Jedzini & Overgaard efter søndagens valg: En FPÖ-regering i Østrig kan skabe et nyt Ungarn
30.09.2024
Ved Østrigs parlamentsvalg blev højrefløjspartiet FPÖ det største parti og står dermed først i køen, når der skal udpeges en ny kansler. Det risikerer at skabe en EU-skeptisk regering i Østrig, som kan drive landet i retning af Viktor Orban.
Af Mads Jedzini, analytiker, Tænketanken EUROPA & Jakob Kristen Winter Overgaard, junioranalytiker, Tænketanken EUROPA
Mens voldsomme oversvømmelser har lagt Wien under vand, går østrigsk politik også et politisk stormvejr i møde. Det stærkt højreorienterede Frihedsparti, FPÖ, er stormet frem ved parlamentsvalget søndag den 29. september, hvor det blev landets største parti. Den nuværende regering, som består af det kristendemokratiske Österreichische Volkspartei (ÖVP) og partiet De Grønne, taber regeringsmagten med et brag.
Det er et politisk bølgeslag, der også kan høres uden for Østrigs grænser. Hvis FPÖ, som ved valget fik 29 pct. af stemmerne, kommer til at stå i spidsen af en regeringsdannelse, er der mange europæiske hovedstæder, som vil følge udviklingen med rynkede bryn – for en FPÖ-regering vil efter alt at dømme blive en gevaldig sten i skoen for det europæiske samarbejde. Der er spørgsmålet om Europas støtte til Ukraine, hvor FPÖ-formand Herbert Kickl skarpt har kritiseret EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen for at være ”krigsmager” og krævet, at der omgående skal påbegyndes fredsforhandlinger.
Og der er spørgsmålet om retsstaten, hvor Kickl åbent har udtrykt, at han vil ”efterligne” den ungarske ministerpræsident Viktor Orbán: ”Lad os bygge Østrig om til en fæstning”, der ligesom Ungarn kan ”modstå det globalistiske overgreb fra Bruxelles”, sagde Kickl sidste år. Hos mange iagttagere har den slags udtalelser vakt bekymring: For betyder det, at en FPÖ-regering dermed vil foretage den samme slags angreb på de demokratiske institutioner, som det blandt andet har været tilfældet i Ungarn og Polen over de senere år?
I hvert fald findes der talrige historiske eksempler på, at FPÖ har testet retsstatens grænser. Partiets daværende formand Heinz-Christian Strache konspirerede i 2019 om at få russiske oligarker til at opkøbe Østrigs største avis, Kronen Zeitung, og gøre den til et talerør for FPÖ. Og Herbert Kickl, der fungerede som indenrigsminister fra 2017 til 2019, sættes i forbindelse med en eklatant spionskandale, hvor russiske spioner forsøgte at opbygge en celle i den østrigske efterretningstjeneste. Ganske vist er de østrigske statsinstitutioner stærke, men risikoen for et demokratisk tilbagefald tages alvorligt.
Betyder det, at en FPÖ-regering dermed vil foretage den samme slags angreb på de demokratiske institutioner, som det blandt andet har været tilfældet i Ungarn og Polen over de senere år?
_______
Hvis FPÖ kommer til magten, kan det altså give den ellers isolerede Orbán en ny, ligesindet partner. Det vil give EU endnu en klods om benet, når der skal træffes beslutninger med enstemmighed – såsom støttepakker til Ukraine. Og det kan hæmme EU’s evne til at håndhæve sine retsstatsprincipper, fordi de to regeringer i Ungarn og Østrig vil kunne give hinanden rygdækning, ligesom det i årevis var tilfældet med den tidligere polske PiS-regering og Orbán.
FPÖ-formand står i vejen for en FPÖ-regering
Det er imidlertid mindre sikkert, om Kickl overhovedet får mulighed for at lægge fundamentet til sin fæstning. For selvom den parlamentariske tradition tilsiger, at det største parti leder regeringen, så er det uvist, om FPÖ er i stand til at samle et flertal bag sig. Alle øvrige partier i det østrigske parlament har nægtet at underordne sig en kansler Kickl. Og forbundspræsident Alexander Van der Bellen, som skal udpege kansleren, har sået tvivl om, hvorvidt han vil pege på Kickl. En regering kan ikke ledes af en ”anti-europæer”, som ”ikke anerkender Ruslands krig mod Ukraine”, har Van der Bellen udtrykt.
Hvis Kickl bliver forbigået som forhandlingsleder, vil det efter alt at dømme være op til det konservative ÖVP og den nuværende kansler, Karl Nehammer, at danne regering. Og det bliver et kompliceret politisk puslespil, der skal lægges. Problemet for ÖVP er ikke et samarbejde med FPÖ – sådan en regering har adskillige historiske fortilfælde, og FPÖ har været en fast bestanddel af østrigsk politik, siden partiet blev grundlagt af en række tidligere SS-officerer i 1955. Problemet er derimod FPÖ-formand Herbert Kickl specifikt, som ÖVP har pure nægtet ville gøre til kansler. Kickl er for ekstrem, lyder det fra ÖVP. Og det har næppe hjulpet på samarbejdsviljen, at Kickl har betegnet ÖVP som ”folkeforrædere”. Omvendt er Kickl meget populær blandt vælgerne og velforankret i partiet, så det er usandsynligt, at FPÖ skifter ham ud for at få kanslerposten – selvom det naturligvis ikke kan udelukkes. Det har skabt den paradoksale situation, at FPÖ’s chancer for at komme i regering ville have større, hvis ÖVP havde vundet valget, for så var man ikke nødt til at underordne sig en kansler Kickl.
Nu er FPÖ imidlertid blevet størst, og det er på flere måder et historisk skifte i moderne østrigsk historie. Det er første gang i historien, at FPÖ bliver det største parti i parlamentet. Og det er første gang, at de traditionelt største partier, ÖVP og det socialdemokratiske SPÖ, ikke længere er i stand til at danne en koalition alene. Østrig er dermed blevet indhentet af den generelle tendens i europæisk politik, hvor de klassiske centrumpartier taber indflydelse i et mere fragmenteret politisk spektrum.
Østrig har ikke parlamentarisk tradition for mindretalsregeringer, så derfor bliver det formentlig nødvendigt at tage et tredje parti med i båden. Det er et åbent spørgsmål, hvordan Østrigs politiske system håndterer sådan en regeringskonstellation. Landet har næsten ingen historiske erfaringer med regeringer af den størrelse, og et kig over grænsen til nabolandet Tyskland viser ret tydeligt, at den slags ideologisk brogede regeringer kan have en hel del samarbejdsvanskeligheder.
Østrig er blevet indhentet af den generelle tendens i europæisk politik, hvor de klassiske centrumpartier taber indflydelse i et mere fragmenteret politisk spektrum
_______
Ideologisk broget regering kan skabe politisk ustabilitet
Og hvis de andre partier insisterer på at omgå FPÖ, vil den nye østrigske regering efter alt at dømme blive ideologisk broget. Det mest sandsynlige regeringssamarbejde uden om FPÖ er mellem det konservative ÖVP, det socialdemokratiske SPÖ og det liberale og relativt uprøvede NEOS-parti. De Grønne er ude i kulden, fordi den grønne klimaminister, Leonie Gewessler, i juni trodsede regeringslinjen og stemte for EU’s naturgenopretningsplan, selvom den østrigske regering egentlig ville have stemt imod.
Et samarbejde mellem ÖVP, SPÖ og NEOS vil være en helt ny regeringskonstellation mellem tre partier, der står temmelig langt fra hinanden på særligt økonomiske spørgsmål. Det kan føre til mange interne kampe og lamme regeringens handlekraft. Dertil kommer en række ydre begrænsninger: Inflationen buldrer af sted, underskuddet på statsbudgettet er højt, og prognoser spår, at der står en recession for døren.
Alt det begrænser regeringens manøvrerum og kan skabe ustabilitet og uforudsigelighed i østrigsk politik. Og det er ikke udelukket, at den interne uenighed kan komme til at påvirke europapolitiske spørgsmål, sådan at Østrigs position i EU bliver tiltagende uforudsigelig.
Samtidig kan den ustabilitet, som en broget trepartiregering kan medføre, komme til at spille FPÖ i kortene. Partiet har længe positioneret sig som den eneste modstander af ”enhedspartierne”, som Kickl siger, og en bred regering bestående af størstedelen af parlamentet vil FPÖ kunne bruge som belæg for, at de bliver holdt udenfor af ”systemet”. Og en ustabil regering, der har svært ved at træffe beslutninger, vil også komme FPÖ til gavn – det viser eksemplet fra Tyskland, hvor den upopulære tyske regering ses som en af hovedårsagerne til, at højrefløjspartiet AfD har vind i sejlene.
Det er dermed fortsat uklart, hvordan regeringsdannelsen kommer til at udarte sig, og meget kan komme til at blive afgjort af enkelte personligheder såsom kansler Nehammer, FPÖ-formand Herbert Kickl eller SPÖ-formand Andreas Babler. En ting lader dog til at være sikker: Der er ikke noget, der tyder på, at de voldsomme oversvømmelser har fået vægtskålen til at tippe. På trods af klimaforandringernes meget synlige konsekvenser, har det klimaskeptiske FPÖ alligevel vundet valget markant. Det hjalp tilsyneladende hverken, at de politiske ledere fra ÖVP og SPÖ førte “gummistøvlepolitik” og iscenesatte sig som klimaforkæmpere, eller at den siddende regering rent faktisk kan forevise ganske mange klimapolitiske resultater såsom massive investeringer i vedvarende energi. Begge partier har fået historisk dårlige resultater.
Det viser, at klimapolitikken har tabt betydning som en mobiliserende kraft for vælgerne. Og på den måde eksemplificerer det østrigske valg den europæiske højredrejning meget præcist: De gamle centerpartier taber indflydelse, klima- og miljøpolitikken glider i baggrunden, og højrefløjen vinder frem på en migrations- og systemkritisk dagsorden. ■
Det østrigske valg eksemplificerer den europæiske højredrejning meget præcist: De gamle centerpartier taber indflydelse, klima- og miljøpolitikken glider i baggrunden, og højrefløjen vinder frem på en migrations- og systemkritisk dagsorden
_______
Mads Jedzini (f. 1995) er analytiker ved Tænketanken EUROPA. Mads har studeret tysk, statskundskab, EU-studier og samtidshistorie i København, Heidelberg og Paris. Han har erfaring fra Udenrigsministeriets EU-kontorer, den danske ambassade i Berlin, Folketingets EU-oplysning samt som underviser i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
ILLUSTRATION: Wien, 30. juni 2024: Ungarns premierminister Viktor Orbán og partiformand for PLO, Herbert Kickl, deltager i en konference for den højrenationale EU-parlamentsgruppe Patriots for Europe [FOTO: Tobias Steinmaurer/AFP/Ritzau Scanpix]
Jakob Kristen Winter Overgaard er kandidatstuderende i Europastudier på Aarhus Universitet og praktikant hos Tænketanken EUROPA. Han er meget interesseret i europapolitiske spørgsmål og har en forkærlighed for det tidligere Østeuropa – og især de baltiske lande, hvor han tidligere tilbragte seks måneder i forbindelse med et ambassadeophold.
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
