03.05.2024

Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi om 20 år fra nu vil se tilbage på Meta-stifter Mark Zuckerberg på præcis samme måde, som vi i dag opfatter Escobar. Vi eksperimenterer lige nu i hidtil uset grad med vores hjerner, som på ingen måde er designet til denne form for adfærd eller måde at indgå i verden på.

Kronik af Jonathan Løw 

Da jeg for nylig fortalte en kammerats teenagesøn om, hvordan jeg så film som ung, troede han først, at jeg lavede sjov. Der er 30 år imellem os, og selvom han havde hørt om videofilm (VHS), så anede han ikke, at man ofte kun lejede én ad gangen og så dem til ende næsten uanset hvor dårlige, de var. Man havde jo købt og betalt for filmen, og den udgjorde en del af weekendhyggen i hjemmet.

Imens han undrende lyttede til min anekdote, rakte han ud efter sin smartphone. Da jeg spurgte ham, om han ventede en vigtig besked, svarede han, at han ikke havde gjort det med vilje. Og jeg fik nok engang bekræftet de observationer, jeg efterhånden har gjort mig i tusindvis. 

Fra familiehygge til de historiske gader i Athen

Observationerne er ikke kun anekdotiske. De ligger i forlængelse af den seneste forskning på området samt mine egne 20 år som tech-iværksætter. Jeg startede min første teknologivirksomhed som 19-årig. Dengang handlede det om at digitalisere kultur og bøger. Efterfølgende har jeg bl.a. bygget Årets IT-virksomhed, hvor vi gjorde det muligt at shoppe og støtte et godt formål, ligesom jeg senest har specialiseret mig indenfor det såkaldte generative AI – mere specifikt hvordan man via kunstig intelligens omdanner tekst til fotos, illustrationer og video.

Undervejs i denne digitale iværksætterrejse har jeg skrevet flere bøger om emnet samt holdt over 500 foredrag om innovation, AI og digitale forretningsmodeller. Jeg forstår således i dybden, hvordan forretningsmodellerne og algoritmerne bag disse smartphones og apps virker. Og det er skræmmende viden!

Min kammerats søn er ligesom unge er flest. I sidste uge besøgte jeg det historiske Athen på en lille ferie, og her kunne man se de digitale zombier bevæge sig rundt midt iblandt historiens fantastiske vingehus. De bemærkede dem dog dårligt, for deres hjerne blafrede løs for at jagte det næste indtryk på maksimalt 15 sekunder – længden på et standard digitalt swipe. Ikke meget plads til Sokrates eller Aristoteles der.

Begge anekdoter eksemplificerer, hvad virksomhederne bag apps som TikTok, Instagram og Facebook er verdensmestre i: at skabe afhængighed.

Hvad der i tidernes morgen blev lanceret som en kombination af demokratisering af samtale og etablering af digitale fællesskaber, har anno 2024 langt mere med kokain at gøre, end det måtte minde om fortidens videofilmsunderholdning eller sociale mødesteder udenfor det digitale rum.

Det drives frem af en hidtil uset kynisme, selv indenfor den tech-verden, som jeg kender så godt og på mange måder holder af, hvor virksomhederne bag disse apps kun har en forretning, hvis de gør deres brugere afhængige. Uden afhængighed ingen business.

 

Hvad der i tidernes morgen blev lanceret som en kombination af demokratisering af samtale og etablering af digitale fællesskaber, har anno 2024 langt mere med kokain at gøre

_______

 

Verdensmestre i at skabe afhængighed

Derfor tøver jeg ikke et sekund med at sammenligne disse iværksættere med narkobaroner. Der er de forskelle, at det endnu ikke er gjort ulovligt, og at tech-virksomhederne har investeret langt mere heftigt i kommunikationsfolk, spindoktorer, advokater og lobbyister, end narkobaroner typisk gør, men derudover minder de utroligt meget om hinanden.

Tech-virksomhederne er ikke blot verdensmestre i at skabe afhængighed. De har også specialiseret sig i distributionen af afhængighed, og hvor det tager noget tid at få kokain fra Sydamerika til Danmark, så går det lynhurtigt med TikTok eller Instagram.

Det samme gælder udbredelsen af afhængigheden, som sker ufatteligt hurtigt.

Det tog således 50 år for 50 millioner mennesker at få en telefon. Det tog 14 år med computeren. Med TikTok og andre afhængighedsskabende produkter taler vi om få år eller mindre. Det er én af grundene til, at både erkendelsen, lovgivningen og forskningen i skrivende stund halter gevaldigt efter de enorme skadevirkninger af produkterne. 

Nutidens tech-giganter er fortidens narkobaroner

Alt dette sker i en tid, hvor iværksætteri ses som noget ‚cool‛. Sammenligner mman fx Meta-stifteren Mark Zuckerberg (firmaet bag bl.a. Facebook og Instagram) med narkobaronen Pablo Escobar, vil nogle ryste på hovedet. Den ene er jo iværksætter, imens den anden er kriminel.

Ud fra det nuværende juridiske verdensbillede er det korrekt, men jeg er slet ikke i tvivl om, at vi om 20 år vil se tilbage på Zuckerberg på præcis samme måde, som vi i dag opfatter Escobar.

Stifterne bag Facebook, Instagram og TikTok vil blive set som de mennesker, der på kynisk vis fik overbevist masserne om, at de var på en demokratisk og social mission, hvor det i virkeligheden handlede om at kapitalisere på at skabe afhængighed.

Deres tusindvis af hjerneforskere og nudging-eksperter sidder i skrivende stund og sikrer, at denne afhængighed varer ved, alt imens vi går rundt uden ordentligt at have forstået og erkendt, hvorledes disse apps skader vores hjernes evne til at regulere belønningshormoner, følelser, menneskeligt samvær, selvkontrol, dybde og refleksion.

Efter 15 sekunder kan vi snart ikke føle noget

Konsekvenserne er allerede nu uoverskuelige. Vi er på vej til at gøre vores hjerner ude af stand til at føle glæde og tilfredsstillelse ved helt basale ting i hverdagen, hvis disse ikke er overstået i løbet af maksimalt 15 sekunder.

Alligevel er de nuværende tiltag begrænset til noget med brugen af produkterne i skoletiden samt forældre, der forsøger at gøre noget, men alligevel heller ikke vil afkoble barnet fra fællesskabet.

Problemet er bare, at dette fællesskab er et fællesskab af misbrugere. Som ved alle andre former for stoffer og afhængigheder kan noget af ansvaret placeres hos den enkelte, men det bør i høj grad også adresseres på det plan, hvor de skadelige stoffer og produkter udvikles.

Vi eksperimenterer lige nu i hidtil uset grad med vores hjerner, som på ingen måde er designet til denne form for adfærd eller måde at indgå i verden på.

Der er noget dybt uetisk og amoralsk ved de virksomheder, der lige nu tjener penge på disse modeller. Det kan godt være, at deres dygtige PR-folk i fx. Norden indimellem lykkes med at skabe en anden fortælling, som nogle køber ind på, og det er samtidig et faktum, at mange virksomheder ser disse platforme som nødvendige måder at reklamere for deres produkter på.

Men det bør vi i mine øjne få sat en stopper for. Nu! Det er et livsfarligt eksperiment, og vi ødelægger vores hjerner. Lige nu 15 sekunder ad gangen. ■

 

Vi er på vej til at gøre vores hjerner ude af stand til at føle glæde og tilfredsstillelse ved helt basale ting i hverdagen, hvis disse ikke er overstået i løbet af maksimalt 15 sekunder
_______

 

Jonathan Løw (f. 1978) er en prisbelønnet, dansk iværksætter fra Aarhus. Han har skrevet seks bøger om AI, innovation og lydhør ledelse, hvor bl.a. bogen ”Listen Louder” blev en #1 bestseller. Derudover holder han foredrag både herhjemme og i udlandet omkring ’AI i praksis’, ’Lydhør ledelse’ og ’Find your why’.

ILLUSTRATION: U.S. Capitol i Washington D.C., 31. januar 2023: Metas (og hermed Facebooks) CEO, Mark Zuckerberg, under en høring i den amerikanske kongers vedrørende en sag om børns trivsel på sociale medier [FOTO: Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt

Kirsten Biering: Kan Marine Le Pens martyrium holde 18 måneder til næste præsidentvalg?

Svend Roed Nielsen: Trumps toldhammer er det største tilbageslag for verdensøkonomien siden starten af 30’erne

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?