Mads Strange (LA): EU bør indføre et princip om, at man fjerner to regler hver gang, man indfører en ny

14.05.2024


RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Hvis fremtidens europæere også skal vokse op på et velstående kontinent, skal den bureaukratiske udvikling vendes.

Kommentar af Mads Strange, kandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance

Vi står i en tid, hvor geopolitiske spændinger intensiveres, og de liberale demokratiers grundvold udfordres. Med udsigt til Donald Trumps utilregnelige adfærd på sikkerhedsområdet i vest og Ruslands brutale invasion af Ukraine i øst, har nødvendigheden af et stærkt Europa aldrig været større. Samtidig står vi ved en digital skillevej. Kunstig intelligens kommer utvivlsomt til at bidrage til at sænke CO2-udledningen, løse velfærdsudfordringerne og revolutionere vores hverdag med ny teknologi, vi end ikke kan forestille os. Desværre har USA og Kina spillet massivt ind for at blive digitaliseringens ledere, mens vi i EU halter gevaldigt efter.

Tilbage står et Europa under pres fra mange fronter. Heldigvis er der meget, vi politisk kan gøre, for at EU kan stå stærkere i egen ret. Jeg vil i det følgende skitsere fem områder, som kan bidrage til et mere robust, velstående og friere Europa.

1. Forsvarspolitikken skal op i gear

Mens Donald Trumps sabelraslen varsler et politisk opgør om NATO, og ukrainerne fortsat kæmper en brav frihedskamp, er det kun blevet mere nødvendigt, at EU formår at stable et funktionsdygtigt og afskrækkende forsvar på benene. Den tid, hvor vi i Europa kunne høste fredsdividende og negligere vores forsvarsforpligtelser ud fra en forventning om, at USA altid ville stå klar til at redde dagen, er endegyldigt forbi.

Hvis vi skal kunne imødekomme det nye trusselsbillede, bliver vi nødt til at tilføre langt flere penge til Forsvaret – også flere end vi allerede har gjort, efter at Ruslands kampvogne krydsede Ukraines landegrænse. Det gælder både det traditionelle forsvar, så EU atter kan matche de globale stormagter, men også et nyt og helt centralt område som cybersikkerhed, der forventes at udgøre en stadig større del af fremtidens krigsførelse. Desværre forsøger alverdens autokrater allerede at banke på europæiske organisationers døre. Derfor er den største hæmsko for ny cyberteknologi – paradoksalt nok – EU selv, idet man har lagt et lag af bureaukrati over EU’s digitale økonomi.

2. Grøn omstilling med internationalt udsyn

En anden central opgave for det europæiske fællesskab bliver at sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer. De fleste danske politikere er enige om, at både Danmark og Europa bør iklæde sig den grønne førertrøje. Derfor er den vigtigste skillelinje i klimadebatten i dag blevet, om man vil have en grøn omstilling baseret på vækst og innovation eller på planøkonomi og stagnation.

Hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om at støbe fundamentet for en grøn omstilling, har vi brug for mere vækst. Dels fordi vi aldrig får overbevist verdens fattigste lande om at gå med til en grøn omstilling, hvis de ikke får lov til at leve rigere liv. Og dels fordi vi slet og ret ikke har en jordisk chance for at få en grøn omstilling uden nye teknologier indenfor eksempelvis atomkraft, power-to-x eller bioslutions, der vil opstå som et produkt af økonomisk fremgang.

Hertil kommer også, at EU i højere grad skal føre klimapolitik med internationalt udsyn. I 2022 stod Danmark nemlig kun for 0,1 pct. af den samlede CO2-udledning, mens EU og Kina til sammenligning stod for henholdsvis 7,5 pct. og 31 pct. Hvis vi i EU kan få mere klimapolitik for pengene ved også at hjælpe verdens fattigste lande med at få nedbragt deres CO2-udledning, bør vi selvfølgelig gøre det – uanset om det er ved at få flere bæredygtige energikilder eller plante træer, der kan reducere mængden af drivhusgasser i atmosfæren

 

Det er afgørende, at vi ikke er bange for udviklingen. Vi er nødt til at forstå AI og dets potentiale, inden vi begynder at udvikle reguleringsmekanismer, der holder markedet nede
_______

 

3. Vækst og frihandel skal drive Europa frem

For at løse mange af de udfordringer, der trækker ind over Europa, skal vi have langt mere fokus på økonomisk fremgang, end vi har i dag. Derfor skal vi sikre, at den europæiske pengekasse bugner. En central komponent i EU’s økonomiske maskinværk er det indre marked, der historisk set har været garanten for massive velstandsstigninger i Europa. Vejen til yderligere velstand er altså brolagt med et tæt europæisk samarbejde, hvor løsningerne allerede er kendte: Deregulering, nedbrydning af handelsbarrierer og flere frihandelsaftaler.

En omfattende liberalisering af banksektoren kunne være et godt sted at starte, da europæisk kapital i øjeblikket ikke har optimale vilkår for at flyde derhen, hvor den gør mest nytte. Det vil give Europas virksomheder og navnlig små start-ups lettere ved at udvikle sig, hvilket vil accelerere graden af innovation i EU. Sideløbende er det også oplagt at indgå nye frihandelsaftaler med vækstøkonomier og på den måde åbne nye døre for europæiske virksomheder.

Et fortærsket mundheld lyder, at USA innoverer, Kina kopierer og EU regulerer. Lige nu har politikerne i EU alt for meget fokus på at regulere vores erhvervsliv med unødigt bureaukrati i stedet for at skabe bedre vilkår for de virksomheder, der lægger skinnerne til fremtidens velstand og vækst. Hvis fremtidens europæere også skal vokse op på et velstående kontinent, skal den udvikling vendes.

4. EU skal være en global leder indenfor teknologi og kunstig intelligens

Meget af den globale økonomis vækst skabes i øjeblikket hos techgiganterne, der formår at høste frugterne fra teknologiske fremskridt, herunder særligt inden for kunstig intelligens. Men EU halter langt efter Kina og USA. Det skyldes en uvane med at stikke en kæp i hjulet på de digitale virksomheder, der ellers ville kunne konkurrere med de amerikanske og kinesiske.

Lige nu står visse politikeres evige reguleringsiver og frygt for det ukendte nemlig i vejen for, at EU kan konkurrere på teknologiområdet. Jeg forstår godt skepitismen overfor digitaliseringens vingesus. TikTok-kaninhuller, som fører børn og unge ned i mørke afkroge af internettet. Algoritmer, der kender os bedre end os selv. AI, som udkonkurrerende kræft mod menneskets kompetencer. Refleksion er godt og nødvendigt, men vi mennesker er også prædisponeret til at frygte forandring. Lignende dommedagsprofetier blev også spået under urbaniseringen. Ved industrialiseringen. Da biler, TV, fly, mobiltelefoner og internettet blomstrede frem. Og man kunne blive ved.

Det er afgørende, at vi ikke er bange for udviklingen. Vi er nødt til at forstå AI og dets potentiale, inden vi begynder at udvikle reguleringsmekanismer, der holder markedet nede. Forhaster vi os med at lave panikdrevet regulering på et stadig meget ukendt (og måske misforstået) område, hæmmer vi innovation og teknologisk udvikling. Konsekvensen vil være, at USA og Kina buldrer derudaf, og vi i de europæiske lande står tilbage.

Det kommer til at kræve massive investeringer i forskning og udvikling af produkter, samtidig med at vi skal opstille hegnspæle, der sikrer borgernes rettigheder. Vi er på vej ind i en digital transformation, der kommer til at omkalfatre vores samfund på en måde, de færreste af os kan begribe. Derfor er det afgørende, at vi rammer den rette politiske balance, hvor man hverken kvæler innovationen eller ender i det vilde vesten.

Den bureaukratiske fejl-40, EU har begået, kan heldigvis udbedres politisk. Man bør i EU indføre et princip om, at man fjerner to regler hver gang, man indfører en ny. Dermed vil man tvinge lovgivere til at reflektere kritisk over, hvorvidt ny lovgivning er relevant, samtidig med at man får kastet et kritisk blik på gammel lovgivning.

5. Respekten for nærhedsprincippet skal genfindes

Hvis EU skal stå stærkere i egen ret, er det vigtigt, at opbakningen fra de respektive nationalstaters er på plads. Hvis EU begynder at fylde mere end nødvendigt, risikerer denne opbakning at krakelere. Vi skal sikre, at bedrevidende bureaukrater i Bruxelles ikke trækker socialaktivistiske tiltag ned over hovedet på borgere og virksomheder, der sagtens selv kan finde ud af at indrette deres tilværelse. Det drejer sig blandt andet om barselsregulering, symbolpolitiske plastiksugerør, tossede kønskvoter og tvungen timeregistrering på arbejdsmarkedet.

Svaret på denne udfordring er ikke en ny opfindelse eller endeløse diskussioner om traktatændringer. Reelt handler det om, at man genfinder respekten for nærhedsprincippet, så EU kun gennemfører lovgivning på områder, som medlemslandene ikke selv kan regulere egenhændigt. Formår man dette, så vil der genopstå en arbejdsdeling mellem Bruxelles og hovedstæderne i Europa, der skaber resonans hos befolkningen.

Og det er der behov for, hvis vi skal hav en jordisk chance for, at EU også i fremtiden bliver garanten for fred, frihed og fremskridt. ■

 

Vi skal sikre, at bedrevidende bureaukrater i Bruxelles ikke trækker socialaktivistiske tiltag ned over hovedet på borgere og virksomheder, der sagtens selv kan finde ud af at indrette deres tilværelse
_______

 

Mads Strange (f. 1999) er kandidat til Europa-Parlamentsvalget for Liberal Alliance.

ILLUSTRATION: Mads Strange [FOTO: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix]