bygningen, hvor EU-Rådet holder til.
Bag de gylle-bemalede vinduer vandt landmændene en vigtig sejr. For en lille måned siden kunne vi her i Bruxelles Briefing berette om, at EU’s naturgenopretningslov med nød og næppe blev stemt igennem Europa-Parlamentet. Herfra blev det betragtet som en formsag, at Rådet, hvor medlemsstaterne sidder, skulle give planen de sidste velsignelser. Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Med en ungarsk kovending var flertallet pludseligt væk, da også bl.a. Sverige, Finland og Belgien i forvejen havde erklæret, at de ville stemme blankt eller imod. Afstemningen udskydes for nu. Hvor efterlader det EU’s klimapolitiske kurs? I denne uge ser vi nærmere på EU’s grønne dagsorden; hvem der bestemmer, og hvordan den ser ud efter EU-valget til juni.
Kursjustering eller politisk opgør?
De seneste år har set et en forhøjelse af EU’s klimamål med en politik, der overordnet står på to ben: En ambition om at gøre Unionen klimaneutral i 2050 og skære 55 pct af de kollektive udledninger i 2030 ift. i 1990-niveauet. En underskov af reguleringer og initiativer skal sikre, at Unionen kommer over barren. Den vigtigste af disse er The European Green Deal fra 2020, som igen dækker over en bred vifte af initiativer, der både skal hjælpe Unionen i mål med at begrænse udledning, men også hjælpe de områder, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne i særligt Sydeuropa. Landbruget skriver sig skriver sig for nogenlunde en lige så stor del af de globale udledninger, som transportsektoren. Så hvis unionen skal i mål, må fødevareindustrien også holde for. Derfor stiller EU’s landbrugspolitik også krav til bl.a. jorddække og udledning af pesticider.
Det er bl.a. disse krav, som den bølge af landmandsprotester, der er rullet hen over store dele af EU de sidste par måneder, har reageret på og har haft held med at udvande. Nu forsøger belgierne, der for tiden sidder på EU’s roterende formandskab og som selv stemte blankt, at redde stumperne af naturgenopretningsloven inden både EU-valget og det ungarske formandskab lurer om nogle måneder. Med naturgenopretningsloven forpligter medlemslandene sig til at genoprette naturlige økosystemer på 20 pct af EU’s kollektive hav- og landområder.
Men det lader til, at der for alvor er gået valgkamp i Bruxelles. Som vi tidligere har dækket i Bruxelles Briefing, venter et højresving i Europa-Parlamentets magtbalance. Derfor har parlamentets største gruppering, EPP, der ligger lidt til højre for midten og huser bl.a. danske konservative, tyske CDU og polske Borgerplatformen, for længst set skriften på væggen: Man er bange for at blive overhalet højre om. EPP’s spidskandidat, nuværende kommissionsformand Ursula von der Leyen, der også er favorit til at fortsætte i jobbet efter valget til juni, har de seneste måneder haft travlt med at gøre sig selv spiselig for landmændene. Von der Leyen har ellers gjort den grønne dagsorden til hjørnesten i hendes første periode som kommissionsformand. Hun håber på én til.
Til trods for at landbruget kun skriver sig for 1,4 pct af EU’s kollektive BNP og 4,2 pct af den samlede beskæftigelse, så har bønderne haft imponerende held med at sætte dagsordenen for EU’s klima- og miljøpolitik det sidste stykke tid. Spørgsmålet er, hvordan det konkret kommer til at forandre EU’s grundlæggende klimakurs på den anden side af et snarligt valg.
Når vi taler om at understøtte omstillingen til en eldreven, europæisk bilpark, skærer det ikke kun i vores fælles udledninger, det styrker også europæiske bilfabrikanter overfor deres kinesiske konkurrenter. Miljøpolitikken nyder ikke samme gode
_______
Hvordan slår man mønt på miljøet?
