Mads Dalgaard Madsen: Trumps historiske valgsejre skygger for et dybere problem inden opgøret mod Biden

25.01.2024

Med Trumps to valgsejre i Iowa og New Hampshire er vejen til præsidentvalget så godt som sikret. Det er det tætteste, man kan komme på et dødsstød til den republikanske hovedudfordrer Nikki Haley, men hun smider ikke håndklædet i ringen. Til stor irritation for Trump, da Haleys fortsatte tilstedeværelse blotlægger, hvad der bliver en af de største udfordringer for hans opgør mod Biden.

Analyse af Mads Dalgaard Madsen

Det er aldrig sket i amerikansk historie, at en republikansk primærvalgskandidat har vundet de to første primærvalg i Iowa og New Hampshire og ikke til sidst vundet partiets præsidentkandidatur. Derfor er Trumps sejr i New Hampshire tirsdag d. 23. januar også det tætteste, man kan komme på et dødsstød til Trumps hovedudfordrer Nikki Haley. Spørgmålet er, hvor lang tid Haley trækker pinen, nu hvor alt peger på, at 2024 bliver endnu et opgør mellem Trump og Biden.

New Hampshire var Haleys store chance

På papiret var New Hampshire skræddersyet til Nikki Haleys valgkampagne. „The Granite State”, som New Hampshire kaldes i folkemunde, bryster sig af at have en meget stor andel af moderate, uafhængige vælgere, som hverken er registrerede Demokrater eller Republikanere. Statens valgregler giver dem mulighed for at gøre deres stemme gældende i de to partiers interne primærvalg. 

Netop de vælgere har i lang tid set mod Nikki Haley som en god moderat kandidat, der kan bringe amerikansk politik og partiet tilbage til en form for normaltilstand. Den opbakning kom til udtryk i meningsmålingerne, som i ugerne op til valget udviste stor konkurrencedygtighed.

Haley endte dog med at tabe til Trump med 11 pct. (43 pct. mod 54 pct.). Et stort nederlag og det er svært at se, hvad hendes vej nu er til at vippe Trump af pinden. Fraregnet en fuldstændig uforudset situation, som fx en helbredsepisode, bliver det en gentagelse af 2020-valget, hvor Trump og Biden vil tørne sammen om endnu fire år i Det Hvide Hus.

Biden-kampagnen er tydeligvis også kommet til den konklusion. Få minutter efter Trump blev udnævnt som vinder, satte Bidens valgkampagne en T-shirt i salg med teksten “TOGETHER, WE WILL DEFEAT TRUMP. AGAIN.” (SAMMEN VIL VI SLÅ TRUMP. IGEN).

Præsidentvalgkampen er dermed allerede skudt i gang. Det bliver en af de længste i amerikansk politisk historie. Normalt vil en vinder først blive udråbt i marts måned, hvor der afholdes’Super Tuesday’, som er dagen, hvor de fleste delstater afholder deres primærvalg.

Haley fortsætter – til Trumps store irritation

Den eneste, der ikke synes indstillet på at lade præsidentvalget starte, er Nikki Haley. Det var således langt fra en slagen Haley, der trådte op på scenen foran sine vælgere tirsdag aften, for at afholde ‘tabertalen’.

Hun erklærede med det samme, at hun ikke betragtede primærvalget som afgjort. Hun vil blive ved – i hvert fald frem til 24. februar, hvor hendes hjemstat, South Carolina, afholder sit primærvalg. Haley-kampagnen mener, at hvis der skal være noget sted, Haley kan trække en kanin op af hatten, så skulle det være i South Carolina, hvor hun tidligere har været en yderst populær guvernør.

 

Der er tegn på, at en del republikansk-orienterede primærvalgsvælgere ikke ’kommer hjem’, hvis Trump står på stemmesedlen
_______

 

Men hvorfor blive, når slaget synes afgjort? At blive i primærvalget på trods af dårlige odds betyder, at Haley kan nyde godt af en uforudset hændelse i valget; som enten en helbredsepisode hos den 77-årige Trump, eller at Højesteretten fjerner ham fra stemmesedlerne pga. hans rolle i stormløbet på Kongressen 6. januar. En sådan afgørelse omkring sidstnævnte forventes i februar eller marts måned. 

Den mest oplagte årsag for Haleys fortsatte valgkamp skal nok tilskrives hendes ambition om at opstille igen i 2028. Om fire år kan Trump ikke genopstille, og Det Republikanske Parti bliver tvunget til at sætte et nyt ansigt på partiet. Jo længere Haley bliver i valgkampen, jo mere national omtale får hun og jo nemmere får hun med at bygge en politisk platform frem mod 2028.

