Lars Bangert Struwe: Dagens pressemøde viser, at regeringstoppen er dybt bekymret

13.03.2024

Regeringen præsenterede her til morgen anden del af forsvarsforliget. Her gøres der op med finansministeriets hockeystavmodel for finansiering. Der lægges nu midler først i forligsperioden og de skal bruges til at styrke kampkraften i Forsvaret hurtigt.

Opinion af Lars Bangert Struwe

I 2018 FORGØEDE MAN forsvarsbudgettet, det skete igen med det nationale kompromis i 2022, og igen med aftaler i 2024. De fleste af disse forlig indebar, at udgifterne først kom i slutningen af forliget. Genopbygningen af det danske forsvar fik et mål, der hed 2033, så 2030, så 2028 og i dag er den dato blevet fremrykker til… NU. Det er bemærkelsesværdigt. Forsvarsforliget øges i de kommende år med 35 mia. kr. Samtidig styrkes Ukrainefonden med ca. 4 mia. kr. Samlet øges forsvarsbudgettet med 40,5 mia. kr. i 2024-2028.

Det er et opgør med finansministeriets yndede ishockeystavmodel, hvor pengene (hvis de nogen sinde kommer) ligger så langt ude i fremtiden som muligt, men hvor man tilsyneladende lover noget fornemt. Det her betyder, at man faktisk er rigtigt bekymret i regeringen og ønsker et forsvar med kampkraft meget hurtigt.

Både Forsvaret og civilsamfundet har brug for luftforsvar. Det eksisterer ikke i dag, hvad der pludseligt er et problem. Den 9.april 1940 kunne Danmark ikke forsvarer sig i luften, og Regeringen oplevede, at fly overfløj Amalienborg, hvor man var samlet til møde. Det lagde et meget stort pres på politikerne. I dag indgår vi i NATO, hvor vi sammen med allierede har mange fly, men Danmark har reelt set ikke noget forsvar imod missiler. Det betyder, at Danmark – så længe vi ligger helt åbent – kan blive truet. Tilsyneladende vil regeringen nu svare ved at anskaffe jord til luft-missilsystemer (som Patriot) eller tilsvarende jord-til-luftforsvarssystemer. I 2025 får Søværnet missilsystem SM2 til sine fregatter og langsomt vil Danmark være under en luftforsvarsparaply med flere lag. Samtidigt skal der indføres jord-til-luftforsvar til Hæren, så dens styrker kan operere under beskyttelse imod missilangreb.

Hærens 1. Brigade skal tilføres kampkraft og således udvikles til en tung brigade med op til 6.000 soldater. Brigadens reaktionsevne skal øges markant. Det gør, at den rent faktisk kan operere, og gøre det meget hurtigere end hidtil planlagt. Den vil indgå i NATO’s afskrækkelse og kunne indsættes i Baltikum. Det betyder, at der bl.a. skal anskaffes kampvogne, nye pansrede infanterikampkøretøjer (CV90 fra Sverige). Læren af krigen i Ukraine betyder også, at der skal anskaffes flere kanoner – og efter al sandsynlighed også raketkastersystemer (MLRS). Det at brigaden gøres tung gør, at dens materiel til dels skal udskiftes til materiel, der er langt mere pansret. Derved frigøres materiel, der kan bruges i f.eks. de lettere enheder. Vi skal ikke kun kunne forsvare os imod missiler i luften, men også vide, hvad der sker i havet. Det betyder, at Søværnet skal indkøbe sensorsystemer, så man kan erkende ubåde.

Forsvaret kan ikke få kampkraft uden at man såvel fastholder de ansatte som øger antallet af årsværk. Umiddelbart vil man øge værnepligten både ved at udvide den til at omfatte kvinder, indkalde flere værnepligtige og øge deres indkaldelsestid markant – fra 4 til 11 måneder. Det betyder, at de værnepligtige går fra at snuse til det militære til faktisk at kunne udføre militære opgaver.

DET FORSVAR, der nu skal udvikles, skal kunne løse to opgaver på samme tid: Først at have en stående styrke, der kan forsvare Danmark og udsendes til internationale missioner eller til at hjælpe vores allierede i NATO. Men samtidigt skal der skabes et produktionsapparat, der kan uddanne værnepligtige, der på sigt kan indgå i en mobiliseringsstyrke og reserve. Sidstnævnte vil bidrage til en ny robusthed i Forsvaret og samtidigt udgøre en styrke, som man kan rekruttere nye befalingsmænd og officerer fra.

Den øgede værnepligt vil efter al sandsynlighed blive hilst velkommen fra særligt højre side af Folketingssalen – med Liberal Alliance som undtagelse. Her er Liberal Alliance enig med de to store fagforeninger i Forsvaret HKKF og CS. Disse ønsker professionelle soldater i langt højere grad end værnepligtige. De ønsker også en diskussion om deres løn, men den ønsker regeringen at tage som en del af de almindelige lønforhandlinger.

Alt dette kommer til at koste. Staten øger nu sin gæld med henblik på de øgede investeringer i Forsvaret. Derfor vil regeringen også have, at f.eks. pensionskasser og EU åbner for direkte investeringer i militært materiel, så forsvarsindustrien kan investere og øge sin produktion. Det er påkrævet.

Del 2. af forsvarsforliget er en realisering af de tanker, der efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 blev udtrykt i forøgelsen af forsvarsbudgettet. Nu skal dette ske langt hurtigere. Årsagen er ikke kun et tryk fra NATO, hvor Danmark endnu ikke lever op til sine styrkemål, men langt mere: En erkendelse i Regeringen af, at Rusland nu udgør en trussel imod europæisk sikkerhed. ■

 

I dag indgår vi i NATO, hvor vi sammen med allierede har mange fly, men Danmark har reelt set ikke noget forsvar imod missiler. Det betyder, at Danmark – så længe vi ligger helt åbent – kan blive truet
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i Forsvarsministeriet.

ILLUSTRATION: Spejlsalen i Statsministeriet, 13. marts 2024: Statsminister Mette Frederiksen, vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen under dagens pressemøde [foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland