Mads Dalgaard Madsen: Det virker som om, Kamala Harris har lært noget af Donald Trump
20.08.2024
”Donald Trumps opførsel i august måned minder meget om den Trump, der tabte valgene i 2018, 2020 og 2022. Det er tydeligt, at han endnu ikke har fundet en disciplineret og effektiv måde at angribe Kamala Harris på. I øjeblikket er han sin egen værste fjende i denne valgkamp.”
Nyhedsinterview med Mads Dalgaard Madsen af Christian Bach
RÆSON: Lad os dykke ned i det politiske landskab og partiernes styrkepositioner under Demokraternes konvent. Vil du prøve at beskrive, hvordan Harris’ kampagne indledningsvis har været? Hvad vil Demokraterne opnå under konventet?
DALGAARD MADSEN: Det, de gerne vil opnå med dette konvent, er at fortsætte det, der kaldes ‘Kamalamentum’. Kamala Harris har oplevet dette momentum gennem hele august måned, stort set siden hun fik delegerede nok til at blive Demokraternes præsidentkandidat. Hun har redet på en bølge af ‘hype’ og eufori blandt den demokratiske base, der ser hende som en kandidat, der både kan slå Donald Trump, og som samtidig ikke er så gammel som Joe Biden.
Det virker som om, at Kamala Harris har haft succes med at frigøre en opsparet begejstring, der var blevet dæmpet af, at Joe Biden, en 81-årig præsident, stod øverst på stemmesedlen. Hun har ydermere haft en næsten fejlfri august måned, hvor tingene er gået så godt, som de overhovedet kunne for Harris.
Hun håber nu, at dette konvent kan give et ekstra boost til kampagnen, et ekstra skud af energi, der kan fungere som en trampolin til at springe ind i valgkampens afgørende fase, og drive kampagnen ind i efteråret, hvor den endelige kamp skal stå. De skal bruge dette konvent til at fejre og krone Kamala Harris som Det Demokratiske Partis nye leder.
Flere har påpeget, hvordan Demokraterne har valgt et helt andet budskab end under Bidens valgkampagne. Fx at man i højere grad taler om, hvordan Republikanerne er ”weird”, og forsøger at sætte en kontrast mellem de dystre udsigter, som Trump præsenterer, og så den optimistiske og energiske vision, Harris’ står for. Er optimisme en af de bærende elementer i kampagnen?
Bestemt – du rammer hovedet på sømmet. Jeg synes egentlig, at det hele er meget godt indkapslet i den valgvideo, som DNC, altså Det Demokratiske Parti, startede konventet med i går. Det er en ny reklame, der går under navnet „Freedom,‟ som vil blive sendt ud over hele USA. Videoen sætter netop den tone, der forsøger at skabe en kontrast til den negative, nærmest dystopiske fortælling om USA, der kommer fra Donald Trump og J.D. Vance.
Kamala Harris har nærmest på rekordtid lukket det gab, som Joe Biden havde til Donald Trump
_______
Demokraterne anerkender de problemer, der findes i det amerikanske samfund, men de vil også appellere til, at der skal være noget positivt at stemme for. Kamala Harris og Tim Walz synes at mene, at man skal stemme for noget, ikke kun imod noget, som mange føler, at Donald Trump og J.D. Vance står for. Det er næsten umuligt at høre dem holde en valgtale uden at fokusere på, hvad der er galt, og at man skal stemme imod noget, der er i vejen med systemet. Deres beskrivelse af det amerikanske samfund er nærmest fuldstændig dystopisk. Og her prøver Kamala Harris virkelig at skabe en positiv fortælling under overskriften „Freedom‟. Hun har valgt en vicepræsidentkandidat, der er god til at sprede glæde, en hyggeonkel-type, der står i skarp kontrast til den negative fortælling fra modstanderne.
En anden ting, som også tydeliggøres i kraft af DNC, er Demokraternes store dominans i mediebilledet – noget, som Trump før har været så god til at dominere. Er det en del af forklaringen på, hvorfor målingerne har ændret sig, tror du, og er det en god kontrastrategi til Trumps mediedominans?
Ja, det har i hvert fald vist sig at være indtil videre. Kamala Harris har nærmest på rekordtid lukket det gab, som Joe Biden havde til Donald Trump, og hele august måned har i højere grad handlet om Harris og Demokraterne end om Donald Trump. Hver gang vi har talt om Donald Trump, har det faktisk været dårlige, negative historier om de pressemøder, han har holdt, og lignende.
I amerikansk politik taler man meget om det, der hedder „earned media‟ – altså den opmærksomhed, man får fra medierne gratis, fordi man i sig selv er en god historie. Donald Trump er en mester i earned media, og det har været en af hovedårsagerne til hans succes, fordi han simpelthen bare tiltrækker opmærksomhed.
Men det er interessant, at “earned media”-kampen i denne måned virkelig er blevet vundet af Demokraterne, simpelthen fordi Kamala Harris pludselig er blevet det nye, friske pust i valgkampen. Hun repræsenterer på en måde „the change candidate‟ – altså den kandidat, der står for forandring – samtidig med at hun repræsenterer den siddende administration. Det er en virkelig unik situation, hvor hun kan spille på mange strenge, både som en del af den siddende administration og som en kandidat, der skaber ny energi i valgkampen. Du har helt ret i, at opmærksomheden virkelig er noget, Demokraterne har formået at vinde i august måned.
Og det er utroligt, at de er lykkedes med det, når man tænker på, at Donald Trump blev skudt for blot en måneds tid siden. Det er jo ikke noget, der bliver talt så meget om længere, fordi Demokraterne har formået at dække over det.
Det virker som om, Kamala Harris har lært af Donald Trump ved at komme ud med enkle politiske forslag, der er nemme at kommunikere
_______
Vi har før læst så meget om de såkaldte ”double-haters” – kan vi allerede nu se, hvordan de vælgere har fordelt sig efter Harris’ entré?
Under Biden og Trump var der en stor del af den amerikanske befolkning, der var trætte af, at disse to kandidater var deres eneste valg. Blot det, at Kamala Harris er et nyt og friskt pust, er et stærkt argument i sig selv, og det er noget, hendes kampagne aktivt forsøger at udnytte. Når de siger „We choose freedom,‟ og man ser valgvideoen fra i går, handler meget af budskabet om „freedom for all‟ – altså frihed fra at skulle koncentrere sig om og lytte til Donald Trump i yderligere fire år. Et stort argument for Kamala Harris er, at hun simpelthen ikke er Trump; hun fremstår som en mere ‘normal’ kandidat, der kan befri den amerikanske befolkning fra yderligere fire år, hvor alt handler om Donald Trump. Dette er uden tvivl et centralt element i hendes valgkampagne.
Vi kan se, at den gruppe, der tidligere udgjorde op mod 25 pct. af ”double-haters”-vælgerne, stort set er forsvundet – eller i hvert fald reduceret til et normalt niveau. Det betyder ikke, at alle disse vælgere entydigt har valgt Kamala Harris, for Donald Trump er også steget en smule i popularitet i sin base efter, at Kamala Harris trådte ind på scenen, hvilket i sig selv skaber en interessant dynamik.
Forud for konventet har Harris’ økonomiske planer været i fokus – fx med forslaget om ‘price control på diverse dagligvarer’. Trumps rådgivere har kaldt udkastet for noget der ‘ligner det kommer fra Venezuela eller Cuba’. Vi ved, at økonomi betyder meget for amerikanske vælgere. Kan en for radikal eller populistisk økonomisk politik ende med at koste valgkampen for Demokraterne, hvis vælgerne kommer til at stå overfor en for stor polarisering?
Kamala Harris er blevet kritiseret meget for ikke at have givet interviews eller kommet med konkrete politiske forslag. Det her er faktisk det mest konkrete, hun har meldt ud indtil videre, men det er stadig ikke særlig konkret, når man nærlæser det. Det virker som om, Kamala Harris har lært af Donald Trump ved at komme ud med enkle politiske forslag, der er nemme at kommunikere. På dette tidspunkt i valgkampen handler det ikke så meget om at fremlægge detaljerede politiske planer, men snarere om at sende signaler til vælgerne om, at hun fokuserer på de problemer, som de går mest op i. Og det er netop, hvad hun gør med denne økonomiske plan.