Alt sammen til stor irritation for Trump. Den republikanske frontrunner gik i sin sejrstale i New Hampshire hårdt efter Haley og opfordrede hende til at droppe sit kandidatur. Trump har en klar interesse i, at få primærvalget afsluttet så hurtigt så muligt. Dels fordi det vil give ham muligheden for at koncentrere sig om Biden og dels sådan at retssagerne – der for alvor starter i de kommende måneder – ikke begynder at blive en usikkerhedsfaktor hos de republikanske vælgere.

Aldrig før har en førende kandidat i et primærvalget stået overfor så mange alvorlige retssager på én gang, så i de kommende måneder bevæger Trump sig ud på politisk ubetrådt land. Her vil det være en stor fordel for ham, at de republikanske vælgere intet alternativ har.

Advarselslamper for Trump

Haleys fortsatte tilstedeværelse er ligeledes en irritationsfaktor for Trump, da hun blotlægger, hvad der bliver en af de største udfordringer for Trump-kampagnen over det næste år. Ifølge en opgørelse fra mediet NBC News, har der aldrig været så stort en kløft mellem uafhængige vælgere og registrerede republikanere i New Hampshires republikanske primærvalg.

Trump vandt 74 pct. af registrerede republikanere, mens Haley tog 60 pct. af uafhængige vælgere. Tidligere målinger fra NBS News viser tilmed, at op mod 40 pct. af Haleys vælgere siger, at de vil stemme på Biden over Trump. Desuden viser tallene, at Trump også taber universitetsuddannede vælgere og vælgerne med de højeste indkomster til Haley. Der er altså tegn på, at en del republikansk-orienterede primærvalgsvælgere ikke ’kommer hjem’, hvis Trump står på stemmesedlen.

At Trump er dygtig til at få mobiliseret sine egne, er hævet over enhver tvivl, men New Hampshire valget viser, at han kan få store problemer med at række ud til de moderate midtervælgere – der med al sandsynlighed bliver afgørende for at vinde det nationale præsidentvalg mod Biden.

Det er en tendens, der tidligere har gjort sig gældende for Trump. Republikanerne tabte midtvejsvalget i 2022, netop fordi Trumps indblanding og insisteren på at nominere MAGA-kandidater sendte moderate midtervælgere i favnen på Demokraterne. Derudover tabte han selv samme gruppe i præsidentvalget i 2020 og midtvejsvalget i 2018.

Trump har overordnet set været en valgmæssig katastrofe for republikanerne, netop fordi han er god til at blive valgt internt i partiet for bagefter at tabe det efterfølgende nationale valg pga. sin relative upoplaritet hos uafhængige midtervælgere.

Haleys fortsatte tilstedeværelse i primærvalget kommer kun til at skærpe kontrasten til Trump overfor netop denne vælgergruppe og dermed forhindrer det ham i at starte en målrettet strategi for at få midtervælgerne på sin side, før retssagerne for alvor starter og som risikere at puste til Trumps upopularitet i den brede amerikanske befolkning.

Man skal passe på med at overgøre valget i New Hampshire. Staten har trods alt stemt på en demokratisk præsident siden 2004. Men valgets tale fra New Hampshire er alligevel, at Trump er udfordret, hvis valget bliver en folkeafstemning om ham.

Jo mere Trump kan få den nationale samtale til at handle om Biden og præsidentens upopularitet, jo bedre for Trump. Men omvendt, jo mere det handler om Trump og hans retssager, jo dårligere er han stillet overfor de afgørende uafhængige midtervælgere.

Haleys fortsatte tilstedeværelse i primærvalget vil alt andet lige gøre det sværere for ham at lykkes med netop det; at gøre valget til et fravalg af Biden fremfor et tilvalg af Trump. ■

 

Valgets tale fra New Hampshire er, at Trump er udfordret, hvis valget bliver en folkeafstemning om ham
_______

 

Mads Dalgaard Madsen (f.1992) er Msc. International Business and Politics, Copenhagen Business School. Seniorrådgiver med fokus på USA og tidl. indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington DC.

ILLUSTRATION: Nashua i New Hampshire, 23. januar: Donald Trump indtager scenen med sin familie og kampagnestab i fejringen af valgsejren i primærvalget [FOTO: Chip Somodevilla/AFP/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland