Jesper Olsen: Der er noget vigtigere, der er ved at skride, end jorden i Randers: Tilliden til systemet
22.01.2024
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Forargelsen i sagen er stor. Politikerne nærmest slås om TV-tid. Der er ikke den myndighed eller kontrolinstans, der ikke skal vise, at de sandelig også gør deres. Jagten på ansvaret er i fuld gang. Problemet er bare, at den åbenlyse kombination af forargelse og magtesløshed hos dem, der har den formelle magt, ikke nærer tilliden til, at systemet virker.
Kommentar af Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark
Jordskreddet i Randers har rumlet i periferien af de historier, jeg har brugt opmærksomhed på hen over nytåret. Jeg har kategoriseret den i den gruppe af sager, hvor jeg med min baggrund i embedsværket har tænkt: Giv nu dem, der rent faktisk kan gøre noget, størst mulig arbejdsro. Tit, når ‘skandalen’ kører, skal ledere bruge mere tid på at kommunikere end at løse opgaven. Jeg synes, Randers Kommune har været rimeligt transparente i deres kommunikation. Både om det, der var styr på – og ikke mindst alt det, de arbejder på at få styr på. Historien har været rolig på min radar.
I denne uge var der alligevel en historie, der fik mig til at spidse ører. Det var P1 Morgen, der havde en økologisk ægproducent fra Hinge igennem. Han er nabo og havde fået nogle påbud fra miljømyndighederne, der potentielt kan lukke hans produktion. Han tog det rimeligt roligt: Hvad kan man ellers, når man har et jordskred tæt på sin baghave? Hans største bekymring var de mange år, som han ser ind i, inden en eventuel kompensation kommer på plads. Sporene fra Minksagen skræmmer. Jeg sad tilbage med det indtryk, at en tur gennem myndighedsmøllen var langt mere skræmmende end selve jordskreddet.
På vej gennem byen den vintermorgen kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om der er noget vigtigt, der er ved at skride, som er langt vigtigere end jorden i Randers: Tilliden til at myndighederne er på borgernes og fællesskabets side. Det er problematisk, når det ikke er jordskreddet men udsigten til en årelang juridisk proces med myndighederne, man frygter mest.
Sagen eksploderede så i slutningen af sidste uge, da Nordic Waste indgav konkursbegæring. Med forbehold for, at jeg ikke har sat mig ind i alle detaljerne i selskabskonstruktionen, kan det meget vel være, at det havde været ansvarspådragende for bestyrelsesmedlemmerne, hvis de ikke havde gjort det.
Når Randers Kommune bare gik i gang, var det jo i tillid til, at der kommer en civiliseret løsning på regningen mellem stat, kommune og forhåbentlig ejer. Men det kan man jo ikke vente på, når katastrofen står for døren
_______
Det, som alle politikere nu stiller sig op og er meget forargede over, er helt grundlæggende selskabsretlige principper. De udfolder sig blot i en sag af stor skala og med høj mediebevågenhed.
Tag ikke fejl. Når jeg slår følelserne til, er jeg også forarget. Når jeg fokuserer på det, jeg bruger hovedparten af min tid på, nemlig at magten skal holdes ansvarlig, så støder det mig uden for kategori, at den reelle ejer kan slippe og løbe fra regningen. Men når jeg slår den systemiske fornuft til, så minder jeg bare om, at vores økonomiske model bygger på, at man kan hegne den økonomiske risiko ind ved hjælp af selskabskonstruktioner.
Nogle gange bruger folk de sindrige konstruktioner til at sløre ansvaret, så det bliver uigennemskueligt. Det er klassisk modus i hvidvask og andre former for økonomisk kriminalitet.
Men i langt hovedparten af tilfældene er det dybt fornuftigt. Vi får aldrig innovation og økonomisk vækst, hvis ikke man har mulighed for at hegne den økonomiske risiko ind. Økonomisk risikovillighed er forudsætningen for den samfundsmodel, vi har valgt. Det er der bare ikke nogen, der tør sige højt i disse dage. Og det forstår jeg på den ene side godt.
Forargelsen i sagen er stor. Politikerne nærmest slås om TV-tid. Kulturministeren er også begyndt at blande sig. Fredag i sidste uge var der doorstep med både miljøministeren og justitsministeren. Erhvervsministeren er også på banen. Vi kan nu se ind i den helt store omgang. Der er ikke den myndighed eller kontrolinstans, der ikke skal vise, at de sandelig også gør deres. Jagten på ansvaret er i fuld gang. Problemet er bare, at den åbenlyse kombination af forargelse og magtesløshed hos dem, der har den formelle magt, ikke nærer tilliden til, at systemet virker.
Dermed risikerer vi et spild af ressourcer og opmærksomhed, hvis vi ikke først og fremmest leder efter eventuelle systemfejl. Så vi kan have tillid til den samfundsmodel, vi har valgt. Hvis vi gør, som vi plejer, risikerer vi bare at grave grøften mellem myndigheder og borgere større. De eneste vindere er de mange advokater og konsulentfirmaer, der nu skal i gang med det juridiske oprydningsarbejde.
Rigtig mange rigide regler har sin baggrund i enkeltsager, hvor man ikke har evnet at holde blikket på det store billede. Hvidvaskregler er i min optik et klassisk eksempel. Isoleret set er de fine. Men de fanger så mange små fisk, at ressourcerne ikke er til de store. Men det kræver selvfølgelig en politisk risikovillighed at ændre den tilgang, og at man er åben om den.
Den samfundsmodel, vi har valgt, er, at samfundet er den ‘store kassekredit’. Når Randers Kommune bare gik i gang, var det jo i tillid til, at der kommer en civiliseret løsning på regningen mellem stat, kommune og forhåbentlig ejer. Men det kan man jo ikke vente på, når katastrofen står for døren.
Når den økologiske ægproducent får et brev ind ad døren, skal han jo ikke tænke på minksagen. Men have ro i maven. Det løser sig – og så hurtigt som muligt. Det er forudsætningen for tilliden. Det er meget vigtigere end den helt berettigede forargelse over de reelle ejere bag Nordic Waste.
Det der er behov for er, at politikerne først og fremmest har fokus på at få løst problemerne uden at fokus på ansvarsplaceringen overstyrer. Det må vi tage bagefter. Vi får ikke systemet til at handle hurtigt, fornuftigt og rationelt, hvis de ledende samtidig hele tiden skal være bange for at være dem, der kommer til at sidde med aben.
Politikerne har ofte travlt med at sige, vi skal have tillid til myndighederne, at systemet virker. Don’t tell it, show it. ■
Politikerne har ofte travlt med at sige, vi skal have tillid til myndighederne, at systemet virker. Don’t tell it, show it
_______
Jesper Olsen (f. 1970) er cand.jur, formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet. Han har tidligere været sekretariatschef i Region Hovedstaden og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
ILLUSTRATION: Kommunale medarbejdere i færd med at stoppe forureningen fra jordskreddet, der truer landsbyen Ølst, syd for Randers, ved at omdirigere Alling Å via rør [FOTO: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
