Lars Struwe: Topmødet overrasker – med sin nye, globale logik vil NATO tvinge Kina og Indien til svære valg
10.07.2024
På NATO-topmødet i Washington sker der i disse timer noget markant. Lederne og NATO taler om global sikkerhedspolitik. Der sker en kobling imellem USA, Asien og Europa, som ikke er sket tidligere.
Af Lars Struwe, Washington DC
DER SKER NOGET meget markant i disse timer på NATO-topmødet – inden selve topmødedeklarationen (slutkommunikeet) er præsenteret, så står det klar herovre, at der nu sker en kobling imellem USA, Europa og Asien. Der laves ikke et globalt NATO, men man samtænker nu indsatsen, som generalsekretær Jens Stoltenberg fastslog på NATO Public Forum.
Igennem et par år har Kina stået på dagsordenen i NATO. Men det er på dagens møder meget tydeligt, at man både i NATO-organisationen og i NATO’s medlemsstater er bekymrede over Kina, og at man nu nu ønsker at svare igen. USA’s udenrigsminister Anthony Blinken koblede selv i dag direkte Kina og Rusland. Han sagde, at Kina nu har et valg at træffe: Vil de fred og samhandel, eller vil de støtte Ruslands krig?
Blinken forklarede, at man nu måtte imødegå udviklingen i Kina, og at der derfor sker en forøgelse af samarbejdet med NATO’s fire asiatiske partnerstater: Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand.
Der tænkes global sikkerhedspolitik, og ikke den form for sikkerhedspolitik vi så i 2000’erne og 2010’erne. Her var det målrettet indsats imod terrorister, der medførte såkaldte out-of-area-operations. Det er en helt anden tankegang vi ser nu. Der tænkes i samarbejder på flere forskellige niveauer i sikkerhedspolitikken: teknologisk udveksling, forskning og forsvarsindustri.
Tilsyneladende er den anden del af byttehandelen i første omgang et fokus på Asien – eller rettere Kina – der kan udvikle sig til et militært samarbejde med de fire asiatiske partnerskabslande
_______
USA VIL HELT KLART gerne have Europa engageret – også i form af hård sikkerhed i Asien – og det kommer nok også. Der er ved at opstå en byttehandel, hvor Europa i stigende omfang kan forsvare sig selv, som statsminister Mette Frederiksen understregede det, men samtidig med at Europa vil bibeholde de amerikanske sikkerhedsgarantier og USA i Europa. Tilsyneladende er den anden del af byttehandelen i første omgang et fokus på Asien – eller rettere Kina – der kan udvikle sig til et militært samarbejde med de fire asiatiske partnerskabslande.
Japan planlægger en øvelse sammen med Tyskland og Spanien på øen Hokkaido. Dette har medført russiske protester – hvilket er med til at understrege den nye globaliserede sikkerhedspolitik.
Rusland har selv været med til at skabe denne kobling via landets samarbejde med Nordkorea og Kina, fordi russernes krigsførelse i Ukraine er dybt afhængig af bl.a. artillerigranater fra Nordkorea og kinesisk teknologi. Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski understregede i dag, at det kun er Indien og Kina, der virkelig drager fordel af samarbejdet med Rusland. Han mente, at Rusland burde overveje, om det var ved at blive en kinesisk vasal.
NATO bygger som forsvarsalliance på en geografisk definition. Man forsvarer hinanden i det geografiske område, der defineres af Washington-traktaten, hvor der står, at man forsvarer hinanden i: ”det nordatlantiske område nord for Krebsens Vendekreds”. Imidlertid er fremtidens krig ikke kun defineret af geografi. Der er tale om et sammenstød mellem to logikker: På den ene side erkender NATO, at geografien er tilbage i NATO i form af frygten for Rusland, men også at geografien er væk, når det gælder to nye militære domæner: cyber og rummet. Denne militære udvikling har været undervejs i mange år, og er beskrevet til dels i Ræson allerede i 2017.
VI MÅ INDSTILLE os på, at fremtidens sikkerhedspolitik finder sted i denne nye type af globalisering. Her er sikkerhedspolitik ikke regional. Det er fx ikke kun en konfrontation imellem Kina, Taiwan og USA i Det Sydkinesiske Hav, som vi kan se frem til, men en konflikt, der vil være global. Det er på sin vis en rejse tilbage til perioden fra 1880’erne og frem til 1945: Her kunne uro i Tanger skabe en europæisk krise. Nu må vi indstille os på, at hele kloden samt cyber og rummet kan rumme en konflikt med stater, der ikke nødvendigvis er naboer. Denne nye tilgang i NATO kommer til at kræve en meget dygtigt ført krisehåndtering, så kriser ikke eskalerer.
NATO’s nye sprog og nye tilgang betyder, at stater som Kina og Indien i stigende omfang vil blive tvunget til at vælge side. Det vil de helt sikkert ikke kunne lide. De har hidtil kunnet agere globalt uden at blive stille rigtigt til regnskab. Den mulighed vil NATO’s nye globale tilgang gøre det sværere at fastholde. ■
NATO’s nye sprog og nye tilgang betyder, at stater som Kina og Indien i stigende omfang vil blive tvunget til at vælge side
_______
ILLUSTRATION: Præsident Biden før overrækkelsen af USA’s Frihedsmedealje (nationens højeste udmærkelse) til generalsekretær Jens Stoltenberg [foto: The White House]