Jacob Kaarsbo: Rusland eskalerer hybridkrigen. Så længe Europa fumler, vil de skrue op
17.07.2024
Det burde være en game-changer: Afsløringen af de russiske attentatplaner mod direktøren for en af Europas vigtigste våbenfabrikker. Alligevel vil de europæiske lande ikke anerkende, at der er en samlet, reel trussel, som vi skal tale åbent om.
Opinion af Jacob Kaarsbo
”Vi er simpelthen alt for høflige”, svarede statsminister Mette Frederiksen, da hun ved et arrangement i tænketanken Council on Foreign Relations i Washington DC blev spurgt, hvordan NATO skal reagere på, at Rusland intensiverer hybridkrigen med sabotageaktioner i flere af medlemslandene. Arrangementet fandt sted op til NATO’s topmøde i samme by den 10. og 11. juli.
To dage efter kunne CNN rapportere, at amerikanske og tyske efterretningsagenter tidligere i år har forhindret et russisk plot, der havde til hensigt at likvidere topchefen for Rheinmetall, Armin Papperger. Rheinmetall er en af Europas største forsvarsindustrielle virksomheder og en nøglevirksomhed for at sikre våbenforsyninger til Ukraine.
For hybridkrigen eskalerer. Allerede inden plottet mod Papperger blev offentliggjort, var det generelle billede i flere europæiske lande, at Ruslands anslag sker med større og større frekvens og bliver af grovere og grovere karakter. I maj advarede bl.a. Danmarks, Norges og Tysklands efterretnings- og sikkerhedstjenester om flere russiske sabotageaktioner.
I samme perioder har der været et stort antal brande i flere europæiske lande. De har fundet sted på virksomheder, der fremstiller våben og ammunition til Ukraine i bl.a. Tyskland og Storbritannien men også i shoppingcentre i Polen og Litauen. I Frankrig blev en mand med russisk statsborgerskab anholdt i starten af juni, da han var ved at forberede sprængstof på et hotelværelse uden for Paris. Alt tyder på, at målet for det planlagte angreb var en fransk butikskæde, og at det var en del af Ruslands sabotagekampagne.
Derudover har det været cyberangreb, misinformationskampagner, forsøg på at vende migrantstrømme mod Europa og forstyrrelser af GPS-signalerne omkring Østersøen. Sidstnævnte skaber farlige situationer for både fly- og skibstrafik.
Endnu har hybridangrebene ifølge de offentligt tilgængelige oplysninger ikke kostet menneskeliv blandt de NATO-allierede. Men med afsløringen af plottet mod Papperger står det klart, at Rusland ikke viger tilbage for bevidst og målrettet at tage menneskeliv som led i hybridkrigen.
Allerede inden plottet mod Papperger blev offentliggjort, var det generelle billede i flere europæiske lande, at Ruslands anslag sker med større og større frekvens og bliver af grovere og grovere karakter
_______
Vestens ikke-svar øger russisk risikovillighed
For udviklingen viser, at Rusland bliver mere og mere risikovillig og gradvist udvider den gråzone, som hybridkrig består i. Trods den stigende risikovillighed vurderede FE i maj, at Rusland stadig ”ikke ønsker en direkte konflikt med NATO”. Problemet er bare, at det i Kreml bliver vurderet, at risikoen for at møde et hårdt vestligt modsvar er lav, selv hvis et angreb koster menneskeliv. Rusland er ikke afskrækket, og dermed kommer angrebene til at nærme sig væbnet konflikt.
Når statsministeren i Washington talte om, at vi var ”alt for høflige”, dækker det over, at hverken Danmark eller de allierede har fundet modsvar mod Ruslands hybridkrig. Reelt har vi ageret boksebold, og den strategi bliver i Kreml opfattet som et tegn på svaghed. Derfor eskalerer angrebene, og vi nærmer os en situation, som kan ende i direkte konflikt mellem NATO og Rusland, selv om ingen af parterne ønsker det.
