Lars Bangert Struwe: Forsvaret er endt i kaos, fordi det hænger fast i fortiden
04.04.2024
Mængden af skandaler og møgsager i Forsvarsministeriet og Forsvaret er ekstrem. Det er et seriøst problem, som kræver radikale forandringer, der kan forberede Forsvaret på fremtiden – en fremtid i krigens tegn.
RÆSON Opinion af Lars Bangert Struwe
Endnu engang måtte en danske forsvarsminister afholde et pressemøde, hvor han skulle præsentere en møgsag. Denne gang var det så ikke kun én sag, men reelt set tre. For det første sendte man en fregat til et kampområde med våbensystemer, der viste sig ikke at kunne fungere optimalt. Dernæst prøvede Forsvaret at dække sig med et notat, der tilsyneladende skulle skubbe skylden over på Forsvarsministeriet, og endeligt så måtte ministeren meddele at indkøbet af artilleri og PULS-raketkapaciteten bliver langt dyrere og forsinket.
Alle tre sager har elementer af de mange møgsager, som har ramt ministerium og forsvaret igennem snart 20 år. Det er et seriøst problem, som kræver radikale forandringer. Samtidigt skal vi huske, at danske styrker i mere end 20 år været indsat i internationale operationer, og at de her har gjort det godt. Personligt har jeg tidligere arbejdet i Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og været underviser og censor i Forsvaret, og jeg er fyldt med respekt for de mange dygtige embedsmænd og officerer, der er ansat. Imidlertid har en forkert virksomhedskultur taget over, der hæmmer udviklingen af et godt fungerende ministerium og forsvar.
Forsvaret har forandret sig fra et eksistensforsvar til en politisk brik, som skulle sikre danske interesser ved at hjælpe USA og vores allierede. Det var en langsom udvikling, der startede i 1990’erne, og som accelererede i 00’erne da vi fik en aktivistisk dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor det at deltage i operationer side om side med amerikanske og til dels britiske styrker blev afgørende.
Forsvaret har altid indenrigspolitisk været en kampplads. Men nu blev det til en anderledes brik, hvor et bredt sikkerhedspolitisk flertal brugte forsvaret politisk over for USA. Det gjorde på mærkværdig vis, at man i Forsvaret begyndte at tænke på, hvordan man bedst tilfredsstillede politikerne, og derved blev Forsvaret dybt politiseret på lavere niveauer.
For det andet medførte den aktivistiske sikkerhedspolitik, som der var bred politisk støtte til, at man udsendte mindre enheder såsom seks fly, en bataljon eller et skib. Det var ikke et samlet forsvar, man tænkte på. Det var med andre ord de enkelte Lego-brikker, man fokuserede på, og ikke hvilket slot eller lufthavn, man byggede. For det tredje skulle man, og nok så afgørende, spare så meget som muligt på Forsvaret.
Forsvarschefen skal have ansvaret for opstillingen af forsvaret, og så skal det gøres helt klart, hvem der fører Forsvaret i tilfælde af krig. Hvor mærkeligt det end lyder, så er det uklart i dag
_______
Samlet set medførte udviklingen i 2000’erne og 2010’erne, at fokus ikke var på et samlet forsvar, men på enkelte elementer, og hvordan de kunne bruge politisk inden for en så billig ramme som muligt. Det medførte, at Forsvaret og Forsvarsministeriet udviklede en politik procesorientering og et fokus på detaljestyring i ministeriet. Hvilket resulterede i, at man kunne lave en organisering, hvor departement og forsvarets ledelse smeltede sammen i en uigennemskuelig struktur, hvor ingen havde ansvaret, og alt blev politiseret – hvorfor det altid endte som en møgsag hos forsvarsministeren.
Det nye mindset skal starte med fokus på krig, og hvordan man forbereder staten på dette politisk og militært. Forsvarsministeriet departement bør derfor fremadrettet have udskilt forsvarets ledelse og drift af forsvaret. Man skal i Forsvarsministeriet udvikle politik og strategi – ikke styre operationer.
Forsvarschefen skal have ansvaret for opstillingen af forsvaret, og så skal det gøres helt klart, hvem der fører Forsvaret i tilfælde af krig. Hvor mærkeligt det end lyder, så er det uklart i dag. Der skal udpeges en officer med ansvar for forsvarets operative styrer, der i fred, krise og krig har ansvaret for den samlede indsættelse af Forsvaret. Det kan forsvarschefen ikke, da vedkommende i tilfælde af krise eller krig skal være den øverste militære rådgiver for regeringen.
De militære værn i form af hær, flåde, flyvevåben og muligvis et særligt cybervæn, skal kunne operere for sig, men også i stores værnsfælles operationer koordineret med både Hjemmeværnet og ikke mindst vores partnere i NATO. Det er det, der skal styre alle opgaver i Forsvaret.
For at dette lykkedes, så skal embedsmænd og officerer omstille sig fra fokus på proces og mindre enheder til, en samlet helhed med ét mål: et stærkt troværdigt forsvar. Forholdene skal gøres gennemskuelige, og der skal ikke tages politiske beslutninger lavt nede i systemerne. Man skal ikke please politikkerne, men give dem muligheder og eventuelt sige fra.
Brutalt sagt: I den aktivistiske sikkerhedspolitik var der få menneskeliv på spil, og derfor kunne man nøjes med både mindre enheder, men også løsninger, der lige præcis kunne klare opgaverne. Det er ikke fremtiden.
I tilfælde af krig kan man kun kæmpe med det man har, og derfor skal man have det som mål. Det medfører et opgør med et tankesæt, der har præget Forsvaret og ministeriet i mange år. Her kunne man fx indkøbe en fregat, men vente med at bestille missiler. Det går ikke i fremtiden – det skal være den fulde pakke man køber. Ellers kan man ikke kæmpe, og så taber man. Og i den nye sikkerhedspolitik har vi ikke plads til at tabe. Dette skal styre det nye mindset i både ministerium og forsvar. Den nye Forsvarschef får rigeligt at se til. ■
Brutalt sagt: I den aktivistiske sikkerhedspolitik var der få menneskeliv på spil, og derfor kunne man nøjes med både mindre enheder, men også løsninger, der lige præcis kunne klare opgaverne. Det er ikke fremtiden
_______
Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i Forsvarsministeriet.
ILLUSTRATION: Ministeren [FOTO: Forsvarsministeriet]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
