Kenneth Øhlenschlæger Buhl: Haags kendelse om folkedrab i Gaza er mest symbolsk

27.01.2024

Den 26. januar 2024 afsagde den Internationale Domstol (ICJ) en kendelse i sagen anlagt af Sydafrika mod Israel med påstand om folkedrab begået mod palæstinenserne i Gaza. Kendelsen er blevet udråbt til en sejr for Sydafrika og et nederlag for Israel, men ser man på de umiddelbare konsekvenser af kendelsen, så er billedet knap så klart.

Kenneth Øhlenschlæger Buhl, ph.d i folkeret, cand. jur. orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet, i RÆSON KOMPAKT

Den 26. januar 2024 afsagde den Internationale Domstol (ICJ) en kendelse i sagen anlagt af Sydafrika mod Israel med påstand om folkedrab begået mod palæstinenserne i Gaza. Kendelsen er blevet udråbt til en sejr for Sydafrika og et nederlag for Israel, men ser man på de umiddelbare konsekvenser af kendelsen, så er billedet knap så klart.

Domstolen vedtog således en række foreløbige forholdsregler, der bl.a. pålagde Israel at overholde reglerne i Folkedrabskonventionen samt at sikre forsyninger af mad og medicin til Gazas befolkning. Her må man hæfte sig ved, at Israel, der har tiltrådt Folkedrabskonventionen, naturligvis allerede er forpligtet til at overholde bestemmelserne heri, hvorved kendelsen således blot fastslår en allerede eksisterende retstilstand.

Hvorvidt Israel således har overholdt disse forpligtelser, vil blive afdækket, når Domstolen fortsætter den videre behandling af sagen. På tilsvarende vis må det antages, at i takt med, at de israelske styrker vinder kontrol over Gaza, bliver Israel de facto besættelsesmagt med de forpligtelser, der følger med. Disse forpligtelser indebærer også at sikre en tilstrækkelig forsyning af fødevarer og medicin. Det fremgår af artikel 55 til den 4. Geneve konvention fra 1949. Samme konvention fastslår i artikel 50 også, at man som besættelsesmagt bliver ansvarlig for børns uddannelse. Det skal dog bemærkes, at Israel ved tidligere lejligheder har gjort gældende, at den 4. Geneve konvention ikke finder anvendelse på deres besættelse af de palæstinensiske områder, hvilket er en opfattelse, som de står ret alene med.

 

Det mest afgørende er, at Israel ikke blev pålagt at standse krigshandlingerne i Gaza, ligesom ICJ i præmisserne til sin kendelse bemærkede, at begge parter var forpligtede til at overholde krigens love
_______

 

Det største nederlag for Israel var nok mere symbolsk ved, at ICJ ikke afviste sagen som umiddelbar grundløs, hvilket må have gjort ondt på en stat, som kan siges at være skabt på fortællingen om et folkedrab begået mod dens befolkning. Det er her værd at hæfte sig ved, at ICJ slår fast, at retten til at påtale folkedrab vedgår alle stater, der har tiltrådt Folkedrabskonventionen, uanset om de kan demonstrere at have en individuel retlig interesse eller ej.

Det mest afgørende er, at Israel ikke blev pålagt at standse krigshandlingerne i Gaza, ligesom ICJ i præmisserne til sin kendelse bemærkede, at begge parter var forpligtede til at overholde krigens love. Det bør her erindres, at ICJ i en kendelse af 16. marts 2022 i en sag, der også var anlagt iht. Folkedrabskonventionen, pålagde Rusland som midlertidig foranstaltning at suspendere sine fjendtlige operationer i Ukraine. Det er som bekendt ikke sket.

Sagen her var dog markant anderledes, idet Rusland som begrundelse for at indlede krigen mod Ukraine den 24. februar 2022 havde fremført, at Ukraine havde begået folkedrab mod de russiske mindretal. Med hjemmel i Folkedrabskonvention lagde Ukraine så sag an mod Rusland med påstand om, at de ikke havde begået folkedrab, og at Rusland ikke kunne anvende det som begrundelse for at starte en krig imod sig. Det var unægtelig en noget omvendt, men også intelligent måde at anvende Folkedrabskonventionen på.

Hvis ICJ på tilsvarende vis havde pålagt Israel at suspendere sine militære operationer i Gaza, kunne det udlægges som et forsøg på at begrænse Israels ret til selvforsvar som følge af Hamas angreb på Israel den 7. oktober 2023.

Det er ellers kun FN’s Sikkerhedsråd, der med hjemmel i FN Pagtens artikel 51 kan gøre det. Det kan vel og mærke kun ske, hvis Sikkerhedsrådet samtidigt indfører foranstaltninger til genoprettelse af den internationale fred og sikkerhed, der også tilgodeser den angrebne stats interesser. Da retten til selvforsvar må anses for at være en fundamental ret for staterne, ville et sådant skridt formentligt have været for vidtgående og have udfordret Sikkerhedsrådets prærogativer.

Når dette er sagt, så sender kendelsen med de fakta, som Domstolen har lagt til grund, også et klart vink med en vognstang til Israel om, at dets krigsførelse i Gaza har været for voldsom og har taget for lidt hensyn til civilbefolkningen.

Kendelsen lægger således ikke op til, at Israel skal standse krigen, men Israel gør nok klogt i at følge de velmenende råd, der er kommet fra sine nærmeste allierede og venner om at gøre en øget indsats for at minimere de civile tab. Det skal også ses i lyset af, at Domstolen synes at have sat lighedstegn mellem de civile lidelser og det forhold, at påstanden om folkedrab ikke uden videre kan affejes.

Men selv de voldsomste civile tab og lidelser er ikke i sig selv tilstrækkelige til at fastslå, at der er tale om folkedrab. Det kræver nemlig også, at det kan bevises, at Israel hermed har haft til hensigt at ville udrydde palæstinenserne i Gaza helt eller delvist. Så Sydafrika har måske taget det første stik hjem, men det er min vurdering, at det bliver svært at bevise i det senere sagsforløb, at Israel også har haft et sådant forsæt. Sydafrika og Domstolen har her henvist til udtalelser fra enkelte medlemmer af den israelske regering, som ikke nødvendigvis er repræsentativ for staten Israels officielle politik. Det er et argument, som Israel selv har fremført under sagens indledende behandling. Af samme grund vil israelske politikere fremover formentlig være mere påpasselige med, hvordan de udtrykker sig. ■

 

Kendelsen lægger således ikke op til, at Israel skal standse krigen, men Israel gør nok klogt i at følge de velmenende råd, der er kommet fra sine nærmeste allierede og venner om at gøre en øget indsats for at minimere de civile tab
_______

 

Kenneth Øhlenschlæger Buhl (f.1962) er ph.d i folkeret, cand. jur. og orlogskaptajn på Institut for strategi og krigsstudier ved Forsvarsakademiet, samt ekstern lektor i folkeret ved Syddansk Universitet.

ILLUSTRATION: Haag, 26. januar 2024: Sydafrikas udenrigsminister, Naledi Pandor, taler med pressen efter kendelsen af Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) [FOTO: Remko De Waal/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland