Linda Robinson: Harris førte en næsten fejlfri kampagne, men USA var ikke klar til en kvindelig præsident
10.11.2024
„Der er i USA en følelse af, at landet er blevet feminiseret, og at mænd har mistet deres maskulinitet, fordi kulturen favoriserer kvinder, hvilket simpelthen ikke er sandt. Men det faktum, at de tror det, er meget problematisk. Og det er et problem, der skal løses.‟
Linda Robinson er senior fellow ved Counsil on Foreign Relations, hvor hun forsker i kvinders politiske og økonomiske lederskab, forholdet mellem ligestilling og demokrati, teknologi-faciliteret vold samt international politik. Hun er tidligere fellow ved forskningscentre på John Hopkins University og Harvard University og har skrevet New York Times-bestselleren, Tell Me How This Ends og Foreign Affairs-bestselleren, One Hundred Victories.
Interview af August Østergaard Nilsson
RÆSON: Du skrev i Foreign Affairs (31. oktober 2024), at hvis en kvinde vandt præsidentvalget, ville det sende et buldrende budskab ud til hele verden. Hvilket budskab sender hendes nederlag?
ROBINSON: Mit håb havde været, at USA kunne have bidraget til statistikken over lande, der har været regeret af kvinder. 40 pct af verdens lande har haft mindst én kvindelig leder, og på grund af USA’s størrelse og magt, ville en sejr til Harris have skabt det, der er kendt som rollemodel-effekten: Det ville få endnu flere kvinder og piger til at tænke, at det er noget, de kan stræbe efter – at kvinder kan styre et land i højeste position lige så godt som en mand. Den chance er forpasset for nu.
På trods af ikke at have talt særlig meget om sit køn i valgkampen, mener du så, at Harris’ køn alligevel spillede en rolle ved dette valg? Var amerikanerne simpelthen ikke klar til en kvindelig præsident?
Det er et meget vanskeligt spørgsmål at besvare på baggrund af den data, der foreligger: Folk vil sjældent sige åbent, at de har bias imod kvinder, men hvis vi kigger på World Values Survey, mener 49 pct. af respondenterne, at mænd er bedre politiske ledere end kvinder. Så det er en anerkendt bias, at folk bredt set tror, at mænd – ipso facto – er bedre statsoverhoveder og regeringschefer end kvinder. Den statistik tror jeg ikke, at USA er fritaget fra.
Pew Research Center har foretaget meningsmålinger, der viser, at et flertal i USA er ligeglade med, om de stemmer på en mand eller en kvinde, men når man går mere i dybden, mener 35 pct af amerikanerne, at kvinder er dårligere i stand til at sikre den nationale sikkerhed og styre militæret, hvilket jo er en ret essentiel del af det at være præsident i USA – præsidenten er the commander in chief. Så ja, der er en reel fordom om, at kvinder er dårligere i stand til at træffe liv-og-død-beslutninger, til at konfrontere diktatorer og til at kommandere på slagmarken: Det kan være, at folk er blevet holdt tilbage af dét i valget mellem Harris og Trump.
Men folk ser ikke bare på hende og siger: „Hun er en kvinde, skal jeg stemme på hende eller ej?‟. De stemmer primært for eller imod Det Demokratiske Parti. Og Det Demokratiske Partis fiasko bunder grundlæggende i, at de ikke har kunnet overbevise amerikanere uden en universitetsuddannelse, om at partiet har deres interesser i højsædet og kan levere reelle resultater for dem: Det er trods alt den største gruppe i den amerikanske befolkning, og det er altafgørende at kunne appellere til dem. Men jeg tror også, at en kønsbias har spillet en eller anden rolle.
Folk vil sjældent sige åbent, at de har bias imod kvinder, men hvis vi kigger på World Values Survey, mener 49 pct. af respondenterne, at mænd er bedre politiske ledere end kvinder
_______
Kampen for ligestilling mellem kønnene er et relativt nyt fænomen. Det var ikke før 1970’erne, at Vesten for alvor begyndte at tale om post-materielle værdier som ligestilling, homorettigheder, antiracisme osv. Det er emner, som Demokraterne har markeret sig meget tydeligt på og ført politik ud fra. Tror du, at de her massive kulturelle forandringer, introduceret i 70’erne og fremefter, har udløst en form for modreaktion, hvor folk nu giver udtryk for deres utilfredshed ved at afvise en sort, kvindelig kandidat?
Survey-data viser, at amerikanere bredt set går ind for lighed mellem mennesker generelt. Men det er rigtigt, at der er opstået bekymring omkring tiltag, der har skullet fremme ligestilling mellem kønnene. Ipsos (markedsanalyse- og konsulentvirksomhed, red.) gennemførte en global meningsmåling og konkluderede, at 60 pct af mænd i generation Z (født mellem 1997 og 2012, red.) mener, at ligestillingstiltag diskriminerer dem. De 60 pct mener, at forholdet mellem mænd og kvinder er et nulsumsspil, og at de fremskridt, der er taget til fordel for kvinder, er kommet på bekostning af dem. Der er også en bredere statistik, der viser, at folk generelt – og i særlig grad mænd – mener, at tiltag til fremme for ligestilling er gået for vidt. Dét er overraskende for mange kvinder, for når vi ser på data, ser vi, at kvinder stadig er underrepræsenterede på mange områder: økonomisk selvstændighed og økonomisk og politisk ledelse – i USA har vi fx kun 28 pct kvinder i Kongressen, og vi har ikke brudt glasloftet endnu.
Det, vi har set, er en slags kulturkrig, hvor kønsligestilling er blevet set som kønsideologi. Og det er rigtig nok blevet moderne i visse kredse at fordømme dette. Der er megen fjendtlighed omkring tiltag, der skal fremme diversitet, lige muligheder og inklusion samt mange aspekter af LGBTQ+-rettighederne. Så ja, jeg vil sige, at vi ser en modreaktion, hvor folk generelt føler sig utilpasse med tiltag, der skal løfte kvinder, selvom vi objektivt set endnu ikke har nærmet os nogen form for ligestilling.
Hvis vi ser på dette valg, spillede spørgsmålet om wokeisme og især anti-wokeisme en stor rolle. Trump positionerede sig som en slags fornuftig modvægt til, hvad hans tilhængere betragter som tosset venstrefløjsideologi. Kan man sige, at fordi Demokraterne har satset for meget på de her akademiske, meget venstreorienterede forestillinger (Kamala Harris har sågar argumenteret for at tilbyde skattefinansierede kønsskifteoperationer til indsatte i amerikanske fængsler), påvirker det nu også den helt basale feministiske dagsorden i USA?
Ja, det tror jeg er rigtigt sagt. Anti-wokeisme er i dag blevet en slags baseballbat, man kan bruge til at ramme dem, der søger at sikre og støtte ligestilling mellem kønnene bredt set. Vi hørte fx under kampagnen Donald Trump sige, at børn – uden forældres samtykke – havde fået foretaget en kønsskifteoperation i skolen og kom hjem fra skole som et andet køn, end de var taget afsted som. Det er selvfølgelig helt og aldeles falsk. Men der er en reel bevægelse, der siger, at Demokraterne gør dårlige ting mod dine børn, hvilket er meget beklageligt, og det påvirker, som du selv antyder, enhver, der forsøger at støtte noget aspekt af ligestilling mellem kønnene.
Det er også vigtigt at huske på, at kvinder i dette land repræsenterer et bredt spektrum, så bare fordi nogen er en kvinde, betyder det ikke, at de er progressive eller liberale. Der er en reel kløft inden for kvindegruppen: 53 pct af hvide kvinder – både med og uden universitetsuddannelse – stemte denne gang på Trump. Folk stemte imidlertid primært på Trump på grund af økonomien og på grund af indvandring. Spørgsmål om køn og abort rangerede under disse to emner.
Anti-wokeisme er i dag blevet en slags baseballbat, man kan bruge til at ramme dem, der søger at sikre og støtte ligestilling mellem kønnene bredt set
_______
Men hvis vi skal pege fingre, mener du så, at venstrefløjen er gået for vidt i at fremme sin meget specifikke, meget intellektuelle forståelse af verden, eller ligger skylden for den nuværende situation alene hos højrefløjen og Donald Trump?
Jeg mener ikke, at kampen for trans- eller kønsrettigheder i USA er gået for vidt. Det er min personlige mening.
Man hører ofte, at USA har en meget maskulin kultur, og at macho-dominans bliver idealiseret. Er det rigtigt?
Ja. Hvis fx du ser på Trumps kampagne var den meget bekymrende på grund af den hypermaskulinitet, den spillede på. Det Republikanske Nationale Konvent begyndte til tonerne af James Brown-sangen, It’s a Man’s, Man’s, Man’s World, så kom Hulk Hogan på scenen og rev sin t-shirt af kroppen, og der blev generelt brugt en meget stødende retorik imod kvinder. Donald Trump har skabt et billede af en rigtig mand som en, der er hypermaskulin, toksisk, aggressiv og dominerende. Jeg synes det er bekymrende, at kulturen omfavner det, og at det bliver rationaliseret på den måde, som det gør. Der er en følelse af, at landet er blevet feminiseret, og at mænd har mistet deres maskulinitet, fordi kulturen favoriserer kvinder, hvilket simpelthen ikke er sandt. Men det faktum, at de tror det, er meget problematisk. Og det er et problem, der skal løses.
Den kommende vicepræsident, J.D. Vance, har også sagt nogle ret bekymrende ting om kvinders rolle i samfundet. Han har lagt vægt på, at vi skal tilbage til et samfund, hvor kvinders fornemmeste opgave er at føde børn – altså tilbage til en slags 1950’er-syn. Der er et meget alarmerende og reaktionært sæt af – ikke bare synspunkter – men også politiske anbefalinger. Det er fx blevet foreslået at spore kvinders graviditeter gennem CDC (Center for Disease Control and Prevention, red.), hvilket kunne blive brugt til at forhindre kvinder i at krydse grænser for at få en abort. Det er en meget orwellsk idé, og jeg håber, at nok kvinder sætter sig imod, så der bliver sat en stopper for implementeringen af de her forslag.
Der er en følelse af, at landet er blevet feminiseret, og at mænd har mistet deres maskulinitet, fordi kulturen favoriserer kvinder, hvilket simpelthen ikke er sandt
_______
Vi talte tidligere om, hvordan Kamala Harris ikke har brugt sit køn særlig meget i valgkampen. Ikke desto mindre har Donald Trump talt om hendes køn: Han har fremstillet hende som en svag kvinde, som verdens autokrater vil vade lige henover. Så på trods af ikke selv at have talt særlig meget om det, tror du så, at Trumps angreb baseret på hendes køn har spillet en rolle i valgets udfald?
Ja, det er jeg er bange for, at det gjorde. Trump er kendt for at komme med sexistiske og kvindehadske kommentarer. Han er en dømt voldtægtsmand (CARROLL v. TRUMP, afgjort 19. juli 2023, red.), og han har åbent pralet med at tage på kvinder. Jeg er ekstremt skuffet over, at der ikke var en større afvisning og modreaktion fra kvindelige vælgere. Trumps kampagne var en meget foruroligende demonstration af racisme, sexisme og kvindehad.
Harris valgte strategisk ikke at tage det op: Kvindelige ledere tøver altid med at svare igen, når det handler om køn, fordi de tror, at det vil få dem til at se svage ud. Hendes beslutning var baseret på en analyse af Hillary Clintons kampagne i 2016, der gjorde det mere til et spørgsmål om kandidatens køn, end Harris-kampagnen gjorde. Harris forsøgte at nå ud til vælgere på midten og ikke-affilierede mænd, så hun ville ikke have, at det skulle se ud som om, hun kun ville være præsident for kvinder, hvis hun blev valgt.
Hun talte først og fremmest om at være præsident for alle, om at forene landet og om det faktum, at vi har mere, der forener os, end der deler os. Hendes kampagne gik ud på at sige: „Jeg er måske en kvinde, men jeg vil være præsident for alle, og jeg er her med en platform, der imødekommer alles behov.‟
Førte Kamala Harris en god kampagne?
Hun førte en næsten fejlfri kampagne. Hun blev hevet ind i ellevte time og havde på to døgn fået støtte fra alle de demokratiske delegerede, hun indsamlede over 1 milliard dollars, hun udformede fornuftig og detaljeret politik, hun havde et utroligt netværk af en masse frivillige til at hjælpe sig og utrolig stor entusiasme ved sine vælgermøder. Det ville være forkert at påstå, at Harris tabte, fordi hun førte en dårlig kampagne eller var en dårlig kandidat.
Det ville være forkert at påstå, at Harris tabte, fordi hun førte en dårlig kampagne eller var en dårlig kandidat
_______
Så hvorfor tabte hun?
Hun overtog fra Joe Biden, som 60 pct af amerikanerne var utilfredse med, så der var et stort underskud, hun var nødt til at overkomme, da hun overtog. En af grundene, til at hun tabte, var, at hun valgte ikke at bryde med ham. Desuden er Det Demokratiske Parti ikke længere et parti for arbejderklassen, hvilket man bliver nødt til at være, hvis man vil vinde valg. Jeg tror, at det var de to ting, der gjorde det.
Hvad vil en ny Trump-periode betyde bredt set for kvinder og piger i USA?
Vi ved ikke, hvilke af de politikker, han har nævnt, eller som Project 2025 (The Heritage Foundations forslag til en ny Trump-periode, red.) indeholder, der rent faktisk vil blive implementeret. Jeg nævnte overvågning af kvinder og deres graviditeter som et eksempel tidligere. Formålet med dette kunne være at retsforfølge kvinder, der krydser statsgrænser for at få en abort eller anden sundhedspleje. Det ville skabe en national sundhedskrise for kvinder, hvilket vil betyde, at flere kvinder og spædbørn kommer til at dø. Project 2025 foreslår også, at vi skal nedlægge the Gender Policy Council i Det Hvide Hus (organ grundlagt i 2021, der sikrer, at alle afdelinger og myndigheder i den amerikanske regering fremmer ligestilling i inden- og udenrigspolitikken, red.), og Project 2025 foreslår, at ”diversitet, lige muligheder og inklusion” (diversity, equity and inclusion) ikke må nævnes i noget officielt dokument. Så det er en meget drakonisk tilgang, som kommer til at skade kampen for ligestilling og kvinders rettigheder.
Trumps datter, Ivanka, støttede kvindekampen ved at kæmpe for større økonomisk selvstændighed for amerikanske kvinder, da hun var rådgiver i Det Hvide Hus, men hun er forsvundet, og der er ingen indikation på, at hun vil spille nogen rolle i den nye administration. Valget af Trump kan dog også give anledning til en stor stigning i antallet af kvindelige kandidater i fremtiden, hvilket vi også så under midtvejsvalget under hans første præsidentperiode.
Valget af Trump kan dog også give anledning til en stor stigning i antallet af kvindelige kandidater i fremtiden, hvilket vi også så under midtvejsvalget under hans første præsidentperiode
_______
Mener du, at de politikker, som Donald Trump muligvis vil indføre, vil skabe en mere generel modreaktion i befolkningen?
Ja, det tror jeg. Men en meget stor del af befolkningen er tilsyneladende enige i de her ideer i en eller anden grad. Project 2025’s kerneidé er at føre en familieorienteret politik, hvilket er en absurd ting at sige, når man tænker på, at vi har børnefattigdom i det her land, men ingen betalt børnepasning eller betalt barselsorlov, hvilket Project 2025 slet ikke fokuserer på. I stedet bruger de det som en undskyldning for at forfølge kvinder og visse typer familier – og dét kalder de en familieorienteret politik. Altså det er jo som taget ud af Orbáns håndbog. Og jeg tror, at der vil være en modreaktion, hvis de gennemfører det.
Hvis vi ser mere bredt på de sidste tre årtier, var andelen af kvindelige lovgivere på verdensplan stigende, men i de sidste to år er den udvikling stagneret, og antallet af sandsynlige kvindelige kandidater er faldet med 21 pct siden 2022. Er der en forklaring eller en global tendens, du kan pege på for at forklare den udvikling?
De ting, der er sket i USA, sker også i andre lande. Ifølge Varieties of Democracy Project (V-Dem) er den hurtigst voksende styreform autokrati med valgte ledere: Autokrater og autoritære ledere, der kommer til magten gennem stemmeurnerne. Så det, der sker, er, at demokratisk tilbagegang og ligestillingstilbagegang foregår i en sideløbende proces. Det sker, fordi folk stemmer på det, hvilket er ret bekymrende. Det er bestemt også et udbredt problem i Europa, hvor vi ser kvindelige ledere blive mere udmattede og udbrændte: Deres embedsperioder er kortere, og de stiller ikke op til genvalg.
Vi lever i en autoritær tid, og med USA’s tilslutning til klubben af disse autoritære populistiske lande, vil det være op til verdens demokratier at stå sammen og finde støtte. Vi er i et øjeblik nu, hvor autoritarismen er på fremmarch med konsekvenser især for kvinder og piger.
Betragter du Donald Trump som en af disse valgte autokrater?
Vi må se, hvad han gør. V-Dem instituttet siger, at en ny Trump-periode vil være bekymrende, da han sagtens kunne reducere borgerrettighederne (V-Dems direktør sagde den 10. april 2024, at det amerikanske demokrati ikke nødvendigvis overlever, hvis Trump blev genvalgt, red.). Han har truet med at gå efter pressen; kontrolmekanismerne i vores system kunne blive yderligere undergravet; og højesteret har lige givet ham immunitet for handlinger udført i embedet. Der er sat spørgsmålstegn ved selve demokratiets fundament. ■
Vi lever i en autoritær tid, og med USA’s tilslutning til klubben af disse autoritære populistiske lande, vil det være op til verdens demokratier at stå sammen og finde støtte
_______
Linda Robinson er senior fellow ved Counsil on Foreign Relations, hvor hun forsker i kvinders politiske og økonomiske lederskab, forholdet mellem ligestilling og demokrati, teknologi-faciliteret vold samt international politik. Hun er tidligere fellow ved forskningscentre på John Hopkins University og Harvard University og har skrevet New York Times-bestselleren, Tell Me How This Ends og Foreign Affairs-bestselleren, One Hundred Victories.
ILLUSTRATION: Glendale, Arizona, 9. august 2024: Vicepræsidentkandidat og guvernør for Minnesota, Tim Walz, på scenen med vicepræsident og præsidentkandidat Kamala Harris i den indledende måned for Demokraternes kampagne [FOTO: Julia Nikhinson/AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