Naturligvis er det svært at sige noget med sikkerhed om, hvordan EU’s klimapolitik tegner sig de næste fem år efter sommerens valg. Og klimaambitionerne er faktisk stadig – og på trods af protesterne – hævet en smule, da EU-landene for nyligt blev enige om at skære 90 pct af udledningerne inden 2040. Men hvor EU har trukket læsset for mere klimafodslæbende lande, tegner de næste par år til at blive mere afdæmpet. De seneste par år har EU’s kollektive klimamål tvunget nogle ellers mindre klimaambitiøse lande med på vognen. Det ændrer sig måske nu.
Al kritikken uagtet er de danske klimamål trods alt overordnet er højere end EU’s. Derfor kommer en mindre vidtgående EU-klimap0litik næppe til at have lige så store konsekvenser for Danmark, som det vil have for lande, hvor forholdet er omvendt. Det er fx tilfældet for lande som Grækenland og Bulgarien.
Tiden er knap, inden europæerne går til valg
Indtil videre tyder det på, at EU’s eksisterende målsætninger får lov at bestå, men at den politiske appetit på nye visioner svinder ind. Det har særlig betydning for de love, som ikke når at blive skubbet i mål inden valget – herunder naturgenopretningsloven. Og med sidste uges udskydelse kommer det måske til at gå særligt ud over miljøpolitikken.
Miljøinitiativer er generelt sværere at sælge til vælgerne end klima. Som Ditte Brasso Sørensen og Emmanuel Molding Nielsen fra Tænketanken Europa tidligere har fremhævet i RÆSON, er von der Leyen lykkedes med at gøre klimapolitik til industripolitik. Når vi taler om at understøtte omstillingen til en eldreven, europæisk bilpark, skærer det ikke kun i vores fælles udledninger, det styrker også europæiske bilfabrikanter overfor deres kinesiske konkurrenter. Miljøpolitikken nyder ikke samme gode. Som det paneuropæiske medie Euractivs miljøredaktør, Dognagh Cagney, udtalte d. 27. marts, så kan fordelene ved en ambitiøs miljøpolitik kun mærkes en smule af alle, mens ulemperne rammer en lille del af befolkning hårdt. Måske tænker den gennemsnitlige dansker ikke meget over vibens mulige genkomst, men inddragelsen af kornmarker til skovdyrkning kan ramme den enkelte landmand hårdt.
Kurt Vandenberghe, der leder kommissionens grønne tiltag, blev af mediet Politico spurgt, om han er nervøs for et klimapolitisk tilbagefald: ”Vi gør det ikke for planetens skyld – planeten er fuldstændig ligeglad med, om den bliver tre eller ti grader varmere. Vi gør det for at holde planeten levedygtig for vores økonomi, for vores civilisation” svarede han. Selvom det måske for nogle lyder som en kamp for mere dyreliv og flere blomster, så handler det i sidste ende om at give mennesker de bedste betingelser, mener Kommissionen.
Ligesom at von der Leyen har haft held med at binde snor til industripolitikken, kommer den grønne dagsorden også de næste fem år til at være tæt viklet ind i både sikkerheds-, energi- og landbrugspolitik. I stedet for at være drevet af en idealistisk nerve med kurs mod endnu højere klima- og miljømålsætninger, kommer det næste mandats grønne politik måske i højere grad til at være tvunget af omstændighederne.
Ligesom at von der Leyen har haft held med at binde snor til industripolitikken, kommer den grønne dagsorden også de næste fem år til at være tæt viklet ind i både sikkerheds-, energi- og landbrugspolitik
_______
Vigtigste nyheder:
Overraskelse i Slovakiet og Tyrkiet. Den undertippede Ivan Korcok slog forrige lørdag Peter Pellegrini og fik flest stemmer i første runde af det slovakiske præsidentvalg. Den EU-venlige og vestligt orienterede Korcok har lovet at videreføre den kritiske linje overfor premierminister Robert Ficos politik, som den afgående præsident har været garant for. Fico har siden genindsættelse i embedet i efteråret tiltrukket sig EU’s vrede for bl.a. at have lanceret markante retsreformer, der fjerner den statslige korruptionsanklager og styrker kontrollen med pressen. Pellegrini er medlem af partiet Hlas, der sidder i regering med Ficos parti, Smer. Korcok og Pellegrini skal nu ud i anden og afgørende runde d. 6. april. I går søndag d. 31. marts leverede Tyrkiet en anden overraskende sejr til det store oppositionsparti CHP til lokalvalg over hele landet. CHP vandt eller genvandt borgmesterposter i Tyrkiets fem største byer og fik på landsplan flere stemmer end præsident Erdogans parti, AK. Istanbuls borgmester Ekrem Imamoğlu, der nu for anden gang har slået Erdogans kandidat i hovedstaden, rygtes som en mulig kandidat til det næste præsidentvalg i 2028.
Europæiske reaktioner på terrorangrebet i Moskva. En lang række EU-ledere har sendt kondolencer til Rusland i kølvandet på terrorangrebet på et spillested lidt uden for Moskva, hvor bevæbnede mænd dræbte 137 mennesker. Både rådsformand Charles Michel og kommissionsformand Ursula von der Leyen fordømte angrebet dagen efter på det sociale medie X. Selvom Ruslands efterretninger har anerkendt, at den islamiske terrorgruppe ISIS-K stod bag, har det i russiske medier føget med påstande om ukrainsk involvering. Blandt andet påstod den russiske leder Vladimir Putin, at gerningsmændene flygtede mod Ukraine efter deres ugerning. Det blev siden modsagt af den belarussiske præsident Lukasjenko, der snarere mente, at de havde forsøgt at komme ind i Belarus, før de tog mod Ukraine.
Russisk missil i polsk luftrum. I 39 sekunder opholdt et russisk missil sig i polsk luftrum og krænkede derved NATO’s luftrum søndag d. 24. marts. Siden har den russiske ambassadør nægtet at dukke op, da det polske udenrigsministerium indkaldte vedkommende. De polske væbnede styrker meldte, at de var klar til at skyde missilet ned, havde de vurderet, at det havde mål i Polen.
Værd at læse:
• Hvem er europæeren? Jakob Skaaning fra Zetland har begået dette fine skriv, der tager livtag med det evige spørgsmål om, hvad det vil sige at være europæer. Er det bare noget EU-politikere snakker om eller har det også bund i virkeligheden?
• Hvor europæiske er moldoverne? Moldova og Ukraine har været pot og pande i deres ansøgninger om EU-medlemskab. Men der er stor forskel på, hvordan de to landes befolkninger ser på EU. European Pravda er dykket ned i det moldoviske tilfælde. Er man interesseret i at følge den ukrainske vej mod EU, er European Pravda under alle omstændigheder en god idé at læse.
• Forsag EU og alle dets gerninger. Det er måske ikke en så stor læseoplevelse, som det er en sjov kuriositet, men en række tidligere Trump-rådgivere har lanceret platformen EU-US Forum. Det er endnu sparsomt med detaljer, men det lader til at være en form for tænketank, der skal bekæmpe det store influx af liberale og progressive tanker i amerikansk politik ved problemets rod: EU.
Istanbuls borgmester Ekrem Imamoğlu, der nu for anden gang har slået Erdogans kandidat i hovedstaden, rygtes som en mulig kandidat til det næste præsidentvalg i 2028
_______
Magnus Lund Nielsen (f. 1994) er kandidat i EU-studier fra Europa-Kollegiet i Warszawa. Han skriver speciale om EU og Ukraine på kandidaten i Politisk Kommunikation og Ledelse på CBS. Han er tidligere rådgiver i Europa-Parlamentet og PA- og kommunikationskonsulent.
I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at “landbruget skriver sig for nogenlunde en lige så stor del af de globale udledninger, som udledningen af fossile brændstoffer”. Det er nu rettet til “transportsektoren”.
ILLUSTRATION: Bruxelles, 1. februar 2024: Landmænd deltager i en demonstration nær EU-hovedkvarteret [FOTO: Polet Olivier/Abaca/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
