Lars Bangert Struwe: Vil Rusland ændre grænserne til Finland og Litauen?

22.05.2024

I årevis har man diskuteret, hvad Putins mål er. Nu kan vi se, at dele af planen er at ændre forholdet til Finland, Litauen og Polen.

RÆSON Opinion af Lars Bangert Struwe

Putin udtalte i 2005, at den største katastrofe i det 20 århundrede var Sovjetunionens sammenbrud. Lige siden har man overvejet, om Putin ville genskabe Sovjetunionen – eller måske det gamle Zar-Ruslands grænser. Krigen i Ukraine kan ses som første skridt i en genskabelse af et Rusland, der var. Nu vil Ruslands så – i langt mindre skala – rykke på grænserne til Finland, Litauen og Polen – tre NATO-stater.

Rusland har udarbejdet et lovforslag, der – muligvis – fremlægges af det russiske forsvarsministerium for at ændre grænserne til havs. Det ramte medierne her til morgen. I skrivende stund er det usikkert, hvad der er op og ned på sagen. Mens russiske militær-diplomatiske kilder afviser, at man har et sådant forslag på vej, har det altså været tilgængeligt forsvarsministeriets hjemmeside. Hverken Finland eller Litauen er blevet konsulteret. I Litauen ser man det som en russisk hybridoperation.

Der er al mulig grund til bekymring. Grænserne, som man muligvis vil flytte på, er i Østersøen. Her fastlagde man i 1985 grænserne, men nu vil det russiske forsvarsministerium ændre på disse grænser.

Helt konkret vil man ændre grænsen i farvandet ud for Baltiysk og Zelenogradsk i Kaliningrad-enklaven. Kaliningrad, der indtil 1946 var tysk og hed Königsberg, ligger imellem Polen og Litauen. I dag er byen base for dele af den russiske Østersø-flåde, og ikke mindst er der i Kaliningrad både Iskander-missiler, der kan nå Danmark med nukleare missiler, samt en relativt potent jord-til-luft-forsvar. Med andre ord: Kaliningrad er en vigtig russisk forpost i Østersøen.

Ligeledes vil man ændre på grænsedragningen i havet til Finland. Her er det i den østlige del af Den Finske Bugt i farvandet mellem Rusland og Finland, hvor man tilsyneladende vil flytte grænser ved øerne Suursaari, Someri, Ruuskeri og Säyvö. Disse tilhører allerede i dag Rusland.

Mest ramt af det russiske lovforslag er Finland og Litauen, men også Polen bør holde øje i kraft af, at Ruslands adfærd sker ved Kaliningrad.

 

Mest ramt af det russiske lovforslag er Finland og Litauen, men også Polen bør holde øje
_______

 

Rusland har tidligere garanteret Ukraine dets grænser ved Budapest-memorandummet om sikkerhedsforsikringer i 1994, men efterfølgende overtrådt det, og nu vil man så flytte grænser ved at lave en ny russisk lovgivning uden at inddrage de berørte stater.

Kan vi være ligeglade? Næppe. Den nye lovgivning bør ses som en del af Ruslands konstante pres på Vesten. Som en del af de hybride trusler, som Rusland meget dygtigt bruger. Hybridkrig og hybride trusler søger at underminere tilliden til staten, uden at man når frem til en direkte krigstilstand. For Rusland er det interessant, hvordan vi reagerer både i EU og i NATO. Vi har allerede sanktioner imod Rusland, så hvad er vi villige til at gøre?

Finland og Litauen bør indstævne Rusland for Den Internationale Havretsdomstol med det samme. Spørgsmålet er imidlertid, hvad man ellers kan gøre. Hvis man sender militære styrker til området for at opretholde regionens nuværende grænser, så er det en eskalation, og hvis de ikke gør, kan Rusland se det som en accept af dets aggressioner.

En mulighed er at bruge NATO, hvor man kan indkalde til et særligt møde i NATO’s højeste råd Det Nordatlantiske Råd (NAC) i henhold til NATO’s artikel 4. Her står der: ”Deltagerne vil rådføre sig med hverandre, når som helst nogen af dem mener, at nogen af deltagernes territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.” Denne artikel bruges til at sende et signal til andre stater om, at NATO er opmærksom på mulige trusler imod dets medlemsstater.

Historisk har grænsedragninger givet anledning til krige. Det bliver ikke til krig i dette tilfælde, men det ændrer håbet om fredelige løsning af konflikter. Vi ser, at Kina bygger nye øer i Det Sydkinesiske Hav for at ændre på grænserne til havs, og vi ser nu, at Rusland gør det samme med lovgivning.

For Kongeriget Danmark udgør dette et nyt problem. Vi har allerede en grænsestrid med Rusland om, hvor man skal trække grænsen ved Nordpolen. Danmark og Rusland gør krav på områder, der overlapper hinanden. Denne disput om kontinentalsoklen og dens grænser har Udenrigsministeriet hidtil troet kunne blive løst fredeligt ved FN’s Sokkelkommission (CLCS). Om dette nu, efter din nye russiske lovgivning, kan ske, er usikkert.

Vi må se på, om dette egentligt er et russisk udspil eller ej. Ruslands fremfærd gør, at vi i Vesten endnu engang må overveje, hvornår nok er nok, og hvilke midler vi egentligt har til at stoppe Rusland. Tilsyneladende vil Rusland blot fortsætte, så længe det ikke møder et hårdt modsvar. Og det svar er vi lige nu ikke klar til at give i hverken Europa eller USA. ■

 

Tilsyneladende vil Rusland blot fortsætte, så længe det ikke møder et hårdt modsvar. Og det svar er vi lige nu ikke klar til at give i hverken Europa eller USA
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i Forsvarsministeriet.

ILLUSTRATION: Saint Petersborg, 25. december 2023: Putin deltager i et møde med forhenværende forsvarsminister Sergej Sjojgu på et skibsværft [FOTO: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Yuval Levin: Afskaf primærvalgene. De giver magten til et mindretal af ekstreme vælgere

Liselotte Odgaard om Arktis: Ruslands bedste chance for at affyre missiler, der bliver opdaget for sent, er gennem det grønlandske luftrum – og det kan USA selvfølgelig ikke leve med

Henrik Vestergaard Stokholm: I strålearme af lys og varme vor skole stå…! Det er tankevækkende, at alle må mene noget om skolen, men skolen må ikke mene noget om noget

Bertel Heurlin: Kan Kina og USA lære at leve fredeligt side om side?

Jens Worning: USA’s nye Arktis-strategi drager Grønland og Danmark længere ind i USA’s kapløb med Kina

Lars Køhler: Den grønne omstilling bliver kun til virkelighed, hvis borgerne oplever den som retfærdig