Det centrale i den nuværende situation er næppe, at ”Rusland ikke ønsker direkte konflikt med NATO”. Det centrale er derimod, at Rusland ikke er afskrækket. At Rusland forbereder sin befolkning på krig mod Vesten, at Rusland ser et svagt og splittet NATO, og at Rusland forsøger at udnytte hybridkrigens gråzoner til at splitte NATO yderligere.
Rusland forsøger at udnytte hybridkrigens gråzoner til at splitte NATO yderligere
_______
Hvordan bør vesten svare?
Ved debatten hos Council on Foreign Relations gled statsministeren af på spørgsmålet om, hvordan Danmark og de allierede burde reagere. Det afvæbnende svar var, at det ikke egner sig til at blive ”drøftet på en scene”. Det har statsministeren ret i, men endnu er der ikke tegn på, at der er gjort noget. Det passende sted at starte er at indkalde til konsultationer under NATO’s artikel 4. Her træder NATO-Rådet sammen til konsultationer, når et land føler sin territorielle integritet, sikkerhed eller politiske uafhængighed truet. Artikel 4 kan men skal ikke resultere i et koordineret modsvar – og modsat den mere velkendte artikel 5, definerer artikel 4 ikke et angreb på et land som et angreb på alle.
Kun syv gange i historien er artikel 4 blevet anvendt. Flere gange har Tyrkiet indkaldt på grund af trusler fra Irak og Syrien. I 2012 besluttede NATO under konsultationerne at forstærke Tyrkiets forsvar med Patriot-luftforsvarssystemer for at imødegå de øgede trusler. I 2014 blev artiklen brugt af Polen efter Ruslands annektering af Krim-halvøen. I februar 2022 var det Polen og syv andre lande, der indkaldte til artikel 4-konsultationer efter Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine.
At afholde konsultationer under artikel 4 vil bringe Ruslands angreb ud i det åbne og sende et signal om, at NATO-landene samlet ser angrebene som en sikkerhedstrussel. Det ville være et opgør med den fejlslagne ”boksebold-strategi”, hvor Rusland som regel ikke en gang bliver udpeget som synderen.
Vil en sådan diskussion få en afskrækkende effekt? Dét afhænger af, om de allierede bliver enige om konkrete, koordinerede modsvar. De skal være afstemte og påføre Rusland omkostninger – og de skal give NATO mulighed for gradvis at øge trykket. Det gælder lige fra f.eks. at hjemsende flere diplomater, rette indgreb mod Ruslands skyggeflåde og til at øge militær støtte til Ukraine.
Man må IKKE komme til at signalere, at der er grænser for NATO’s svar, tværtimod: Rusland skal vide, at alle muligheder er på bordet. Det gælder f.eks. også at lade vestlige soldater støtte Ukraine. Når NATO-lande signalerer, at der er skridt, de ikke vil tage, sender det reelt et signal til Rusland om, at NATO vil bøje af. Dermed får Rusland overhånden i eskalationsscenarierne.
Den romerske militærforfatter Vegetius skrev allerede i det fjerde århundrede, at ”hvis vi skal bevare freden, skal vi forberede os på krigen”. For at afskrække Rusland, så hybridkrigen ikke kommer til at koste menneskeliv, vil det i det sandsynligvis være nødvendigt at tage Vegetius’ læresætning et skridt videre. Vi skal overbevise Rusland om, at vi er villige til at gå i krig. Deri består chancen for at undgå den. ■
Rusland skal vide, at alle muligheder er på bordet.
_______
ILLUSTRATION: 12. februar 2024: Rheinmetall-chefen Papperger med kansler Scholz og forsvarsminister Pistorius, foran kampvogne af typen Leopard 2A4, ifbm. det første spadestik til en ny ammunitionsfabrik [foto: Philipp Schulze/AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