Hun har bL.A. foreslået tiltag mod „price gouging,‟ hvor hun siger, at virksomheder ikke må profitere urimeligt på dagligvarer. Hun definerer ikke, hvad „price gouging‟ præcis er, eller hvordan det skulle håndhæves, men det sender et signal til vælgerne om, at hun vil gøre noget ved det.
Hun har også foreslået, at førstegangskøbere kan få et tilskud på 25.000 dollars til et realkreditlån – altså et førstegangsboligkøb. Økonomer siger, at det ikke giver nogen mening, men hun rammer direkte ned i en af de største bekymringer hos især unge vælgere, nemlig adgangen til boligmarkedet.
Man skal se disse økonomiske planer som måder at sende signaler på. Og det viser, at Kamala Harris har lært af de fejl, Hillary Clinton lavede i 2016, hvor hun præsenterede tætskrevne, detaljerede politiske programmer, som ingen rigtig kunne kommunikere effektivt eller forstå. Harris spiller nu på Donald Trumps bane ved at komme med simple budskaber, der er nemme at forstå, alt sammen for at angribe Trump på områder, hvor han ellers står stærkt, eksempelvis økonomi.
En anden interessant dynamik er, at Trumps kampagne i august måned har haft svært ved at finde en konsistent angrebsvinkel mod Kamala Harris. Trump har prøvet forskellige tilgange, men han har samtidig været sin egen største modstander. Hans håndtering af økonomi og immigration har tidligere givet ham en fordel, men Kamala Harris har formået at slå ham ud af kurs og forhindret ham i at fastholde en disciplineret retorisk linje. I stedet har han vaklet og stillet spørgsmålstegn ved hendes race og andre irrelevante emner, hvilket kun har fremhævet hans værste sider.
Donald Trumps opførsel i august måned minder meget om den Trump, der tabte valgene i 2018, 2020 og 2022. Det er tydeligt, at han endnu ikke har fundet en disciplineret og effektiv måde at angribe Kamala Harris på, og i øjeblikket er han sin egen værste fjende i denne valgkamp.
Kamala Harris har lært af de fejl, Hillary Clinton lavede i 2016
_______
Hvordan kan Trump få genskabt sit momentum?
Hvis juli måned har lært os noget, er det, at alt kan ske i amerikansk politik. Kamala Harris har bevidst undgået interviews og detaljerede politiske programmer, så vi har faktisk endnu ikke set hende blive testet for alvor. Det kan vise sig, at Harris ikke klarer sig så godt, når hun bliver udfordret, hvilket vi så under primærvalgene i 2019 og 2020 i Det Demokratiske Parti.
Hun bliver snart nødt til at definere sig selv, for ellers risikerer hun, at Trump vil gøre det for hende. De kommende debatter i september måned bliver derfor ekstremt interessante, fordi det er første gang, hun skal forsvare sig og udtrykke sig uden et venligt publikum af demokrater. Det er her, Trump får mulighed for at genskabe noget momentum.
Hvis vi skal se lidt nærmere på den Republikanske side, så har vi set, hvordan Elon Musk har involveret sig meget i valgkampen bl.a. med et langt interview med Trump på X. Samtidig har J.D. Vance tråde til tech-miljøet og typer som tech-millardæren Peter Thiel. Er det en fordel for Trumps kampagnen, at de bruger deres forbindelse til Silicon Valley?
Det er faktisk en meget interessant vinkel, du tager fat i der. J.D. Vance har ikke haft den stærkeste start som vicepræsidentkandidat, fordi han endnu ikke har formået at komme klart igennem med sit budskab om at være en „working class champion.‟ Demokraterne har derimod fundet en effektiv angrebsvinkel ved at fremhæve hans fortid som venture-kapitalist og investor i Silicon Valley og dermed sætte ham i bås med typer som Peter Thiel og Elon Musk.
Hvis man er Republikaner lige nu, bør man virkelig fokusere på at gøre denne valgkamp til en kamp om Midtvesten, hvor det stadig er utroligt tæt. For vi skal huske, at meningsmålingerne i øjeblikket viser, at Kamala Harris ligger præcis der, hvor en konkurrencedygtig Demokrat bør være. Hun har ikke et overbevisende forspring i meningsmålingerne. Faktisk er hun bagud i forhold til, hvor Hillary Clinton var på samme tidspunkt i 2016, og hvor Joe Biden var i 2020. Kamala Harris er med andre ord tilbage ved udgangspunktet.
Jeg lavede en sammenligning i går i en podcast, hvor jeg sammenlignede det her valg med en kongeetape i Tour de France. Det svarer til, at Jonas Vingegaard og Pogacar kører side om side op ad det afgørende bjerg. Da Joe Biden var præsidentkandidat, så vi en Donald Trump, der kunne lave det her slangehug, som Pogacar er kendt for, og skabe et stort hul mellem dem. Men hvad Kamala Harris har gjort nu, er lidt som Jonas Vingegaard har gjort mod Pogacar; hun har langsomt spist sig ind på Trumps forsprong, og nu kører de igen side om side op ad de sidste kilometer af bjerget. Vi må se, hvem der vinder spurten. Det er et åbent kapløb, og man skal virkelig holde fokus. Det er ‘anybody’s game’.
For Republikanerne gælder det om at holde øjnene på bolden. De har nogle stærke emner i Midtvesten, men hvis de går for meget op i emner som Elon Musk, woke-debatten, den dybe stat, og „own the libs,‟ risikerer de at miste fokus. De skal i stedet holde sig til de emner, som kernevælgerne i svingstaterne virkelig går op i: inflation og immigration. Resten bør have mindre vægt.
Musk kunne, med et enkelt fingerknips, pumpe så mange penge ind i Trumps kampagne, at det kunne matche hele det beløb, Demokraterne kunne rejse til hele præsidentvalget, uden at det overhovedet ville ramme hans egen økonomi
_______
Men hvis man vender den analogi om, så kan man vel argumentere for, at Musk og Thiel er indflydelsesrige tech folk, der før har været en demokratisk bastion. Vi ved, at de har godt fat i de unge mænd – men er den del af vælgerne blot en lille fraktion, der ikke kommer til at stemme på Demokraterne?
Præcis – de unge mænd, som de allerede har fat i, vil stemme Republikansk under alle omstændigheder. Det er lidt som at prædike for dem, som allerede er overbevist. Den reelle forskel, de kan gøre, er at kanalisere et nærmest ubegrænset antal millioner – måske endda milliarder – dollars ind i Donald Trumps valgkampagne. Det er her, de kan gøre en stor forskel, hvis de beslutter sig for det. Musk kunne, med et enkelt fingerknips, pumpe så mange penge ind i Trumps kampagne, at det kunne matche hele det beløb, Demokraterne kunne rejse til hele præsidentvalget, uden at det overhovedet ville ramme hans egen økonomi.
Men du har helt ret i, at Musk, med hans kontrol over Twitter (X), kan forme samtalen. Men der er en vigtig pointe, som man taler meget om i Washington D.C. lige nu: Begge kampagner risikerer at blive det, man kalder „too online.‟ Begge kampagner risikerer at blive det, man kalder for „too online.‟ De skal være opmærksomme på, at valgkamp ikke udelukkende foregår på Twitter. Det handler ikke om JD Vance, der har haft sex med en sofa, eller om memes og TikToks. „Own the libs‟-retorikken og alle de små internetkampe er en lukket boble.
Elon Musk og Peter Thiel har en tendens til at se verden gennem den boble og tro, at det er sådan, amerikanerne tænker. Men det er det ikke. I Midtvesten er der ikke mange, der går op i „own the libs,‟ eller i pride-flag, smadrede kønsglaslofter og Beyoncé. Det er en helt anden vælgergruppe, vi taler om. Dette valg bliver afgjort af 100.000 til 200.000 vælgere i stater som Michigan, Wisconsin og Pennsylvania. Det er her, det hele bliver afgjort. Og de fleste af disse vælgere sidder ikke på Twitter og deltager i internetdebatter – de er allerede overbeviste. ■
Begge kampagner risikerer at blive det, man kalder „too online.‟ De skal være opmærksomme på, at valgkamp ikke udelukkende foregår på Twitter
_______
Mads Dalgaard Madsen (f.1992) er Msc. International Business and Politics, Copenhagen Business School. Seniorrådgiver med fokus på USA og tidl. indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington DC.
ILLUSTRATION: Chicago, 19. august 2024: Kamala Harris med sin mand – og USA’s „second gentleman‟ – Doug Emhoff under Det Demokratiske Konvent [FOTO: Gabrielle Lurie/AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
